Help me..!

[domenico]

Der var mange muligheder til at Indria kunne blive her sammen med Domenico, indtil han ville få det bedre igen, og han var sådan set ligeglad med hvad det var, hvor risikabelt det var, så længe hun havde det godt og ville blive her, for det ville da blive ensomt alene! Og så ville han da bare længtes efter hendes selskab, som han havde gjort, siden de havde skiltes sidst. Han havde savnet hende fra det øjeblik hun forlod hans båd, hvor han alle dage efter var gået ud på broerne, for at se om han kunne se hende, men hun var aldrig dukket op. Han havde næsten været bange for at hun aldrig ville dukke op, at hun havde mistet interessen og slet ikke gad se ham, men så var det at han havde hørt om dette smukke og unikke vandvæsen, som var blevet fanget og ført hertil Valvor Pairó, og han havde ikke tøvet med at tage hertil for at se efter. Han var også kun glad for at han var taget af sted, for det havde jo vist sig at være hende, og nu lå hun endnu engang i hans favn, hvor han ville beskytte hende for alt i verden! Han betragtede hende ganske roligt. „Det ved jeg godt Indira. Jeg kunne da heller ikke drømme om at lade der ske dig noget!” endte han roligt, som han strøg hende ganske blidt over den nøgne ryg. Han var mere eller mindre ved at vænne sig til at hun lå nøgen ind til ham, for.. han kunne jo ikke rigtig gøre noget ved det. Han havde intet tøj hun kunne passe, så han skulle ud og have noget købt til hende! Og så ville han også købe noget som nok var lidt mere passende en kvinde, end hans gamle sømandstøj. Hendes direkte desperate tone, var noget som morede ham. Han så roligt mod hende uden at smilet falmede det mindste, hvor han løftede hånden og strøg nogle af hendes blonde lokker væk. „Du må gerne holde dig til baljen hvis du vil. Men om du tager en dukkert om aften, når mørket har lagt sig over landet, er mig ligegyldigt, for det må du gerne,” svarede han roligt. Hun kunne jo have baljen om dagen og til tider tage en dukkert om aftenen? Hans læber spillede ud i et smil til hendes ord, hvor han endnu engang lagde armen omkring hende. „Godt,” endte han roligt, som han drejede hovedet og kyssede hende blidt mod håret, inden han igen vendte blikket op mod loftet. Da hun grinte af ham, så kunne han ikke lade vær med at se mod hende, selvom det forvirrede ham, da hun så pludselig endte med at blive alvorlig. „Men jeg vil altså gerne forsøge! Jeg vil gerne kunne høre dig synge uden at skulle blive fordærvet,” svarede han sandfærdigt og lettere bestemt, for han ville da ikke give op på forhånd! De kunne vel bare forsøge og se hvordan det gik? Andet tillod han i hvert fald ikke! Han ville jo kunne elske at høre hendes smukke sang, uden at skulle blive direkte hjernevasket af det! Der gav han sig i hvert fald ikke! Han trak dynen en anelse mere op over hendes skuldre, og puttede hende under den, uden at han slap hende det mindste. Han lagde sit hoved ind mod hendes, hvor smilet ikke falmede det mindste. „Er du slet ikke træt efter en lang dag i buret, hvor du knap kunne bevæge dig?” spurgte han roligt, og som en tydelig hentydning til om hun ville have noget hvile, for det var vel efterhånden trængende for hende?

[Deleted]

