Lær mig alt!

[red]

Johanes kiggede på hendes læber de var så dejlig smukke og han kunde godt forstille sig at de var utrolig dejlige at kysse men han ture ikke gøre noget ved det lige nu det måde vente til de havde kendt hinanden længer tid da hun lage armen om han skulle han til at lige armen om hende "jeg få kun brok ud af dig ana" sagde han med en drillende stemme hvor efter hun løb sin vej "Ana kom tilbage" sagde han med en undrene stemme *hvad laver hun dog* han gik ud til trappen og kunde høre hende slå hoved mod vægen *skøre unge* tænkte han lidt for sig selv og stod bare og ventede på hende dahun stod ved toppen af trappen smilte han kært til hende "hvad gik det der ud på unge dame" sagde han med en dyb stemme for at prøve at lyde som sin far den gang han selv var ung og hans far var efter Johanes helle tiden

[ana]

Anasuya kom ud i sit træningstøj og smilte skævt til ham sa hun hørte hans stemme, hun trak på skuldrende og prøvede at dæmpe farven i kinderne ved hjælp af tankens kraft, det gik bare ikke helt som forventet.
"Jeg skulle lige af med kjolen." Undskyldte hun og stod nu henne ved ham, hun havde lyst til at være helt tæt på ham og det undrede hende lidt. Måske havde hun brug for en tryghed der havde været brug for i lang tid? Iveren for at træne dukkede op i hende, hun løb lidt på stedet og rundt om sig selv.
"Skal vi ikke snart i gang? Der er meget der skal arbejdes med, jeg er jo ikke den stærkeste kvinde." Grinte hun, hendes smukke forårs grønne øjne strålede af glæde, det her var en drøm som kom i opfyldelse og det var perfekt, bedre end perfekt faktisk. Takket være Johanes havde hun alt hvad hun kunne drømme om.

[red]

Johanes grinte lidt af hende "du er og bliver tosset tøs" grinte han og tog hendes ene hånd "følg med mig også skal jeg nok få nolge muller i de der tændstikker du kalder arme" grinte Johanes drillende og puffede lidt drillende til hende han trak hende over til sin kælder dør og roligt på hende "vi skal ned af nogle trapper også igennem mit værksted også er vi ved vores trænings rum søde" sagde han og begynde at gå ned af trapperende han gik roligt ned af dem så hun også kunde følge med han glærede sig til at træne med hende få hende til at svede og få hende til at puste efter vejret da de kom ned for enden af trappen så han ud over sit gulv det var ikke lige det bedst sted at gå uden sko på så han løftede hende op og bar hende over det ind til trænings hallen "vis du skal gå rundt i mit værksted skal du havde sko på søde derfor bære jeg dig over gulvet idag" sagde han og satte hende roligt ned da de kom ind i hans trænings sal der var alt hvad de nu havde bruge for "gå rundt og føl dig frem til tingende jeg vil havde du skal kunde finde rundt her ned uden min hjælp" sagde han og smilte varmt til hende

[ana]

Anasuya grinte varmt og fulgte ivrigt med ham, hun glædet sig rigtig meget og det skulle nok blive godt der her.
"Bare du passer på mig, jeg har det ikke så godt med kældertrapper." Grinte hun, hendes blik var varmt, hun var så glad og lykkelig. Stille og roligt fulgte hun ham ned af trapperne, hun følte sig frem og fik helt et chok da han løftede hende. Hun nød at være i hans arme, det var dejligt at være der og føle trygheden. Hun ville nok aldrig tage sko på, hun hadet det og hendes fødder følte sig fanget og hun blev utilpas. Roligt gik hun rundt i rummet, hun følte sig frem, men fik ikke særligt meget ud af det, hun havde ingen ide om hvad der var og hvad det skulle bruges til.
"Du er nød til at introducere mig for det her Johanes, jeg aner ikke hvad jeg står med." Lød det helt forvirret fra hende, hun lignede et stort spørgsmålstegn.

