Still growing..

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania vidste godt at hun ikke var helt uskyldig, at hun kunne være en kende ustyrligt og hun var måske en lille ballademager, men hun var da ikke så slem, var hun? Hun himlede let med øjnene også selvom hun vidste, at han havde ret. Det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skjule for ham, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang. At han nød det, var noget som alligevel gjorde hende glad, for hun vidste udmærket godt, at hun virkelig kunne være slem, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hånden hævede hun roligt og lod den stryge mod hans kind. ”Mors skønhed.. mors humor.. og mors ballade-gen? Altså.. noget må de da have fra far og det må da helt klart være ballade-genet!” endte hun med en tydeligt morende stemme, sagde hun med en morende mine. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ville skjule det for ham, for det behag som han efterlod hende med, var så sandelig noget som hun ville elske og som hun ville nyde, at han kendte til, for det var noget som hun betragtet som yderst vigtigt! Ganske rigtigt, så skilte hun sig ud fra resten af sin slags. Selv vidste hun først nu at det var en god ting, for det var det som Pierce viste hende, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit også for hendes vedkommende. Tungen strøg let over hendes egne læber. ”Men, men.. mig og drengene har da en god ting til fælles.. Vi kan alle 3 sno far rundt om lillefingeren..” Hun blinkede let til ham, idet at latteren tydeligt brød hendes læber.
Begæret havde tydeligt meldt sig i Malanias sind. Det var endnu en gang en følelse som han måtte sætte i hende, men vel også fordi at det ville vare, før de kunne gøre det igen? Netop fordi at hun var gravid og maven til nu ikke var så stor igen, selvom de begge vidste, at det kun var et spørgsmål om tid? Neglene holdt ham godt på plads ved hende, også selvom hun slet ikke gjorde det for at gøre ham ondt, for det var det virkelig ikke. At han tog fat i kjolen og trak den over hovedet på hende, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, for det var virkelig rart. Hun stolede på ham og havde virkelig ingen kvaler med at skulle lade ham se noget som helst af hende, for.. ja, hvorfor skulle det genere hende? Det var hendes kommende ægtemand, så selvfølgelig var det også noget som gjorde det hele for hendes vedkommende! Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod ham ogm ed det samme smil på læben. Det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig skulle komme til stykket. Hans hvisken mod hendes øre, var noget som efterlod hende med et tydeligt velbehag, for det var noget som hun elskede at høre ham sige! ”Sig noget mere..” hviskede hun roligt, som hun lod hånden glide let over hans bagparti og med en noget så uskyldig mine. Det var bestemt ikke bare ham alene som brændt inde med lysten, det var så sandelig også hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet!

[pierce]

