A beautiful wedding! A beautiful dream!

[lucas]

Det var ikke fordi der skete meget mere end dette til et bryllup, desuden så havde præsten jo aldrig taget del i festen bagefter og derfor var Lucas heller ikke vant til at blive, men han kunne godt blive for hendes skyld, specielt nu hvor det var hendes første bryllup hun var til. Desuden så kunne de jo godt tage en dans, de var jo så lang tid siden at de faktisk havde fået lov til at nyde tiden med hinanden, fordi han arbejde så meget, han tog jo meget af Elanyas arbejde, for at hun kunne slappe lidt af, han ville ikke have at der skulle ske noget med hendes barn, og stress var aldrig godt! Hverken for hendes graviditet eller hende selv, desuden så kunne han godt tåle at have meget arbejde, det gik jo så bare desværre ud over ham og Raphaellas kvalitetstid, og derfor var han også glad for at hun var taget med ham herhen, så de kunne have lidt tid sammen. Han sendte hende et varmt smil. „Godt.” Så længe hun var glad og havde det godt, så var han tilfreds. At danse med hende, var noget som han et sted havde savnet. Nok han normalt ikke var meget for dans, men han havde ikke noget imod det når det var sammen med Raphaella, for hun gjorde det virkelig til en dejlig ting, han nød at føre hende rundt også fordi hun var så smuk når hun dansede! Han havde aldrig set nogen bevæge sig smukkere og mere elegant som hende. Han endte med at se lettere forundret på hende, da hun valgte at tage et skridt ind mod ham, så de stod helt tæt, for det gjorde jo at han ikke kunne føre hende rundt. Hovedet lod han søge let på sned, skønt smilet ikke falmede det mindste. Han lagde roligt armene omkring hende, hvor han trykkede hende ind til sig – mest for at hun kunne finde lidt varme og ikke skulle fryse. Han trak på smilebåndet til hendes ord og nikkede ganske let. „Det var jo det jeg sagde,” svarede han stolt, hvor han slap et let grin. Han var kun blevet bedre fordi han havde sådan en god dansepartner som hende. Han vendte let blikket rundt, da musikken stoppede, hvor folk klappede, hvilket han også selv gjorde, da han havde sluppet Raphaella. Han vendte blikket mod hende. „Skal vi?” spurgte han roligt, som et tydeligt tegn til om de skulle videre. Han tog roligt omkring hendes hånd, inden han trak hende med hen til Pierce og Malania. Han rømmede sig kort, da han kom hen til dem, for at gøre dem opmærksomme på ham. „Jeg tror at vi takker for os, for i aften. Og jeg vil gerne sige mange tak for indbydelsen og ikke mindst endnu engang et stort tillykke til det heldige par,” svarede han i en høflig og ikke mindst varm tone.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Aftenen kunne i den grad ikke løbe sig mere perfekt, end det som den allerede havde gjort, det var bestemt noget som Malania kunne stå inde med. Drengene havde gjort det fantastisk, Pierce kunne igen slappe af, og ikke tænke på de mange løfter og selve vielsen. Nu kunne de bare nyde tiden sammen som mand og kone, for bedre kunne det bestemt heller ikke blive, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket sigende mod ham og tydeligt også med den glæde og lykke direkte strålende i hendes egen mine, for det var slet ikke noget som hun kunne lade være med, for hun var slet ikke i tvivl om, at det var den mand som hun skulle være sammen med for resten af hendes liv. Hans ord var noget som fik smilet til at brede sig mere, hvis det var hende muligt, men det var det ikke, for det var så bredt og tydeligt allerede! Han var manden i hendes liv, det var slet ikke en tanke som hun var i tvivl om! Hun vendte blikket roligt op mod ham og stadig med hånden hvilende mod hans ved hendes mave, for hun kunne godt lide, når han puslede sådan omkring hende, for det var helt klart noget af det bedste af det hele, for det var en utrolig fornemmelse at skulle sidde igen med! ”Det er jeg virkelig glad for, at du siger, min egen,” endte hun sigende. Så vidste hun da, at han elskede hende af hjerte, sind og sjæl, selvom det nu heller ikke var noget som hun var i tvivl om! Specielt ikke når det var ham! At dansen gik mod sin ende og folk begyndte at klappe, fik hende selv til at give slip på Pierce og tog selv del i klapsalven. Havde det ikke været for Derick og resten fra Procias, så var det aldrig sket på denne her måde, så hun var ham virkelig, virkelig taknemmelig, det var der heller ikke nogen tvivl om! Kysset gengældte hun mere end glædeligt! ”Du er mit et og alt med børnene Pierce,” gengældte hun glædeligt. Hun vendte blikket, kun for at tage Lucas og Raphaella i blik. Selvom de ville hjemover, så var det ikke noget som gjorde hende det mindste, for hun kunne godt forstå dem. Det var jo trods alt lidt halvkoldt, så det var slet ikke noget som gjorde hende noget. Hun nikkede bare forståeligt til dem. ”En skam, at I tager hjem så tidligt, men jeg forstår. Mange tusind tak fordi I kom. Det betyder meget for os..” Hun gav ikke Lucas hånden, nej, hun gav ham faktisk et knus, også fordi at hun følte at han havde gjort så meget for at gøre deres aften komplet! ”I må komme godt hjem,” endte hun med et glædeligt smil. Hun var virkelig, virkelig glad for at de havde været der, for at overvære deres store dag. Det var noget som virkelig betød uendelig meget for hende! ”Tusind tak for alt.. til Jer begge to,” endte hun sigende. Selv Raphaella gav hun en omfavnelse, for selv det var noget som hun havde fortjent!

