After a full moon..

[pharrel123]

Det glædede kun Pharrell at Annika var så rolig i hans nærværelse, for det kunne man ikke ligefrem sige at hun havde været til at starte med, for der havde hun jo været direkte anspændt, selvom han også kendte grunden til det, for det at hun var blevet misbrugt i sin fortid, gjorde det også tydeligt for ham at hun nærede en mindre frygt for det mandlige køn, selvom han gerne ville vise hende at han slet ikke var som de andre, for han tænkte altså med hjernen og ikke de nedre dele! Han ville gerne vise hende at hun kunne stole på ham, også fordi han var hendes leder, og efter den tid han havde tilbragt med hende, så ville han gerne have hende med i sin flok, ikke noget som hun kun skulle gå med i som ulv, men også når hun var vampyr, for han ville gerne have hele hende med, og ikke kun fordi hendes dyriske instinkter styrede hende. Han havde jo ikke givet hende noget valg, da de var kommet udenfor, for der havde han truet med at slå hende ihjel, men hun var da gået med til det inde i grotten, endda af egen fri vilje, så.. mon hun ikke kunne gøre det igen, i sin vampyrskikkelse? Det håbede han i hvert fald på, for det ville jo næsten være en skam, hvis hun ikke gad. Desuden så fulgte hun ham jo stadig, selvom hun havde været mindre tvunget til det, for i princippet kunne hun jo bare springe på ham når hun ville, men han havde vel også vist hende at han ikke gjorde hende ondt, men ville gøre det bedste for hende og flokken? Han prøvede i hvert fald at overbevise hende om det, og så var det sådan set op til hende om han bestod prøvelserne eller ej. At se duen stige til vejrs, var noget som næsten måtte irritere ham, nok mest fordi han havde fået et chok. Han fik da tjekket at der ikke var nogen i nærheden, så de skulle gerne være i sikkerhed og kunne drikke i fred og mag uden at blive forstyrret. At hun så skulle komme ham i møde og gnide sit hoved op ad hans og tilmed gnide sin snude mod hans, som havde det været et menneskeligt kys, var noget som faktisk overraskede ham, specielt fordi hun havde vist sig at være som hun var, og specielt fordi hun nærede det forhold til mænd som hun gjorde, for hun gav jo direkte udtryk for at hade dem alle sammen, ham havde hun jo også dømt til at starte med! Han havde dog ikke noget imod det, tværtimod glædede ham kun at hun følte sig tilpas ved ham! At hun lagde sig ved siden af ham, som han begyndte at drikke, tog han sig ikke af, som han blot fortsatte. Han vendte dog blikket roligt mod hende, som hun begyndte at brumme, for han kunne godt mærke på hende at hun var urolig. Han så kort op mod den store himmel, inden han vendte blikket mod hende igen. Han brummede let, inden han igen begyndte at drikke, indtil han kunne mærke at tørsten blev stillet. At hun peb og bare blev liggende, så kunne han godt regne ud at hun faktisk ventede på hans afgørelse, hvilket kun glædede ham. Han gik roligt hen til hende, hvor han strøg sin snude mod hendes kind, som han brummede let, inden han hævede hovedet igen. Han gav let lyd fra sig igen, som tegn til at hun skulle følge ham, inden han startede med at lunte, kun for at sætte i løb. Hun var urolig og hvis det gjorde hende mere rolig at komme tilbage til hulen, jamen så gjorde han det med glæde. De var ikke langt fra drypstenshulerne, og derfor tog det ikke lang tid at løbe derhen. Han smuttede roligt ind i hulen, hvor han vendte blikket mod hende, for at se om hun var med, inden han gjorde tegn til at hun skulle gå ind i hendes lille klippehule, hvor han havde fundet hende til at starte med, inden de mange intriger var begyndt.

[Deleted]

Annika havde faktisk formået at slå sig fuldkommen til ro med tanken om at det måtte være Pharrell som måtte være hendes leder. Han havde markeret grænserne for hende, hvilket hun fint havde accepteret, selvom det nok ikke havde været så nemt igen. Han havde jo været tvunget til direkte at slå hende i jorden for det, men det havde så også givet pote i den anden ende, så.. han måtte vel også være glad? Set fra ulvens synspunkt, så var hun allerede en del af hans flok, hvilket var en tanke som hun faktisk rigtig godt kunne lide, men ikke rigtigt kunne sige noget til som sådan. Hendes liv havde på ingen måder været indebåret af noget godt, men kun ulykke, misbrug og udnyttelse af det mandlige køn, så det at lade nogen komme tæt på sig, som det hun havde gjort til aften, var noget som faktisk var frygtelig nyt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han havde sikret området for dem begge, hvilket var noget som gjorde hende langt mere rolig end det som hun havde været til nu, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun vendte blikket op mod ham som han drak færdigt, selvom hun alligevel valgte at blive liggende. Hun var nemlig færdig, selvom det ikke ændrede på det faktum, at hun efterhånden var ved at blive temmelig urolig med henblik på den store måne som hvilede over dem. Den holdt hende fanget i denne skikkelse og det var faktisk også vigtigt for hende at komme i skjul inden månen ville forsvinde, for solen kunne hun bestemt ikke tåle! Men at gå ud af flokken, stikke halen mellem benene og stikke af, var slet ikke noget som lå til hende! Hun var en meget bestemt dame, men det var jo faktisk hans beslutning i den anden ende, så hun var jo direkte tvunget til at vente på at han tog beslutningen på vegne af dem begge to! Snuden som gled over hendes kind var noget som kun efterlod hende med et tydeligt behag, hvor ørene endnu en gang blev lagt ned. Hun var ham i den grad underdanig i denne skikkelse om ikke andet, men det var jo trods alt også en start, var det ikke? At han gjorde tegn til at hun skulle følge ham, gjorde hun selv med den største glæde, hvor hun valgte at søge direkte op på benene, og hastet direkte efter ham tilbage mod hulerne. At han stoppet op ved indgangen og gjorde tegn til at hun skulle søge til den lille hule hvor hun selv kunne mærke sin egen duft, var noget som fik hende til at se på ham og med hovedet let på sned, næsten som hun stod og.. tøvet med det? Hun sænkede hovedet endnu en gang, hvor hun peb ganske svagt. Hun ønskede vel egentlig ikke at gå derind alene? Selvom hun ikke ønskede at modsætte sig sin egen leder, så gik hun derind, selvom hun knapt nok nåede at forlade månes blege skær, idet at forvandlingen begyndte at gå tilbage. Hun klemte øjnene sammen, idet at hun fik sig kæmpet ind i hulen, da hendes mange knogler og led begyndte at knække voldsomt, for at gå tilbage til den mindre kvindeskikkelse. Pelsen forsvandt, halen og snuden med og de store og massive poter endte ud i hænder og fødder igen i små krampagtige anfald, idet hun blev liggende slapt på den kolde jord. Hun gispede ganske let, selvom hun var direkte udmattet, så endte hun alligevel at blive liggende. Hvad der var sket udenfor, var slet ikke noget som hun kunne huske, men.. alt før det, det var ikke noget som hun bare glemte! Hun trak sig hen til et af de mange skind som hun plejede at ligge på, hvor hun lagde sig. Forvandlingen gjorde virkelig ondt!