Malania skilte sig ud fra hendes slags og det var noget som Pierce kun måtte elske! Han elskede hende for at være den som hun var, og det at hun skilte sig ud gjorde ham virkelig ikke noget som helst! Han var kun glad for at der ikke var andre derude som var som Malania, for det var der virkelig ikke, hun var nemlig og blev direkte perfekt! Han ønskede kun Malania og det var hende som han ønskede at tilbringe resten af sit liv med. Nu var de jo faktisk også godt på vej til det. De havde allerede fået to børn, det tredje var på vej, de skulle snart giftes, så det gik jo faktisk den vej og det havde han bestemt ikke noget som helst imod! Hun var måske ikke så uskyldig igen, hun kunne måske finde på at rode sig ud i problemer, men.. hvad gjorde det? Han var der jo altid for hende, han havde altid reddet hende ud af problemerne og det ville han da blive ved med! Han ønskede at være der for hende, som han ønskede at støtte hende og være der for at gøre hende tryg og give hende et behag som ingen anden kunne, derfor ville han selvfølgelig også prøve på at være mere hjemme i forhold til det som han havde været hidtil. Han slap en munter latter til hendes ord og himlede let med øjnene. „Selvfølgelig har de også arvet noget fra far; hjernen,” påpegede han drillende, som han selv slap en munter latter. Malania var bestemt ikke dum! Hun var faktisk utrolig kløgtig, hun var vis og hun vidste en masse om mange ting, hvor han ikke gjorde, men sådan var det vel altid? Der var altid noget som man var bedre til end andet. Han vendte roligt blikket mod hende som hun startede med sit; Men, men.. Han endte med at ryste smilende på hovedet og række tunge af hende. „Bare fordi jeg ikke kan sige nej til nogen af jer!” endte han lettere fornærmet, som han fnøs ganske let, selvom det var spil fra galleriet, skønt det dog ikke var løgn, han ville gerne gøre dem alle tilfreds, gøre dem alle glade, så han havde faktisk svært ved at sige nej til dem.
Det var lang tid siden at de havde haft tiden til at nyde hinandens selskab på denne måde, så det var selvfølgelig noget som Pierce ville udnytte til fulde! Han kunne tydeligt mærke hvordan hun måtte tænde ham, få begæret til at fylde ham, ligesom behaget og nydelsen med. Han elskede virkelig at være hende så tæt! Hun kunne slet ikke komme tæt nok på ham! Neglene hun lod bore sig ned i hans skuldre, var noget som han nød, det gjorde ikke ondt, selvom han tydeligt kunne mærke det, men det påvirkede kun nydelsen langt mere! Han betragtede kort hendes krop, som hun endte halvt blottet for ham, hvor et tydeligt tilfredst smil gled over hans læber, for dette syn kunne han virkelig ikke andet end at nyde! Tæppet var der dog til at skjule synet for alle andres blikke, for det var virkelig kun ham der måtte se dette gudeskønne syn! At hun nød hans hviskende ord, kunne han tydeligt fornemme da hun bad ham om at hviske noget mere. „Du er perfekt,” fortsatte han i den selvsamme kærlige og dog intense tone, da han ikke var helt upåvirket af situationen, for det fik virkelig begæret til at fylde hans krop op! Hånden hun lod søge ned over hans bagende, fik ham til at trykke sit underliv mod hendes, kun for at tirre hende mere, selvom tøjet forhindrede huden i at komme i kontakt med hinanden. „Du er gudeskøn,” hviskede han kærligt, hvor han bed hende pirrende i den bløde øreflip.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania vidste udmærket godt, at hun slet ikke var som så mange andre af hendes slags. Hun havde sine meninger, hun havde sine holdninger, hvor hun også tydeligt måtte være påvirket af hendes ekstremt mange år i mørket sammen med Lucius. Det var selvfølgelig ved at være mange år siden, men det var så lang tid igennem hendes liv, men nu havde hendes liv taget en helt ny drejning. Hun havde fundet den mand som hun virkelig ønskede at leve sit liv med, hun havde fundet den mand som hun ønskede at tilbringe sit liv med og nu hvor de havde to børn, det tredje var på vej og det samme med et bryllup, så kunne hun bestemt heller ikke blive mere lykkelig end det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun vendte blikket direkte mod ham, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile til hans ord. ”Hey!” endte hun med et let grin. Hun var måske ikke den mest intelligente, for hun rodet sig jo også ud i ekstremt mange problemer, men alene den tanke om at han var der til at hjælpe hende, var selvfølgelig en glæde. Hun vidste meget omkring mange ting, som han også gjorde det samme, så.. det kunne vel være fra dem begge? ”Er du nu sikker på at det ikke er noget som de har fra deres kære mor?” spurgte hun med en drillende stemme, hvor hun selv ikke kunne holde grinet væk, for det var virkelig for sjovt! At han ikke kunne sige nej til nogen af dem, vidste hun godt, for han havde altid været der, altid beskyttet dem og det var noget som hun virkelig også var taknemmelig for, det var slet ikke noget som hun ønskede at skjule for ham på nogen som helst måde overhovedet. Hun vendte blikket mod ham og med den samme glædelige mine. Han gjorde hende virkelig kun lykkelig som han aldrig nogensinde havde formået at gøre det før, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. ”Så er det jo godt, at ingen af os kan undvære dig,” endte hun roligt. Drengene savnede ham jo lige så meget som det hun selv gjorde, det havde hun da set for længe siden.
Malania havde valgt at lukke Pierce tæt ind på sig, og det var bestemt heller ikke fordi at det var et valg som hun nogensinde ville være i stand til at fortryde på nogen måde, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare en kendsgerning som hun måtte acceptere, selvom det slet ikke var svært på nogen måde. Han vækkede noget i hende som hun slet ikke kunne beskrive, og som han ene og alene havde været i stand til at gøre det. Hun vendte blikket mod ham. At han hviskede hende i øret, var bestemt heller ikke noget som hun havde det fjerneste imod, for det var virkelig en fantastisk følelse at sidde igen med. At vide at det også var hende som ville høre de ord fra ham! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst som aldrig nogensinde før. Det føles virkelig som var det en evighed siden at de havde været så tæt på hinanden, at man skulle tro at det måtte være løgn! Hun lukkede øjnene, også selvom hun endte med et mindre suk som han trykkede underlivet mod sit. Tøjet var i vejen, så han kunne slet ikke komme så tæt på hende, som hun ville have ønsket det! At han nappede hende i øret, var noget som fik hende til at sitre voldsomt.. hvorfor skulle han have den effekt på hende?! Hånden førte hun til hans bukser, hvor hun roligt begyndte at åbne dem. ”Mere..” hviskede hun stille som hun vendte blikket mod ham. Hun plantede et kys mod hans kind og videre nedover halsen. Hun elskede ham virkelig!

[pierce]