[Deleted]

Det morede virkelig Elanya at hun havde denne dybe effekt på Derick, for det var virkelig underholdende for hendes vedkommende! Han havde været den eneste fra hendes fortid som aldrig direkte havde svigtet hende, jovist havde han haft Denjarna, men det var virkelig ikke noget som hun tænkte over i denne stund, for tøsen var død og borte, og nu var det hende som kunne stå der sammen med ham, så selvfølgelig var det noget som gjorde det hele langt nemmere for hende selv! Hun smilede let, som hun vendte blikket op mod ham endnu en gang. At hun ikke kendte til alle sider, vidste hun, som det også var gengældt. Hun havde selv mange som selv måtte være ukendte for ham. Hans hvisken mod hendes øre, var noget som morede hende. Hun lagde sig roligt ind mod ham. ”Og tro mig, min egen.. det er det som gør mig langt mere nysgerrig,” endte hun ganske sigende, som hun blev stående tæt ind mod hans skikkelse, for det føles virkelig, virkelig rart, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man ville det eller ikke, for det var jo heller ikke fordi at det var en løgn på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun vendte blikket stille mod det smukke par, som dansen måtte høre inde, hvor selv smilet ikke kunne skjules. At Derick havde inviteret hende med, var selvfølgelig noget som hun virkelig var glad for, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At blive vugget i hans trygge favn, var slet ikke noget som hun havde det mindste imod i den anden ende, men det var jo egentlig bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. ”Så længe at jeg er den eneste som ’udnyttes’ på den måde, så er jeg ikke den som skal klage,” endte hun med en morende stemme. Hun blev stående i hans favn, for hun ønskede heller ikke at han skulle stå og fryse, for det var faktisk ganske koldt! Selvom hans ord varmede hende som intet andet overhovedet, så var det virkelig også en tanke som i sandhed måtte glæde hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Selv glædede hun sig til at stå i Malania og Pierces sted! I en stor og smuk kjole – forhåbentlig uden den store kommende mave! For den var allerede nu ved at være i vejen! Klapsalven deltog hun selv i, uden at trække sig væk fra Dericks favn, for den var behagelig og ikke mindst dejlig varm at stå i, så selvfølgelig var det noget som virkelig gjorde hende glad og ikke mindst umådelig godt tilpas, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. ”Jeg glæder mig..” endte hun sigende.

[Deleted]

At hoppe og danse rundt med Lucas, var altid noget som Raphaella havde nydt, også fordi at hun virkelig følte, at hun kunne være sig selv, og det var en tanke som hun specielt godt kunne lide, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Dette var hendes første bryllup, og selvfølgelig ønskede hun at få så meget med af det som det var hende muligt! Mest af alt, også fordi at det ikke var noget som hun havde troen på at hun selv ville nå at opleve, specielt med det liv som hun havde, for.. hvem ville da have en som hende? Ikke fordi at det var en tanke som fik lov til at forstyrre hende i denne stund, for det var bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Smilet forblev tydeligt på hendes læber. Selv så glædede det hende virkelig, at han havde ønsket hende med som sin ledsager, selvom hun knapt nok følte, at de var kommet før de skulle af sted igen, men det var virkelig underordnet, for hun havde fået utrolig meget af det hele med, og det var klart det som vejede tungest for hendes del! Samtidig med at hun kunne vise omverdenen at hun virkelig elskede Lucas! At han var blevet bedre, var noget som hun udmærket godt kunne mærke og ikke mindst se, og det var en tanke som direkte gjorde hende glad, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham og med det samme smil. ”Du er faktisk blevet meget dygtig.. Du skulle næsten overveje at blive min faste partner,” endte hun morende, for det var ord hun mente! Om ikke andet, så i så lang tid, at hun havde den plads på slottet, for hun regnede heller ikke med at det ville vare ved for tid og evighed. Dansen gik mod sin ende, hvor hun selv blev stående i hans arme, for der fandt hun faktisk en meget god og ikke mindst behagelig varme, så selvfølgelig var det noget som gjorde utrolig meget for hendes vedkommende. Hun smilede let for sig selv og uden at tage blikket væk fra ham, for det kunne hun da slet ikke! Hun nikkede til hans ord og fulgte ham med hen til Pierce og Malania. Selv at se dem stråle på den måde, var en tanke som virkelig gjorde hende utrolig glad! ”Det var virkelig hyggeligt og… og det glæder mig, at jeg måtte deltage.” Hun slap Lucas’ hånd, da Malania skænkede ham en omfavnelse, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile. Dog af den grund, overraskede det hende at hun selv fik en, selvom hun gengældte den, for det havde virkelig været hende en glæde uden lige at få lov til at deltage! ”Pas nu rigtig godt på hinanden,” endte hun ganske sigende og med det samme glædelige smil på læben.