[red]

Johanes smilte varmt til hende "jeg passer altid på dig søde det ved du da godt" sagde han og så hvad hun gik og lavede og han kunde ikke lade hver med at smile af hende "de du stå ved der er en stor sand sæk som du kan slå til og træne teknik og styrke på" sagde han og gik om bag hende tog hendes hænde og slog dem blidt mod den "kan du mærke hvordan den ikke bare flyver væk når du slå til den" sagde han med en varm og rolig stemme mens han stadig stod helt op af hendes krop uden at tænke over det måske ville se meget forkert ud vid nogle kom ind og så det de havde gang i lige nu han vente hende om så han kunde se hende i øjne "den der og mine vægte er det du kommer til at bruge meget af din tid på ana det håber jeg du ved og er klar over" sagde han med en blid og rolig stemme

[ana]

"Du lyder som om du har passet på mig hele mit liv." Grinte hun. Det var en rar følelse af at de allerede føltes som bedste venner, som havde de været det hele livet. En mild rød farve dannede sig i hendes kinder da han stilte sig bag hende og tog hendes hænder. Roligt fulgte hun bevægelserne og spændte, hendes små armmuskler blev tydlige og hun mærkede godt hvordan det føltes godt at træne armene på den måde.
"Er du altid så nærgående?" Drillede hun, da han havde vendt hende om mod ham og en træng til at kysse ham kom op i hende. Det virkede som det perfekte tidspunkt, men hun ville ikke ødelægge det ved at være nærgående eller blive forelsket i ham. Var hun det? I så fald måtte hun holde det for sig selv og skjule det. Hendes blik var roligt og kærligt.
"Det er jeg i hvert fald nu." Grinte hun, roligt vendte hun rundt og slog mod den alene, hun havde kampteknikken i sig som var det natur og hun boksede frem for sig mod sandsækken.

[red]

Johanes tænkte lidt over hvad han skulle sige til hende "jeg vil altid gøre hvad jeg kan for at gøre det frem over søde" sagde han og smilte varmt til hende da hun vende sig om stod han halt stille og sagde ikke noget han stod bare og så på hende *ihh det kunde være spændende at kysse hende men så af lige vel det kunde ødelægge alt mellem mig og hende* tænkte han for sig selv og gjorde ingenting han smilte dog lidt "hmm nærgående det er slet ikke slemt i nu vent til sener så kommer jeg langt tætter på dig" halv viskede han ind i hendes øre da hun vente sig om for at slå lidt mere på den gik han lidt væk fra hende og fandt nogle ting frem som hun ville havde godt af at bruge til sin træning "ømm ana hvor hård skal din træning være" sagde han og stod med nogle armbund i hånden det var vægt armbund som han ville havde hun skulle havde på "hmm et eller to kg" sagde han lavet til sig selv og stod og så på hende det var ikke så tungt men de gav godt for hver gang hun skulle bruge hendes arme ville det svare til hun skulle løfte et eller to kg mere ind normalt

[ana]

Hvad han havde ment, det var jo ikke til at vide, men det sitrede i hendes krop at høre ham hviske de ord som nemt kunne misforstås. Måske ville hun gerne misforstå dem? Hun havde et ønske om at se, og hun ville faktisk allerhelst se ham, hans blide og maskuline ansigt som hun havde følt sig frem til. I hendes hoved manglede der kun farver, hun vidste ikke engang hvordan de forskellige farver så ud. Det ville være så dejligt at kunne se.
"Så hård som du mener er nødvendigt Johanes, jeg gør som du siger og arbejder hårdt for at gøre dig stolt og tilfreds." Lød det roligt fra hende, hun vendte sig mod ham og blinkede let til, smilte frækt som en gadetøs og boksede bare videre mod sækken. Hendes krop hoppede lidt fra side til side, hun smilte og følte sig tilfreds med sine slag som kun blev hårdere og hårdere. Anasuya grinte sødt og hoppede rundt, lavede et cirkelspark op mod Johanes men stoppede lige ude foran hans hoved og smilte selvsikkert.
"Bare arbejd så hårdt du kan med mig." Lød det halvforpustet fra hende.