Det at Malania var Pierces, var noget som virkelig fyldte ham med en dejlig form for ro og lykke, for så længe han havde hende ved sin side, så kunne han ikke andet end at være lykkelig og storslået tilfreds! Hun var den eneste som han ønskede, den eneste som betød noget for ham, hvor han aldrig ville svigte hende! De havde de mest vidunderlige børn og nu var der også en ekstra én på vej? Det var noget som kun glædede ham utrolig meget! Han trak morende på smilebåndet til hendes ord. Deres børn var bestemt ikke dumme, og han var sikker på at de nok skulle blive til noget stort en dag, det håbede han da om ikke andet! „Hvad?!” endte han muntert, og i samme tone som hende, hvor han blinkede drilsk til hende. „Hold op. Vi ved begge at din hjernekapacitet er lig med nul,” endte han lettere konkluderende, selvom han ikke kunne holde grinet tilbage, for det var virkelig for sjovt! Han elskede virkelig at være sammen med Malania! Hun fik ham altid i så godt humør, sammen med hende havde han det virkelig altid godt! Han kunne ikke undvære hende for noget som helst i verden! Han skænkede hendes kind et ganske blidt kys, inden han trak sig igen og lod de turkisblå øjne betragte sig af hendes smukke ansigt. Hun var virkelig guddommelig! Han kunne ikke få nok af hende! Hun var den eneste han kunne tænke på og den eneste der fyldte så meget i ham, hvor ingen ville være i stand til at tage hendes plads i hans hjerte, for hun var perfekt! Hans smil falmede dog en anelse til hendes ord. Ingen af dem kunne undvære ham? Det glædede ham selvfølgelig, men bragte ham også en dårlig samvittighed, netop fordi han var så sjældent hjemme som han var. Han løftede den ene hånd og strøg hende blidt over kinden. „Og jeg lover at være mere hjemme fremover,” forsikrede han hende som han sendte hende et stille smil.
At Pierce var endt tæt på Malania endnu engang havde han bestemt ikke noget imod, for det var længe siden at de havde nydt hinanden på denne måde, netop fordi børnene ikke var meget for at give dem alene tid og ellers kom han sent hjem og ikke magtede andet end at få noget søvn. Men denne aften var kun deres, ingen børn, ingen træthed, kun de to! Han trak på smilebåndet som han fik fremtvunget et af hendes suk, som han virkelig nød at høre, for det var virkelig som sød musik i hans øre! At hun førte hånden ned til hans bukser og begyndte at åbne dem, havde han intet imod, for hun var jo ved at være mere blottet end det som han selv var, selvom det eneste han havde på var bukser og underbukserne, for han havde sjældent en skjorte eller bluse på, netop fordi han bedre kunne bevæge sig uden med hans store vinger. „Jeg skal nok give dig mere.. når jeg har pint dig lidt mere,” hviskede han drillende, selvom han hjalp hende af med hans bukser, så han også kun lå i underbukser som hende. Han sukkede nydende som hun kyssede ham ned over halsen, hvor han hellere end gerne lod hende komme til. Han lod hånden søge ned til hendes underliv, hvor han lod fingrene kæle udenpå stoffet for at pirre og tirre hende lidt mere.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania kunne virkelig ikke være andet end lykkelig når hun var sammen med Pierce. Den mand var virkelig alt for hende! Og det var end ikke noget som hun kunne skjule for ham på nogen måde, og det var bestemt heller ikke hendes hensigt, for det var vel også tydeligt? Et muntert grin forlod tydeligt hendes læber, idet hun vendte blikket morende mod ham. Det var vel lige at gøre hende dummere end det som godt måtte være i den anden ende! ”Hey! Så dum er jeg altså heller ikke!” Hun slog ham let på brystet og med den samme morende mine. Hun vidste at der selvfølgelig ikke var noget hold i det, heller ikke fra hendes side, for hun kunne virkelig ikke blive sur – tvært imod, så kunne hun blot nyde tiderne med ham når de endelig var der – ligesom i øjeblikket, for hun vidste ikke hvor længe hun havde ham, før han skulle ud igen og det var noget som et sted også kun måtte gøre hende direkte frustreret, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Kysset mod hendes kind, var noget som kun fik hende til at smile, for det var virkelig rart. Det bedste af det hele var jo den følelse som det efterlod hende med; Et frygtelig velbehag. At han fik samvittighed over at han var så meget ude, var slet ikke hendes mening på noget tidspunkt. De mørke øjne søgte roligt til hans, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile. ”Jeg ved at du har meget at se til derude, Pierce.. Og så længe at maven ikke er så stor, så tror jeg godt, at jeg kan tage det selv..” forklarede hun videre. Det var bestemt heller ikke fordi at han skulle stresse sådan derude for at komme hjem i tide eller sørge for at være hjemme permanent under graviditeten. Hun ønskede ikke at stresse ham mere end det som måtte være højst nødvendigt.
Malania var virkelig grebet af det voksne øjeblik. Endelig havde de tiden for hinanden og endelig kunne de give sig hen til hinanden, bekræfte hinanden og det hele, så var det noget som kun gjorde det hele så meget bedre, også for hendes vedkommende, ikke fordi at det var noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Hendes hjerte hamrede let mod hendes bryst som aldrig nogensinde før og det var.. Næsten skræmmende for hendes vedkommende. At han ikke havde en bluse på, var nu heller ikke noget som generede hende på nogen måde, for det gjorde det virkelig ikke! Så længe at hun fik lov til at markere ham når de var ude, så var hun storslået tilfreds! ”Ondt, min egen.. virkelig on…” Hun nåede ikke engang at færdiggøre sin sætning, idet at han startede en kælen for hendes underliv, hvor hun kraftigt mærkede det sus som måtte gå igennem hendes egen krop, for det var virkelig en intens følelse! Hun lukkede øjnene let, idet hun selv lod hænderne glide over hans nakke, og trykkede ham tættere på sig selv. Benene spredte hun en anelse, nærmest som hun bare lod ham komme til, for.. nu hvor hun var gravid, så var der også sidste gang igennem et rigtig godt stykke tid inden de ville kunne komme så tæt på hinanden igen og det var noget som hun allerede måtte være klar over den dag i dag.

[pierce]

Det var rart at være sammen med Malania på egen hånd, og i øjeblikket, så mindede det virkelig om deres første par møder, hvor de havde været unge og tossede, opført dem som små børn, selvom de godt nok stadig var unge, for de var unge forældre, men man kunne tydeligt mærke på dem begge at de var blevet langt mere ansvarlige, netop fordi at de havde fået Stefan og Daniel, deres to små drenge, som Pierce ikke kunne andet end at elske! De to drenge og Malania betød virkelig alt for ham! Uden dem ville han ikke kunne se sig igennem sin hverdag, for det var for dem at han levede, de var skyld i hans lykke og nu hvor der var endnu en lille på vej så gik alt virkelig i den rigtige retning! Han slap en munter latter, som hun slog ham mod brystet, selvom han dog ikke havde ment sine ord, kun i sjov, for dum var hun bestemt ikke! Tværtimod! Han sendte hende et morende smil, hvor han løftede den ene hånd og strøg hende ganske blidt over kinden. „Så skidt da,” endte han morende, hvor smilet endte skævt. Han morede sig med hende og det var noget som han faktisk også havde savnet! At kunne smide hæmningerne og bare være sig selv, han havde savnet at kunne slappe så meget af, som han kunne sammen med hende. Han havde også samvittighed over at det skete så sjældent, for han hyggede sig jo virkelig sammen med hende og drengene med og han ville gerne gøre dem glade og være mere hjemme, så de ikke skulle savne ham så meget, som han også måtte savne dem, men han var nød til at arbejde for at de kunne få mad på bordet og nu hvor Malania skulle til at være gravid, så kunne hun ikke arbejde, desuden så var der jo også én af dem der var nød til at være hjemme og passe de to små, for de kunne stadig ikke være helt alene, det var de stadig for små til, desuden så ville de bare lave ballade hvis de var helt mutters alene hjemme. Han sukkede let, men sendte hende dog et skævt smil og nikkede ganske let. „Det ved jeg.. men jeg ville stadig gerne være mere hjemme hos jer,” endte han roligt, som han trak svagt på skuldrene.
Det at ligge helt nøgen sammen med Malania, havde Pierce ikke det mindste imod, tværtimod var det en savnet følelse, han havde savnet at mærke hende, som han havde savnet at være tæt på hende, selvom det var tydeligt hvor det var på vej hen, men det var jo nok også sidste gang de var så tætte på hinanden, inden hendes mave blev stor, for så blev det jo mildt sagt umuligt. Ikke fordi at det gjorde ham noget, for han ville se frem til at han kunne få noget at pusle om! Hans smil bredte sig roligt på hans læber til hendes ord, og specielt da hun slet ikke kunne færdiggøre sin sætning, fordi han begyndte at kæle for hendes underliv, hvilket han tydeligt kunne se tog al hendes opmærksomhed. Han sukkede næsten lettere tilfredst, hvor han blot lod hende trykke ham tættere på sig, for han kunne ikke komme for tæt på! Han begyndte at skænke hendes hals en række lidenskabelige kys, som han fortsatte med at kæle for hendes nedre. Nu hvor det var sidste gang, så ville han også have lov til at trække tiden ud!

