I looking for you

[Valkyia Thea Thilo]

Val ankente at hun overragert men da hun stå mellem folkende igen havede hhun ikke nåde at undskylde sig. Hun så rundt hun havde ting hun gærne vill sig. " hej igen kære alle sammen. Jeg har fået lov til at blive her af jeres hjertlige leder. Jeg har ting jeg ønsker at sige, lige som nu er jeg meget fram brusende leder agtig. Men i skal vide at det grundt min fortid og jeg ikke ønsker at overtage Kierans plads, han har min fulde respekt og anderkendelse som leder." hun så rundt på dem alle " jeg ønsker blodt at passe ind med jere selvom jeg kan virke overlende og muligvis fremstå som mere være ind jer. Skal i hvide at jeg ikke føler det på nogen måde jeg er på lige fod med jer alle, jeg har min opfølsen for min fortid og det ikke noget jeg bare smider fra mig. " hun holder en kort pause " i skal vide jeg altid er klar på en snak og nå i kommere mere ind på mig vil i lære at jeg ikke kun er den fisse fornæme snop, som jeg kan linde på føste øjenkast. Jeg har en vel kreative sider og jeg klar til at trade til hjælp med storset alt. " hun viste der var meget at sige. Og hun kunne blive ved men ting måtte også havde sin ende. " sisdt men ikke minds Valkyria er et maget fint og snoppet navn og passer ikke ind her. Så jeg vil meget heller være en Val eller Thea bladt jer" hun smillede

[Kieran Pamariaz Acheron]

Kieran vendte blikket omgående mod Valkyia, da hun valgte at kalde folket sammen, fordi at hun havde beskeder, som hun gerne ville give dem. Ikke fordi at han havde noget imod dem. Hvis hun følte, at hun havde noget, som hun gerne ville fortælle dem, så skulle hun selvfølgelig have lov til det.
Det ændrede dog bare ikke på, at Kieran denne gang, var mere påpasselig og opmærksom. At hun ikke gjorde det for at udkonkurrere ham, var noget som passede ham fint, at hun fik det meldt fra, allerede fra starten af, så de andre også vidste, hvad de skulle forholde sig til. Armene lod han denne gang glide over kors, hvor han blot blev stående. Han måtte dog alligevel give hende det mere anerkendende nik med på vejen.
De andre lyttede også intenst til, hvad det var hun havde at fortælle. Tydeligt var det, at hun havde rigtig mange ting med i bagagen, som også skulle kæmpes med, men her havde de noget alle sammen, og alle havde de noget særligt, hver især, som man skulle kæmpe videre med. Dog var der flere, som samlede sig omkring hende, i takt med, at hun gjorde sin fortælling færdig. Her fik hun det første klap på skulderen. "Alle er velkomne her," sagde den ene og med et venligt smil på læben. Nu hvor Kieran havde sagt god for hende, havde de ikke nogen grund til at skulle betvivle, at hun ville være den helt rette at lukke ind her. "Fortæl os din historie, Thea," opfordrede flere af de andre. De var jo nysgerrige på hende, i og med, at hun jo var ny her.

[Valkyia Thea Thilo]

Thea smillede hun blev glad overe deres modtagelse. Og det var vel kun faier og fortalle folk noget om hendes fortid. "Jo ja hvor skal jeg begynde. Humm jeg ikke født i dette land, og jeg heler ikke altid været vampyr, men jeg født med en guld ske i både mund og røv, og jeg vil nej det ikke et lykkeligt liv, for der meget man går glip af og bliver holdt afskået fra. " hun så rundt " når men der var krig mellem mit land og nabolandet vor harre dømmet var en konge familie af vampyre. Jeg blev lovet ud til nabolandes søn som en fred aftale. Nu tro nok det helve var noget lort troede jeg også, til jeg kom til dem, de behandlede mig fantastik jeg lærte magen ting, og jeg forælske mig i deres søn. Vi blev gift vi havede vores skænderriger en i mellem men vi elskede henaden . ved et uhæld kom min xmand til at skade mig så han var tvunget til at forvanlede mig, dette havede aldig været hans pland. Der skete nogen ting min mand død, og jeg kunne ikke seclandet i øjne. Sinden har jeg rejst rundt lært at arbejde ovs, lært vad liver ville sige.
Hun slutteze

