After a full moon..

[pharrel123]

At Annika var så kilden, var noget som virkelig måtte more Pharrell, hvilket han bestemt heller ikke ville lægge det mindste skjul på! Måske hun ville prøve andre metoder til at såre ham, men han tvivlede på at det lykkedes hende, for uanset hvad hun sagde, så var det ikke fordi det sårede ham, men nok mere gjorde ham vred, for han fandt sig bestemt ikke i alt, og hun havde jo set hvem af dem som var stærkest, og når det endelig kom til stykket, så ville han ikke tøve med at sætte hende på plads for at vise hvem der sad med autoriteten! At hun fortsatte med at grine, stadig nægtede at fortælle ham det og vred sig, var noget som fik ham til at skule let til hende, skønt han ikke kunne skjule det morende skær i hans natblå øjne. “Åh ja? Jeg stopper ikke før du har fortalt mig det!” svarede han bestemt som han fortsatte med at kilde hende. At hun også begyndte at sparke med benene, gjorde det snart langt mere besværligt, skønt han blot satte sig mere ned mod hendes lår, for at holde hende mere nede, så hun ikke kunne skubbe ham af sig, hvor hans hænder og fingre fortsatte med at kilde hende i siden. Han kunne ikke selv holde sin latter tilbage, for det var alt sammen noget som morede ham gevaldigt! Han kunne virkelig ikke komme sig over, at en person så kold og nådesløs var kilden! Og det var bestemt noget som han ville udnytte! Han stoppede dog roligt, hvor han betragtede hende lettere vurderende. “Nåår.. fortæller du mig det så?” spurgte han sagte, som han roligt holdt sine hænder truende oppe, som skulle han til at kilde hende igen. “Eller vil du have en tur mere?” Et kækt smil gled over hans læber, skønt han ikke kunne skjule det morende glimt i hans blik.
At hun var overrasket over at Pharrell havde været omsorgsfuld ved hende, forstod han et sted godt, selvom han måtte erkende at han heller ikke selv var meget for det. Det skete virkelig sjældent at han fandt den mere.. blide side frem, men det skete faktisk af og til. Han var snart bange for hvad der skulle ske fremover, selvom det ikke var noget som han lod komme til udtryk, men han kendte sig alt for godt til at vide hvad der var på vej – og han var ikke sikker på hvorvidt det var godt eller skidt. Han fnøs let til hendes ord. “Jeg kender dig da allerede bedre end det Annika. Jeg ved hvad der sket med dig, jeg ved at du hader det mandlige køn – på trods du af en eller anden grund har ladet mig komme tæt ind på dig – og jeg ved at du har en masse imod det, fordi du helst vil være en enspænder, klare dig selv og være din egen herre,” svarede han lettere sigende, som et næsten tydeligt tegn til at han kendte langt mere omkring hende end bare hendes navn! “Jeg ved at du er kilden. Og jeg ved, at selv du har en mere blød og omsorgsfuld side, for den har du selv vist mig,” påpegede han sagte, som han sendte hende en selvsikker mine. Han trak let på smilebåndet til hendes følgende ord, hvor han roligt så ud i klippehulen. “Normalt er jeg heller ikke omsorgsfuld ved andre, der skal meget til før jeg viser folk empati – hvilket sker ufattelig sjældent! Jeg bryder mig ikke om at omgås folk af længere tid, folk har en tendens til at.. irritere mig hurtigt,” svarede han lettere eftertænksomt, inden han roligt vendte blikket mod hende og med et lille smil på læberne, “men utroligt nok, så er det ikke lykkedes dig endnu.”