[pharrel123]

Natten sammen med Annika havde Pharrell nydt, selvom han tydeligt kunne mærke hvor urolig hun blev. Han kunne godt selv mærke på sig selv, at solen snart ville stå op, men derfor kunne han også godt se at det stadig var mørkt og at der stadig ville være et stykke tid til, før solen ville komme op. Månen havde allerede sænket sig en del, og han gik ud fra det også var derfor hun var ved at blive urolig? At hun direkte peb over det, var noget som også tydeligt fangede hans opmærksomhed, for hvis hun virkelig havde det bedst med at komme i sikkerhed, jamen så ville han naturligvis føre hende tilbage til hulen, så hun kunne falde til ro igen, for han havde skam heller ikke tænkt sig at sætte hendes liv på spil, det var hun alligevel for værdifuld til! Han kunne ikke komme udenom at hun havde fået en betydning for ham, ikke efter denne gode nat sammen, også fordi hun havde vist samme omsorg over for ham, som han havde vist hende. Han var ikke vant til den omsorg og betænksomhed som hun havde vist ham, men han måtte indrømme at han faktisk havde nydt det, også fordi det føltes rart, selvom han faktisk var forundret over ham selv, for han havde da i det mindste kontrollen over ham selv, men han havde alligevel udvist den omsorg overfor hende, men det var vel på grund af at han var i sin ulveskikkelse? At det dyriske tog over i ham og styrede hans handlinger? Som de kom hen til hulen, vendte han let blikket mod hende, for at se om hun var med ham eller ej. At hun tøvede med at gå ind i sin egen lille klippehule, forundrede ham et sted, for der var vel ikke noget at frygte det mindste for? Det var jo hendes sted, det var der han havde fundet hende til at starte med, hvor deres første intrige også var startet, hvilket var en tanke som morede ham. Som hun gik derind, så fortsatte han selv en anelse ned ad grotten, til det bålsted, hvor de havde siddet og moret sig – utrolig nok. Hans ravgule øjne faldt på bålet der var gået helt ud, inden han gik hen til væggen, hvor han bed fat i tæppet som hun havde haft med sig. At hun i midlertidig havde forvandlet sig tilbage, var slet ikke noget som han havde ænset eller mærket sig af, da han blot fortsatte i sin egen ulveskikkelse. Han vidste at forvandlingen tilbage var smertefuld, hvilket vel et sted også var grunden til at han ikke havde forvandlet sig selv tilbage endnu? Han gik ganske roligt tilbage til hendes klippehule med tæppet i munden, hvor hans ravgule øjne faldt på hendes vampyrskikkelse, som hun måtte ligge henne i sine skind. Han blev stående i klippehulens indgang, eftersom han faktisk ikke vidste om hun havde noget som helst tøj på. Han selv plejede altid kun at have sine flænsede bukser tilbage, men han vidste ikke med hende, til gengæld vidste han hvilket temperament hun havde, og han havde ærligtalt ikke lyst til at starte det igen, for sidst han havde så meget som bare set på hendes krop, havde hun nær flået hovedet af ham. Han blev stående for en kort stund, inden han endeligt valgte at røre på sig, hvor han langsomt begav sig hen over gulvet og hen til hende, eftersom han stadig bar tæppet i sin mund.

[Deleted]

Annika havde faktisk nydt denne her tid sammen med Pharrell, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. I skikkelsen som varulv var det ganske rigtigt hendes dyriske side som tog kraftigt over hende, og det var også noget som gjorde at hun ikke ville være i stand til at huske noget som helst fra denne aften. Ikke fra de gik ud i månens skær om ikke andet. Hendes blik hvilede direkte på hans skikkelse. Det var hans beslutning om de skulle komme videre eller ikke, men det at det snart var forbi, var noget som faktisk gjorde hende urolig, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo faktisk bare sådan at det var. At han valgte at give efter for hendes eget ønske og faktisk søge til skjul, var selvfølgelig noget som kun gjorde hende glad, for hun brød sig ikke om at være ude når solen faktisk måtte nærme sig! Månen var allerede søgt godt ned over himlen igen, så det var jo egentlig bare et spørgsmål om tid inden det ville gå mod sin ende alligevel, selvom hun virkelig havde nydt det af den grund og faktisk også ekstremt meget! At de måtte komme til grotterne og de mange huler var alligevel noget som gjorde hende langt mere rolig, selvom.. hun ønskede jo ikke at ligge i sin egen lille hule alene. Nu hvor hun følte at hun var en del af en flok, så var det noget som sagde en god del for hendes del, for hun ønskede jo faktisk at tilbringe tiden med ham. Mens han listede tilbage til sit bål, så listede hun ind i hulen, selvom forvandlingen tilbage til den menneskelige skikkelse var noget som virkelig gjorde ondt! Hun peb direkte smertefuldt, idet at hun måtte kollapse på skinnene som lå på gulvet. Den kvindelige skikkelse lå mere eller mindre fuldkommen blottet. Det var heller ikke fordi at hun direkte havde meget at skjule sig med, og det havde hun jo trods alt heller ikke haft da han havde set hende første gang. Hun klemte øjnene let sammen, idet hun havde valgt at trække sig hen til de mange skind hvor hun valgte at lægge sig ned, direkte træt og udmattet, for ikke at glemme at hun bogstavelig talt havde ondt over det hele! At han ikke havde valgt at forvandle sig tilbage igen, var noget som hun hurtigt fandt ud af, da hun vendte sig direkte mod ham, da hun kunne fornemme nogen komme mod hende. Benene trak hun stille op til sig, næsten som et forsøg på at skjule sig bare lidt. Forvandlingen tog på hendes kræfter og hendes energi og hårdt faktisk! Hun.. magtede ikke at skændes med ham? Armene krydsede hun over brystet også tydeligt for at skjule sig for ham. Hun var bestemt ikke meget for at han skulle se hende på denne her måde! ”Ikke kigge..” mumlede hun tydeligt træt, idet hun lagde hovedet stille ned på det gamle skind som hun allerede havde lagt sig på. Øjnene lukkede hun stille i endnu en gang. Nej, hun var måske ikke så afvisende som hun havde været før i tiden, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til. Hun havde jo trods alt også fundet ud af, at han intet ondt ville hende, og det ville han vel heller ikke i sin varulveform? Ja, hun kunne jo blot erkende, at hun faktisk.. stolede på ham.

