Don't worry about me.

[Myia Destiny Flancker]

At det var svært for Derek at forklare, var så småt ved at gå op for Myia. Vidste han overhovedet selv hvad det betød? Hans blik faldt til hendes skikkelse endnu en gang, hvor hun lod hovedet søge en kende på sned. Det var forvirrende. Selv for hende, at forstå, hvor han overhovedet var på vej hen i øjeblikket, og selvfølgelig var det også noget, som godt kunne mærkes, og særligt, som det stod lige i øjeblikket. "Det lyder virkelig forvirrende, Derek. Altså.. Jeg.. jeg er jo glad for, at jeg alligevel har en betydning for dig, men den vampyr.. Det forvirrer mig altså," fortalte hun denne gang. Som levende, var det heller ikke underligt, var det? Det eneste væsen, som hun som sådan havde nogen erfaring med i mørket, var warlockerne, hvor hun havde været i Sephirans hus. Et sted, som hun virkelig var glad for, at hun ikke længere skulle være.

Myia levede og hun havde det godt, og det fik hende til at smile. Han var jo ikke noget monster, selvom han ville elske at kalde sig selv det, for det fik han altså ikke lov til! Hånden lod hun hvile mod hans bryst. "Du er så god ved mig, Derek," sagde hun denne gang med et mere forfjamsket smil, end hvad hun havde gjort brug af tidligere. Derimod var det her noget, som hun virkelig godt kunne lide. Dertil lagde hun sig mere til rette ind mod ham. Det føles jo også rigtig godt.
Panden mod hendes, gjorde hende rød i kinderne. Han var pludselig skræmmende tæt på. Ikke fordi at det var nogen skidt ting, for det var det slet ikke. Hun kunne jo virkelig godt lide det. Hun lukkede øjnene svagt i. "Jeg ser frem til den dag.. Hvor vi kan gå sammen i dagslyset," fortalte hun. Hun lod blikket falde til hans smukke øjne. Så fristet til at holde ham nær og tæt. Det var jo helt ubeskriveligt. Forsigtigt stillede hun sig mere på tå, så hun kom tættere på.. Men valgte alligevel at fortryde. Nej.. Hun turde ikke. Hvad nu hvis hun tolkede det forkert.?

[Deleted]

Det her var virkelig svært. Han vidste virkelig ikke hvordan han skulle forklare det for han kunne jo ikke forstå det helt selv. Han vidste bare at der var noget særligt over hende, noget som han meget gerne ville have mere af. Om det bare var hendes blod eller om det helt var hende vidste han ikke men han ville have mere. Han krævede mere og gud hvor ønskede han bare at han kunne tage mere. Men han vidste også at han skulle opføre sig ordenligt. Han følte dog at nogle af de ting han følte var gengældt af hende og derfor havde han intet imod at vente en smule, heller ikke selvom det var svært. "Du har en stor betydning for mig, Myia. Nok mere end du aner. Jeg er glad for at du er her. Det er jeg virkelig. Jeg ville sådan ønskede at vampyren ikke var en del af mig. Det er svært at vide hvad der er helt mine egne følelser og hvad der er lysten som den bringer op i mig. Hvor ville jeg ønske at det var nemmere .... for vores begges skyld" forklarede han ærligt. Han var jo selv forvirret og det var voldsomt irriterende. Det var hans race men alligevel så kunne han ikke forklare mange ting omkring den.

Derek var lykkelig for at hun var den hun var. Hendes smil og hendes glade væsen var en af de ting som virkelig fik det til at boble i hans indre. Hvis varmen havde været tilstede i hans krop ville han have været tomat rød i ansigtet. Det var der vidst ingen tvivl om. Smilet bredte sig på hans læber ved hendes ord. "Som du er det ved mig" sagde han mildt og strøg hende kort over kinden igen.
Han hvilede let mod hendes pande og kiggede hende i øjnene. Hun var så smuk. Han kunne næsten ikke holde det ud. Lysten til at kysse hende boblede stadig i hans indre som en steppe brænd i hans indre. Hendes ord gjorde ham glad men dog ville han have tabt pusten ved hendes næste handling hvis han altså havde kunnet trække vejret. Hun Stillede sig kort på tær og kom tættere på men fortrød så. Eller måske tog han det forkert? Måske hun bare flyttede lidt på sig og det havde været et uheld. Hvor ville han bare ønske at han vidste det! Han løftede den ene hånd og strøg hende blidt over kinden. "Det gør jeg også. Mere end noget andet" hviskede han blidt og rykkede sig en smule tættere på hende. Han turde ikke gå for hurtigt frem og han ville ikke holde fast på hende hvis hun ville væk men nu ville han prøve alligevel.

[Myia Destiny Flancker]

Det her var ikke nemt for nogen af dem, selvom Myia ville ønske, at det var. Et svagt smil passerede hendes læber. Og han ville kalde sig selv for et monster? Det ville hun slet ikke høre tale om, og særligt, når det var på denne her måde. Hun rystede kort på hovedet. "Det er jeg bare bange for er umuligt, Derek. Du er en god mand.. Virkelig, og.. jeg er bare glad for, at der er lidt en plads til mig.. i dit liv," sagde hun denne gang. Det var dertil også ord, som hun mente i oprigtighed. Det betød virkelig meget for hende, at tingene var sådan, og særligt fordi at han tog sådan hensyn til hende. Hvor heldig kunne man overhovedet være? Det her var virkelig en fantastisk følelse, som hun måtte sidde igen med.