[Deleted]

Annika var virkelig kilden, og hun vidste det udmærket godt! Det var egentlig ikke fordi at det gjorde hende noget, for man kunne vel snildt sige, at Pharrell havde bestået de mange teste som hun havde udsat ham for? Det var desuden også første gang, at hun havde oplevet at nogen i det hele taget havde været i stand til det, så det var noget som i den grad også måtte komme frygtelig meget bag på hende selv, for det var virkelig en tanke som overraskede hende. Hans fingres arbejde mellem hendes ribben, var noget som kun måtte få hende til at grine, for hun kunne simpelthen ikke lade være med det, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Latteren var tydelig, og så tydelig, at hun næsten måtte være bange for at den ville tiltrække sig opmærksomheden fra de mange dæmoner som også måtte holde til på det her sted, for det var virkelig en tanke som kom bag på hende! ”J-jeg siger det… Aldrig!” endte hun direkte leende, for hun kunne jo slet ikke lade være med at finde det direkte morsomt, for det var det virkelig! At han alligevel endte og gav sig til at give hende en pause, var selvfølgelig en tanke som gjorde hende ganske så rolig, og det var noget som hun i den grad også nød sig forbandet godt af. Hun lukkede øjnene kun for en ganske kort stund. Et drillende smil bredte sig på hendes læber, som hun låste armene helt tæt ind til kroppen, kun for at fjerne hans hænder og gøre det om ikke andet, så lidt mere besværligt at komme til, for det var sådan her at hun ønskede det. Hun vendte sig direkte mod ham. ”Det er en hemmelighed som jeg tager med mig i graven!” fastholdt hun med et hemmelighedsfuldt skær i de ellers så mørke øjne.
At Pharrell skulle vise sig at være så omsorgsfuld, var på ingen måder, noget som Annika havde regnet med, så at erkende den fejl, var noget som hun faktisk ikke havde det mindste imod, for det var jo faktisk bare sådan at det endelig måtte være når det måtte komme til stykket. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang. At de direkte havde hygget sig, var noget som alligevel kom bag på hende, for hun var altså ikke en sådan hyggetrold normalt! Det var slet ikke noget som lå til hende som person og alligevel havde han gjort noget ved hende på denne her måde, og det var en tanke som hun faktisk.. godt kunne lide? At han kunne remse det op omkring hende, var noget som bestemt heller ikke gjorde det bedre, for det var noget som alligevel måtte overraske hende en god del! Hun trak vejret dybt og uden at tage blikket det mindste fra ham på noget tidspunkt. ”Og.. alt det kan du allerede… nej… nej!” Hun rystede på hovedet. Det var bestemt heller ikke meningen, at han skulle kunne læse hende så nemt, for det havde aldrig været hendes hensigt! Hun lagde sig forsigtigt ned på ryggen, så hun lå ordentligt i forhold til ham. ”Det lyder da alligevel.. imponerende.. Du har ikke rigtigt gjort andet end at irritere mig.. I den tid som jeg kan huske om ikke andet.” Ikke helt sandt måske, men hun prøvede vel alligevel at holde en vis afstand til ham, mest af alt, også for sin egen skyld, for det andet, var da slet ikke noget som hun fik noget ud af i den anden ende, så meget vidste hun da om ikke andet.

[pharrel123]

