I looking for you

[Kieran Pamariaz Acheron]

At hun ønskede hans historie til fulde, kom et sted heller ikke bag på Kieran. Nu var det ikke noget, som han under normale omstændigheder, ville dele med særlig mange, men her måtte han jo så bare gøre det alligevel. Han vendte blikket mod hende. "En lang historie kort, så har jeg meget tilfælles med dem, som er her," sagde han denne gang. Racehadet havde han selv haft tæt ind på sit eget liv. Og det var på må og få, uden at han kunne sige, at han var særlig tilfreds eller stolt af det. Det havde dog haft en del at sige for hans egen udvikling, og det var han virkelig glad for.
"Jeg er kommet til verden i Lysets land. Min moder var uønsket og det samme var jeg.." Han vendte sig mod hende. Som en mørkracet mand, så var det bestemt ikke i Procias, at folk ville have ham. "Min moder blev sendt i døden, hvorefter de bragte mig til Manjarno. De forsøgte at lade det ende mit liv.. Jeg var 4 år gammel," afsluttede han, da han stoppede op ved en af de oldgamle ruiner, som stod i området. "Det her er det bedste, som jeg kan give dig.. Solen kommer sjældent ind her, og der er som sagt gange under jorden.. Dette blev i sin tid brugt som nødudgang." fortalte han. Det var jo en by under ruinerne, de boede i.

[Valkyia Thea Thilo]

val tog ham i hånden " kom med ind" og skubbe ham næmest med ind inden han ville nå at pruduster. Hun så på ham hun var sulten men det måtte vente lidt endnu "Kieran hvad holder dutilbage? ". Hun så på ham " Kieran jeg mente de posiktiv ord om dig men der noget i dig som du har brug for at få bearbejdet måske noget hadet, du en god leder nu og jeg burde ikke blande mig men når jeg ser på dig ser jeg en mand der har en vilje styrke for at fram føre noget du selv tro er godt ud i livet vilket er vigtig, men et godt råd hvad det endt er der brænder inde i dig grunden til du lavdet dette oprør arbejd med det så det ikke tager over når du når tætter på dit mål. Lad dig ikke forblinde så du misdte overbliket." hun så ham fat i øjne og lage en hånd på hans bryst ved hjerte " jeg tro på dig men det kan være så nemt at blive blind når man er tæt på ens mål , hold fat i det gode af dit hjerte Kieran hold fast i det alle disse folk respekter og elsker dig for du gør og har gjort for dem , tab ikke dig selv i dette " hun så på ham hun syndes jo denne mand syndes om hans arbejde om det han gør for disse folk. Men hun er samtidige bekømmert da hun har set der gemme et følser af mørke bag ham " pas på dig selv Kieran det vigtig mærk inde i dig selv hele tid" hun flyttede sig så han var fri til at gå " husk på det jeg sagdet hvis du vil gå kan du gå jeg har sagdt det der faldt mig ind"

[Kieran Pamariaz Acheron]

At Kieran pludselig bare blev skubbet indenfor, overraskede ham en hel del, da det slet ikke havde været hans hensigt eller intention. Derfor kom det tydeligvis bag på ham. Han vendte sig direkte mod hende. ":.." Han tav. Han nåede jo ikke rigtigt at sige noget, før hun nærmest var over ham denne gang. Det var ikke fordi at han kunne protestere. Oprigtigt, så var han nok også for chokeret til, at han overhovedet kunne gøre det, og det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. "Hvad skulle jeg da holde tilbage..?" spurgte han denne gang. I forhold til så mange andre, var hans historie ikke nær så grusom, men grusom nok til at han havde taget det her valg for sig selv, og sit liv.
Hånden mod hans bryst, satte en tydelig sitren i hans krop. Han var slet ikke vant til den form for nærvær. Han hævede hånden og lagde den mod hendes i stedet for. Bare de alle hjalp hinanden, så gik det jo nok. Det var i hvert fald sådan, at han så på det. "Alle her, er da heldigvis gode til at hjælpe til. Det er en fordel i alle henseender." Han var sikker på, at han om ikke andet, så for øjeblikket, havde styr på alt det her. Ellers skulle det hurtigt vise sig, at de havde et kæmpe problem, som desværre ikke gik af sig selv. "Jo flere som tager deres tjørn.. des bedre." Han sendte hende et smil,s elvom det denne gang, var blevet langt mere anstrengt end tidligere.