Indira kunne virkelig godt lide at Domenico var sådan over hende, var selvfølgelig noget som gjorde meget for hendes vedkommende. Efter alt det som hun havde været igennem den sidste tid, så havde hun slet ikke regnet med at hun skulle se ham igen, hvilket faktisk havde gjort hende ked af det, men han var kommet og han havde fået hende ud, hvilket gjorde at hun kunne slappe af igen! At ligge i hans favn i hans seng, også selvom hun ikke havde så meget som en trævl på kroppen, var slet ikke noget som hun tænkte over, for det var ikke ligefrem det som hun tænkte mest over i en stund som denne her. Hun smilede let for sig selv til hans ord, for det var noget som kun bekræftede for hende, at han holdt af hende, og det var noget som hun rigtig godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun lagde sig godt ind mod ham, også nu hvor han selv havde fået varmen, hvilket var noget som hun rigtig godt kunne lide! ”Det er jeg glad for at du siger,” endte hun roligt og med det samme stille smil på læben, for det var bestemt heller ikke fordi at det var løgn på nogen måde overhovedet. Hun lå måske i ingenting, men så længe, at hun havde et sted at være, så havde hun det faktisk også helt fint med det. Hun vendte blikket mod ham. Kom hun ikke i vand, ville det faktisk slå hende ihjel, og det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde! Hun lukkede øjnene, da han strøg hende over kinden og førte hendes hår væk fra ansigtet, for det føles virkelig, virkelig godt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, så var det bare sådan at det ellers måtte være i den anden ende. Hun nikkede til hans ord. ”Det.. det lyder okay, så.. så en dukkert om aftenen og baljen om dagen. Det lyder helt fint..” endte hun roligt. Det var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste imod, men det var bare sådan at det måtte være. Hun lagde hovedet tæt ind mod hans, hvor hun også bare lod ham kysse hendes hår. Hun kunne godt lide, at han var sådan over hende. At han ønskede at kunne lytte til hendes sang uden at blive drevet i fordærv, vidste hun ikke om det ville blive til noget brugbart, eller om det overhovedet var muligt, men det var vel noget som de måtte finde ud af? Hun vendte blikket mod ham og med det samme rolige smil på læben. ”Vi.. kan da forsøge..” endte hun en anelse usikkert. Hun ønskede slet ikke at bringe ham derud, hvor han selv ikke kunne kontrollere det, også fordi at hun.. faktisk holdt af ham, og endda rigtig meget, selvom dette faktisk kun var deres andet møde, men det var virkelig ikke vigtigt for hende lige nu. Træt var hun faktisk, også fordi at det havde været.. hårdt for hende at blive begloet på den måde igennem glas! Hun nikkede stille til ham. ”L-lidt måske..” afsluttede hun stile, som hun vendte blikket mod ham igen. Hovedet lod hun roligt glide mod hans skulder og hals, hvor hun lagde sig til – helt tæt ind mod hans egen krop, så han også kunne holde om hende. ”Du.. du burde også hvile, Domenico.. Du må da også være træt..” endte hun sigende.

[domenico]

Måske de kun havde mødt hinanden en enkelt gang, men allerede under deres første møde, havde de vist hinanden en kæmpe tillid, det var vel også det som havde skabt dette stærke bånd imellem dem? Og nu hvor han havde reddet hendes liv, så var det vel kun blevet stærkere? Hun havde jo også reddet ham fra at drukne, hvilket han virkelig var hende taknemlig for! Han holdt uden tvivl af hende, og han ville slet ikke lade noget som helst ondt ske hende! Han var faktisk utrolig glad for at hun satte sit eget liv på spil for at holde ham med selskab, i stedet for at smutte og komme ud i friheden, for det havde hun i den grad fortjent, specielt efter den behandling som hun havde fået! Det var virkelig barbarisk! Men så igen, det var sådan at folk her i Peula var, det lå jo nærmest i alles gener at være groteske. Han havde prøvet at forklare hende det under sidste møde, at hans hjemland ikke var så.. hyggeligt igen, nok ikke når man hørte hvordan andre folk var i de andre lande, han havde hørt at Procias skulle være et rent paradis, folk var venlige og gode, men han var ikke sikker på om det var rigtigt. Han havde aldrig været i de andre lande, kun en enkelt gang i Imandra, fordi han havde været pirat, hvor de var kommet ind i de imandrianske have, men ellers havde han aldrig været uden for Peulas grænser og kyster. Han nikkede roligt til hendes ord, hvor han sendte hende et skævt smil. „Godt! Så har vi da det på plads!” endte han sandfærdigt. Han vidste godt at hun ikke kunne leve uden vand, derfor havde han jo også foreslået at hun kunne tage en dukkert, og hun selv havde nævnt hans balje og hvis det var godt nok for hende, så kunne de da sagtens få hevet baljen herop. Han var kun glad for at hun blev, for der var så meget han ønskede at vise hende! Så meget nyt hun kunne lære, og hun var jo ganske nysgerrig af sig, så selvfølgelig ville han vise hende så meget som han kunne nå, indtil han var rask igen! Desuden gav det også meget tid til hinanden, og så kunne han jo også prøve at lære at kunne modstå hendes sang, eller vel rettere hendes magi? At hun ville gå med til at forsøge, var noget som glædede ham rigtig meget! Han gjorde dog ikke noget ud af hendes usikre tone for.. hvor galt kunne det gå? „Det vil jeg se frem til!” svarede han med et skævt smil, hvor han næsten trykkede hende tættere ind til sig af glæde. Hvis han kunne sidde og lytte til hendes smukke sang uden at blive påvirket, så ville han da blive utrolig glad! Han blev måske hjerne vasket, men derfor kunne han jo godt høre hendes sang og den var virkelig.. utrolig, nej ubeskrivelig smuk! At hun var ved at være træt, forstod han godt, for hun havde også været fanget i flere dage! Han var bare ked af at han ikke var kommet noget før! Men i det mindste var hun fri nu! Han strøg hende over håret og trykkede hende godt ind til sig. „Jeg skal nok hvile Indira.. det lovede jeg dig trods alt,” svarede han sandfærdigt, som han blot lod hende lægge hovedet mod hans skulder og tæt ved hans hals, for det var noget som han nød. Han var også godt træt efterhånden, for den kamp og det at være tæt ved at drukne gjorde en del for hans vedkommende! Han skænkede hendes pande et sidste kys, inden han lukkede øjnene. „Sov godt Indira.” Han fortsatte med at stryge hende over ryggen, indtil det sekund han faldt i søvn.