[pharrel123]

At det hele var slut, var noget som faktisk måtte ærgre Pharrell, for han kunne godt have brugt flere timer sammen med hende ude i natten, selvom han vidste at de var nød til at søge i skjul for solen – hun var om ikke andet, hvilket irriterede ham, for han hadede det faktum at de ikke kunne være i sollys! Det ødelagde virkelig det hele! Men han kunne godt mærke at hun var urolig og derfor ville han også gerne gøre hende rolig ved at søge tilbage til grotterne, hvor de kunne være i sikkerhed for solen, selvom han vidste at det så ville være slut, hvilket nok var det som ærgrede ham mest. Han måtte dog indrømme at han faktisk havde nydt hendes selskab, han havde nydt at være derude sammen med hende, selvom hun også havde sat ham på flere prøvelser, men.. det var vel kun godt? Hun havde valgt at følge ham, så det måtte jo betyde at han faktisk havde bestået? Indtil videre i hvert fald. Han måtte indrømme at det også havde været en lang nat, det meste havde de jo brugt inde i drypstenshulerne, hvor de til at starte med havde skændtes, så, på en eller anden mystisk måde, havde de faktisk moret sig med hinanden, hvor han havde fundet ud af at hun var kilden, hvilket var noget som virkelig morede ham! Specielt fordi hun havde spillet så kold og hård, hvilket han hurtigt fik bevist at hun ikke var, ikke inderst inde, hvilket hun som ulv også havde vist ham, for han havde set det varme skær i hendes øjne, selvom han vidste at han heller ikke havde opført sig anderledes, for han var selv blevet kærlig og omsorgsfuld, hvilket faktisk kom en anelse bag på ham, men han måtte jo erkende at Annika var kommet helt rigtigt ind på ham, selvom han virkelig ikke vidste hvordan! Det tog ham ikke lang tid at hente tæppet, selvom han alligevel kort stoppede op for at lytte om han kunne høre noget, for han skulle nødig i krig med dæmonerne igen! Han synes dog ikke at kunne høre eller lugte noget, så de var vel søgt tilbage igen? Det passede ham også helt fint! Det var måske bare bedst at holde sig inde i Annikas lille klippehule? Der var de i hvert fald i sikkerhed indtil det blev mørkt igen! Han gik roligt tilbage til hende, selvom hans blik faldt på den nøgne kvindeskikkelse. Han havde faktisk glemt at hun forvandlede sig tilbage til menneske, når hun kom væk fra månens skær. At hun dækkede sig til, forundrede ham ikke, selvom hun ikke ligefrem ville være den første kvinde han ville se nøgen. At han ikke måtte kigge, fik ham til at brumme ganske let, selvom han lukkede øjnene, idet han valgte at gå hen til hende, hvor han slap tæppet, inden han slikkede sig over den blodige snude, kun for at vende ryggen til hende. Han lagde sig roligt på det hårde stengulv et par meter fra hende, hvor han lå med ryggen til hende, så hun vidste at han ikke var ude på noget, for han magtede ærligt talt ikke at skulle til at skændes eller diskutere med hende igen! Han prustede let af udmattelse, som han blot blev liggende med ryggen til hende og slappede af, for det ville alligevel gøre godt med lidt søvn! Det var efterhånden godt tiltrængt!

[Deleted]