[pierce]

Denne aften kunne virkelig ikke blive mere perfekt! De var blevet gift, de var omringet af gode venner som havde overværet denne vielse, og ikke mindst så havde de besøg af dronningen af Procias, hvilket virkelig var en enorm ære! Godt nok havde Pierce aldrig gået op i landjordens foretagende, med konger og dronninger og han vidste ikke alt hvad, for havets væsner blandede sig ikke med landjordens, faktisk var det forbudt, som det var forbudt at blive gift med en fra landjorden og generelt bare det at lade folk vide at havets væsner eksisterede, men.. det var sådan set lidt for sent nu, desuden så havde han været sammen med Malania i syv år, de havde fået to små vidunderlige drenge, som også havde gjort et godt stykke arbejde, og han var endnu ikke blevet henrettet fra havet, for han gik ikke ud fra at folk kendte til det, foruden de der stod ham nærmest. Men han var lidt ligeglad med havets regler, det var jo ikke første gang at han var sammen med én fra landjorden, det var vel også derfor der ikke var blevet gjort noget ved hans og Malanias forhold? Han trykkede Malania tæt ind til sig, hvor han sukkede let, som hun besvarede kysset. Smilet falmede ikke det mindste, da det blev brudt, hvor hans turkisblå øjne så hende direkte i de smukke mørke. „Som du og børnene er mit et og alt,” svarede han med det varme smil på de rosa læber. Hans blik blev dog fanget af Lucas og Raphaella, da de kom hen til dem, hvor han vendte blikket mod dem. Smilet falmede dog ikke af den grund. Han nikkede roligt til Lucas’ ord, skønt han ikke sagde det store, nu hvor Malania tog ordene fra ham. Han gav Lucas hånden og en kort venskabelig omfavnelse, hvor han klappede manden på den ene skulder. „Jeg er virkelig taknemlig for at du gad komme Lucas,” startede han roligt ud, som han trykkede mandens hånd. Han kunne slet ikke beskrive den taknemlighed han følte til dem alle sammen! Han omfavnede roligt Raphaella, uden at smilet falmede det mindste. „Jeg er glad for at du gad overvære vores bryllup Raphaella,” svarede han sandfærdigt, jo flere desto bedre! Han slap hende roligt, som han sendte dem begge et varmt smil. „I må komme rigtig godt hjem, og endnu engang: tak.” Han lod den ene arm søge omkring Malania, for at trykke hende ind til sig, hvor han selv betragtede Lucas og Raphaella sætte kursen tilbage mod deres hestevogn. „Så kan det være, jeg snart kan få dig for mig selv,” svarede han morende. Det var ikke fordi han gad smide gæsterne hjem, men hvis han skulle være ærlig, så var han faktisk ret træt, han havde brugt hele dagen på at være nervøs og rende forvirret rundt for at gøre det sidste klart.

[Deleted]

Der var gået mange år, hvor Derick ikke havde set eller hørt noget til Elanya, fordi han havde valgt at slå sig ned med Denjarna. Han havde lukket alt ude og havde fokuseret på hans forhold med hende, selvom det på ingen måder havde været let, da døden havde slået ind over ham flere gange. Men i al den tid, havde han jo ikke set noget til Elanya, så det skulle ikke forundre ham at der var mange af hendes sider som han ikke kendt til, ligesom det var gengældt, men.. det var en mystik han godt kunne lide, nemlig det ikke at kende til alle hendes sider, det gjorde at der også var plads til overraskelser. Han trak let på smilebåndet til hendes ord, hvor han ikke slap hende det mindste. At hun var nysgerrig, morede ham faktisk. „Du er godt klar over at det var nysgerrigheden, der slog katten ihjel.. ikke sandt?” spurgte han morende, og næsten som om han bar på forfærdelige hemmeligheder, selvom.. det gjorde alle vel? Det skulle ikke forundre ham at der var mange af hendes hemmeligheder som han ikke kendte til, og som han sikkert heller ikke ville finde ud af nogensinde, men.. han havde ikke behov for at vide alt om hende, han havde kun brug for at vide de nødvendige ting og så var han tilfreds. Han elskede alt ved hende, og at hun havde en mørk side, var noget som han kun fandt endnu mere attraktivt, men det var jo nok fordi han selv var en del af mørket, eller.. han havde været en del af det i hvert fald, men det prægede stadig hans sind, hvilket det nok altid ville gøre. Som hun puttede sig ind til ham, kunne han ikke lade vær med at smile, hvor han strøg hende blidt over håret og videre ned over ryggen. Hun bar stadig hans jakke, hvilket også gjorde at han var sikker på at hun ikke frøs, og det at hun stod så tæt på ham, gjorde at han selv fik lidt varme i kroppen. Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. „Selvfølgelig er du den eneste jeg udnytter skat.. du er trods alt den jeg har det bedste øje til,” svarede han drillende, hvor han ikke kunne skjule det morende smil. Han havde altid haft det så godt i hendes selskab, de havde jo altid kunne more sig med hinanden, det var vel også derfor hun altid havde været hans bedste ven? Hvilket hun stadig var, selvom de også nu var kærester, som hun selv havde sagt tidligere, hvilket han var yderst tilfreds med, for nu skulle han ikke længere skjule sine følelser for hende i offentligheden! Hans blik gled kort mod Lucas og Raphaella, hvor han ikke kunne skjule smilet. Han gik ud fra at de tog hjem, selvom det faktisk også var ved at være sent. Blikket vendte han mod Elanya til hendes ord, hvor han lod hovedet søge let på sned. Han lagde hænderne mod hendes kinder, som han strøg ganske let. „Hvad glæder du dig til?” spurgte han nysgerrigt, som han sendte hende et varmt smil.

