I looking for you

[Valkyia Thea Thilo]

Valkyia er kommet lang vejs fra har hørt om denne mand som har lavet. En oprørsgrupe. For et bedder samfund. Hun er meget intrasant i at finde ud af mere om dette , vis det vær at kæmpe for så vil hun stå stærkt med. Hun går i sine smukke fine sorte silke corset kjole har det røde intendte. Hår ser flaver løst bag om hende . hun gå rank og elegant. Det er tydligt at se hun er for en fin slægt. Vilket hun aldigbhar lagt sjul på udsendt mæssigt. Hendes prog og opfølser er ikke fin til tider hendes opførelse hun kan godt være en snop over for folk hun ikke kan klare . hun kigger nyskarig rundt og suger alle indtrykkene til sig. Hun ligger mæke til her virker fred fuldt og hamoni fuldt men hun syndes at kunne mærke nogen usikker men nyskarig øjne følge hende. Ikke noget hun tog sig af, hun kom jo der helt fremmed for alt og alle . hun stoppe lidt op og smillede. " god aften til jer alle sammen " hun holdt en. Lille pause og nejede så elegant " vær aj bekømet jeg er Valkyia Thea Thilo " sagde hun blidt " jeg kommer lang vejs fra og hørt rygter om jeres lille samfund her, nu jeg taget her hen for at opleve det selv, og for og se om jeg kunne give en hånd med, jeg har hørt jegers leder skulle være en mand med et navn der begynder med k , jeg ikkr lige kan huske. Men er der nohen der kunne være så rar at vise mig frem til jeres leder, så jeg kunne snake meds ham ?" spurte hun venligt, Hun var tydligt en kvinde der ikke havde noget imod aat tale ud til folket . 

[Kieran Pamariaz Acheron]

Lejren var godt gemt i ruinerne i Manjarno. Her forløb rygterne sig om intet andet end en kæmpe spøgelsesby, og derfor kunne de også få lov til at være nogenlunde i fred. Det var også kun et spørgsmål om tid, inden Kieran vidste, at de ville være tvunget til at flytte det hele.
Mænd, kvinder og børn, holdt til på stedet her, og han var stolt af det.. Alle dem, som ønskede at støtte, og så var der selvfølgelig også dem, som - ligesom ham selv, var blevet tvunget ud i situationer, som man ikke brød sig om, enten fordi at man var mørk i lyset, omvendt, eller fordi at man var en blandingsrace. I øjeblikket, var han igang med at dele mad ud. Det var yderst sparsommeligt. Penge og den slags midler, var heller ikke just noget, som man kunne sige, at de havde særlig meget af, uanset hvor meget man ville ønske, at man havde det.
"Pas på det," sagde Kieran roligt, da han gav et stykke brød til en lille pige, som straks tog imod det med et smil. Hun var kommet godt til skade, efter at hendes hjem var blevet revet fra hende, og det samme med hendes moder. Kun hendes fader og lillebror, var tilbage. Det var her stemmen fangede ham. Ukendt og fremmed. Var der kommet folk ind i lejren? Han kneb øjnene svagt sammen. Folk havde allerede samlet sig, men uden at sige et ord. Det var aftalen.
Kvinden var fremmed og ukendt, men uden tvivl af midler, som slet ikke var at finde her på stedet, og det kunne uden tvivl også godt mærkes. Kieran valgte denne gang at træde frem. To store mænd, flyttede sig, og lod ham derfor komme forbi. "Hvad ønsker du af os?" spurgte han først. Han var deres leder. Han var også den eneste, som valgte at snakke til hende. Kvinderne trak deres børn med væk, og mændene stod som en beskyttende mur.