Pharrell tænkte just ikke over på om nogen hørte dem, for de var jo alligevel så tæt på udgangen, og dæmonerne holdt alligevel til langt inde i grotterne, selvom han da måtte erkende at han helst ville undgå flere sammenstød med dem. Men mon ikke de havde formået at skræmme dem væk og holde sig på afstand? Ellers måtte han jo flå dem igen! At hun var så kilden, var noget som virkelig måtte more ham! Han slap selv den klare og muntre latter, som kun indikerede at han havde det sjovt, hvor det også lød til at hun selv havde. Det glædede ham et sted at han også kunne få hende til at slappe af og smide hæmningerne, skønt han måtte erkende at han faktisk gerne ville vide hendes metoder, for.. hun gjorde ham jo nysgerrig! Når hun så ikke ville stille hans nysgerrighed, så blev han kun langt mere ivrig efter at få det at vide! Hans natblå øjne faldt til hendes mørke, som han valgte at give hende en lille pause, for at gribe vejret, skønt det i princippet ikke var nødvendigt. Han kneb øjnene en anelse og afventende sammen, hvor han ikke kunne lade vær med at trække på smilebåndet, da hun klemte armene tæt ind til sin krop. Han himlede lettere opgivende med øjnene, da hun fastholdt at hun ikke ville fortælle ham det. “Hvorfor tør du ikke sige det?” spurgte han stilfærdigt, som han lagde armene over kors ved det nøgne og muskuløse bryst, hvor han betragtede hende med en tydelig utilfreds mine, for han ville jo gerne vide det! At hun så nægtede ham det, var noget som gjorde ham meget utilfreds!
Måske Pharrell havde hygget sig, men han gad sådan set heller ikke gøre mere ud af det, for han brød sig ikke om at knytte sig til folk! Og han vidste at hun havde det på samme måde, så det bedste de kunne gøre, var vel at lade det blive ved en enkelt nat, hvor de bare havde hygget sig, og så var det det? Han kunne desværre ikke komme udenom at hun havde påvirket det dyriske i ham, og et sted var han bange for at det bragte konsekvenser med sig. Han vendte blikket mod hende til hendes ord, hvor han hævede det ene øjenbryn i en sigende mine. “Nej?” gentog han forundret. “Nej hvad? Jeg ved at jeg har ret!” svarede han lettere bestemt. Måske hun ikke troede at han kendte hende bedre end kun hendes navn, men så tog hun virkelig fejl, for han var en mand der fik alle detaljer med sig, og det kom også til hendes personlighed! De mindede meget omkring hinanden, de brød sig ikke om at få andre tæt ind på livet, de ville være sin egen herre, de var begge indelukket og de var begge to enspændere, skønt han prøvede at involvere sig, så han kunne blive en god leder, men det var bestemt ikke let! Hendes følgende ord, fik ham til at ryste let på hovedet, hvor han fnøs kort. “Hold da op! Hvis jeg virkelig irriterede dig konstant Annika, så ville du ikke have bedt mig om at blive, så ville du ikke lade mig holde om dig, du ville ikke falde til ro, og du ville bestemt ikke dele dit tæppe med mig, på trods du ligger nøgen under,” svarede han sigende og lettere påpegende, hvor hans mine forblev lettere seriøs, for det var ord han mente! Det kunne hun bestemt ikke benægte eller lyve om!

[Deleted]

Det var bestemt ikke ofte, at det endelig måtte forekomme, men for denne stund, så morede Annika sig bare, og så var det vel at nyde det så længe, at det måtte være dem muligt, før hun skiftede mening igen? Til nu så var det ikke noget som var sket, hvilket hun i den grad også havde det godt med, for hun nød faktisk at tilbringe denne form for tid med ham, så selvfølgelig var det heller ikke noget som sagde så lidt. At han jo så havde fundet ud af at hun var så kilden, var noget som et sted direkte måtte irritere hende, men alligevel, så var det en tanke som direkte kunne more hende af den grund, men det var slet ikke noget som han havde brug for at vide. Armene havde hun fået låst direkte ind mod sin egen krop, så det blev sværere for ham at komme til, selvom det slet ikke var noget som hun havde noget imod, for hun brød sig faktisk ikke om at blive kildet, men det behøvede han vel bestemt heller ikke at vide. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang og med den samme ganske kortfattede mine. ”Skulle jeg da fortælle dig det? Bliver det nødvendigt, så skal du nok finde ud af det,” påpegede hun ganske kortfattet. At han måtte blive utilfreds, var nu heller ikke noget som hun kunne sige noget til, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det nu endelig måtte være i den anden ende.
At hygge sig på denne her måde, var der noget som Annika faktisk nød af, men det var bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Det var også af den grund, at det virkelig ærgrede hende, at hun intet kunne huske, men det var nu bare sådan at det måtte være, og så måtte hun jo klare sig uden det. At han faktisk alligevel kendte hende så godt, var noget som forundrede hende, og alligevel skræmte hende, og det var noget som et sted gjorde hende.. vred? For det havde bestemt heller ikke været meningen på nogen som helst måde overhovedet! At han havde formået at læse hende så let, var noget som direkte måtte gøre hende irriteret, selvom der nu heller ikke var noget at gøre ved det. Og nej, det var bestemt heller ikke fordi at han irriterede hende hele tiden, for det gjorde han da slet ikke. ikke fordi at det var noget som gjorde det nemmere for hende, for hun måtte jo bare tage det hele som det nu måtte komme, for andet valg havde hun jo heller ikke ligefrem, havde hun? Hun sukkede dæmpet. ”Du taler til mig, som havde du kendt mig igennem hele dit liv Pharrell… Det var ærlig talt heller ikke meningen,” endte hun ganske sigende, for det var bestemt heller ikke fordi at det var løgn. Hun var måske lige ud af posen, for det var bestemt heller ikke fordi at hun havde regnet med, at de skulle ligge på denne her måde, som de gjorde det nu, men hvad skulle hun da kunne gøre ved det? Det var ikke rigtigt noget som man kunne gøre ved det, hvilket selvfølgelig var hende en ganske.. skræmmende tanke, for et sted så gjorde det hende knapt nok noget som helst, for.. han havde jo kun vist sig som en som hun faktisk kunne stole på.