[lucas]

Lucas nød at danse med Raphaella, for hun var virkelig dygtig, og som hun selv sagde, så kunne man udtrykke sine følelser i dans, selvom.. det var hun jo nok en del bedre til end ham, for han gjorde det mere for sjovs skyld. Et sted var han startet med at gøre det, fordi han ønskede en undskyldning for at tilbringe tiden med hende, men nu hvor de havde erklæret følelserne for hinanden, så gjorde han det mere for fornøjelsen, selvom det ikke skete så ofte igen, for han havde jo ikke så meget tid efterhånden. Hendes ord, fik ham til at slippe en kort men munter latter. Skulle han blive hendes faste dansepartner? Det var en tanke der faktisk morede ham. „At blive din faste dansepartner? Er jeg god nok til det?” spurgte han morende, som han næsten måtte stå og forestille sig det inde sit hoved. „På den anden side, tror jeg ikke at jeg vil bryde mig om at en anden mand skulle tage min plads,” erkendte han sigende og lettere eftertænksomt. Han var ikke typen der blev jaloux, eller.. det vidste han faktisk ikke, for han havde aldrig rigtig haft et rigtig forhold til en kvinde, men han ønskede skam ikke at miste Raphaella nu hvor han havde fået hende! Desuden så kunne han jo godt lide at danse med hende, og det ønskede han ikke skulle blive ødelagt ved at en anden mand kom ind i billedet! Blikket gled mod Malania og Pierce, hvor det varme smil ikke kunne skjules. Han kunne tydeligt se hvor meget Malania måtte stråle af lykke, for hendes aura lyste virkelig kraftigt op! Ligesom hans egen også gjorde. At Malania skænkede ham en omfavnelse, kom faktisk bag på ham, hvor han stivnede af overraskelse, selvom han gengældt det og trykkede hende let ind til sig. „Ja vi tog vidst ikke højde for kulden,” erkendte han sandfærdigt, hvor han kløede sig let i nakken. Han trykkede Pierce hånd og gav ham selv en venskabelig omfavnelse, hvor han sendte manden et skævt smil. „Jeg er kun glad for at jeg måtte vie det heldige par,” erkendte han sandfærdigt, hvor han trådte tilbage, for at lade Raphaella sige farvel. Han tog roligt omkring Raphaellas hånd, da de havde sagt farvel. „Pas godt på jer selv,” endte han roligt, som han trak Raphaella med sig op til hestevognen igen. „Klar til at tage hjem og.. hygge?” spurgte han roligt, som han sendte hende et morende smil. Han slap hendes hånd, så han kunne åbne døren for hende, inden han hjalp hende op i hestevognen. „Tilbage til Procias,” svarede han roligt til kusken, inden han selv steg op i hestevognen, kun for at mærke at den kørte tilbage mod Procias.