[Valkyia Thea Thilo]

Valkyia var ikke bange for at være overvåget hun havde også under sig vis de ikke havde gjort noget. Da en mand kom fram kunne hun renge ud at han måtte være ham hun søgt, hun nejede elegant og respektfuld over for ham " som sagt.jeg er Valkyia Thea Thilo jeg kommer lang vejs fra, jeg har hørt rygter om jeres samfund her, og jeg tænkte jeg ville opleve dette selv, og se om der var noget jeg kunne gøre for at gøre det beder, jeg har hørt om jeres siturtons land " sagde hun blidt. Selvom hun viste folk muliges havde hørt om hende ikke som noget negativt men som den gamle forsvunde dronning af landet Thilopia. Der var ikke rigtig nogen der kente til hendes bag grund da den var thus thus. Valkyia havde elsket at vær i Thilopia havde fatisk elskede den mand hun var tvungt til at gifte sig mig. Alt vad der skete efter de blev gift var ikke Valkyias gode vilje ig hun ønskede at hun kunne rejse. Tilbage i tiden og ænder alt dette der var sket da hun blev forvandlet. Det var nok også der for Valkyia var blivet en friheds kæmper i håbet om, hun ville kunne gøre noget godt og tilgive hendesnselv for hendes fortid der hjemsøgte hende .

[Kieran Pamariaz Acheron]

Kvindens tilstedeværelse, var ikke ligefrem ønsket. Kieran forstod udmærket godt hans folk. Det var nemlig hans folk. Det var ham, som havde bragt dem hertil, hvor de rent faktisk ville være i stand til at tage vare på sig selv, og leve et liv, hvor de ikke behøvede at være bange. Denne kvinde var kommet af egen vilje, og det var bestemt ikke altid til at sige, om det var godt eller skidt. Svagt kneb han øjnene. "Hvorfra har du fundet vejen hertil?" spurgte han denne gang. Stedets lokalitet, havde været ukendt. Der havde til nu, ikke været nogen, som vidste, hvor det skulle være, eller noget som helst, og derfor gjorde det selv ham bekymret. Ikke siden Visenya, havde der været bragt nogen nye hertil, og det var sådan, at han havde agtet at holde det. Ikke at der skulle herske nogen tvivl om det.
LKieran trådte denne gang mere frem, og med blikket vendt i retningen af hendes skikkelse igen. En dog køn kvinde, men selv han, var nødt til at være påpasselig. Og hvad var det hun ønskede sig af dem? Det havde hun jo heller ikke ligefrem tilkendegivet. Enhver havde nok hørt om dem.. men ikke vidst hvor de holdt til. Kieran havde ikke just handlet tavst og lavt i det øjemed, kunne man sige. "Forstå mig ret, frøken Thilo.. Jeg ønsker blot det bedste for mit folk," sagde han denne gang. Han var skeptisk af en grund. Særligt fordi, at han ikke selv havde vist hende frem til dette sted. Og hvis andre fandt dem.. Var han nødt til at flytte dem. Og det ønskede han ikke at gøre før tid.

[Valkyia Thea Thilo]

Valkyia ser rolligt og midt på ham " lad os blodt sige jeg har mine dyirske. Instinkter" siger hind blidt hun se rundt på alle manden og til bage på ham " jeg er helt med på de vil det besdte for det samfund de har bygget op ellers ville de nok ikke havde gjordt det, deres arbejde ligge i en god mening, dette er en hård opgavde de har lagt den på engen hånd, og nogen gang er det hårdt og gøre et flot arbejde allene, de virker. Som en stold mand og jeg beynder det de har gjort for disse folk, jeg vil blodt tilbyde min assistance , jeg vil ikke. Tage imod penge men, der en anden ting jeg gene ville havde noget hjælp til som ja jeg ved ikke om det måske er lidt risikabelt" sagde hun og så på ham

[Kieran Pamariaz Acheron]

Penge var uanset ikke noget, som Kieran kunne byde hende. Der var ingen her på stedet, som ejede noget, der mindste om en simpel kobbermønt. "Penge er ikke noget, som vi er i stand til at give dig. Her er det dagligt en kamp for livet," fortalte han denne gang, også fordi at det var omstændighederne på stedet her. Tingene kom desværre ikke af sig selv. Han lod hovedet søge kort på sned. Hvorvidt om dette var en kvinde, som de kunne stole på, vidste han ikke. Særligt fordi at han ikke selv havde vist hende frem til stedet her, og det kunne uden tvivl godt mærkes. "På forhånd beklager jeg for mistilliden, Mrs. Thilo. Det er ikke ofte, at nye selv finder vejen hertil, medmindre, at jeg selv har vist dem vejen først," fortalte han denne gang.
Kieran trådte denne gang mere frem, hvor han denne gang gjorde tegn til at hun kunne gå med ham. De snakket bedre, uden at have alle andre rendende efter dem, og det var da uden tvivl tydeligt. "Gå med mig.. Så snakker vi," afsluttede han denne gang. Han var åben for det. Ingen tvivl om det. Men det var mere hendes grund til at blive en del af det. Hvad af grusomheder havde hun da oplevet frem til nu?