[pharrel123]

Selvom Pharrell vidste at Annika var kilden så var det ikke fordi han gad gøre det store ud af det, for det var jo ikke fordi hun selv havde valgt at være sådan, og han ville vædde med at hun faktisk hadede at hun var kilden, og ikke mindst det faktum at han havde fundet ud af det! Ham selv morede det nu bare, for det var bestemt ikke hverdag at man fandt et så koldt væsen kildent! Og at en så nådesløs person som Annika, der var direkte hård og kynisk, skulle være kilden og bløde sådan op, var noget som virkelig forundrede ham! Han kunne faktisk godt lide at hun blødte sådan op, at hun kunne smide hæmningerne og ikke bare var en.. stivstikker hele tiden. Han kunne godt lide at der lå mere bag de hårde facader, det var jo også det som gjorde ham nysgerrig på at vide hvad der ellers gemte sig bag dem, hvordan hun egentlig var, selvom han vel allerede vidste det? Han blev siddende på hendes lår, hvor han stadig havde armene korslagte ved det muskuløse bryst. Han sendte hende en skulende mine, skønt et skævt smil hurtigt brød hans læber. “Jamen det vil jeg da se frem til,” svarede han sigende, som et kækt smil gled over hans rosa læber. Han anede ikke hvad hun havde af planer, og et sted forstod han slet ikke hvorfor hun ville såre ham, for hvis hun virkelig ikke gad ham, hvorfor havde hun så sagt at han skulle blive? Det var nok det som han mindst forstod! Men noget som han allerede havde fundet ud af hurtigt, var at hun var en utrolig svær person at finde ud af! Ikke fordi det gjorde ham noget, for han var jo trods alt en mand, der nød at løse gåder, og i sidste ende så fik han dem altid knækket! Selvom hun var svær at finde ud af, så var der alligevel visse ting som han havde fundet ud af, og det var at hun også havde en mere omsorgsfuld og kærlig side, for den havde han jo trods alt set, da de havde været i deres ulveform. Måske hun ikke kunne huske det, men det var jo bare indtil hun havde trænet sin psyke nok til at kunne kontrollere sig selv. Det havde selv taget ham lang tid, også fordi han havde været alene om det, men det ikke at kunne huske noget, det at være slave af månen, var noget som virkelig havde.. skræmt ham, han havde ikke brudt sig om sine blackouts, derfor havde han valgt at træne sin psyke, så han kunne huske hvad han lavede, som da han havde været ude sammen med Annika. Han fnes kort til hendes ord, som det var tydeligt at han havde fået lukket munden på hende, hvilket glædede ham! For om hun ville det eller ej, så kendte han hende langt bedre end bare hendes navn! Dum var han jo trods alt heller ikke! Han rystede let smilende på hovedet af hende, som han roligt gled ned fra hendes lår og igen lagde sig på siden af hende. Han trak let på den ene skulder. Det var jo heller ikke fordi han havde tænkt sig at håne hende for noget som helst! “Det er jo heller ikke fordi jeg kender dig, som havde det været hele livet,” erkendte han sandfærdigt, som han sendte hende et skævt smil. Han strøg nogle af hendes mørke lokker væk fra hendes ansigt, uden at han tog blikket væk fra hende. “Men du burde sove Annika, jeg vil ikke holde dig oppe,” svarede han roligt. Hun havde trods alt gjort det klart for ham at hun var træt, så han ville ikke opholde hende længere end nødvendigt. Det var jo stadig dag, så de havde stadig et par gode timer inden natten faldt på!