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Det at man kunne være i stand til at bringe det hele tilbage til den følelse af at være nyforelsket, var noget som i sandhed måtte glæde Malania. Hun kunne udmærket godt huske deres første møder, hvor det var noget som hun kun måtte se tilbage på med den direkte glæde, for det var virkelig det eneste som hun kunne definere og beskrive det som! Hun vendte blikket mod ham og med det samme muntre smil på læben, for det var end ikke noget som hun ønskede at skjule for ham, det var der vel ingen grund til? For en gangs skyld, så var det hendes tur til at have ham lidt for sig selv, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, for det var virkelig længe siden at hun havde fået lov til at opleve dette. Hendes hjerte hamrede let mod hendes bryst, næsten som havde det været første gang at han skulle komme tæt på hende, selvom det var noget som de begge vidste slet ikke var tilfældet, for de havde virkelig de mest skønne knægte ved deres side. Det kunne bestemt heller ikke blive bedre end det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. ”Bedre..” sagde hun stilfærdigt, hvor hun selv ikke kunne lade være med at grine bare lidt. De kunne stadig lave sjov med hinanden og så længe at de begge var kendt med, at det var sjov, så var hun også storslået tilfreds. Hun trak vejret dybt og selv uden at rokke sig det mindste ud af stedet, for det var slet ikke noget som hun fik noget ud af – hun nød nemlig den følelse som han efterlod hende med, når hun var så tæt på ham og specielt nu hvor hun endelig havde ham på egen hånd, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det, det var helt sikkert! Hun lagde hovedet let på sned, hvor smilet ej kunne skjules. ”Det ved jeg godt, min kære.. Vi finder ud af det, det gør vi da altid.” Hun hævede hånden og strøg den roligt over hans kæbe og over hans kind. Det var ikke noget som han skulle tænke på lige nu. Hun havde ham ved sig og så længe at hun vidste hvor hans hjerte måtte ligge, så var det bestemt heller ikke noget som hun skulle klage over på nogen måde!
At mærke Pierce så tæt på sig, var ganske enkelt en utrolig fornemmelse! Hun havde virkelig glemt hvilken fantastisk følelse som han kunne sætte i hende som det rene ingenting, for det var virkelig fantastisk! At det morede ham at han havde stoppet hende midt i en sætning, var nu heller ikke noget som forundrede hende det mindste. Det gav et kraftigt sug igennem hendes mave, hvor hun tydeligt også var endt med at krumme tæerne. Det var virkelig en savnet følelse og den var virkelig også fantastisk at sidde igen med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Hun lukkede øjnene i direkte ekstase, da hun lagde sig godt ned i sofaen under ham. Det ville blive den sidste gang igennem lang tid og hun vidste det jo godt, så selvfølgelig gjaldt det om at nyde det! Og det var bestemt også noget som hun agtet at gøre, det var helt sikkert! Halsen blottede hun for hans kys, hvor hun bare blev liggende. Hun stolede på ham. Hun stolede blindt på ham og lod ham bare gøre lige hvad han lystede! Hænderne lukkede sig fast omkring hans skuldre, netop også for at holde ham helt tæt på sig. Han skulle bestemt ikke nogen steder!

[pierce]