[Valkyia Thea Thilo]

Valkyia " de kan være ganske rollig det ikke penge jeg er ude efter " sagde hun og fyldte med ham. Hun da de var kommet væk fra de andre og det kun var dem smder var til stede så hun på ham " jeg ha brug for en anden hjælp ind penge, jeg har jeg har brug for mad ikke bare rigtig mad desværre" hun sukke og smille så man kunne ane hendes spise hjørne tænder. Hun havde vært i vampyr over 2000 år men var stadigvæk flov over dette " jeg vil hjælpe jer vis i kan hjælpe mig med at få det jeg har behov for uden at skulle skade nogen" sagde hun og så væk. Det med hun var varmpy var nok ikke. Det hun skrammede sig mesdt over. Men at hun ikke havde kunne styret det og slpet sin mand i hjel og andre uskyldig. Nu havde hun kontrol over det. Men firtid lå stadigvæk i hende som et sår der nok aldig ville hele.

[Kieran Pamariaz Acheron]

Var det overhovedet gået op for Valkyia, at hun ikke var i en situation, hvor hun kunne komme og kræve af dem? Det var ikke fordi at Kieran havde nogen muligheder eller midler til at skulle give nogen noget som helst, og det var noget, som faktisk var vigtigt at understrege. Vampyr eller ikke.. "Jeg forstår din næringsholdige problematik, Mrs. Thilo, men blod kan jeg desværre ikke skænke dig. Vi har brug for alt den energi vi kan bruge," fortalte han denne gang. Her på stedet, var hun her nemlig ikke for at stille krav. Det var slet ikke noget, som han havde tænkt sig, at imødekomme.
Kieran stoppede op ved en gammel ruin. Her kunne de snakke i fred. Han var nødt til at finde ud af hvem hun var, og hvad hun ville, samt hvor hun kom fra. Det var farligt for ham, at lukke alt og alle ind, og derfor var det heller ikke noget, som kom til at ske. Det var farligt nok, som det var i forvejen. Han lagde hænderne sammen foran sig. Han trak vejret dybt. "Dem som er her, har oplevet mange traumatiske ting.. Børn kommer her, uden deres forældre, og folk har været ude for at blive udstødt og lignende. Det sidste som de har brug for, er folk udefra, som kommer og stiller krav," fortalte han. Det havde hun i princippet overhovedet ikke nogen ret til.

[Valkyia Thea Thilo]

Valkyia " jeg stå ikke og tiller kraw eller jo på en måde men det jeg vil havde hjælp til er at. I dækker mig på den måde i dækker de dyr jeg finde og dikker sp det ikke bliver opdaget" ser på ham og mannkan se noget i hende rør sig " lær mig ikke om travma. Det behøver de ikke" sagede. Håder ind hun enlig havde ville. Men det røj ud af hende

[Kieran Pamariaz Acheron]

Denne kvinde, ar en hård nød at knække. Kieran måtte give hende, at hun havde ben i næsen. Dog skulle hun ikke ende med at gå efter ham, for han agtet stadig at være den ledende i lejren. Det var vigtigt, at der forblev ro og orden. "Jeg ville blot sikre mig, at vi snakket det samme sprog," fortalte han denne gang med en rolig stemme. Han rettede sig en smule op. Dette fik ham til at slappe af. "Hvordan er Deres jagtegenskaber?" spurgte han denne gang. De dyr som hun nærede sig af på blod, kunne brødføde mange andre på kød, og det ville også stille dem langt bedre! Her var det nemlig også vigtigt for ham, at dem som var værende på stedet, også bidrog. Det var vigtigt, at alle arbejdede sammen, for at få opretholdt den fred, som de nu havde fået i lejren her.