//Out

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Hvordan reglerne var i havet, var faktisk slet ikke noget som Malania kendte til. Om ikke andet, så havde hun sikkert reageret på en lidt anden måde, end det som hun havde, nemlig ved at gifte sig med ham, specielt hvis hun havde vidst, at det var så forbudt! Men af den grund, så kunne det vel heller ikke være så forbudt, når det var af kærlighed? Det skete jo på kryds og på tværs af landegrænserne alligevel, så hvorfor skulle det være meget anderledes i denne situation? Det var bestemt heller ikke noget som hun kunne se eller forstå, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være. Pierce var en mand som hun virkelig elskede og aftenen var virkelig løbet så perfekt, så det kunne bestemt heller ikke blive bedre end dette, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hun nød af ham som person, hans omsorg, hans personlighed – alt! Han var virkelig bare perfekt, så der var slet ikke noget andet som hun hellere ville have end det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for han var virkelig unik! Hun kysede roligt hans kind, frem til Lucas og Raphaella havde valgt at steppe op foran dem, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til som sådan, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. At de ville hjem forstod hun nu ganske godt, så det var ikke noget som hun sagde noget til. ”Mange, mange tusind tak for det hele.. Lucas og Raphaella. Nu må I jo komme godt hjem,” sagde hun med det samme glædelige smil på læben, for hun var virkelig, virkelig beæret over at de havde været der, og ikke mindst det faktum at de havde været med til at overveje deres bryllup, for det var virkelig en tanke som hun specielt godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hun fulgte dem med blikket op til vognen, inden hun vendte sig mod Pierce igen. Hun grinede ganske let. Selv ikke hun regnede med, at de mange andre blev alt for længe, men det var virkelig underordnet i denne situation. Pointen var bare, at hun havde Pierce bagefter, for det var virkelig det eneste som faktisk i bund og grund havde nogen betydning for hende, for han var virkelig manden i hendes liv! Hun lagde sig roligt godt og tæt ind mod hans favn. Selv hun måtte virkelig stråle ud fra omstændighederne, og selv hun havde set Lucas gøre det samme! Det var tydeligt for hende, at manden virkelig måtte være glad for Raphaella. Et sted en skam, at de ikke havde set mere til hende, for hun virkede ellers som en varm og god kvinde. ”Mhmm.. Vi skal bare lige have smidt de sidste hjem først,” påpegede hun drillende og med det samme muntre smil på læben, for selvfølgelig lavede hun sjov! Det var jo heller ikke fordi at hun kunne finde på at kyle folket ud, bare fordi at hun ville føle at det var overstået nu! Selvom hun efterhånden godt kunne mærke det. Maven var tung og det kunne klart mærkes ved anklerne.

[Deleted]

Der var måske gået en længere årrække, hvor Elanya ikke havde set eller hørt noget til Derick dengang, men det var virkelig underordnet. De var begge blevet voksne, de havde begge lært fra dengang, og det var vel også det som i bund og grund, var det vigtigste af det hele? Det var sådan at hun måtte se på det om ikke andet, så det var virkelig det vigtigste, også for hendes vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Det kunne godt være, at hun var lys, blid og sårbar, men selv hun havde utrolig mange skeletter i skabet, og hun vidste, at det samme var med ham. Hans ord fik hende kun til at trække let morende på smilebåndet, for det var slet ikke fordi at det var løgn som sådan, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun himlede let med øjnene. ”Men informationen fik den tilbage igen,” tilføjede hun morende, som hun lagde hovedet godt ind mod hans krop. Hun stod måske der i hans jakke og det hele, for.. ja, hun burde jo egentlig selv have taget hensyn til vejret, men det havde hun ganske enkelt glemt! Det glædede hende bare, at lykken og glæden stadig var at finde på disse steder, hvor det selv var hende en ære, at de havde ønsket hende under vielsen! Det kunne godt være at det var ved at være sent, så måske at det også var ved at være på tide at gøre Lucas og Raphaella efter og.. tage hjem? Et stille smil passerede roligt hendes læber, som hun blev stående ved ham, for hun ønskede jo heller ikke at han skulle stå der og fryse! Slet ikke! Selvom hun vidste, at han var for stolt og stædig til at indrømme det, men det var vel bare typisk mænd? Ikke fordi at det var noget som gjorde hende noget som sådan, bare hun kunne få lov til at stå der sammen med ham! ”Den du har det bedste øje til? Så der er en som du ser mindre godt til? Har jeg konkurrence derude, min egen?” spurgte hun sigende og med den samme mine som tidligere. Selv betragtede hun slet ikke Derick som en utro type. Tvært imod, så var han typen som slog kraftigt ned på det, så meget vidste hun jo allerede. Også fordi at hun vidste at Denjarna faktisk havde været omkring hendes egen søn, hvilket var en yderst.. akavet tanke! Ikke fordi at det var noget som hun sagde noget til selv. Blikket gled igen mod Malania og Pierce som de stod der, hvor hun så valgte at vende blikket mod ham endnu en gang og med den samme rolige mine, for det var slet ikke noget som hun kunne eller ville skjule for ham på nogen måde, om det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. ”Den dag jeg selv står der.. og skal skænke mit evige ja, til manden i mit liv,” endte hun sigende med en klar hentydning – til ham.

[Deleted]