Pierce fortrød på ingen måde sin rejse fra start med slut, som han havde taget sammen med Malania! Måske der havde været modgang, som der havde været smerte og ulykke, men når man tænkte på at de var endt hertil, hvor der kun var glæde og lykke, så kunne han på ingen måde være utilfreds! Han elskede det virkelig! Han elskede hende, som han elskede det som hun havde skænket ham; en familie, de to mest vidunderligste drenge, som man kunne tænke sig til, på trods de var to små lømler og ballademagere, men på den anden side, så skulle de også have lov til at være børn, have lov til at lege og slås, lave ballade og lære af deres fejl. De turkisblå øjne søgte roligt til hendes smukke mørke, hvor smilet kun bredte sig på hans læber til hendes ord og milde latter. Han elskede hende virkelig og han ville virkelig ikke ønske sig nogen anden til at være i Malanias sted, for hun var virkelig hans eneste ene, den eneste rigtige kvinde for ham, og snart skulle de giftes, som de tilmed skulle have et barn til, noget som alt sammen måtte glæde ham! Han ville bare ønske at han havde mere tid til dem alle sammen, for han vidste godt at de savnede ham, som han også savnede dem, men nogen var jo nød til at sørge for at der kom mad på bordet, og hun passede jo mest drengene og stod for alt det huslige, for drengene var endnu ikke store nok til at kunne være for dem selv. Hånden mod hans kind og kæbe, fik ham til at vende blikket mod hende. Han nød hendes strøg, og hendes ord fik kun smilet til at brede sig på hans læber. Han nikkede ganske roligt. „Så sandt.. det gør vi altid,” medgav han roligt og sendte hende et kærligt og varmt smil. Sandt var det jo faktisk; de klarede sig altid. Og det skulle de nok gøre denne gang også! Andet tillod han virkelig ikke!
Det at Pierce havde stoppet hende i sin sætning, var noget som morede ham, selvom han kun var glad for at han endnu kunne have den effekt på hende. Hænderne som måtte lukke sig omkring hans brede og muskuløse skuldre, gav ham kun følelsen af at være elsket og ikke mindst at være ønsket, for hun gjorde det kun tydeligt at hun ønskede ham, hvilket han selvfølgelig kun var glad for, for det var bestemt også gengældt! Han gik bestemt ikke nogen steder, for det kunne han da ikke finde på, og da slet ikke, når det faktisk blev sidste gang at de var tætte i lang tid! Det var også grunden til at han ville trække tiden ud, for han havde skam tænkt sig at udnytte hvert eneste sekund og trække tiden ud så meget som det var ham muligt! Han fortsatte dog med sin blide kælen for hendes nedre, selvom han lagde en anelse pres på med fingerspidserne, så han gjorde det uundgåeligt at ignorere. Han nød at kæle for hende, bringe hende dette behag, og denne nydelse, vække begæret i hende, hvor han også helt præcist vidste hvor han skulle ramme for at stimulere hende helt perfekt. Kyssene fortsatte ned langs hendes hals og videre ned mod hendes kraveben, kun for at søge længere ned – dog i et langsomt og pirrende tempo, for han ville gerne trække tiden ud, og det lagde han ikke det mindste skjul på.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Det havde været en forbandet lang vej hertil, det vidste Malania udmærket godt, men så længe at hun havde Pierce ved sig, så længe at hun vidste hvor hun havde ham henne, så var det bestemt heller ikke hende som skulle klage over det, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Pierce var savnet, ikke bare af hende, men i den grad også af drengene, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Selv glædet hun sig til at se ham lidt mere hjemme, selvom det vel heller ikke var noget som skete lige foreløbig? Pengene skulle hjem, drengene skulle mættes og det samme skulle de selvfølgelig, selvom hendes madindtag var betydeligt større end det som hans måtte være, så gjorde det hende intet. Hun smilede et stille og roligt smil til ham. Sandt var det. Deres vej havde været præget af kampe og smerte, men de kunne være der hvor de var nu og det var det som var det vigtigste set i hendes øjne, for de havde hinanden og de var en familie med en lille ny på vej, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre end det! ”Det gør vi altid..” hviskede hun med en blid stemme, for det var jo ikke engang en løgn. Hun vidste at de nok skulle finde ud af det hele, det var noget som hun ene og alene, var fuldkommen sikker på i den anden ende!
Malania elskede virkelig Pierce, og selvfølgelig ønskede hun at mærke ham tæt på, specielt nu hvor hun havde en kommende på vej, så ville der også være lang tid, til at de ville være i stand til at mærke det endnu en gang, så meget vidste hun trods alt også godt. ikke at det gjorde hende noget, for hun vidste at de nok skulle klare det begge to alligevel af den grund, om det var noget som man ville det eller ikke! Hans kælen for hendes nedre, var selvfølgelig noget som stak forbandet dybt i hendes egne tanker og i hendes sind, som det pludselig var det eneste som hun direkte bed sig fast i. Benene forblev spredte for ham, for det var slet ikke noget som hun ønskede at skjule for ham, for det kunne hun slet ikke! Hun kunne slet ikke skjule det for ham på nogen som helst måde! Et svagt og dæmpet støn brød hendes læber, som hun blottede halsen. Måske at de var unge, måske at de ikke havde været sammen i så forfærdelig lang tid igen, men hun kunne på ingen måder fortryde at hun havde gjort det som hun gjorde i denne stund, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Neglene borede sig let ned i hans skuldre, kun for at trykke ham tæt på sig, han kunne bestemt ikke komme tæt nok på hende, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”P-pierce..” hviskede hun tydeligt stakåndet, for det var virkelig en utrolig fornemmelse, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Han kendte tydeligt til hendes punkter, han vidste hvordan han skulle få hende med sig og han vidste i den grad også hvordan man skulle tage pusten fra hende, så selvfølgelig var dette noget som måtte stikke meget dybt, men hun kunne i den grad godt lide det.. Hun elskede hvad han kunne gøre ved hende!

[pierce]