[Kieran Pamariaz Acheron]

Modtagelsen var mere end fin, selv i Kierans øjne. Det betød meget for ham, at alle som boede her, kunne sammen, og det var jo trods alt heller ikke ting, som kom af sig selv, kunne man sige. Hvis folk ikke kunne sammen, kunne de lige så godt lægge sig alle i graven, og det vidste de jo også godt. Det var også omstændigheder, som Kieran helst ville undgå i den forstand, at det nu var ham muligt.
De interesserede, lyttede også til hvad hun havde at fortælle. Selvom det var tydeligt, at hun kom af helt andre kår, end hvad de fleste andre her på stedet gjorde, var det ikke noget, som gjorde Kieran det mindste. Han smilede venligt, hvor han selv lyttede, selvom han allerede havde hørt rigtig meget af det. De andre, blev dog nysgerrige. "Frygteligt.." endte de stort set alle sammen. At blive født som noget, og tvunget til at være noget andet, måtte jo ganske enkelt være forfærdeligt. Det var i hvert fald ikke ting, som kom af ingenting, kunne man sige. Kieran gik denne gang op ved siden af Valkyia i stedet for. En dog varmhjertet kvinde, af hvad han havde måtte erfare, og det var alt sammen noget, som gav ham noget. "Valkyia bliver en del af vores jagt-gruppe for fremtiden. Med hendes evner indenfor jagt, vil det komme os godt til gode." fortalte han denne gang. Resten begyndte at snakke igen. De synes frygtelig godt om det, som de synes godt om hende.

[Valkyia Thea Thilo]

Det var dejligt folk tog så godt imod hende det betød meget for hende. Val kunne ikke lade være med at smile det var dejlige følser hun fik. Hun lod blikket falde rundt på alle og en vær det var fantastisk. At se alle de folk sammlet og med tanken om de de troede på og kæmpede for, det kunne ikke være mere fantastik og indspiraende hun så op til alle og vær og en. Da Kiaren gik frem ved siden af hende. Tråtte hun et skrid tilbage så han kom i front. Hun nikkede til det han sagde da han. Ar færtig. Tråtte hun et skridt frem så hun stod ved hans side." af ren nyskarihed kunne de jære der i blad jer ikke give sig til kende på en eller anden måde så jeg kan se mine med jære og kolegaer?" hun smillede og så rund. Hun ville gærne lære alle i samfundet her at kende, men det ville komme til at tage tid.

[Kieran Pamariaz Acheron]

Med en vampyr på holdet af jægere, vidste Kieran kun måtte være en fordel. Selv dyrene ville ikke se, hvad der ville komme i deres retning, før de ville dø. Det ville gøre det betydeligt nemmere, at mætte de alt for mange maver, hvilket nu kun var en ting, som han virkelig var glad for. Han vendte sig mod hende, og med et smil. Hun ville gerne se sine kollegaer.
Kieran nikkede, hvor han gjorde tegn til at jægerne ville træde frem. Et ar store mænd, vant til at trække buen op, og hæve et sværd og spyd, trådte denne gang frem. "Dine fremtidige kollegaer, Valkyia. Primært mænd, vant til at trække et våben, lægge fælder for de mange væsner, som befinder sig i skovområderne omkring os." sagde han denne gang. Han sendte hende et let smil. Mange var det ikke, for der var ingen grund til at sende folk ud i markerne, hvis de ikke kunne håndtere det hårde arbejde.
Mændene nikkede med hovedet i deres retning. Respekten var uden tvivl til stede, hvilket var noget som passede Kieran mere end udmærket. Faktisk var det noget af det vigtigste for ham: At vide, at de alle sammen havde deres opgaver og deres at lave, og at det blev gjort ordentligt.