Annika havde virkelig nydt det sammen med Pharrell, selvom det ikke var noget som hun var særlig meget for at skulle sige direkte eller åbent, for det ville hun bestemt heller ikke få det mindste ud af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At det hele så skulle ende sådan, kun fordi at hun ikke kunne vandre i solens lys, var faktisk noget som måtte irritere hende selv, selvom det ikke var noget som direkte kunne komme frem på denne her måde, for hun havde virkelig nydt det sammen med ham! Ikke bare som varulv – hvor hun ikke kunne huske det halve alligevel, men i den grad også som vampyr, for han var kommet ind på hende på en måde som hun ikke rigtigt kunne beskrive på nogen måde overhovedet. Hun var for træt til at ville skændes med ham, hun havde for ondt til at gøre for stor modstand overfor ham, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne sige noget til som sådan på nogen måde overhovedet. At han kom ind i den lille klippehule med et skindtæppe var noget som hurtigt fangede hendes blik. At han skulle være så sød ved hende, var stadig ikke noget som hun direkte kunne forstå sig på, men ikke noget som hun sagde noget til af den grund, for det var der vel heller ikke nogen grund til, var der? Hun lukkede øjnene ganske let, som hun pustede tungt ud. Bare det at bevæge sig, var noget som gjorde ondt, hun lå mere eller mindre næsten uden noget på kroppen, og med den vampyr i sig, så frøs hun faktisk en anelse alligevel. At han slap skindet tæt ved hende og lagde sig med ryggen til nogen meter fra hende, var noget som hurtigt måtte fange hendes interesse. At han havde sådan kontrol over sin forvandling, var noget som et sted irriterede hende, for.. hun ville elske at kunne gøre det samme, men det kunne hun bare ikke, og det var noget som hun allerede måtte være klar over, selvom det ikke just gjorde det bedre for hendes vedkommende. Hun rakte ud efter tæppet, selvom det var svært nok at få det over sig, for hun havde virkelig ondt over det hele! Hun puttet sig godt under det selvom.. det bare ikke var det samme som da han havde puttet hende under det, men.. ja, han lå jo bare derovre for sig selv? Hun lukkede øjnene let, selvom de alligevel føles så frygtelig tunge, for hun var virkelig ved at være træt efterhånden, det var virkelig en utrolig fornemmelse at skulle sidde igen med, selv for hendes vedkommende. Hun klynkede ganske let, som hun trak benene godt op under sig, for hun prøvede at holde varmen, men det gjorde ondt at bevæge sig! Og det at ligge og til dels krampe fordi at hun faktisk lå og frøs var bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for hende! ”Forbandede måne..” mumlede hun let for sig selv, som hun lagde sig til rette – næsten som havde hun ligget der som da hun havde været ulv, for det var skam også noget som lå stærkest i hende. Hun trak vejret dybt og tog fat i tæppet og trak det godt og tæt om sig, selvom det var så gammelt og laset, at det ikke rigtigt varmede hende for noget som helst!

[pharrel123]

Det var selvfølgelig ærgerligt at det hele måtte gå mod sin ende, men der var jo ikke rigtig noget at gøre ved det. Pharrell havde nydt det derude med hende, også fordi hun havde ladet ham være kærlig og omsorgsfuld ved hende uden at hun havde afvist ham, for tværtimod havde hun udvist samme kærlige følelser og omsorg overfor ham, og han havde utrolig nok nydt det, for det havde været rart og ikke mindst behageligt, at hun havde været sådan over ham, hvilket også var grunden til han var det ved hende, som han havde lagt tæt ind til hende, plejet hendes sår, vist hende omsorg og passet på hende, hvilket ærligt talt slet ikke lød som ham! Han var den kolde og kyniske person, han var indelukket, en enspænder som typisk kun tænkte på sig selv og hvis ikke, så udviste han ikke omsorg eller kærlige følelser af den grund! Han var en hård og konsekvent mand, man skulle ikke lægge sig ud med ham, medmindre man havde et ønske om at dø! Så hvorfor skulle han være så meget over hende? Han forstod det ikke, han vidste godt at det dyriske havde taget over i ham, men selv som ulv plejede han at være vild og ustyrlig, netop fordi han havde en grund til det! Men på den anden side havde han heller aldrig været tæt på en anden ulv før, ikke på den måde som han havde været det med hende, så det var vel det? Han var ikke sikker, men det kunne jo også være ligegyldigt, for hvem sagde at det ville ske igen? At se på hendes nøgne kvindeskikkelse, gjorde faktisk at han tøvede til at starte med, for han kunne jo godt huske da han havde fundet hende til at starte med, hvor hun nær havde flået hovedet af ham! Men det var vel anderledes nu? Også fordi de havde tilbragt tiden sammen og havde moret sig sammen, og det var ikke kun som ulve, men også som vampyrer. At hun så ikke ville have at han skulle kigge, forundrede ham virkelig ikke! Men han lukkede også øjnene, for han ville ikke bringe hende ubehag, han ville jo netop gerne vise at han ikke var som de mænd der havde udnyttet hende, tværtimod! Han lagde sig blot med ryggen til hende, hvor han lukkede øjnene og prøvede at få noget søvn, skønt han måtte indrømme at det var svært, når hun lå og prustede, bevægede sig og mumlede, for det var da ikke til at sove i den larm! Han brummede lettere utilfredst og tungt – et tydeligt tegn til at han var træt – inden han roligt rullede om på den anden side og med blikket mod hende. Hun lignede en, som.. frøs? Hvordan det kunne lade sig gøre anede han ikke, for hun var trods alt død, og ikke nok med det var hun fuldblods, havde hun været halvblods som ham, så kunne han bedre forstå hende, men det var hun ikke, så hvordan pokker kunne hun fryse? Han lå kort og betragtede hende, inden han roligt og tungt kom op på benene, kun for at gå over bag hende, hvor han lagde sig tæt ind til hendes krop. Han kunne vel godt varme hende lidt? Det havde han jo gjort det sidste stykke tid, selvom han ikke vidste om hun havde noget imod det, nu hvor hun igen var vampyr, for han vidste hvor temperamentsfuld og besværlig hun kunne være, hun var ærligt talt ikke til at finde ud af!

[Deleted]