[Valkyia Thea Thilo]

Valkyia ser på ham ja hun er en kvinde med ben i næsen, og meget leder agtig men hun har ikke tænkt sig at tage hans plads så længe hun ikke føler det nødvægit." mine jagtevner er rimelig gode da jeg blev op lært for folk s og min engen skyld" svarede hun blodt kåret og arligt. Uden at gå i dybten. Ser ham i øjne " jeg fornæmer de føler dem lidt trudet af mine leder evner bare rollig jeg ikke her for at tage din plads men jeg har for at være din højer hånd på lige fod, jeg ville kun over tage de plands vis jeg følte det var unødvendigt, og vis jeg nogen sinde ville syndes dette ville jeg give dem ren besked. Inden jeg ville handle" sagde hun lige ud og arlige, en gammel dronning sad dybt i hende, og det var ikke noget hun kunne eller havde lyst til at smide fra sig. Hun var ikke en magt gal person men hun kunne styre og besteme vilket hun så som en nyttig fordel at folk ikke bare kunne træde på hende.

[Kieran Pamariaz Acheron]

Kieran kunne virkelig ikke finde ud af denne kvinde, og det kunne også godt mærkes. Hun havde uden tvivl ben i næsen, og derfor var det heller ikke nemt at finde ud af, hvem hun var, samt hvad hun ønskede at opnå med dette. Han lod hovedet søge langsomt på sned. "Fornemmer du, at jeg føler mig truet af dig?" spurgte han denne gang. Det var nu ikke helt sådan at det forholdt sig. Han havde bare mange at skulle passe på, og en fejltagelse, kunne koste ham frygtelig dyrt.
"Dine jagtegenskaber vil gøre os godt, om vi kan regne med dig, naturligvis," sagde han denne gang. Hun var en kvinde, som vidste, hvad hun ville have, og Kieran kunne heller ikke helt finde ud af, om det var godt eller skidt. Det var jo heller ikke ligefrem tung, som måtte komme af sig selv, kunne man sige. Armene lod han denne gang søge over kors. Han handlede på vegne af så mange lige her, og som det stod lige nu. Hun søgte at blive hans højre hånd? "Forstå, at det ikke er en stilling, som jeg skænker til hvem som helst. Jeg er den, som disse væsner har. Jeg har brug for en, som jeg personligt kan stole på, samt betro mig til," fortalte han denne gang. Det var jo heller ikke noget, som bare kom af sig selv. Han stolede på meget få, hvad det angik.. Men han var villig til at give hende chancen.

[Valkyia Thea Thilo]

Valkyia så på ham og sætte sig ned på en sten" jeg forstå at de vil havde tilid til dem de arbejder med. Sæt dem ned og jeg skal fortæle dem lidt om mig, men så forvente jeg også de deler noget fra dem, hvor meget og hvor ledt de vil delle det op til dem. " sagde hun og så på ham. Hun køte sin hånd igemme. Sit intense røde hår. Hun sad og tænkte lidt over vor hun skulle starte, hun sukkede og begynde at fortæle " jeg er Valkyia Thea Thilo. Jeg rigtig født Gallero, jeg kommer for en gamle rig familie der giftede mig bort uden en krig i forbindelse med fred. Og det der jeg blev Thilo isteden for Gallero." hun så rundt og begynde igen" jeg faldt fatisk hurtig for denne mand. Denne prans Totæus Karratos Thilo " hun kiggede på ham det under hende ikke vis han havde stødt på navnet Thilo før selvom det ikke var i dette land men længt væk var det stadigevæk en kendt konge slægt. " overraskede passe mig og Totæus godt sammen, jeg var gald sammen med ham, han var en god mand." hun måtte holde pause igen selvom det var magen år siden hun slå ham ihjæl ved et uheld, smerter det som det lige var sket. Hun havde elskedt denne mand og hans familie af hele hendes hjerte. Hun prøvede og tag sig samme " det må de undskylle dette er et ømt pungt" hun sukkede tungt " da min mand død alt for tidligt, han blev myrdet, morden blev aldig fundet. En del af mig død da det skete og side. Har jeg rejst rundt " sagde hun det med morden ikke blev fundet var en løjn men kun hendes selv, konge familien og hendes varmpyr lære kende sandhede. At det var valkyia der havde myrtede ham ved et uhæld, da hun ikke kunne styre sin forvandling og de var i et skænde rig. Det var ikke hendes mening for han havde været hendes livs kærlighed lykke og redning påtros af at de havde skændes et par gange