[Valkyia Thea Thilo]

Val lænede sig fram mod ham og så ham ind i øjne hun tvivlede på at han ikke holde noget tilbage og hun lavde ikke skjuld på hends tvil. Men hun vær ikke læng bøjet ind over ham for hun var sulte. Og hun kunne fornærme hans hjerte der slog og pumpede blod rundt i hans krop. Hun veg tilbag fra ham " det vel også på tide du skal hvider." sagde hun til ham " og jeg skal også på jagt" hun gik mod udgangen " jeg mente det jeg sagde pads på dit had ikke kommer til at overtaget dig nu tæter du kommer på dit mål min ven" hun smilede skævt til ham hendes hjørnetænder var tydlige nu også fordi hun var sulten . hun syndes godt om ham som om person og det skyldte hun ikke.

[Kieran Pamariaz Acheron]

Kieran fandt denne kvinde ekstremt intimiderende, og det var underligt. Det var bestemt ikke en opførsel, som denne, at de mødte mest her på stedet, og selvfølgelig kunne det også godt mærkes. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Det var.. spændende på en eller anden måde.
At hun trak sig, var måske også bare til det bedste. Han skulle videre, og han havde endnu mange ting, som skulle ordnes, før han selv kunne krybe til køjs for i aften. Han trak vejret dybt, inden han nikkede. "De andre skal nok involvere dig i hvordan jagten foregår. Det er vigtigt, at det bliver gjort hurtigt og smertefrit.. og uden lyd om muligt," fortalte han denne gang. Opmærksomheden udefra, var nemlig en, som de helst gerne så sig fri af, når det endelig skulle være i den anden ende.
"Opsøg mig når jagten er overstået," bad han denne gang. Her ville hun kunne sove, uden at solen ville genere hende. Blodet af dyrene ville hun kunne få, hvor de andre kunne få kød og skind. De var jo mange, som skulle klare sig. Med den tanke, forlod han stedet, for at søge tilbage til hovedlejren. De fleste, var ved at gøre klar til hvilen for natten.

[Valkyia Thea Thilo]

Valkyia smillede vramt til ham " jeg skal nok finde dig bag efter. " hun så intendt på ham. hun hun havde lyst til ham det havde hun. men hun viste ikke hvorfor eller på hvilken måde. selfølige havde hun hygget sig med mænd efter hun havde slåt sin mand ihjel men, det havde ikke lagt noget i det. hun havde nu mødt to mænd i ditte land hun fandt tiltrækkende og hun viste enlige ikke helt vad hun skulle gære ved det. det ene var en lækker demon og den anden varmpyr. måske var det raserne der tiltræk hende det viste hun ikke- hun viste bare de to mænd havde gjort indtryk på hende, på en måde hun ikke hviste hvordan hun skulle takle, eller syndets om det.
" hvil del af lejeren ken jeg finde dem i ?" spurte hun enden hun gik helt. og nej hun rengede ikke med der ville ske noget med at opsørge ham han ville nok bare snarke og det fandt hun ret. han var jo en god mand tros alt

[Kieran Pamariaz Acheron]

Kieran forventede selvfølgelig, at Valkyia ville opsøge ham, når jagten var overstået. Det var også en meget normal ting at gøre her i lejren, at det var det, som blev gjort. Og det havde han det fint med. Det havde alle andre også for den sags skyld. Han sendte hende et let smil. Selv forsøgte han at se bort og gå imod sin egen natur, for det at være varm, imødekommende og venlig, nok ikke lige var det, som han gjorde sig mest i.
"Godt," sagde han denne gang med en tydelig tilfredshed i stemmen, som han nikkede mod hende i stedet for. "Du kan finde mig i centrum af lejren. Spørg.. De andre skal nok vise dig vejen," fortalte han denne gang. At vise vejen igennem de oldgamle ruiner, var nemlig heller ikke en nem ting på nogen måde. Selv ikke engang for dem, som havde boet der i et godt stykke tid nu, hvilket man jo snildt kunne sige, at de havde gjort. Dem som var i lejren om ikke andet, så det kunne i den godt mærkes. Han vendte blikket direkte mod hendes ansigt i stedet for. "Og Valkyia? Pas på derude.. Det kan være farligt." Han blinkede let til hende, inden han denne gang vendte om på hælen, for at komme ud.