[Valkyia Thea Thilo]

Hun smillede til dem og henvente sig til dem " hvor ofte og vilket tider på dønget jæger i ?" hun fant det praktisk at hvide dette på forhånd. Hun så rundt på folkende og på Kieran " det virkeligt et fantastik arbejde de har gjort dem Kieran hvis alle havde et hjerte som dem så vil verden kunne leve på de besdte velkår, dette tvilere jeg ikke på " hun så ham i øjnende ed gønne øjne lyste af. Intenshed venlighed og varme. Hun havde hørt rygter om dette sted men aldrig forventet så fantatisk som det viste sig for hende at være. Det var en ære for hende at stå her og nu følte hun at hun kunne væremed til at udratte noget godt men også stort.

[Kieran Pamariaz Acheron]

Jægerne kiggede indbyrdes på hinanden. Det tidspunkt de primært jagtede på, var jo ikke et tidspunkt, som ville gavne en vampyr. "Vi jager om dagen," sagde en, efter et ganske kort øjeblik. Hvad skulle de elles sige til hende? Lyve? Kieran vendte sig mod hende. Det var nemlig vigtigt for ham, at alle havde en funktion her, og at alle hjalp hinanden. Det var lidt det, som skabte den forudsætning for deres fremtid. Selv han havde jo en fortid, som han ønskede at få bugt med, og det var jo desværre heller ikke noget, som kom ud af ingenting. At hun så kunne se resultatet af hans hårde arbejde, var han selvfølgelig glad for. Det betød faktisk meget for ham, at det var synligt for hende, og at det var noget, som kom alle til gavn. Det var det, som for ham, var det vigtigste.
"Så lang tid, at folk kan se meningen bag det hårde arbejde, og at de ønsker at bidrage, så er mit mål nået," sagde han denne gang. For ham, var det nemlig noget, som gjorde en verden til forskel, og det var noget, som han faktisk var utrolig glad for. Ingen tvivl om det. "Jagttiderne kan laves om.. Jeg foretrækker at man jager i grupper," fortalte han denne gang. Ikke ønskede han, at nogen søgte ud på egen hånd.

[Valkyia Thea Thilo]

Val køre en hånd gemmen hårer og stod lidt om.dagen ville kun blive et problem vis solen stod skab og brændte. Ved overskygget dage burde Ikke være et problem. " de besyr2 tidspunkter for mig. Ville være om morgen inde solen stå op og Tidligst når den er gået ned . overskyet dage burde ikke være et problem vi gør dette om eftermidagrn. Jeg er fleksibel nok til at arbejde når det skal være de dage solen ikke er et problem." sagde hun og så rundt. Og fik øjen kontakt med kieran og smillede varmt.

[Kieran Pamariaz Acheron]

Kieran sendte Valkyia et stille smil. Det var hans ansvar at sikre sig, at dette blev gjort så sikkert og forsvarligt som overhovedet muligt, og derfor kom det heller ikke på tale, at hun skulle ud og jage, når det var dag. "Vi arrangere en jægergruppe om dagen og om natten. Jeg forventer, at du deltager i den om natten. Så er vi dækket ind alle døgnets timer," fortalte han denne gang, da han anså det som det mest forsvarlige.
Jægerne nikkede. De kunne nok også godt se meningen i det, men hvad.. Det var ikke noget, som de skulle blande sig i. Igen var det Kieran her, som tog den beslutning, og det var en beslutning, som han havde i sinde, at stå ved, nu hvor han havde muligheden for at gøre det. Kieran så mod de andre. "I så fald ,er det besluttet. Er der nogen frivillige, som ønsker at tage pladsen på det mørke hold?" spurgte han denne gang. En blanding af en dæmon og en skovelver, valgte at vise sig. Han trådte frem. En ellers ganske flot ung mand. "Sæt mig på holdet, Kieran," sagde han denne gang, inden han vendte sig mod Valkyia. De skulle jo trods alt være kollegaer nu på samme nathold.