Det havde ganske vidst været en lang vej her til, men det var på ingen måde en rejse som Pierce kunne fortryde på nogen måde, tværtimod så elskede han det virkelig! De havde godt nok været igennem en masse modgang, men.. ja, selv var der kommet meget godt ud af modgangen. Børnene havde godt nok arvet horroren, hvor de to små knægte var et levende bevis på deres modgang og dårlige minde fra fortiden, men.. han fortrød på ingen måde det som de havde været igennem. Tværtimod.. hvis han fandt den horror, som havde angrebet Malania dengang, så sværgede han at han slog vedkommende ihjel! I det mindste havde de ikke set fra det bæst, og efter at Derick havde gjort Malania normal igen, så var alt faktisk også gået helt perfekt. De var gået ind i en tid med en masse medgang, hvilket også havde været fortjent! – i hvert fald efter hans mening! Han nikkede ganske roligt og dog medgivende til hendes ord. De fandt jo altid ud af det hele. Han vidste godt at han havde arbejdet meget på det sidste, men.. ja, de skulle jo nok klare sig, for det gjorde det jo altid! Desuden så skulle de også nok finde ud af det denne gang, for han ville rigtig gerne være der, når maven engang blev større og ikke mindst, når den lille blev født, for det var noget som han faktisk måtte se frem til! Deres lille familie blev et medlem større! Et varmt smil gled over hans læber, som han strøg hende ganske blidt over kinden. „Jeg elsker dig Malania. Virkelig højere end noget andet,” hviskede han i en kærlig tone, som hans turkisblå øjne kun måtte udtrykke den lykke og glæde som hun satte i ham. Han trykkede roligt sine læber imod hende i et lidenskabeligt kys. Han ville virkelig ikke kunne undvære hende for noget som helst i hele verden!
At Malania nød Pierces behandling og kælen, var noget som han tydeligt kunne mærke på hendes krops reaktioner, som hun borede neglene ned i hans skuldre og trykkede ham tættere på sig. Han nød dog at være hende så tæt, noget som han i den grad havde savnet! Det at kunne være hende så tæt, at ingen var der til at forstyrre dem, var alt sammen noget som han virkelig måtte nyde! Måske de var unge, men de havde alligevel været sammen i mange år, seks for at være helt præcis, og han var på ingen måder træt af hende! Tværtimod var han kun blevet endnu mere klar over at det var hende, som han ønskede hos sig ved sin side igennem resten af sit liv! Og snart skulle de giftes, hvilket var noget som han ikke kunne andet end at se frem til! Så de også fik et bevis på deres kærlighed til hinanden. Hendes stakåndede hvisken fik ham til at trække på smilebåndet, selvom han fortsatte med at skænke hendes hals en række af lidenskabelige kys. „Mhm?” mumlede han lettere drillende mellem sine kys, da han godt vidste hvad hun hentydede til. Men dette var sidste gang de kunne være sammen, så det var noget som han virkelig ville udnytte! Han lod en enkelt finger søge op i hendes varme indre, kun for at pirre hende endnu mere og trække tiden mere ud, hvilket han heller ikke ville skjule på nogen måde, for.. han ønskede virkelig at nyde dette! Og det skulle være hvert et sekund! Og ikke mindst, så ville han gerne tilfredsstille og bekræfte hende, i stedet for kun at tænke på sig selv.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Det havde bestemt heller ikke været nemt for Pierce og Malania at komme hertil, men de havde klaret det og de havde klaret det med hinanden, hvilket selvfølgelig var noget som gjorde hende frygtelig glad. Hun kunne ikke være mere lykkelig med nogen anden, end det som hun var sammen med Pierce, for han var virkelig manden i hendes liv! Hun var måske ikke den mest rolige, men selv hun havde formået at finde en form for ro og fred efter alt det som var sket med den horror. Hun ønskede slet ikke at tænke på den mand, hvis hun kunne blive fri for det, for hun ønskede det slet ikke på denne her måde! Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme tydelige lykke i ansigtet, om det jo så var noget som man ønskede sig eller ikke, så var det ikke engang fordi at det var en løgn. Hans ord var virkelig noget som lettet hende som intet andet, for hun vidste at han talte sandt, selv hun vidste at han mente de ord og at det ikke bare var noget som blev skænket til enhver anden, og det var noget som i den grad også måtte glæde hende som intet andet overhovedet, om det var noget som mam nu ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed! ”Jeg elsker også dig Pierce.. virkelig, virkelig højt..” endte hun dæmpet, for løgn var det jo trods alt heller ikke, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det nu endelig måtte være. Kysset som han skænkede hendes læber, var et som hun gengældte mere end glædeligt, for det var virkelig en fantastisk følelse! Det var virkelig utroligt hvor meget man kunne savne og mangle manden i sit liv, selvom han kun var ude for relativ kort tid af gangen, for hun vidste at han kom hjem igen.. Det gjorde han jo altid!
Pierce formåede virkelig at pirre og tirre hende, så meget kunne Malania da tydeligt mærke! Om muligt, så søgte hendes negle dybere og dybere ned i hans hud, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til som sådan, for det kunne hun ikke! Hun nød virkelig alt det som han havde gjort for hende og ved hende, og det at de nu skulle til at blive forældre igen, var nu heller ikke noget som hun så på som en direkte forfærdelig ting, for det var det på ingen måde! Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst. De skulle giftes, de var lige blevet forlovet og bedre kunne det bestemt heller ikke blive! Hans hvisken mod hendes øre, hans mange kys og det at han direkte valgte at intensivere den kælen for hende ved at komme hende så tæt på, var noget som direkte lod varmen eksplodere i hende. Han var den eneste som fik lov til at komme hende så tæt på i det hele taget, den eneste som hun stolede nok p til at.. direkte lege med hende på den måde, for det føles virkelig, virkelig godt! Hun snappede let efter vejret, som hun direkte trykkede ham tættere ind mod sig. Hun ønskede ham tættere på end dette, for dette var slet ikke noget som sagde så lidt! ”Du.. du piner mig..” endte hun direkte stakåndet. Hun kunne bestemt heller ikke gøre andet end at nyde det, for det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, men hun nød det.. hun nød alt det som han gjorde ved hende!