Hvad de havde lavet under den store måne, var ikke noget som Annika havde nogen anelse om, for.. hun kunne virkelig ikke huske det, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til som sådan. Hun havde blod i hovedet og et sår i siden, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af. Det var dog kun et ar nu. Forbandede dæmoner! Hendes krop rystede ikke fordi at hun direkte frøs. Hun lå for det første ikke særlig godt og hendes krop rystede kun fordi at den led af mangel på energi. Hun følte sig nøgen, blottet og ikke mindst sårbar og hun kunne virkelig ikke have med den tanke at gøre, for det var bestemt heller ikke en behagelig fornemmelse på nogen måde, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun klemte øjnene let sammen, som hun blev liggende næsten som havde hun været en ulv selv. Hun var for træt til at skændes med ham, hun var for træt til at gøre det vilde ud af en situation som denne, for hun havde virkelig bare brug for at slappe af og få noget søvn, selvom det ikke var så nemt igen! Og hun hadet det virkelig! Tungen strøg hun let over hendes læber, som hun lagde sig så godt til rette som hun nu kunne. Lige der måtte hun ærligt erkende at hun slet ikke tænkte på at han havde lagt sig et par meter fra hende og med ryggen til, selvom hun måske burde? Hun vidste trods alt godt at han fint kunne høre hende, selvom det nu heller ikke var en tanke som faldt hende det mindste ind på nogen måde overhovedet. At han havde valgt at rejse sig og lagde sig ned ind mod hendes skikkelse, var noget som næsten gav hende et chok, hvor hun næsten endte med at sætte sig op i ren reaktion, selvom.. hans pels og krop var så dejlig varm. Hun blinkede let med øjnene og med blikket hvilende på ham. Ja hun misundte ham faktisk, også fordi at han havde den mulighed for at skulle ligge der i sin ulveskikkelse. Næsten tøvende så lagde hun sig forsigtigt ned igen og mere ind mod hans pelsede og varme skikkelse, selvom det bestemt heller ikke var noget som hun var meget for, men.. det føles jo rart. Et sted så mindes hun jo også at han havde lukket hende ind i sin flok, også selvom hun lå der i sin menneskelige skikkelse, så lå varulven trods alt i hende et sted dybt nede. Hun brummede dæmpet, næsten som dyret endnu en gang måtte hvile i hende. Hun var bare for træt til at skændes med ham lige nu og han ønskede og havde vel også brug for den ro og den fred for at få noget hvile? Ligesom hun selv gjorde? Hun trak vejret dybt og lagde sig roligt til rette, hvor hovedet næsten af ren og skær vane, måtte gnides op mod hans skikkelse, som hun lagde sig helt til rette ind mod hans skikkelse. Hånden gled let mod den tykke og varme pels, idet at hun med roen og trygheden som han igen valgte at skænke hende, gled hen i en ekstremt tiltrængt og behagelig søvn.

[pharrel123]

Pharrell magtede ikke et skænderi med hende, hvor han også tydeligt kunne se at det var gengældt, selvom det heller ikke gjorde ham noget, for han havde det faktisk helt fint med det! Han kunne godt se at hun måtte ligge i smerter, selvom han vidste at det var på grund af forvandlingen, han vidste at den var smertefuld, for det var den jo også ved ham, og det var også derfor han ikke havde forvandlet sig tilbage netop fordi han ikke ville ende lige så afkræftet som hende, det ville jo også være dumt, hvis de begge led af smerter og knap kunne bevæge dem, hvis tilfældet af dæmonerne skulle komme tilbage, for så var de nød til at kunne slås – i hvert fald den ene af dem, så han blev i sin ulveskikkelse, hvilket vel også var det bedste? Så så hun ikke på en mand, men derimod et dyr og det gjorde måske en forskel? Det håbede han om ikke andet, for han ønskede ikke at bringe hende ubehag på nogen måde, også fordi han vidste hvad hun have været igennem med mænd der havde misbrugt hende, så han ville gerne vise at han ikke var som de andre, hvilket han vel også lidt havde med det som de havde været igennem? Det håbede han i hvert fald, for han ønskede ikke at hun skulle dømme ham for at være én som han slet ikke lå i nærheden af personlighedsmæssigt, for han kunne altså godt tænke med den øvre etage og ikke de nedre dele! At hun lignede én som frøs, forundrede ham, selvom han ikke vidste om det var fordi hun følte ubehag, men.. han kunne vel ligeså godt tage chancen? Han havde jo lagt tæt ind til hende flere gange uden at han havde gjort det mindste, så det sagde vel også sit? At hun fik et chok og satte sig op, fik ham kun til at åbne øjnene og betragte hende ganske let, inden han lagde sig til rette på skindene, kun for at gabe svagt, inden han lukkede øjnene igen. Han gad ikke til at skændes eller diskutere med hende, hvilket også ville blive svært når han var i sin ulveskikkelse, for han kunne ikke snakke, men derfor var han stadig for træt til at hidse sig op, desuden så havde han også nydt tiden med hende og det ville han ikke have ødelagt! Han lagde ikke mærke til at hun tøvede eller noget lignende, men han mærkede da hun bevægede på sig og lagde sig ned og ind til ham, hvor han brummede let. Han åbnede let øjnene og løftede hovedet for at vende blikket mod hende, da hun valgte at gnide sit hoved mod hans skikkelse, næsten som hun var ulv endnu. Det morede ham, selvom han kun lagde sig ned igen, for at falde hen i en mindre og betryggende søvn, som bestemt også var tiltrængt! …

… Som tiden måtte gå, blev månen erstattet med solen, hvor man næsten kunne ane at det var blevet lysere, også fordi den lille klippehule lå ud til grottens indgang. De lå dog i sikkerhed for solens stråler. Pharrell var i løbet af tiden faldet hen i en sådan ro og afslappethed, at hans krop havde valgt at forvandle sig tilbage, hvilket havde gjort hans søvn urolig, skønt han havde været for træt til at vågne. Han lå i sine flænsede bukser, som han havde haft på til at starte med, hvor hans ansigtet var dækket med blod helt op til panden, hans hænder var selv fyldt med blod, da de trods alt havde holdt om hjorten da han havde spist. Han lå med den ene arm omkring Annikas skikkelse, hvor han lå i sin trygge og dybe søvn, imens hans ben havde fået flettet sig ind i hendes i løbet af timerne – ubevidst, skønt det føltes naturligt, specielt efter deres nat sammen, selvom han ikke anede hvad der foregik omkring ham.