Raphaella kunne virkelig godt lide at danse rundt med Lucas, for det føles virkelig befriende at gøre det sammen med ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Tanken var faktisk noget som gjorde hende glad, det var noget som gav hende andre ting at tænke på, og selvfølgelig var det noget som virkelig kun gjorde hende.. lykkelig, også fordi at det var en stund, hvor hun vidste at hun havde hans opmærksomhed og at det kun var hende som han så, og det var klart noget af det bedste af det hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun betragtede ham med en morende mine. ”Selvfølgelig er du det!” endte hun med en morende mine, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn på nogen måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Hun grinede ganske let til hans ord. ”Det anede mig.. hvem andre end kæresten skal have den ret?” påpegede hun morende. Selv hun kunne sagtens tage det professionelt i det foretagende, men ellers, så ville hun klart foretrække at det var Lucas der gjorde det. At det var på tide at tage hjem, var måske en smule trist, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til som sådan, for et sted så glædede hun sig faktisk bare til at komme hjem og være lidt sammen med ham, nu hvor hun endelig havde muligheden for det! Hun tog imod Malanias omfavnelse og Pierces med, selvom det slet ikke var noget som hun havde regnet med, også fordi at… hun slet ikke kendte dem som sådan, men at være der, havde klart været hende en ære! ”Jeg er virkelig, virkelig glad for at jeg måtte komme med. Og endnu en gang tillykke til Jer begge to,” endte hun ganske sigende og med et roligt nik med hovedet, idet hun tog omkring Lucas’ hånd. Nu hvor Elanya ikke var hjemme på slottet, så vidste hun nemlig også godt at hun kunne have ham lidt for sig selv, hvilket hun bestemt heller ikke ville sige det mindste til i den anden ende, for hun havde brug for at have ham lidt for sig selv efterhånden! Hun satte sig roligt ind i vognen og med ham ved sin side, hvor hun roligt holdt fast i hans hånd, hvor hun roligt sammenflettede deres fingre. ”Og med ’hygge’ så mener du…?” endte hun direkte morende, som de endelig var på vej hjem.

//Out

[pierce]

Det havde været den bedste dag i Pierces liv! Han var blevet gift med den mest vidunderlige kvinde i hele verden, hvilket han var yderst tilfreds med! De havde tilmed endnu en lille på vej, så alt så ud til at gå i den rigtige retning, skønt det efterhånden også var fortjent, specielt med alt det som de havde været igennem! Kysset mod kinden tog han mere end glædeligt imod, hvor smilet ikke falmede det mindste. At Lucas og Raphaella ville hjem, havde han ikke noget imod, for han ville ikke have noget imod at festen snart sluttede, for han var faktisk træt efterhånden, og det vidste han at Malania også var, hun havde stået op i lang tid, og han vidste hvor hårdt det tog på hende, når hun var gravid. Han betragtede blot Lucas og Raphaella tage af sted, hvor han fortsat holdt om Malania, som han trykkede ind til sig. Hendes ord fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han ikke kunne holde en let latter tilbage. „Du lyder snart helt ivrig efter at få dem alle sendt hjem,” svarede han morende, som hans blik gik fra Lucas og Raphaella til nogle andre, inden det faldt på Elanya og Derick, kun for at det faldt tilbage på Malania. Han skænkede hendes læber et blidt kys, uden at smilet falmede det mindste. „Vi kunne jo også bare.. stikke af?” foreslog han morende, som han blinkede drilsk til hende. Det var ikke fordi han selv kunne finde på at smide gæsterne hjem eller stikke af for den sags skyld, han ville nyde resten af aften indtil den var færdig! Blikket gled mod nogle af hans venner fra havet, der kom hen imod dem, hvor det var tydeligt at de også ville hjem. ”Så smutter vi,” svarede den ene af dem alle fire, hvor Pierce blot nikkede. Han gav dem alle hånden og en kort venskabelig omfavnelse, inden han kort vendte blikket mod havet. Hvis de gik, var der ikke mange tilbage, så det var vel tydeligt at der ikke ville være lang tid igen, før det hele sluttede? Hvilket han ikke havde det mindste imod! „Jeg er glad for at i ville komme,” svarede han sandfærdigt, som han også lod dem sige farvel til Malania, inden han betragtede dem gå mod havet. Han vendte sig endnu engang mod Malania. „Så er der ikke så mange tilbage,” svarede han morende, som han tog omkring hendes ene hånd, inden han lagde den anden mod hendes mave, som han strøg ganske blidt. „Men vi kan lige så godt tage en dans til, så kan jeg også få lidt øvelse,” tilføjede han morende, som han roligt begyndte at føre hende rundt til musikken. Han elskede hende virkelig, hvilket han ikke ønskede at lægge det mindste skjul på!

[Deleted]