[red]

Johanes smilte roligt for sig selv og stod og havde et lettre fjovet smil på læben over hendes måde at så tænk som ud på da han havde hvisket det til hende han stod og så på hendes teknink og kunde ikke se de store fejl i den da hun svingede benet op for at lave et cirkel spark gab han hendes fod i det hun stoppede den "sødt" sagde han roligt han skubede hendes ben ned til jorden han vente hende mod sand sækken han tog roligt hendes hænder og stod lige bag ved hende han skubede lidt til hendes føder så hun ville stå bedre fast og ville kunde lige mere vågt i slaget og det ville give et hårde slag samt med den hofte hvridning hun lavede når hun slå "vis du stå på den her måde og slå nogle lige og hårde slag vil du få nemmer ved at fløtte din vægt med frem og der ved få et hårde slag ana" sagde han med en blid stemme han førte nogle slag frem for hende hvor han styrede hendes hændre hvor han pressede sin krop ind mod hendes for at hun bedre ville kunde mærke hvad han mente med det "er du med på hvad jeg mener ana" sagde han og smilte venligt til hende

[ana]

Måden Johanes rettede på hende fik hende til at smile, allerede efter få rettelser kunne hun mærke hvordan hun stod meget bedre fast. Hendes balance var mere fordelt og hun ville nemmere selv kunne undvige ting i den stilling, han var god og hun følte allerede nu at hun havde lært en del. Hun nikkede lyttende til hans ord og gispede let ved hans nærhed, det var lige før hun fik åndenød, men tog sig sammen og konsentrerede sig om træningen.
"Jeg kan godt følge dig, min balance virker meget bedre på den her måde og mine slag virker mere rene." Svarede hun og slog ud med hans bevægelser, hun nød at have ham så tæt på, hvilket sagde lidt om hvor meget hun stolede på ham og det han gjorde. Hun slog selv lidt hårdere til og mærkede hvordan hun stod fast og ikke blev skubbet tilbage i den forstand hvis det nu gav efter. Hendes slag var blevet perfekte, det var meget mere behageligt at gøre det sådan her.
"Jeg er helt med på hvad du mener!" Sagde hun muntert og vred sig lidt ud af hans styring og slog nu selv ordenlig til, hun havde krafter og de viste sig nu, for sandsækken kom en godt stykke baglæns og kom derfor tilbage, hun kastede sig ud til siden i en slags skrå bro og kom op igen da sækken var faldet ned.

[red]

Johanes smilte lidt til hende "godt kære" sagde han og lod hende komme ud af hans greb men lige inden hun kom ud af hende spænde han nogle to kg armbond på hendes håndled "dem her skal du altid havde på med mindre jeg siger noget andet eller du skal sove og føler dem ubehalige det er godt nok kun to kg på arm men de giver meget i længden tro mig" sagde han og smilte vamrt til hende han greb sækken da den kom lige mod han og skubede den lige mod hende igen "undvig" sagde han lige efter han havde skubet til den han regnede med hun ville komme uden om den igen men han var ikke helt sikker på om hun var klar på den og han håbede enlig på hun ikke ville spøre hvorfor han skubede den mod hende for det ville han ikke rigtig havde et godt svar til ikke andet ind han ville drille hende lidt han fandt det meget naturligt tag være alene med hende og han fandt dt lige så naturligt at hun havde så lidt tøj på som hun havde for det gjorde blodt han nød deres træning det mere

[ana]

Følelsen af vægten kunne godt mærkes og det var faktisk ret rart at mærke musklerne arbejde. Anasuya stod og legede lidt med at løfte sine arme, hun smilte tilfreds og spændte de små muskler hun havde og måtte grine af sig selv. En hurtig refleks satte igang da han sagde undvig, hun havde godt gættet den var bag hende og lod sig falde forover, det gik lidt stærkere end hun havde regnet med på grund af den ekstra vægt, men hun landte på sine håndflader. Da hun hørte sækken var rolig igen, skubbede hun sig selv op igen, hun vendte sig rundt og smilte stort, hun følte sig okay god og håbede lidt han var en smule stolt, selvom det ikke var så meget endnu. At han havde kaldt hende kære gik først op for hende nu, hun rødmede lidt og kløede sig i nakken under sin fletning.
"Har du flere ting oppe i ærmet?" Grinte hun.