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke fordi at Annika ønskede at skændes eller diskutere mere med Pharrell. Det var hun ganske enkelt for træt til! Lige nu var det ikke ligefrem dæmonerne som hun valgte at skænke en tanke, men mere.. at få noget ro og få noget fred, for det var længe siden at hun havde fået det. Selv arret efter hans bid ved halsen havde hun, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af som sådan, for det var der virkelig ikke nogen grund til i det store og hele, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun havde fået noget af et chok da han bare var kommet hen og lagt sig ved hende, for det var slet ikke noget som hun kunne sige sig at være forberedt på, for det havde hun bestemt heller ikke! Alligevel valgte hun at lægge sig ned ved siden af ham, hvor hun lagde sig godt til rette. Han havde lukket hende ind i flokken, hvilket nok heller ikke var en fornemmelse som gik helt i glemmebogen ligesom alt det andet. Selv havde hun jo blod stort set over det hele, men det var end ikke noget som hun sagde mærke til på nogen måde. Hun var virkelig for træt til det! At han lagde sig til ved siden af hende, var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, hvor der heller ikke gik særlig lang tid inden hun selv endte med at give efter for den ellers så tiltrængte søvn…

… Som tiden måtte gå, selvom den gik hurtigere end det som Annika lige havde regnet med. Solen var oppe, selvom det ikke var noget som rørte hende, for hun var jo trods alt i sikkerhed i grotten. Det havde gjort hende en anelse urolig at Pharrell var endt med at ligge uroligt, men hun havde været for træt til at det havde vækket hende, så hun var faktisk bare endt med at blive liggende på sin plads ind mod hans egen favn. At han havde fået sin arm omkring hende, var noget som kun svagt fik hende til at smile og med benene som var viklet fuldstændig ind i hinanden. Selv følte hun sig tryg som hun aldrig havde oplevet det før, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, også for hendes vedkommende, for løgn var det jo trods alt heller ikke engang. Uanset hvordan hun ville vende og dreje den i denne situation, så skænkede han hende en utrolig fornemmelse af tryghed, så selvfølgelig var det også noget som gjorde utrolig meget for hendes eget vedkommende. Hun trak vejret dybt, idet hun vendte sig en anelse, hvor hun fik puffet tæppet en anelse af sig. Ikke at hun selv lagde mærke til det lige med det samme, selvom det at hun følte sig langt mere blottet og at det var en anelse koldere, var noget som måtte rive hende direkte ud af søvnen, selvom det skete ganske roligt og langsomt. Øjnene åbnede hun en anelse, selvom solens lys som lyste direkte ind i den store klippeindgang, virkelig var noget som skar hende i øjnene. Hun kneb øjnene fast sammen og vred sig en anelse. Hun vendte blikket mod hans skikkelse, hvor hun bare blev liggende fuldkommen stille og bare.. stirrede på ham. Hun trak vejret dybt, hvor hun faktisk synes.. at han så sød ud som han måtte ligge der og sove? Ganske varsomt tog hun fat omkring tæppet, selvom det var tyndt og laset og ikke særlig stort, så tog hun sig ikke af det. Hun kastet det omkring sig selv og over ham, idet hun igen lagde sig godt til rette, for.. hun lå faktisk rigtig godt med hans arm om sig!

[pharrel123]

Det var tydeligt at de begge var trætte og udkørte efter natten, hvor det også kun glædede Pharrell at hun ikke gjorde en diskussion ud af det eller til et skænderi for den sags skyld, da han valgte at lægge sig bag hende og tæt ind til hende. Han kunne godt mærke at hun fik et chok og eftersom hun sad oppe i et stykke tid, så overvejede hun vel også om hun skulle eller ej? Han selv var dog for træt til at gøre noget ved det, derfor blev han blot liggende og med øjnene lukkede, hun lagde sig jo desuden også ind til ham, som da hun havde været ulv, hvilket kun glædede ham, for så var natten vel ikke helt glemt? Begge havde brug for lidt søvn, hvilket var mere end tydeligt for ham, hvilket også var grunden til at han ikke gjorde det store ud af det, for da han lagde sig tæt på hende, så var hun jo også faldet til ro igen. Hun måtte vel også stole på ham? Eftersom hun valgte at lægge sig ind til ham og tilmed så tæt? Det glædede ham dog kun, for han magtede ikke flere skænderier med hende, og hvorfor skulle han også ønske det, når han havde fået bevis på at de sagtens kunne enes? Søvnen fandt dog hurtigt vej til ham og endda uden at han lå særlig længe, for han var udmattet og frygtelig træt, så det var bestemt også tiltrængt efterhånden! Han ænsede ikke tiden der gik, han ænsede ikke at han var blevet forvandlet tilbage, selvom han var endt med at ligge en anelse uroligt, eftersom en forvandling ikke bare gik smertefrit for sig, men han var dog ikke vågnet af det. Han ænsede ikke at han lå så tæt på Annika, at han havde sin ene arm omkring hende, at hans ben var viklet ind i hendes, da han virkelig sov tungt. Han trak ikke vejret, for det var ham trods alt ikke nødvendigt, og hvis man ikke vidste at han var horror, så ville man nok tro at han var død. At hun vågnede var heller ikke noget som han opfattede, da han som sagt sov tungt og derfor blot blev liggende. Det var først da hun valgte at lægge tæppet over ham, at han kunne mærke en forskel, hvilket fik ham til at bevæge sig ganske let, hvor han næsten endte med at rykke tættere på hende, og lod armen glide mere omkring hende, selvom han dog ikke vågnede med det samme. Der gik et stykke tid, inden han egentlig opfattede den nøgne krop han pludselig kunne mærke, varmen og det at det var blevet lysere, hvilket fik ham til at blinke let med øjnene, inden han åbnede dem halvt. Han kunne se at solen var stået op, selvom han var usikker på hvad klokken var, skønt det ikke gjorde ham noget. Han trak let vejret, inden det for alvor gik op for ham at han faktisk lå med Annika i sin favn. Han vendte let blikket mod hende, hvor han blinkede let, kun for at vende de natblå øjne mod hende. “Godmorgen hvalp,” svarede han let og med en mindre drillende tone, som han lagde sit hoved tæt ind mod hendes, hvor han skænkede hendes hovedbund et let kys, som det lige var det hans læber hvilede mod – uden egentlig selv at tænke over det, eftersom det næsten føltes naturligt efter den nat som de havde haft sammen.