[Deleted]

Annika var på ingen måder meget for at Pharrell havde fundet ud af at hun var kilden, for et sted, så var det noget af det som gjorde hende menneskelig, og det var slet ikke noget som hun brød sig om, blev tydeligt eller kendt for nogen som helst, for hun var ikke en som man bare fandt ud af bare sådan, selvom det var tydeligt at han formåede det, og et sted så var det noget som et sted faktisk måtte irritere hende, men det var slet ikke noget som hun kunne gøre ved det alligevel! Hun vendte blikket stilfærdigt mod ham. Hun havde stadig mange ting på lur, men det var nu heller ikke noget som hun ville afsløre for ham, før det skulle vise sig at blive direkte nødvendigt, for det var det bestemt ikke nu om ikke andet. Hun himlede let med øjnene til hans ord, hvor hun vendte blikket direkte mod ham. Han så frem til det? Ja, det var noget som han kunne sige nu. ”Det ser vi jo om du siger til den tid,” påpegede hun stilfærdigt, for han gik hende bestemt ikke på nerverne lige nu. Hun.. morede sig og havde det faktisk godt i hans selskab, selvom det bestemt heller ikke havde været meningen i udgangspunktet. Selvom hun måske lå og slappet af nu for øjeblikket, så var det noget som alligevel hurtigt kunne forandre sig, og det vidste han, for han havde jo allerede set hvordan hun kunne vende som på en tallerken, og det var noget som hun foreholdt sig retten til, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, for det var sådan at hun agtet at holde det i den anden ende. Han havde set en mere kærlig og omsorgsfuld side af hende, hvilket hun faktisk ikke havde troet at hun havde det, men.. det havde vist sig lidt anderledes, og det var noget som et sted faktisk kom helt bag på hende, for ingen havde set den side af hende før, og her stod hun overfor en mand som hun havde kendt for en dags tid og fik det hele frem? Selvfølgelig var det en skræmmende tanke! At han formåede at læse hende så nemt, var noget som gjorde det hele værre for hende, for det havde bestemt heller ikke været meningen for hende! Hun gemte sig en anelse under tæppet som han alligevel havde lagt om hende, for det var en tanke som hun godt kunne lide. Der var stadig timer til det ville blive nat, men det var bare sådan at det nu end måtte være. Hun sukkede dæmpet og himlede med øjnene. ”Jamen det er slet ikke meningen, at du skal kunne sige de ting om mig, Pharrell!” endte hun med en næsten frustreret stemme, for det var en tanke som direkte skræmte hende. At han alligevel tillod hende at lægge sig til at sove, var en ting, men så længe at han lå der og så tæt på hende, hvor det alligevel var hende en tydelig tanke som gjorde at hun slet ikke kunne lægge sig til bare sådan, og det var tydeligt. Hun nikkede og vendte sig forsigtigt, idet at hun vendte sig, så hun igen kunne lægge sig med ryggen til ham, også for at finde den afslapning som hun havde brug for, for det var efterhånden ved at være direkte en nødvendighed for hendes del. Hun bed sig en anelse i læben, for hun var ikke så kold og kynisk som hun havde vist sig som, og det var noget som hun vidste, men det var ikke noget som han havde behov for at vide, set i hendes øjne om ikke andet! Tæppet trak hun godt omkring sig, hvor hun blev liggende ganske afslappet og uden så meget som et eneste ord. Han gjorde det bestemt heller ikke nemt for hende ved at ligge der!

[pharrel123]