[Valkyia Thea Thilo]

Val smillede også til fen unge smukke mand der mældte sig. " jeg vil glædigt se fram til vores samarbejde " sagde. Hun hødligt og nejede pænt og yndigt." jeg ved godt at som gruppe er man nød til ikke at være fordomsfuld for medlemmer ved raser, men man er altid noget fordoms duld. I skal vide at jeg er forstålig hvis nogen har svært ved mon tilstede værlse, " jeg fuldt ud klag over vad race som mig kan gør og har gjort men det ikke alle vampyre der blodtøstige uhyre. Vi meget forskelige lige som alle ndre raser." sagde hun venligt. Og smililede

[Kieran Pamariaz Acheron]

Kieran vendte sig mod hende. Det sidste folk var her, var fordomsfuld overfor andre racer. Det var jo ligesom det, som de selv havde været offer for igennem deres liv. Kieran selv, ønskede at alle havde fundet et sted, hvor de kunne have det godt. Det var i hvert fald hans mål ved dette, og det alene, var han heller ikke bange for at lægge skjul på.
Manden sendte hende selv et kort smil. En dog smuk kvinde.. Ikke at han sagde det højt. "Det samme gør jeg, Mrs. Thea," sagde han denne gang. Kieran lagde sin hånd på hendes skulder - ligesom han havde lagt den på hendes knæ tidligere. "Du vil hurtigt se, at ingen her, nærer nogle fordomme overfor dig, Valkyia. Alle, eller langt de fleste, har selv været offer for dem alt for mange gange," fortalte han denne gang. Her følte de alle, at de kunne puste frit, og det var det, som han selv måtte være ude på. Det var hans mål ved det her.. At lade dem udnytte deres fulde potentiale i et samfund, hvor alle var ønsket.

[Valkyia Thea Thilo]

Val smillede og så på Kierna" det ved jeg min kære leder men med alt raspekt til dem og med folken vil jeg sige nogen raser er kendt og har gjort ting der har fået andre raser til at hade eller frygte dem. Og derved kan man havde svært ved at tilgive bestemte raser og være mistroisk
Og forsiktig. Og tilbageholden. Og det har jeg forståelse for jeg ved selv vor svært det er at tilgive" sagde hun arligt og lige fra det sted vær hendes hjerte en gang sad. Vun hentød til sig selv hun havde ikke tilgivet sig selvog ville måske aldrig gøre dette.
Hun kunne mærke en sult komme frem i hende " og nu må i alle havede mig undskkhld men jeg må trakke mig tilbage og ikke tag mere af jeres tid jeg har et personligt erne jeg lige skal ådne" sagde venligt og nejde af raspekt. Kun raspeter dem og hun prøvede virkligt at vise hun gerne ville se alle har som lige mænd

[Kieran Pamariaz Acheron]

Uanset hvordan man vendte og drejede den, ville det ikke være her, at man ville finde den form for fordomme, for Kieran foragtede dem. Han selv følte dem fra tid til anden - som sikkert mange andre også gjorde, men at vise dem, var der ikke nogen som gjorde. "Naturligvis. Alle her, er blevet udsat for noget en race har gjort på den ene eller den anden måde. Men det er stadig ikke her, du vil finde fordomme," fortalte han denne gang. Det var noget, som hun kun måtte være ganske fortrolig med, når det endelig skulle være.
Valkyia var uden tvivl en meget mærkværdig kvinde, men det behøvede så sandelig heller ikke, at være nogen skidt ting. Det var det ikke i Kierans øjne. Han trak kort på smilebåndet. Resten vendte denne gang tilbage til, hvad de nu lavede, og lod hende alene med Kieran. "Kom.. Vi burde finde dig et sted at være, når solen står højt." Mulighederne der hvor de var, var i forvejen ikke særlig mange, men det handlede jo bare om, at gøre godt med de muligheder, som man nu engang havde, og det var de efterhånden gode til, heromkring. Han gjorde tegn til at hun skulle følge med, hvor han søgte lidt i modsat retning, og mod de større ruiner.

[Valkyia Thea Thilo]

Hun gik med ham " fortæl mig lidt om vad der fik dig til at lave denne grupe det har de slet ikke fortalt mig, hvordan fik du ide og hvordan startede det hele " spurte hun nyskarig hun så på ha. Mens de gik. Han var en inpronede mand igen tvivl om dette , og det ville ikke under hende vis han havde en masse trixs gæmt i armet. Det langt fra alle der ville kunne gøre det han er gjort og ved at gøre. Hun raspekterede ham og fandt ham intersandt på hvilken måde hviste hun ikke .