[pierce]

Meget havde de været igennem, men de havde også altid klaret sig ud af enhver situation. De var endt med at flytte sammen, de havde fået en nær ven som havde drevet horroren ud af hende, de havde fået de bedste to små drenge, og de var nu blevet forlovet og skulle snart være forældre igen, hvilken glæde og lykke var det ikke? Pierce vidste godt at han arbejdede meget, men han ville forsøge at skære lidt ned, og se om han ikke kunne arbejde mindre og alligevel tjene lige så meget, for nogen skulle jo sørge for at der kom mad på bordet hver aften, drengene havde jo en stor appetit, og med en kommende lille, der muligvis ville have en lige så stor appetit og drengene der kun blev ældre, så skulle der jo også mere mad på bordet. Det var dog noget som han var villig til at gøre, for han elskede sin familie og han ville virkelig gøre alt for at de alle havde det godt! Selvom det var svært at stille dem alle tilfreds på én gang, og drengene var for små til at forstå sig på det, men de klarede sig, det gjorde de altid og det skulle de også nok denne gang! Det var han helt sikker på! Hendes ord fik ham til at smile, selvom han ikke sagde noget, før han havde trykket læberne imod hendes i det intense og lidenskabelige kys. Han nød at mærke hende så tæt på sig, og det blev jo nok også sidste gang i et godt stykke tid, nu hvor hun var gravid, selvom det ikke gjorde ham noget, for han ville elske at kunne pusle og nusse omkring hendes mave, som han havde gjort, da tvillingerne havde været i hende. Han glædede sig helt til det, ligesom han virkelig også måtte se frem til at blive gift med hende!
Pierce mærkede tydeligt, hvordan hendes negle kun borede sig mere og mere ned i huden på ham, selvom det var noget som kun måtte pirre ham, for det gjorde ikke ondt, tværtimod. Han fortsatte dog sin mere intense kælen med sin finger, hvor han trykkede sin krop tæt mod hende. Han ønskede at bringe hende nydelse og behag, præcis som hun gjorde med ham! Hendes stakåndede ord, fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han roligt trak hånden til sig og ud af hendes varme skød, kun for at lægge den mod hendes hofte. Han placerede sig roligt mellem hendes ben, hvor han trykkede sin krop ned mod hendes. De turkisblå øjne betragtede sig roligt af hendes smukke ansigt, et ansigt han aldrig ville blive træt af at kigge på, for hun overgik virkelig gudinderne! Han trykkede roligt sine læber imod hendes i et lidenskabeligt og dog krævende kys, kun for at lade hænderne tage vandringen over hendes krop, hvor de måtte følge hendes former og kurver, enhver centimeter kendte han ud og ind, som sin egen bukselomme, for det var bestemt ikke første gang at han var hende så tæt, tværtimod, skønt det dog ikke skete så ofte igen, netop fordi han var så sent hjemme mange gange, og til tider slet ikke var hjemme. Hænderne blev roligt placeret imod hendes lår, som han valgte at sprede hendes ben en anelse, kun for at komme til selv, da han valgte at trænge ind i hendes varme indre og forene sig med hende, hvor et støn gled over hans læber. Armene faldt roligt omkring hendes krop, inden han startede akten…

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Man kunne bestemt ikke sige at Pierce og Malanias vej havde været nem og let, for det havde den bestemt ikke, selvom det om var sket på vejen, slet ikke var noget som hun kunne fortryde, for det gjorde hun ikke! De havde fået hinanden, de var flyttet sammen, de havde fået de to dejligste drenge og en nær ven, så det var jo alt sammen noget som var sket af positive ting som var sket på denne her måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo heller ikke fordi at det måtte være løgn på denne her måde, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Nu ville der endnu en gang være lang tid til at de ville komme hinanden så tæt igen, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde hende det mindste, for hun vidste at Pierce glædede sig, for det kunne hun da tydeligt se i hans ansigt og det var noget som i den grad også måtte smitte af på hende selv, så det var selvfølgelig også kun en frygtelig god og positiv ting, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Drengene var for små til at forstå hvor heldige de egentlig var, selvom Pierce ikke var så ofte hjemme, men hun var og hun elskede dem virkelig! Lige så meget som hun måtte elske deres kære far, for den mand var virkelig et og alt for hende! Hvis hun skulle gå hen og miste ham en dag, så ville hun ikke vide hvordan det skulle gå for hende! Kysset som han skænkede hende, bevarede og besvarede hun selv med den største glæde, kun for at føre ham så tæt på sig, som det nu var hende menneskelig muligt, for det føles virkelig, virkelig godt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet!
Pierces intense og varme behandling af Malania var virkelig en ting som hun slet ikke kunne se det mindste fra overhovedet. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst som aldrig nogensinde før. Hånden som han lagde mod hendes hofte i stedet for, var noget som let fik hende til at sitre, for hun elskede virkelig når han gjorde det der. Også fordi at det ikke var så ofte at det skete igen, så var det langt mere specielt når det skete disse få fange og i disse stunder, for så var det nemlig langt nemmere for hende at byde det og finde det så specielt som hun gjorde i denne stund som nu! At han tog pladsen mellem hendes ben, havde hun nu heller ikke noget imod, hvor hun mere end glædeligt bare lod ham tage pladsen der. Et sted næsten ventende af spænding, også fordi at det var ham og at det var så længe siden at hun havde følt det på denne her måde, for hun elskede det virkelig som intet andet overhovedet. Det krævende kys tog hun bare imod, hvor hun fulgte det så godt som det nu var hende menneskelig muligt! Hans kærtegn var noget som satte hendes indre i kog, for det var virkelig en utrolig fornemmelse, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Benene spredte hun det som hun kunne, idet at hendes krop og hendes sind måtte blive genforenet med hans, idet at akten måtte sættes i gang. Det dybe støn brød hendes læber, selvom det endte dæmpet og kvalt i det dybe og intense kys. Endnu en gang bragte han hende til himmels…

[pierce]