[Deleted]

Efter den nat som de havde været igennem, så var det i den grad også noget som havde kørt Annika fuldkommen træt, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Selvom det ikke var nødvendigt, så kunne hun godt lide at trække vejret. Det var i det mindste noget som gav hende følelsen af at være bare lidt.. levende vel? Hun havde brug for den følelse også fordi at hun følte sig så ensom og så.. alene, men igen, så var der jo heller ikke mange af deres slags længere, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. At ligge ind mod hans favn, også selvom den var direkte pelset var noget som efterlod hende med den samme følelse af tryghed som intet andet overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At vågne op ved siden af hans næsten blottede skikkelse og med hans ben fuldkommen viklet ind i hendes egne, var noget som direkte måtte komme bag på hende, for.. hun var jo vant til at vågne op alene! Der hvor hun pludselig lige skulle finde ud af hvad der egentlig var sket aftenen før, selvom det slet ikke var så meget som hun var i stand til at huske igen, men.. hun kunne huske ham! Og hun kunne huske at de havde været oppe at skændes! Og dæmonernes angreb! Og.. at de havde.. fjantet rundt omkring hinanden? Det var slet ikke noget som gav det mindste mening for hende på nogen måde overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Alligevel så valgte hun at blive liggende ved ham og hans skikkelse, for det føles faktisk rigtig, rigtig godt! Hun lod hovedet søge varsomt ind mod ham, for det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at han skulle vågne, for det var faktisk pinligt nok som det måtte være i forvejen, for det var ikke hende at give efter for en mand på denne her måde, og her lå hun.. og gav faktisk efter for ham? Det var jo heller ikke meningen! At han begyndte at vågne da hun havde kastet tæppet lidt over ham, var bestemt heller ikke meningen, hvor hun endte med at åbne øjnene igen. Hun vendte blikket direkte mod ham og blinkede let med øjnene, uden at røre så meget som en eneste muskel. At han direkte gik hen og kaldte hende for hvalp, var nu heller ikke noget som hun tog sig af, hvor hun heller ikke kunne lade være med at smile ganske let. Hun rystede på hovedet, selvom han kyssede hendes hovedbund. ”Pas på..” mumlede hun let. Måske at hun ikke var i hans liga, men en hvalp var hun bestemt ikke! Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme stilfærdige mine som tidligere. ”Hvad skete der i aftes Pharrell?” spurgte hun stilfærdigt og med en alligevel rolige og ganske.. spørgende mine, for det var noget som faktisk gjorde hende usikker. Hun kunne ikke huske noget som helst! Og det var faktisk en tanke som.. skræmte hende. Specielt når det kom til ham!

[pharrel123]

Denne nat var den bedste som Pharrell længe havde haft, selvom det nok ikke var ord som hun ville høre ham sige, for han måtte erkende at han ikke ligefrem var meget for at skulle indrømme at han var blevet blødsøden, for det lå virkelig ikke til ham! Han vidste ikke hvorfor han var blevet så kærlig og omsorgsfuld ved hende, selvom det vel var det dyriske som havde taget over? Uanset hvad så måtte han jo indrømme at han faktisk havde nydt at få lov til at være over hende på den måde, for hun havde jo faktisk ikke afvist ham for det. Desuden så havde det hele vel også noget at gøre med, at hun selv havde været omsorgsfuld over for ham? Hun havde jo faktisk.. kysset ham, hvis man da kunne kalde det for det, men det havde vel svaret til et kys, hvis de havde været vampyrer? At hun så valgte at lægge tæppet over ham, var noget som måtte fange ham, da varmen pludselig begyndte at skylle ind over hans ellers så kolde krop, hvor det næsten føltes som en stikkende fornemmelse, skønt det var behageligt. At se solen var steget op, gjorde det kun tydeligt at han ikke havde sovet længe nok! Hvilket næsten måtte ærgre ham, skønt det næste som fangede ham, var at han lå så tæt på hende. Han vendte roligt blikket mod hende, hvor han også kunne se at hun så tilbage mod ham, hvilket næsten gjorde ham en anelse.. tøvende? Hun virkede dog ikke anspændt som hun havde været tidligere, da han havde holdt om hende. At kysse hendes hovedbund, føltes næsten så naturligt efter den nat de havde haft. Han vendte roligt blikket mod hende, som hun sagde at han skulle passe på. Hun var måske ikke en hvalp, og dog kunne han vel godt kalde hende det? Hun var en del yngre end ham, hvilket var en tanke som morede ham. Han trak blot morende på smilebåndet, hvor han roligt lukkede øjnene igen, for han kunne stadig mærke at han var en anelse træt. Han trak vejret dybt, hvor han indsnusede hendes søde duft, uden at fjerne sig en meter. Han havde stadig ikke lagt mærke til, hvordan han var blevet viklet ind i hende eller at han havde en arm omkring hende, for selv det virkede naturligt for ham. At hun spurgte ind til hvad der var sket, fik ham roligt til at trække hovedet tilbage, hvor han vendte det mod hende. Hun kunne ikke huske noget? Han blinkede let med øjnene. “Tjo.. vi blev angrebet af dæmoner, og da jeg fandt dig, var du forvandlet,” svarede han roligt, hvor som han let vendte blikket en anelse tænkende rundt, inden han så mod hende igen. Han trak let på den ene skulder. “Jeg.. plejede dine sår, du havde fået et heftigt slag i hovedet..” Han løftede roligt sin ene hånd, som han strøg over hendes pande og videre igennem hendes hår, inden han trak hånden til sig og vendte blikket mod hende igen. “Vi lå i grotten i et stykke tid, inden vi valgte at søge udenfor, men.. du mistede besindelsen og blev arrig, jeg tvang dig i jorden og du underlagde dig mig, og fulgte mig. Vi jagede, selvom du er elendig til at fange hjorte!” endte han morende, hvor han grinte let ved tanken. “Så jeg delte min med dig, og derefter faldt vi i søvn, indtil jeg vågnede og vækkede dig, vi løb ned til vandhullet, hvor jeg overvandt den farlige due, som skræmte dig, du kyssede mig og.. vi elskede,” svarede han stille, hvor han havde lagt sit hoved en anelse mere ind mod hendes, så hun ikke kunne se hans ansigt der var ved at flække ud i grin, eftersom den sidste del ikke passede, men hvad? Han måtte vel godt more sig lidt?