De havde begge lært fra dengang, Derick havde i hvert fald. Dengang havde han haft en oprørsk og ung personlighed, han havde altid skullet klare sig selv, han havde aldrig haft nogen rollemodeller, så han havde oplært sig alt selv, og han havde mere været en maskine end noget andet, indtil han havde mødt Elanya om ikke andet, hun havde ikke været bange for ham, hun havde derimod set ham for den han var, det var vel også derfor hun altid ville være den med den største plads i hans hjerte? Skønt han havde valgt Denjarna, hvor hun havde valgt David, så havde hans følelser jo aldrig forandret sig for hende, for hun havde altid haft en del af hans hjerte. Han slap en kort og morende latter til hendes ord, og rystede let på hovedet. „Nej den gjorde ej! Katten kom aldrig tilbage!” svarede han lettere stædigt, skønt han ikke kunne skjule den morende og drilske undertone. Han slap hende ikke det mindste, men holdt hende fortsat ind i sin favn og vuggede hende ganske blidt fra side til side, imens han fortsatte med at stryge hende over ryggen og håret. Han var ligeglad med at han frøs – og nok han var for stædig og stolt til at indrømme det – men hendes velvære betød mere for ham end hans eget. Han ville hellere selv stå og fryse end at hun skulle! Desuden så skulle hun jo passe på to, nemlig hende selv og barnet. Blikket gled kort mod nogle andre gæster som valgte at sige farvel, hvor det måske også var på tide for dem at tage hjem? Han vendte blikket mod hende til hendes ord, hvor han ikke kunne lade vær med at smile morende. „Åh ja.. jeg kan godt sige dig at der er en fantastisk smuk kvinde derude, hun har den mest sexede krop jeg nogensinde har set, det flotteste gyldne hår – og jeg har en svaghed for blondiner – samt de smukkeste, dybeste grønne øjne, som jeg kunne se ind i en hel evighed. Hun ligner en uskyldig engel på ydersiden, men er den uartigste kvinde på indersiden,” svarede han med en lidenskabelig og smigrende stemme, hvor han så eftertænksomt op i luften, skønt han havde svært ved at holde masken. Han vendte de klare blå øjne mod hende. „Åh jamen der står hun jo,” endte han drillende, som han lænede sig mod hende og skænkede hendes læber et dybt kys, hvor han trykkede hende tæt ind til sig. Der var ingen andre, for han var ikke just den type der var sin kvinde utro. Nok han altid havde haft et godt øje til Elanya og de gange de havde været sammen, var det også blevet til et kys eller to, så et sted havde han måske være Denjarna utro, men aldrig på den måde som hun havde ham. Han tolererede ikke utroskab, specielt ikke fordi Denjarna havde gjort det et par gange, for Gabriel havde ikke været den eneste. Skønt det ikke var noget som han ønskede at tænke på, nu havde han Elanya, og hun skulle til at skænke ham noget, Denjarna aldrig havde skænket ham; et barn. Han fortsatte de blide strøg over hendes kinder, hvor smilet bredte sig til hendes ord. „Ja.. han er den heldigste i verden.” Han blinkede let til hende, uden at smilet falmede det mindste.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

At gæsterne var på vej hjem, var slet ikke noget som Malania havde noget imod, for hun kunne efterhånden godt mærke, at hun havde været meget oppe at stå i dag, og det var noget som selvfølgelig også gjorde sit for hendes vedkommende. Hun vendte blikket roligt fra Pierce og til de andre som måtte komme for at melde at de tog af sted, selvom det nu alligevel kun fik hende til at smile. Ikke at det var fordi at hun ville smide dem væk, for hun var selvfølgelig utrolig glad for at de alle sammen var kommet for at overvære deres store dag, også fordi at det virkelig måtte betyde ekstremt meget for hendes del, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om det i den anden ende. Tungen strøg hun roligt over sine læber og med det samme rolige smil på læben, for det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede at skjule for ham, hvis det var nogen som kunne få hende til at smile, så var det i den grad også ham! ”Det sagde du.. ikke jeg,” påpegede hun sigende og med den samme muntre mine. Selvfølgelig vile det ikke gøre hende noget at få Pierce lidt for sig selv, også nu hvor drengene måtte sove, men det havde virkelig også været en lang og ikke mindst utrolig hektisk dag for dem alle sammen, og nu var det forbi. Det morede hende næsten hvor meget man gjorde ud af et enkelt døgn, men det var sådan at det var, for det hele havde virkelig været perfekt! At der kom andre hen fra havet og meddelte at de tog hjem, nikkede hun blot til og med et glædeligt smil. ”Tusind tak fordi at I kom,” endte hun roligt. Ligesom ved Lucas og Raphaella, så fik de et lille knus med på vejen, kun fordi at hun virkelig var glad! Hun vendte sig roligt mod Pierce igen ved hans ord, hvor hun slet ikke kunne lade være med at grine. Ikke at tanken om en dans gjorde hende noget, men maven begyndte efterhånden at veje og det gik godt ud over hendes ankler, for hun kunne i den grad tydeligt mærke det! ”Jeg troede at du hadede at danse, min egen,” endte hun sigende, som hun lagde armene omkring ham endnu en gang, og lod ham føre hende rundt til musikken, for hun havde bestemt heller ikke det mindste imod det! Hun lænede sig frem og skænkede hans mundvig et let kys. ”Jeg må indrømme, at jeg ser frem til at komme ind.. Det begynder at gøre ondt,” endte hun med en ganske dæmpet stemme, for det var bestemt ikke nogen løgn. Det var faktisk hårdt at være gravid! Og så stresset som hun havde været i dag, så kunne hun i den grad også godt mærke det efterhånden, selvom det bestemt heller ikke behøvede at betyde noget i en negativ retning, for hun havde bestemt ikke fortrudt noget af det som var sket i dag!