Det var kun tydeligt at Annika ikke brød sig om at få Pharrell tæt ind på sig, selvom han alligevel havde formået det, hvilket han et sted var.. stolt og beæret over! Han vidste at der ikke var nogen som var kommet tæt ind på hende, hvilket var noget som han kunne regne ud, efter at hun var direkte irriteret over at han var kommet så tæt ind på hende og det var noget som han selv var ganske tilfreds med! Han kunne dog et sted godt følge hende, for nok han var kommet tæt ind på hende – og det frydede han sig over – men han brød sig ikke om at folk kom tæt ind på ham, og det havde jo faktisk også lykkedes hende. Hun havde påvirket hans dyriske, hun havde faktisk fået ham til at vise sig fra en mere kærlig side og direkte vise hende omsorg, hvilket han ikke brød sig om! At hun så prøvede at såre ham for at tvinge ham væk, var noget som fik ham til at himle med øjnene, for det var da direkte tåbeligt! Han gad dog godt vide hvad hun havde tænkt sig, selvom han var mindre utilfreds over, at hun ikke gad fortælle ham det, men det forundrede ham nu heller ikke. “Mhm.. det gør vi nemlig,” svarede han morende, som han ikke lagde skjul på smilet. Han var lidt usikker på hendes metoder, men han var ganske sikker på at hun kunne være direkte nådesløs, og dog.. så vidste han at han ikke hele tiden gik hende på nerverne, selvom han var ret god til at gøre hende vred også, men.. det var vel hendes person? Hun passede på sig selv, hun holdt facaderne oppe for netop at sørge for at folk ikke kom tæt ind på hende. Han blev roligt liggende ved siden af hende, hvor han ikke tog blikket fra hende. At hun sukkede af ham, og direkte lød så frustreret, var noget som faktisk kom bag på ham, for.. det var vel ikke så slemt igen? Okay, så havde han regnet en masse ud omkring hende, men hvad pokker? Det var jo ikke Jordens undergang.. var det? Han kendte hende jo ikke ud og ind, der var mange ting som han sikkert slet ikke vidste omkring hende, såsom hvordan han faktisk skulle føre sig godt ad omkring hende, for han endte jo altid med at sige det forkerte! “Det er da ligegyldigt Annika. Så er jeg den eneste fyr og hvad så? Det er da ikke fordi jeg har tænkt mig at håne dig for det,” svarede han sandfærdigt, som han trak let på den ene skulder. Det var jo ikke engang løgn! Hvorfor skulle han håne hende for det? Han frydede sig nok over at være kommet så tæt ind på hende, men det var også helst en plads som han ville beholde, og ikke kaste bort ved at håne hende og gøre hende vred! At hun blot nikkede og vendte ryggen til ham, som han sagde at hun burde hvile, fik ham til at himle let med øjnene, hvor han sukkede lydløst. Denne gang var han dog ligeglad! Han endte med at lægge sig tættere ind mod hende, hvor han lod den ene arm søge omkring hende, hvor et let smil gled over hans læber. Han vidste at hun ville afvise ham, hvis hun ikke gad have ham der, hvis hun ikke ville have at han holdt om hende, men.. det havde hun ikke haft noget imod tidligere, så derfor tog han chancen.

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Annika ønskede at lukke Pharrell så tæt på sig, for det var slet ikke noget som hun vidste hvordan hun skulle gør godt med. Den tanke ene og alene, var faktisk noget som kunne gøre hende en anelse usikker, og deraf af den grund, så rejste hun sine facader, mest af alt også for at passe på sig selv, for hun havde aldrig nogensinde haft andre til at gøre det, hvilket et sted også var noget som gjorde hende direkte ked af det, men det var noget som alligevel gjorde hende ked af det, men hun havde intet at bruge medlidenhed til, så hun var den som klarede sig bedst alene. Hun havde mange tricks i ærmet som han ikke havde set endnu, for hun var kold, kynisk og hun kunne være direkte nådeløs og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun var altid, men det var vel bare sådan at det var? Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme ganske så kortfattede mine. Han kunne sagtens gøre hende direkte vred, men han kunne så sandelig også gøre det stik modsatte, for det var det som hun havde set til nu, og et sted, så var det sådan en tanke som gjorde hende mere og mere usikker end det som godt måtte være i den anden ende, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde! Hun vendte blikket ganske så kortfattet mod ham med den mere faste mine. Hun var dog stadig rolig. ”Det er slet ikke meningen..!” endte hun med en direkte frustreret stemme. At han ikke sagde noget som sådan til at hun lagde sig med ryggen til, så var det ikke noget som hun havde noget imod, for han havde jo selv sagt at hun skulle lægge sig til at sove, så det gjorde hun. Desuden ville hun nyde at hun kunne få lov til at slappe lidt af og få sig noget søvn, så hun igen ville være klar når natten ville falde på for.. der gik de vel hvert til sit? Selvom det et sted slet ikke var noget som hun kunne lide? Hun nød jo faktisk tiden med ham og han havde jo gjort så meget for hende allerede, så selvfølgelig så var det jo sådan at hun ønskede det! At han lagde armen omkring hende og faktisk lagde sig helt tæt, var noget som fik hende til at ligge fuldkommen stiv for sig selv, og bare stirre ind mod den nærmeste klippevæg, for hun vidste slet ikke hvordan hun skulle tage det. Hun var slet ikke god til den slags! Blikket faldt stille ned mod hans arm, selvom.. hun alligevel valgte at lade den ligge, for det føles faktisk ganske godt. Hun trak vejret dybt, himlede med øjnene og så frem for sig igen. Hun måtte da være rablende vanvittig, men.. hun valgte det alligevel. Armen lagde hun roligt over hans, næsten som havde de været et par, selvom det nu heller ikke var tilfældet, og det var noget som de vidste begge to, og hun vidste det deriblandt, det var helt sikkert, men.. så længe at han ikke stillede spørgsmål ved det, så kunne hun ikke være noget andet end storslået tilfreds. Øjnene lukkede hun stille, selvom hun bestemt ikke regnede med at falde i søvn.