[Deleted]

Solen var endnu oppe, så det var tydeligt at ingen af dem havde sovet nok! Det var vel bare blevet til et par timer hvis det endelig var det? Ikke fordi at det var noget som rørte hende som sådan, for det gjorde det ikke. Det var bare... underligt for hende at vågne op ved siden af nogen, for det var slet ikke noget som hun var vant til på nogen måder overhovedet! Selvom hun for øjeblikket valgte at blive liggende ved siden af ham, også fordi at det faktisk var en rar fornemmelse og det var bestemt heller ikke fordi at det var en tilfredsstillelse som hun ønskede at skænke ham på nogen som helst måde overhovedet! Hun vendte blikket direkte mod ham som han havde valgt at kalde hende for en hvalp, for måske at hun ikke var særlig gammel af slagsen i forhold til ham om ikke andet, men en hvalp var hun bestemt heller ikke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun kneb øjnene let sammen, som hun blev liggende og stirret på ham. Selvom hun ikke havde valgt at flytte sig af den grund, for hun lå faktisk rigtig godt sammen med ham, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det bare sådan at det endelig måtte være. At han begyndte at forklare hende om det som de havde lavet, var noget som hun alligevel lyttet godt til, for hun ønskede at vide det! Dæmonerne var noget som hun godt kunne huske, og det at de var forvandlet begge to, men.. resten var slet ikke noget som hun kunne huske, hvor det også var tydeligt at hun virkelig ønskede at vide hvad de havde lavet! De sidste ord som han endte med at fyre af var noget som direkte gjorde hende ligbleg som aldrig nogensinde før. De havde elsket? Elsket?! Det nægtet hun simpelthen at tro på! Hun endte næsten med at løsrive sig fra ham, selvom han havde lagt hovedet tæt på hendes. ”Vi har hvad?!” udbrød hun med en direkte forfærdet stemme, for det kunne simpelthen ikke være rigtigt! Hun trak tæppet direkte til sig, som hun forsøgte at skjule sig, selvom.. han vel havde set det hele? Hun rystede fast og kraftigt på hovedet. ”Det.. det kan ikke være rigtigt.. Det kan simpelthen ikke være rigtigt?!” endte hun med en næsten forfærdet stemme, også selvom.. en ganske svag rødmen i minen? Han var jo trods alt en.. meget fin fyr og en god leder, hvilket var noget som hun allerede havde fundet ud af på sin egen krop, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun blev siddende og med tæppet godt omkring sig. Hvis de havde elsket, så… nej! Det kunne ikke passe at han skulle tage hende hvor hun ikke kunne huske det! Det var virkelig ikke retfærdigt! Hun vendte blikket direkte vredt mod ham. Umiddelbart så troede hun jo faktisk på at de havde gjort det, og den tanke var noget som direkte gjorde hende rasende som intet andet overhovedet! Det var virkelig prikken over i’et for det som de havde været igennem det sidste døgns tid! ”Du.. du… Jamen… nej!” Hun rystede igen kraftigt på hovedet. Det kunne ikke være rigtigt!

[pharrel123]

Hvor længe de helt præcist havde sovet, var svært at sige, men eftersom at solen stadig var oppe, så var der stadig et stykke tid til, før natten endnu engang ville sænke sig, desuden så var det tydeligt at se at det var omkring midt på dagen, for solen var stadig skarp, ellers ville den slet ikke kunne lyse grotten så meget op som den gjorde. Det var nu heller ikke fordi det gjorde Pharrell noget, for så kunne han da stadig nå nogle timers søvn inden de vel skulle.. skilles? Det var faktisk ikke en tanke som han havde lyst til at tænke på, derfor valgte han også at slå den tanke ud af hovedet, hvor han i stedet for tænkte på nuet, nu hvor han måtte ligge sammen med hende, noget som han faktisk nød. Han lukkede øjnene, slappede af og blot nød stunden med hende, skønt ingen ord blev udtalt, indtil hun spurgte hvad de havde lavet, hvilket fik ham til at se lettere forundret på hende. Han havde næsten glemt at hun ikke kunne huske hvad der var sket, så hvorfor ikke bare fortælle det? Det meste var jo sandt, foruden de sidste ord om at de havde elsket, men hvad? Det var en tanke der morede ham. At hun endte mere bleg i hovedet end hvad hun havde været i forvejen, var noget som fangede hans opmærksomhed, da hun valgte at løsrive sig fra ham, hvor han endte med at stirre let på hende. Hendes fremstammende ord, var dog dråben for ham, hvor han ikke kunne holde masken længere og brød ud i et grineanfald, for det var virkelig sjovt! Det var tydeligt hun håbede på at det ikke var sandt, selvom hun alligevel lød en anelse overbevist, men det var vel fordi hun ikke selv kunne huske det? Han fortsatte dog kun med at grine, hvor han direkte slog sin hånd i jorden. At hun havde trukket tæppet med sig, tog han sig ikke af, for han frøs ikke af den grund, skønt det havde været behageligt at have hende liggende ind i sin favn. Han lagde sig roligt om på siden, hvor grinet ikke stoppede. “Du.. du skulle se dig selv!” endte han direkte leende, som han lagde sig tilbage på ryggen, hvor han tog sig selv til hovedet og trak vejret dybt, som han stoppede med at grine. Han vendte let blikket mod hende, med det tydeligt morende smil, selvom det falmede en anelse til hendes vrede mine. Han endte med at sætte sig op i skrædderstilling. “Hey! Jeg har ikke rørt dig!” endte han stilfærdigt og denne gang mere seriøst, selvom han alligevel ikke kunne skjule det morende smil, for hendes ansigtsudtryk og hendes reaktion var virkelig ubeskriveligt morsomt! Han lagde sig roligt ned i skindene igen, hvor han lagde sig let til rette. “Men foruden det, er det sidste alt sandt,” svarede han roligt, som han blev liggende og let havde lukket sine øjne igen. Okay, måske det var en ond joke, specielt når man tænkte på det som hun havde været igennem, men.. på et eller andet tidspunkt ville hun vel være en person tæt igen? Måske hun var blevet misbrugt og det, men.. det var vel ikke grund nok til at leve resten af sit udødelige liv i cølibat? Det kunne han bestemt ikke tro i hvert fald! Så ville hun da først og fremmest være tosset!