[Kieran Pamariaz Acheron]

Kieran blev stående, da Valkyia begyndte hendes fortælling. Hun forventede at han ville fortælle noget til gengæld? Det kunne han sagtens gøre. Det var ikke noget, som han som sådan, var så bange for. Han lyttede derfor til hendes ord. Det i sig selv, lød som en meget.. mild historie, i forhold til, hvad andet Kieran havde hørt på stedet, men det hehøvede hun jo ikke at vide. Derfor kunne det jo sagtens være grotesk og forfærdeligt for hende af den grund. "Jeg lytter.. Fortæl endelig færdig," opfordrede han denne gang med en rolig stemme. Han kunne i hvert fald ikke lade være, og særligt nu hvor han stod der.
Kieran var typen af en mand, som gerne lagde øre til den slags, og særligt fordi, at han jo gerne ville hjælpe. Denne gang knælede han roligt ved siden af hende. Han havde nemlig ikke nogen grund til at være bange eller bekymret. Det følte han i hvert fald ikke. ".. Prins?" spurgte han denne gang, som han atter vendte blikket mod hende. Han rystede på hovedet. "Det lyder som en meget spændende, men dog forfærdelig historie, Mrs. Thilo," sagde han denne gang. Han foldede hænderne foran sig. "Jeg mistede min mor, da jeg var 4 år gammel.. Det gik først op for mig, flere år efter, at hun rent faktisk var slået ihjel. Jeg blev ladt til min egen skæbne.. Hvilket har ført mig hertil." I dag havde han intet problem i at snakke om det. Men dengang havde det været hårdt.

[Valkyia Thea Thilo]

Valkyia så på ham " det gør mig ondt at høre " sagde hun. Hun sag pg havde dårlig samvitig hun ville havde hans tilid fordi hun villr hjælpe hun sukkede " jeg er kommet her til for at gøre noget godt. Jeg vil aldig kinne kunne lave om på min fortid" sagde hun og åbne op " jeg vil havde din fulde tillid da jeg ønsker at hjælpe dem og disse folk. " hun så rundt og så igen var i nær heden " jeg ønske dette bliver mellem os og kun os to!" pointede hun " mege. Få ved det, men jeg var ikke altid varmpyr. Men den familie jeg giftede mig i var en fin gamle vampyr slægt. Men de god hjertede af. Dem jeg elskedd den familiede. Min mand forvandlede mig ved et uhæld, jeg kom tilskede uden et skinderrig og han mistede besindelse, selvom min mand og jeg elskede hinanden var vi ikke altid engie om alting. " hun sukkede det gjor ondt dybt dybt inden. I ham " jeg kunne ikke kontroller mig selv det var som om jeg var død og følte igen ting inde. I . det enste var jeg hungede efter blod jeg var et monstre, ude af kontrol. Jeg dræbte folk som jeg ellers aldig ville havde. Gjort ond vis jeg var mig selv, og ja jeg myrded min mand min elskede mand, mit livs kærlighed" hun måtte holde om sig selv hun følte at hun var et puslespil der gik i stykker inden i. Selvom det var flere 1000 år siden. " mine kære svigerforældre sendte mig væk med en dygtig vampyr mester, der efter. Flere år og kampe lærte mig at kontroler det dyr i mig. Mine kære. Svigerforældre forvente jeg vente hjem til tronen, men jeg kunne ikke efter det gik op for mig hvad jeg havde gjort. Hvordan kunne jeg vende hjem til et folke færd jeg havde gjort ondt, og hjem til mine svigerforælder som jeg havde svigtet, hjem og blivede mindet om vær dag at den mand jeg elskede var væk væk for altid, og det faktisk var min skyld. Jeg kunne ikke vende hjem jeg kan stadigvæk ikkr vende hjem"