[red]

Johanes smilte tilfreds da hun kastede sig for over da det gjorde han fik et god syn til hendes røv han stoppede sandsækken igen da hun kom op fulde han hver af hendes beværelser han kunde se hvordan hendes muskler beværede sig med de eksra 4 kg som sad for enden af hendes arme "gode reflekser ana" sagde ham med et stolt stemme over hun kunde meget fra start af da han var bange for hun var helt fortabt og han skulle lære hende op fra bundne af han smilte roligt til hende af det hun sagde og fik et letter frækt smil på læben "du skulle bare hvide" sagde han med en letter fræk og forførende stemme uden han selv lage mærke til hvordan han enlig sagde det til hende han slap sandsækken og gik over til hende og så hvordan hendes kinder var røde "Ana jeg tror det er nok for nu her nede hvad siger du til vi gå op og få os et bad også kan vi tage på markedet og købe lidt ind" måden han sagde de skulle i bad lød næsten som om de skulle i bad sammen selv om det ikke var det han mente med det på nogle måde han ville bare gerne op i sit eget bad og slappe lidt af og blive ren så de kunde komme hvider i dagens progarm

[ana]

Hans stolte stemme gjorde hende så lykkelig indeni, det gik som ventet, men hun reagerede anderledes end hun havde ventet. Anasuya's krop sitrede let ved lyden af hans stemme som lød så forførende, hvad var han egentlig ude på? Hun blev helt blød i knæene men prøvede at holde sig oppe, det var svært at koncentrere sig når man faktisk var retr så forgabt i sin mester. Thanatos havde ret i det med at være forelsket, hun kunne mærke det nu og det var i Johanes hun var forelsket. Meget endda.
"Havde jeg ikke haft dem, havde jeg ikke stået her i dag." Lød det roligt fra hende, hun så mod ham, hendes blik var blidt og roligt, øjnene mere livlige end en blinds, skønt det var hvad hun var. Roligt løftede hun i vægtene som hang om hendes håndled og smilte for sig selv, hun nød at træne, det gjorde hun havde det godt med sig selv. Hans ord med badet fik hende til at hæve sit ene øjenbryn og det var let at se på hende hun havde misforstået det, selvom tanken nu ikke var så slem igen.
"Helle for at komme i bad først!" Grinte hun og så varmt mod varmen som kom fra ham. Det skulle blive dejligt med et bad og hun glædet sig til at se hvad de skulle handle ind på markedet.

[red]

Johanes smilte smiret over det som hun sagde "så meget kan jeg da heller ikke havde gjort for dig ana havde jeg ikke været her var der nok en anden som ville havde taget dig ind og trænet dig det er jeg sikker på så længe du er dig selv for når du er det så er det tydeligt at se på dig det er noget du virkelig gerne vil" sagde han og gik over til hende og lage en arm om hende og begynde at gå mod ud gangen han så måden hun løftede sit øjenbryn og ville drille hende lidt da han viste hun havde misforstået det "forstod du ikke hvad jeg sagde vi skulle i bad sammen så kan du jo ikke komme først" sagde han med en drillende stemme mens han puffede lidt til hende "ej jeg har mere ind et bad i huset søde" sagde han og smilte kærligt til hende "jeg har mit eget som er inde bag mit sove værelse også er der det som du brugte sidst det som liger lige over for dit værelse" sagde han med en blid og varm stemme da de kom til hans værksted løsftede han hende op igen og bar hende helle vejen op af trappen til de stod på toppen af den og han satte hende ned igen "så er der ikke flere trin for nu" sagde han og gav helt slip på hende for nu