[Deleted]

Deres tidlige år havde ikke just altid været noget at prale af, men en ting var sikkert; Elanya havde aldrig været bange for Derick, og den mand havde altid haft en utrolig betydning for hende, også selvom han havde valgt Denjarna frem for hende, men det var der nu ikke noget at gøre noget ved nu. Pointen i det store og hele, var vel at de havde hinanden i denne stund? Ikke fordi at det var en tanke som gjorde hende noget, ofr det var en tanke som hun specielt godt kunne lide, det var helt sikkert! Uanset hvad, så havde han aldrig vendt hende ryggen, han havde mere eller mindre altid været der til at passe på hende, og det var bestemt også en tanke som hun bestemt også nød af, kun fordi at det var den mand som det var! Hun vendte blikket mod ham, hvor hun heller ikke kunne lade være med at grine, for det var jo heller ikke fordi at det var en løgn! ”Jo den gjorde så!” endte hun drillende, som hun vendte blikket roligt op mod ham endnu en gang og med den samme mine som tidligere. At han stod og passede på hende, holdt hende varm og selv stod og frøs, var selvfølgelig ikke noget som hun ønskede, men det nyttede vel heller ikke at sige noget til ham? Hans længere opremsning fik hende til at rødme tydeligt i kinderne, for hun vidste udmærket godt, at det var hende som han snakket om, selvom det bestemt heller ikke var en tanke som hun havde det mindste imod, for hun kunne faktisk rigtig godt lide den tanke! Hun rystede let på hovedet og med det samme smil på læben, for det var virkelig en utrolig fornemmelse som han formåede at sætte i hende og hun kunne i den grad også rigtig godt lide det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Du gør det der så meget med vilje, Derick..” endte hun morende. Hun kunne vel godt være enig i hans opremsning, men en sexet krop? Det var ikke ligefrem hvad hun ville påstå at hun havde længere! Et sted var hun også begyndt at glæde sig til at tage hjem, for selv den mave, var noget som hun helt klart kunne mærke, for det vejede faktisk tungt for hendes vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun lukkede øjnene ved hans strøg mod hendes kinder, for det føles virkelig, virkelig rart når han var sådan over hende. ”Og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at sørge for at det er en følelse som forbliver,” endte hun sigende, som hun åbnede øjnene, kun for at betragte ham. Hænderne lagde hun roligt mod sin mave som hun strøg ganske let. Hun var sikker på at de nok skulle finde ud af det. Hun var slet ikke i tvivl om det i den anden ende! ”Det begynder virkelig at blive tungt..” endte hun med en dæmpet, dog ganske sigende mine. Løgn var det ikke. Maven var efterhånden ved at være godt tung at slæbe rundt på.

[pierce]

Denne dag kunne kun beskrives med ét ord; perfekt. Den havde simpelthen været perfekt! Pierce fortrød på ingen måde alt det som de havde været igennem, tværtimod så var det jo netop det som havde ført dem til dette øjeblik. Han glædede sig dog til at kunne få hende lidt for sig selv, for han ville gerne nyde det sidste af aftenen sammen med hende, ligesom han også så frem til en hel dag med hende i morgen, selvom han vidste at børnene også var der, men så fik de en familiedag sammen, hvilket han ville se frem til! Han slap en morende latter til hendes ord og rystede smilende på hovedet af hende. Han kunne ikke finde på at smide gæsterne hjem, for han var virkelig utrolig glad for at de var kommet, for at overvære deres bryllup, det var ham virkelig en stor ære! Det kunne virkelig ikke blive mere perfekt! At der var andre der ville hjem, sagde han intet til, for så betød det at det var ved at gå mod sin ende, og så kunne han få Malania ind i varmen, hvor han kunne pusle lidt om hende, inden de gik i seng. Han lod hende blot sige farvel til dem, hvor han betragtede dem søge ud i havet, for at søge længere ud, inden han igen vendte sig mod Malania. Han trak på smilebåndet, da hun valgte at lægge armene omkring ham igen og skænke hans mundvig et kys. Han brummede let utilfredst, hvor han i stedet for skænkede hendes læber et dybt kys, imens han selv lagde armene omkring hende, så han kunne trykke hende tæt ind til sig. Han elskede hende virkelig og han var virkelig lykkelig over at det var hende som han skulle tilbringe resten af sine dage med! Han smilede morende til hendes ord. „Måske.. men det nytter jo ikke at jeg får os til at ligne to tumper,” svarede han drillende, som han blinkede let til hende. Smilet falmede dog, da hun kommenterede maven. Allerede efter de havde puttet drengene, havde han vidst at hun havde haft ondt, det var også lidt derfor han ikke havde noget imod at festen snart sluttede. Han strøg hende ganske blidt over maven, hvor de turkisblå øjne søgte til hendes mørke med en ganske alvorlig mine. „Så er det vidst på tide at vi slutter festen,” endte han ganske kortfattet. Måske det var ærgerligt, men han nægtede at Malania skulle have ondt! Desuden så var han sikker på at folk ville være forståelige over det. Han skænkede hendes pande et blidt kys, inden han strøg hende blidt over kinden. „Vi må i hvert fald hellere snart få dig indenfor, så du kan slappe af,” tilføjede han roligt, som han betragtede hende ganske alvorligt.