[Valkyia Thea Thilo]

Val nikker og derefter forsvandt hun ud i mørket. efter en vel lykket jagt, hun var blivet medt og vasket sig af ved en bæk i skov, hun fandt andet ret upassende hun vile lige fram ikke reklamedere med at hun var en blod surger.hun sat sit lange ild røde hår op i en hetse hale og vaskede sig om hyggeliget ved hals og narke. hun havde over talt hendes jagt med arbejder til at gå tilbage til lejeren hun så abselut igen grund til de skulle havde vente til hun var færtig med at klar gøre sige . hun skyllede også hende røde hør selvom det var sta i en heste hale.# år pukers en plæt på min kjole " hun tog kjolen af og vaskede også den i bækken, hun var nu kun i fært under tøj, men var enlig ikke noget hun bekymmerde sig om, hun havde prøvet det før. hun vred kjolen og hengte den i et træ " når men så må den hænge der til imorgen der er den vel blivet tør" sagde hun til sig selv . hun skynte sig tilbage til lejeren. spuret noegn hurtig om vej til hvor hun kunne finde Kieran . hun havde enlig ikek tænkte over hun kun var i unnder tøj, hun var van til at havde spilt på sit tøj og så tage det af så hun under sig let over deres mærklige blikke. men hun havde også været allene længe. hun fant til sidt fram til ham " hej så er jeg tilbage " smillede hun igen

[Kieran Pamariaz Acheron]

Det havde været nogle gode timer at jagt-holdet havde været ude. Naturligvis forventede og regnede han da med, at de ville have noget med hjem, så resten af lejren kunne brødfødes, for det var jo lidt det, som var meningen med det hele, kunne man sige. I hans eget hjem, havde han fået gang i det som engang havde været en pejs. Pelsene var lagt på den lille forhøjning, som var lavet, og som nu ellers fungerede som hans seng, og han var selv ved at fjerne tøjet for natten, så han selv kunne komme til hvile.
Stemmen som lød lige bag ham, fangede hurtigt hans interesse, hvor han denne gang drejede hovedet. Den kære Valkyia. Var de allerede kommet tilbage? "Jeg formoder, at jeres jagt, har været en succes, siden I allerede er tilbage?" Han vendte sig denne gang mod hende, og med skjorten i sine hænder. Han var præget af ar og mærker på overkroppen. Nu var det jo heller ikke fordi, at han kunne påstå, at have levet noget særlig godt liv. Det havde været hårdt, og det havde taget ekstremt meget på hans psyke og fysiske krop. dog stod han der og smilede til hende. Det var jo lidt hans job, at holde hovedet højt, og særligt her på egnen.

[Valkyia Thea Thilo]

valkyia der så på hans krop og gik hen mod ham lage sin hånd på hans krop og følgede nogen af hans ar med figerne . havd søren hun var jo varmpyr og nogen gange dukkede den mere dyriske instikser frem, og især nå der fatig var en bar rimlig lækker overkrop frit framme " hvad der sket ?" spurte hun enlige og fuldte betaget af hans over krop og hans mærker.hun så ind i hans øjne med sine meget grønne intese øjne " fortæl mig om det hun forsat nussedes og kærtenget hans are fulgte hans muskellatur . hun kunne ikke lade vær instinket var for stor til at modestå dette ojeblik

[Kieran Pamariaz Acheron]

De mange ar og mærker, som prægede og prydede hans krop, var Kieran så vant til, at han ikke forsøgte at skjule dem mere. De var da heldigvis placeret på de steder, hvor de kunne skjules til hverdag, når han gik rundt i sine klæder. At hun så kom så tæt på, at hun rørte ved ham, satte en sitre i ham. Hendes fingre var kolde i forhold til hans varme.
Hånden hævede han derfor hurtigt, for at tage omkring hendes hånd. Han betragtede hende med en meget indgående mine. "Ikke røre.." endte han denne gang. Han brød sig nemlig ikke om, at folk kom ham så tæt på. Dog valgte han endnu en gang, at give slip på hende, da hun stillede sit spørgsmål.. Hvad der var sket? "Grunden til at jeg er her, hvor jeg er, og gør, hvad jeg gør, Val," svarede han denne gang. Han havde en meget mørk og dyster baggrund, selv på trods af, at han i dag kunne smile. Det havde været en virkelig lang vej for ham at bevæge sig, men ikke desto mindre, så var han her nu.