[pharrel123]

At Annika var så meget imod at Pharrell var kommet så tæt ind på hende, så forstod han slet ikke hvorfor hun havde ladet ham blive, for så kunne hun jo bare have skubbet ham væk ved at sende ham bort. Måske han skulle gå igennem sollys, hvilket ville koste ham smerte, men det var jo kun kort – hvis solen stod på sit højeste i hvert fald, for ellers ville han være upåvirket. Men hun havde ladet ham blive, så hun var jo et sted selv med til at åbne op for ham. Desuden så havde hun jo stadig vist ham omsorg som ulv, og endda inden de var søgt udenfor under fuldmånen, så det burde hun vel kunne huske? Han havde dog intet imod at komme tættere ind på hende, skønt han kendte til hendes frustration, for hun var jo også kommet tæt ind på ham, og ikke mindst havde hun påvirket hans dyriske og han var bange for at det ville få konsekvenser for ham, hvilket han bestemt ikke var meget for! Alligevel gjorde han intet ved det, for.. han ville jo fortsat gerne have hendes tillid, specielt nu hvor han havde kæmpet så hårdt for at få den og endelig også havde opnået den! Ellers ville hun da aldrig være så rolig, så tæt på ham! Og ellers havde hun ikke valgt at lade ham blive. Han trak let morende på smilebåndet til hendes frustrerede tone. “Årh hold op.. jeg ved du nyder det,” hviskede han drillende mod hendes ene øre, som han blev liggende tæt ind mod hende og med den ene arm omkring hende, nu hvor hun havde valgt at lægge sig med ryggen til ham. Hun havde sagt at hun var træt, og det var han sådan set også selv, derfor så ville han ikke have noget imod at sove de sidste par timer, inden mørket endnu engang ville lægge sig over landet. De ville jo nok gå hvert til sit, når mørket igen brød frem på himlen, men.. han havde sit job, og det vidste han også at hun havde, så det var jo nok sådan at det blev. At hun selv lagde sin arm over hans, fik ham til at trække let på smilebåndet, for det viste jo blot endnu engang at hun ikke ønskede at afvise ham, men faktisk ikke havde noget imod at han var hende tæt. Han sagde dog intet til det, tværtimod tog han ganske roligt omkring hendes hånd, som han klemte blidt omkring, inden han lagde sit hoved tæt ind mod hendes, hvor han tydeligt kunne indsnuse hendes søde aroma. Han strøg hende blidt over håndryggen. “Sov nu..” hviskede han roligt mod hendes øre, som han selv blev liggende tæt ind til hende, hvor han fortsat holdt omkring hendes hånd og strøg hende over håndryggen. Han selv lukkede sine øjne, for at give sig hen til søvnen, for han selv var faktisk ved at være godt træt. Det at skændes med hende tog også på hans kræfter, for det var virkelig udmattende at skulle skændes med en så stædig tøs hele tiden! Han lå for et stykke tid og strøg hende blidt over håndryggen, indtil hans strøg roligt døde ud, som et tydeligt tegn til at han var faldet i søvn igen, hvor han havde givet sig hen til det betryggende mørke og de søde drømme.

//Out