Omkring ham, var Myia fuldkommen rolig, og hun var glad. For hende, var det nemlig noget, som gjorde en kæmpe verden til forskel, og for hende, var det noget, som faktisk betød ekstremt meget for hende, så det alene, var ikke noget som sagde så lidt igen i den anden ende. Tungen strøg hun kort over sine læber. "Jeg vil gemme alle mine bønner til dig," fortalte hun denne gang, og med et svagt smil. Han fik hende til at rødme så kraftigt.. Men på den gode måde. Det var faktisk noget, som hun godt kunne lide.
Myia stoppede ikke langt fra hans læber. Et sted kun fordi at hun var bange for, at hun havde taget fejl af det hele, og fordi at hun var bange for, at have misforstået det hele. Hun hævede hånden og strøg den over hans kind. Hun ville vente på at han ville komme tilbage til lyset igen. "Der er så meget der, som jeg gerne vil vise dig," fortalte hun denne gang. Hun sendte ham et smil. Lysten til at kysse ham, var bare.. ekstrem. Hun ville virkelig gerne!

[Deleted]

Det har var virkelig ikke nemt selvom han prøvede at gøre det så smertefri som mulig. Smilet veg dog ikke fra hans læber. Når alt kom til alt så var han jo lykkelig her sammen med hende. Han kunne ikke andet end bare at nyde den tid han havde med hende inden han ville søge til Dvasias. Var det noget under at han ønskede sig en anden tilværelse hvor han kunne være mere sammen med hende? Nej det var det vel ikke? Følelserne som han havde for hende var ægte og det var noget som han holdt fast i. "Du har en plads i mit hjerte, Myia. Det må du aldrig glemme. Du gør mig til en bedre mand end jeg har været i mange år"lød det taknemmeligt fra ham. Han var jo mere end bare lykkelig over det faktum.

Derek kunne ikke andet end at nyde hendes tilstedeværelse. Gud hvor han dog nød det. Det at hun var sammen med ham og stod så tæt med ham. Det fik det til at boble i hans indre og det bragte følelser op i ham som han ikke havde følt længe. Det var de samme følelser som han havde haft for Lisa i sin tid og dog så stod han ikke lige nu og tænkte på hende. Det eneste han havde i tankerne var Myia. "Det betyder meget for mig" lød det ærligt fra ham. Han var glad for at hun tænkte på ham.
Hun var ham så tæt. Følelsen af næsten at kysse hende overvældede alle andre sanser. Det var som om trangen til hendes blod var blevet erstattet med trangen til hende. Han bed det stadig i sig. Han vidste ikke om han turde eller om hun ville have det. Han var virkelig bare for at skræmme hende væk for det ønskede han jo på ingen måde. Han søgte hendes blik og studerede hendes ansigt roligt. "Det vil jeg glæde mig til" hviskede han blidt. Han kunne mærke hvordan hans vilje begyndte at blive svækket. Han kunne ikke lade være mere. Forsigtigt gled hans hånd fra hendes kind og om i hendes nakke hvor den roligt lagde sig til rette. Han lænede sig de sidste centimeter tæt på hende for at lade deres læber mødes i et kys. Følelsen af hendes varme hud mod hans egen kolde blev helt overskygget af følelsen som gik igennem hans krop. Han følte den næsten varm et sted. Han vidste ikke om hun ville trække sig men han var nød til at gøre forsøget. Han lod deres læber skilles på ny. "Undskyld. Jeg kunne ikke dy mig længere. Jeg ønsker ikke at presse dig" hviskede han blidt og kiggede hende i øjnene. Svag havde han været men han kunne bare ikke dy sig længere.

[Myia Destiny Flancker]

Den røde farve, ville slet ikke forsvinde fra Myias kinder, og særligt ikke, når det foregik på denne her måde. Selv dertil, kunne hun lide, at hun var den kvinde, som gjorde den forskel for ham. Var det underligt, at hun havde det på den måde? At hun rent faktisk var i stand til at hjælpe nogen? For det var i forvejen heller ikke særlig ofte, at hun havde det på den måde. "Jeg kan godt lide den tanke," sagde hun ærligt. Hun sænkede hovedet en anelse. For hende, var det her virkelig en særlig situation at stå i.. og hun måtte jo erkende, at det virkelig var rart.

Myia ville virkelig gerne, men frygten for, at hun havde misforstået hans signaler, og hans ønsker, var det eneste, som stod i hendes sind lige nu, og frygten for, at hun skulle ødelægge det hele, var slet ikke noget, som hun ønskede sig på nogen måde! Hendes hjerte hamrede, som aldrig nogensinde før mod hendes bryst, men derimod, var det også noget, som føles virkelig godt, hvis hun selv skulle sige det.
Hånden fra hendes kind, som denne gang lagde sig bag hendes hoved, og læberne, som pludselig.. ramte hendes. Det føles som hendes ben, var i færd med at give efter under hende, så fantastisk, som det føles. Ingen tvivl om det! Hun vendte blikket mod ham endnu en gang.
Han undskyldte.. Havde han selv haft lyst til at gøre det ved hende? en rødmen så kraftig som intet andet, steg i hendes kinder, hvor hun denne gang gemte sig lidt mere ind mod ham. Hun grinte.. som havde hun været en teenagetøs, der lige havde fået det første kys. "Gør det igen.." bad hun, som hun vendte sig mod ham. Hun kunne jo virkelig godt lide det!

[Deleted]

Derek betragtede hende med blide øjne. Den røde farve der tydeligt prægede hendes kinder gjorde hende om muligt endnu smukkere i hans øjne. Han havde virkelig svært ved ikke bare at vise hende hvor meget han egentlig følte for hende og hvor stærkere det blev hver eneste øjeblik de stod sammen. Dog vidste han at hendes usikkerhed kunne jage hende fra ham så han valgte at tage det stille og roligt. Han smil blev en smule større ved hende ord. "Det kan jeg også" sagde han ærligt. