Still growing..

[pierce]

At komme Malania så tæt, var noget som bragte Pierce et velbehag uden lige! Hun efterlod ham altid med en ubeskrivelig følelse! Han elskede virkelig at være hende så tæt! Han vidste godt at det ikke skete så tit, men.. det gjorde vel heller ikke noget? Eller gjorde det? Kom vel et sted an på hvor meget man prioriterede det? Han måtte indrømme at det ikke var det som han satte øverst, for der var så meget som spillede mere ind end kødets lyster! Han havde en familie og det at passe den og være der for den, var naturligvis det som han satte højst. Han trak på smilebåndet til hendes ord. „Så længe du har nydt det, er jeg tilfreds,” svarede han stilfærdigt, for det var da klart det som betød mest for ham! Måske han havde nået sit højdepunkt, men det var selvfølgelig hendes nydelse som han satte før sin egen! Han nød at bekræfte hende på denne måde, selvom det var ekstra særligt denne gang, også fordi det måske var sidste gang han var så tæt på hende, som han lige havde været, og et sted så regnede han ikke med at det ville ske igen, ikke før efter graviditeten i hvert fald, for han arbejdede jo så meget og var sjældent hjemme, så der var sjældent tid til disse stunder og før han så sig om, så ville maven jo vokse sig større og så blev det ikke ligefrem muligt. Han skævede kort mod hende til hendes ord, som måtte få ham til at trække på smilebåndet, hvor han mærkede en varme sprede sig i hans indre. Så længe hun elskede ham, kunne han ikke være andet end storslået tilfreds og ikke mindst lykkelig! „Jeg glæder mig til at vi får et bevis på det..” svarede han i en dæmpet og dog sandfærdig tone. Han så virkelig frem til deres bryllup og ikke mindst til at få en ring, som beviste at hans kærlighed til hende og det at Malania var hans hustru, for det var en tanke som glædet ham mere end noget andet! Han blev liggende tæt ind til hende, hvor han kunne fornemme hendes hjerte slå mod hendes bryst, hvilket var en fornemmelse som fik ham til at smile ganske let. Hånden hun strøg over hans hår og videre ned over hans nakke gentagende gange, var noget som fik ham til at slappe af, hvor han blev liggende med hovedet mod hendes skulder og med de lukkede øjne, hvor han ikke kunne andet end at slappe af! Han trak vejret dybt og slap det i et saligt og fredfyldt suk, for det kunne virkelig ikke blive bedre! Dette var virkelig et perfekt øjeblik! Hendes ord fik ham til at brumme lettere utilfredst og ikke mindst træt. Han magtede virkelig ikke at rejse sig! „Okay.. hvis du bærer mig derind,” endte han i træt tone, selvom han ikke holdt masken længe, før han grinte ganske let og dog kort. Han satte roligt hænderne i sofaen, inden han hæv sig en anelse op, han undertrykte et let gab, inden han roligt svang det ene ben ud over kanten, kun for at komme op på benene igen. At han stod fuldstændig nøgen, tog han sig ikke af, for.. hun havde jo set det hele før mange gange! De havde trods alt været sammen i 6 år! Han tog roligt fat omkring hende og løftede hende op i sine arme, hvor et skævt smil gled over hans læber. „Men du må vidst hellere overlade det med at bære, til mig.” Han blinkede drilsk til hende, inden han roligt bevægede sig ind mod soveværelset. Han fik lukket døren bag dem, inden han roligt gik hen og lagde hende på sengen, kun for selv at lægge sig derop, hvor han trak sin dyne over sig.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

At komme Pierce så tæt som det her, var bestemt heller ikke det som hun satte som en højeste prioritet i deres forhold, men det at de kunne være sammen som en familie, så måtte hun jo ærligt erkende, at dette var noget som hun faktisk måtte se på som en bonus, et tegn til tillid, for det var bestemt ikke alle som hun ville lade komme så tæt på sig, også fordi at hun et sted var en smule forfængelig i det store og hele. Hun trak vejret dybt og vendte blikket roligt op mod ham og med det samme stille smil på læben. Han gjorde så meget for hende når de endelig var sammen og det var også derfor at hun i den grad var i stand til at nyde disse stunder når de endelig dukket op, for det var virkelig noget som bragte hende et behag større end det som hun var i stand til at beskrive det! ”Du var perfekt,” endte hun med en dæmpet stemme, for løgn var det jo ikke engang, for hun nød det virkelig når han gjorde det ved hende! Brylluppet skete inden alt for lang tid og det faktum at hun ville bære en ring som et tydeligt symbol på deres kærlighed, var noget som virkelig var hende en glædelig tanke, for det var virkelig, virkelig en utrolig fornemmelse, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun nikkede sigende til hans ord og hævede hånden, kun for at stryge den over hans kind, ganske så roligt og blidt. ”Det bliver den bedste og mest perfekte dag i mit liv! Endelig får jeg dig.. med en ring som et symbol på vores kærlighed..” endte hun dæmpet. Ja, selv kunne hun være temmelig ivrig, for hun glædet sig virkelig til den dag! Frygtelig meget endda, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet!
At Pierce ikke var helt enig i at de skulle ind i sengen var noget som næsten måtte more hende. At han var træt, var noget som hun kunne mærke på ham, selvom hun virkelig nød at ligge der med ham. At lade ham hvile ind mod hende, så hun kunne stryge ham over håret og bare.. indsnuse den duft som han bar med sig, som konstant ville gøre hende rolig, for det var den effekt som det altid havde haft på hende at være i nærheden af ham! Hun smilede let, som han endte med at brumme.. Og.. Skulle hun bære ham? Et let grin forlod hendes læber. For hun ville da slet ikke kunne bære ham! ”Du er for tyk til at jeg kan bære dig!” endte hun med en tydeligt drillende stemme, for det var jo ikke engang fordi at det var løgn som sådan. Hun strøg hånden roligt igennem hans hår, som han valgte at rejse sig. Selvom hun ikke rigtigt nåede at reagere selv, som hun endte i hans arme. Fuldkommen blottet, selvom det slet ikke var noget som rørte hende, for han havde set det hele. Selv ikke der rørte det hende at han stod i ingenting. Han var en flot mand, så han havde slet ikke nogen grund til at skjule sig! At blive båret ind i sengen og lagt ned, så lagde hun sig roligt til, som han kravlede under sin dyne, hvor hun blidt kravlede ind under den samtidig. ”Du har brug for søvn min egen..” endte hun dæmpet. Selv det var noget som hun godt selv kunne bruge, men.. at nyde tiden med ham, var nok det som hun ønskede mest!

[pierce]

Det var rart at komme Malania så tæt på, som det var muligt. At mærke hende så tæt, var noget som efterlod Pierce med et behag, som han ikke kunne beskrive! Det efterlod ham med følelsen af at være komplet og fuldkommen, en følelse som kun Malania formåede at skænke ham. Det var lang tid siden at han havde følt sig så.. lykkelig, også fordi der kun var gode ting på vej, for de blev snart et medlem større, de skulle giftes, og der kom endelig et bevis på deres kærlighed, hvilket var noget som han ikke kunne andet end at glæde sig over! Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han rystede let på hovedet. „Nej min kære.. du er perfekt,” svarede han med et varmt smil om de rosenrøde læber. Han elskede hende virkelig og det ville han bestemt ikke lægge det mindste skjul på, for hun havde skam fortjent at kende hans følelser for hende, selvom det vel ikke var så svært at regne ud? Men han vidste at hun havde brug for bekræftelsen, ligesom han også selv havde, og derfor ville han også gerne give hende den. Han var overbevist om at det var med hende at han skulle leve resten af sine dage med, og han havde skam ikke tænkt sig at gå nogen steder! De havde fået to henrivende børn, de skulle snart til at have det tredje og han ønskede virkelig ikke nogen anden kvinde til at blive mor til hans børn. Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han ikke veg de turkisblå øjne fra hendes skikkelse. „Jeg har friet lidt for sent.. har jeg ikke?” spurgte han drillende, som han blinkede let til hende, hvor han ikke kunne holde en mindre latter tilbage, for han vidste godt at det måske var lidt sent, men.. han ønskede også at det skulle være perfekt, det rette øjeblik, og nu var han hundred procent sikker på at det var de to resten af livet, og det ville han gerne have et bevis på.
At komme ind i sengen var måske smart nok, men.. Pierce var virkelig for træt til at rejse sig og gå derind, på trods han vidste at drengene blot ville stille spørgsmål i morgen tidlig og det var nok lidt for tidligt at tage den snak med dem. At hun grinte og sagde at han var for tyk til at hun kunne bære ham, fik ham til at skule mod hende. „Hov, hov, hov! Jeg er bestemt ikke tyk!” endte han stilfærdigt, som han vendte blikket ned ad sig selv og lod en hånd søge til maven. Han var vel ikke tyk.. var han? Ikke fordi han selv mente det, men det kunne da godt være at han havde taget på, selvom.. det havde han altså ikke! At hun strøg ham igennem håret, fik ham til at trække på smilebåndet, for det var noget som han virkelig måtte nyde! Han vendte blikket mod hende med et skævt smil, som han fik hende op i sine arme. De var måske begge splitternøgen og han havde måske udsyn til det hele i øjeblikket, men det gjorde ham sådan set intet, for han nød det virkelig kun! Hun var smuk og havde absolut intet at skulle skjule! Og da slet ikke overfor ham! Som de kom ind i soveværelset, lod han hende hellere end gerne putte sig under den samme dyne, hvilket fik ham til at trække på smilebåndet. Han lod hende blot lægge sig ind til ham, hvor han strøg hende blidt over håret. „Du har da også brug for søvn skat,” endte han stilfærdigt, som han skænkede hendes læber et blidt og dog flygtigt kys. Han lagde roligt hovedet ned i puden, hvor et saligt smil gled over hans læber, for han nød at ligge sammen med hende! Han undertrykte et let gab. „Men du har ret.. vi burde sove,” endte han dæmpet, som han sendte hende et stille smil.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania følte ingen tvivl med henblik på Pierces følelser for hende, og det alene, var faktisk en tanke som hun rigtig godt kunne lide. Selvom hun ikke direkte kunne sige noget til det, for det var jo egentlig bare en tanke som hun var blevet så.. vant til. Dog alligevel så nød hun virkelig de stunder hvor de kunne give sig hen til hinanden og bekræfte hinanden som kun to voksne individer virkelig måtte gøre det, også fordi at det var noget som skete så sjældent. De blev snart et familiemedlem mere, drengene skulle have det hele at vide. At de ville få en lillebror eller en lillesøster og at mor og far skulle giftes, hvilket kun var en tanke som hun virkelig glædet sig til! Et symbol i form af en ring på deres kærlighed og hun ville elske at stå der som hans brud og hans hustru! Tanken var noget som gjorde hende direkte lykkelig, for hun kunne slet ikke se hvordan hun skulle finde denne lykke ved andre i hendes liv end den mand som hun i sandhed ønskede at dele livet med, så var det bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun vendte blikket sigende mod ham ved hans ord, hvor hun slet ikke kunne lade være med at smile. ”Vi kan aldrig nogensinde blive enige, min skat..” endte hun direkte morende, for det var jo ikke engang en løgn på nogen måde, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. Han var manden i hendes liv, det var ham som hun skulle leve livet med og hun var ikke engang i tvivl om det. Hans ord fik hende kun til at smile, hvor hun let rystede på hovedet. ”Slet ikke.. Du valgte den mest perfekte aften at gøre det på,” forsikrede hun ham og med et stille smil på læben, for det var ikke engang fordi at det var løgn og den tanke var virkelig noget som gjorde hende forbandet glad!
Det var nok en meget god idé at komme ind i sengen, for Malania vidste allerede at begge drenge ville stille spørgsmål så snart at de så mor og far ligge i der i sofaen. Hun sendte ham et muntert smil, hvor hun slet ikke kunne lade være med at grine, for hvis der var noget som han ikke var, så var det da tyk! Hun lod hånden roligt glide med hans hånd nedover hans mave, for han var virkelig perfekt som han var! ”Det sidste du er, er da at være tyk, min kære.. Du er perfekt ligesom du er!” endte hun med en bestemt tone, for selv hun kunne lave sjov med det hele! At han alligevel havde valgt at rejse sig, fået hende med op i armene og båret hende ind i sengen, var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste imod, for hun nød virkelig tanken om at være ham så tæt som det her og at mærke ham hud mod hud, var noget af det bedste, det var helt klart! Hun lagde sig roligt ned i sengen ved siden af ham, hvor hun roligt vendte blikket mod hans skikkelse. Som hun kunne ligge ind til ham, så nød hun i den grad også at mærke hans strøg over hendes hår og ryg, det føles nemlig altid godt når det var ham! Hun vendte blikket stille mod ham. ”Vi har begge brug for det.. Du formår at køre mig helt udmattet..” Hun grinte let, som hun gengældte hans kys inden hun roligt lagde sig til helt inde i hans trygge og varme favn.

[pierce]

Den eneste der kunne bringe Pierce til de himmelske højder og paradis, var Malania! Hun var også den eneste som han ønskede så tæt på sig, for hun var den kvinde der ejede hans hjerte, som han ønskede at leve resten af sine dage med, hvilket vel også var på tide at bevise? Ved at komme et symbol på det? Ved at blive gift? Det mente han i hvert fald at det var på tide, for de havde allerede været sammen i seks år, de havde haft drengene i fem, så han fandt det på tide at de blev gift og endelig blev en knyttet familie med symbol og tegn på det hele! Det var noget som han faktisk måtte se frem til! Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord. „Nej.. vi bliver aldrig enige.. men så er det jo godt at vi kan blive enige om at være uenige,” svarede han med et skævt og muntert smil, for det morede ham! Han havde savnet at være sammen med hende på denne måde, at være alene og igen kunne smide hæmningerne og nærmest te sig som barnet i huset, skønt de var forældre, men.. det var kun sammen med hende, at han kunne være sig selv på denne måde. At hun fandt det som en perfekt aften at fri til hende på, var noget som fik smilet til at brede sig på hans læber, for det glædede ham at vide! „Det er jeg glad for at du siger, min egen,” svarede han sandfærdigt, hvor han sendte hende et varmt smil. Han var glad for at han havde gjort det denne aften, også fordi hun havde fortalt ham omkring sin graviditet.
At hun fulgte Pierces hånd ned over hans mave, fik ham roligt til at vende blikket mod hende. Han vidste godt at hun havde sagt det i sjov, men.. han gad ikke være tyk! Han ville da helst gerne holde sin gode form og krop i mange gode år endnu! At hun sagde at han ikke var tyk, fik ham til at trække ganske let på smilebåndet. Han vendte roligt de turkisblå øjne mod sin mave, inden han så mod hende igen. „Så længe du stadig kan lide mig og min krop, så er jeg tilfreds,” endte han morende, som han blinkede let til hende. At få hende ind i sengen, hvor de kunne ligge og slappe af, var noget som han nød! Det var også bedst at komme ind i sengen, eftersom drengene bare ville stille en masse spørgsmål i morgen tidlig. Han fortsatte sine blide strøg igennem hendes hår og videre ned over hendes ryg, uden at smilet falmede det mindste. Han trak kun mere på smilebåndet til hendes ord. „Som du formår at køre mig træt,” endte han med et skævt smil. Han lagde sig ganske roligt til rette i sengen, stadig med hende ind til sig, hvor han ikke stoppede sine strøg af hendes hår og ryg. „Sov godt Malania,” hviskede han i en kærlig tone, som han skænkede hendes læber et flygtigt og dog lidenskabeligt kys, inden han trak vejret dybt og slap det i et saligt suk, kun for at lukke øjnene og give sig hen til søvnen. Efter deres omgang, så var han faktisk ved at blive godt træt og udmattet, og det ville også gøre godt efter en lang dag! Der gik ikke lang tid før han faldt hen i den trygge søvn.

//Out

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania kunne ikke gøre andet end at elske at tilbringe tiden sammen med Pierce og nu hvor de havde været sammen igennem så mange år, så var det hende kun en glæde uden lige, at kunne sige at han endelig var hendes! Ringen på hendes finger var jo det tydelige symbol på hans kærlighed til hende og det var virkelig en tanke som gjorde hende så forbandet glad! Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme rolige mine, også selvom det lykkelige glimt på ingen måder var til at tage fejl af, for.. hun elskede ham virkelig og det var noget som hun ønskede at vise ham. ”Se, så langt er vi jo enige,” endte hun med en sigende mine, for løgn var det bestemt heller ikke. De havde haft børn i 5 år nu, de havde været sammen i 6 og selvfølgelig var det noget som gjorde at hun kun var mere og mere sikker på at det var dette var det som hun ville. At det var den mand som hun ønskede at gifte sig med, for hun havde aldrig nogensinde været så sikker i noget som det hun følte sig som lige i øjeblikket, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende! Hun hævede hånden og strøg den roligt mod hans kind. Tanken om at skulle undvære ham, var hende direkte dræbende, for det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre! Hun nikkede stille. ”Du har lige formået at gøre mig til den lykkeligste kvinde i verden..” hviskede hun roligt, som hun stille skænkede hans kind et stille kys.
Pierce var på ingen måder tyk, men af den grund, så måtte det stadig more Malania at han reagerede på den måde som han gjorde. Han var perfekt og på alle måder! Hun smilede ganske let til ham og nikkede så. ”Jeg elsker din krop.. jeg elsker din personlighed, din varme, din omsorg, men mest af alt, så.. elsker jeg dig..” Hun skænkede hans kind et let kys som hun roligt valgte at lægge sig tæt ind mod ham, for det var en tanke som kun måtte glæde hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun var træt. Det var faktisk hårdt nok at vente på at familien kom hjem udefra og efter den omgang til aften, så var hun faktisk ved at være træt. Hans strøg over hendes hår og hendes ryg, så var det noget som hun rigtig godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun strøg tungen let over læberne kort før at hendes læber måtte møde hans, for det føles virkelig, virkelig godt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om det. ”Sov godt min egen..” hviskede hun med et stille smil på læben. Hun lagde sig godt ind mod ham, idet hun lod øjnene glide i. træt var hun jo allerede og det havde hun været længe, selvom det slet ikke var noget som hun sagde det mindste til på nogen som helst måde overhovedet. Søvnen tog dog over hende temmelig hurtigt og rev hende med sig til drømmeland – Sammen med ham.

//Out