//Out

[Deleted]

Indira var ikke den som typisk ville reagere på denne måde, men det var nu noget som skete alligevel. Hun havde vist Domenico en utrolig tillid, også ved at vise ham lidt af sin verden og samtidig redde ham fra druknedøden, for hun vidste, at det slet ikke var noget som hendes slags gjorde normalt, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun vendte blikket mod ham. Han passet på hende og han var kommet for at redde hende, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, for det var i den grad en tanke som hun umådelig godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun nikkede med et stille blik. Havde han en balje som de kunne fylde op med vand, så var hun faktisk stillet tilfreds, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde som sådan, for det var jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Det var ikke fordi at hun som sådan vidste hvad hun ellers skulle sige, men et smil sagde vel også det hele? Han gjorde hende glad og han viste hende at hun havde en betydning for ham, og det var en tanke som hun specielt godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Hun smilede et muntert og ikke mindst glædeligt smil, for det var slet ikke noget som hun kunne lade være med. ”Jeg kan ikke love dig, at det virker, men.. jeg skal da forsøge,” sagde hun roligt og med det samme rolige smil på læben, for det var bestemt heller ikke fordi at det var løgn på nogen som helst måde overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun lagde sig tæt ind mod ham endnu en gang, som han trykket hende ind mod sig, hvilket faktisk var noget som hun rigtig, rigtig godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det måtte komme til stykket. At han ville hvile og have hende til det samme, var slet ikke noget som hun sagde noget til som sådan, for det kunne hun slet ikke sige noget som helst til når det endelig måtte komme til stykket. Hun lagde sig godt og tæt ind mod hans egen krop, selv hvor smilet på ingen måder kunne skjules på hendes læber, for hun nød virkelig at være sammen med ham på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun trak vejret dybt og lagde sig godt ind i hans varme favn, for det føles virkelig godt at ligge det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun smilede let for sig selv og nikkede til hans ord. ”!Sov godt, Domenico..” hviskede hun med en rolig og ganske dæmpet stemme, for der var jo heller ikke nogen grund til at hæve stemmen, nu hvor hun faktisk var så tæt på ham, at de måtte ligge favn i favn, for det var noget som hun virkelig godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Øjnene lukkede hun roligt. Hun kunne igen slappe af, hun følte at hun havde verdens med plads, og igen så var det alt takket være ham! Hun stod virkelig i gæld til ham! Selv ente hun med at glide hen i søvnen. Hun følte sig jo trods alt frygtelig tryg i hans varme favn.

//Out