At blive genforenet med Malania på denne måde, var noget som bragte Pierce til den syvende himmel og til paradis, hvor han slet ikke havde lyst til at komme ned igen! Det var lang tid siden at han havde mærket hende på denne måde, og nu hvor han endelig var hende så tæt, så kunne han tydeligt mærke hvor meget han egentlig havde savnet det! Desværre blev det bare sidste gang i utrolig meget lang tid, hvilket næsten var en skam, selvom han måtte indrømme at han så frem til at kunne holde og pusle omkring hendes mave, for hun var blevet gravid og de skulle snart giftes og alt var virkelig bare perfekt! Som han nåede grænsen, brød et dybt støn hans læber, kun for at efterlade ham med en følelse af velvære og velbehag, hvor blikket roligt gled mod hendes skikkelse. Hans krop var dækket med det lille lag fugt og ellers badet i perlelignende sveddråber, hvor han roligt trykkede hende ind mod sig, som hans arme endnu måtte hvile omkring hendes gudeskønne krop. Han lagde roligt panden mod hendes, hvor de turkisblå øjne bar et lykkeligt skær. „Du er fantastisk,” hviskede han i en varm og kærlig tone, som han roligt skænkede hendes læber et dybt og lidenskabeligt kys, kun for at trække hovedet en anelse tilbage. Mange gode ting var på vej, både det at de skulle giftes, men også at deres lille familie blev større, det var noget som han virkelig måtte se frem til! Han glædede sig virkelig og specielt fordi det var Malania som blev kvinden i hans liv og mor til endnu et af hans børn, for hvad var der at fortryde der? Intet! Alt var og blev virkelig perfekt! Han lagde roligt hænderne mod hendes hofter, som han valgte at trække sig ud af hende, selvom han blev liggende mellem hendes ben og over hende, da der ikke var megen plads på deres lille sofa, ikke når man lå ned. Drengene skænkede han ikke en eneste tanke, da han gik ud fra at de måtte ligge og sove med deres sødeste drømme. Han løftede den ene hånd og strøg hende ganske blidt over kinden. „Jeg elsker dig Malania,” hviskede han kærligt mod hendes øre, som han roligt skænkede hendes kind et ganske blidt kys. Han var virkelig ikke i tvivl på nogen måde! Hun var og blev den kvinde som han ville leve resten af sit liv med! Der fandtes virkelig ikke nogen som kunne passe bedre for ham, end hende! Han så frem til at han kunne bære en ring, som tegn og symbol på deres kærlighed, hvor han endda ville bære den ring med stolthed! Og fortælle alle, hvilken heldig mand han var, fordi han havde den smukkeste kvinde som sin hustru! Men det hele skulle selvfølgelig lige planlægges først, selvom han var opsat på at give hende det bedste bryllup i verden! Præcis som hun ønskede det, hvor alt skulle være perfekt! Han lagde roligt hovedet mod hendes skulder og tæt ved hendes hals, stadig med armene omkring hendes slanke skikkelse. Det var ikke fordi han magtede at rejse sig og bevæge sig ind i værelset, for han lå virkelig perfekt med hende lige her! Han lukkede øjnene ganske let, da han pludselig mærkede udmattelsen og trætheden slå ind over ham, selvom han blev liggende og lyttede til hendes hjerteslag og indsnusede hendes søde duft. Han sukkede fredfyldt og saligt, som han virkelig ikke kunne ligge bedre! Alt var virkelig perfekt!

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania kunne ikke gøre andet end at nyde at Pierce var så tæt på hende, for det var virkelig det bedste f det hele! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst til enden af det hele og endda også derefter! Det endelige dybe stød, var noget som tydeligt måtte få et støn til at bryde hendes læber, selvom det var af ren og skær nydelse som intet andet overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke! Hun snappede let efter vejret og med en krop tydeligt badende i sved. Det var måske den sidste gang igennem et godt stykke tid, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, for det skete jo ikke så ofte igen, og det var noget som gjorde det langt mere specielt når det endelig skulle komme til stykket. Hun trak vejret dybt og med det samme stille smil på læben, for løgn var det jo trods alt heller ikke. ”N-nej.. du er fantastisk..” hviskede hun blidt mod hans øre, nu hvor de alligevel var så tætte på hinanden. At han trak sig ud og blev liggende hvilende mellem hendes ben, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til. Det var jo heller ikke fordi at der direkte var plads på sofaen, som der ville være i sengen, men det at ligge så tæt på ham, var noget som gjorde det til noget langt mere specielt også for hans vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Kysset besvarede hun mere end glædeligt og med det samme stille smil på læben, for løgn var det jo trods alt ikke. hun elskede ham virkelig, for det var noget ganske særligt, også for hendes vedkommende. Hun elskede når han bekræftede hende, hun elskede når han puslede om hende, men mest af alt, så elskede hun når han var der for hende og med hende, for bedre kunne det bestemt heller ikke blive for hendes vedkommende. Som han hævede hånden og strøg den mod hendes kind, fik hende roligt til at vende blikket mod ham, selvom det var præget af den rene og skær lykke som intet andet overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. ”Jeg elsker så sandelig også dig, kæreste.. Mere end noget andet,” hviskede hun blidt, for det var ikke en løgn, for hun kunne slet ikke forestille sig et liv uden den mand ved sin side, for han var virkelig manden i hendes liv, og selvfølgelig var det ikke noget som hun fandt på, for det var ord som hun i den grad også måtte mene! Armene gled roligt omkring ham, som han lagde hovedet mod hendes skulder og ved hendes hals. Hun elskede at have ham så tæt på sig, for det skænkede hende følelsen af.. lykke. Der var ikke noget andet i det end den rene lykke, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, for hun elskede det! Hun vendte blikket stille mod ham. Han virkede træt og selv den udmattelse var noget som hun kunne mærke. Et stille smil passerede hendes læber. ”Burde vi ikke gå i seng..? Tror ikke drengene skal finde os sådan her i morgen tidlig,” påpegede hun med et stille smil. De var ganske rigtigt kvikke, men denne snak og alt det som mor og far lige havde været igennem, var ikke en snak som hun ønskede at tage med em så tidligt! Hånden hævede hun roligt og strøg den roligt over hans hår og nedover hans nakke, kun for at gentage bevægelsen, for hun elskede virkelig disse stunder!