[Valkyia Thea Thilo]

VAL var stadigvæk dybet betaget af hans krop det var en af hendes forbandelser ved vampyren i hende hun stod over for en lækker mænd med en bare over krop. hun var ikke 100% sig selv det var dyret i hende instinkt der havde taget over " år kom nu Kiaren alle kan bruge lidt kærliget omsorg " viskede hun lokkende til ham. hun tog hans hånd og lavede den på hendes hendes bram " se det ikke farliget af rører " hun stod stadigvæk helt tæt på hende.
hun så i hans øjne med hendes indtesende lokkende blik.
Det var ikke nemt at være dømt til at være et meget lidenskabeligt væsen.
hun lukkede øjne kort og prøve at finde tilbage til sig selv. hvad var det hun lavede var var hun enlige i gang med. det gik langt som på for hende og hun veg til bage med ryggen til ham. " hø hø du burde få en bluse på" var det eneste hun kunne få ud af sin mund

[Kieran Pamariaz Acheron]

Kieran havde sin måde at håndtere tingene på, hvor Valkyia tilsyneladende havde en helt anden, og denne havde han faktisk en smule svært ved. Ikke fordi at han var kropsforskrækket eller noget lignende, for det var han ikke. Der var bare ting som var.. upassende at gøre.
At hun tog om hans hånd, og placerede den direkte mod hendes barm, fik ham til at stirre på hende. "... Jeg har aldrig sagt, at det skulle være farligt.. Du må have mig undskyldt." Her forsøgte han at handle kontrolleret, hvor han denne gang trak hånden til sig igen. Det var sjældent, at man mødte så intimiderende en kvinde, som han havde gjort lige nu. Det var.. underligt!
Han sænkede blikket, som hun vendte ryggen til. Han nikkede, inden han denne gang tog skjorten og kastede den om skuldrene. Han knappede den let. "Den sag snakker vi ikke om," endte han denne gang. Der havde hun da godt nok taget ham lidt på sengen. Det var i hvert fald ikke i nærheden af en handling, som han havde regnet med, at skulle møde hende med her i aften. Det var da helt sikkert.

[Valkyia Thea Thilo]

Val rømmede sig hun stod forsat med ryggen til ham. " du ville som sagt se mig efter jagten " sagde hun . hun havde ikke lige lyst til at se ham i øjne nu, hun var pinlig over sig selv over sien uanstændig opførelse. " nu er jeg her var det bare for at se om jeg var vendt sikker tilbage, eller var der andet ? for så har du jo set mig nu " sagde hun, og tog nogen skridt mod udgangen. Hun var ikke særlige god til akavede situationer som denne. men hun viste sket var sket og sådan var det bare, godt der ikke var set mere. hun kunne alligevel ænder på noget, kun lade som om det aldrig var hændt.

[Kieran Pamariaz Acheron]

Kieran blev roligt stående og kiggede på hende. Det lignede uden tvivl en meget vellykket jagt, for ikke at glemme, at det var vigtigt for ham, at hun havde haft det godt med de kollegaer, som hun nu havde været ude med. Det var i hvert fald sådan, at han så på det lige nu. "Det ville jeg. Det er sandt." Lige nu, var det nok mere ham, som forsøgte at bevare fatningen, men det var fandme også svært. Ikke at der skulle være nogen tvivl om det.
Svagt sænkede Kieran blikket. Hun var jo en flot pige, så det var jo endelig ikke det. Det var bare ikke noget, som han kunne sige særlig højt, da han udmærket godt vidste hvad det her ville sige. "Og de behandlede dig respektfuldt?" spurgte han denne gang. Det som han særligt gik op i, at de alle sammen havde det godt, og blev behandlet respektfuldt, som det var tiltænkt fra hans side af. Det var meningen at de skulle have det bedre her under hans beskyttelse, end hvad de til nu, havde oplevet.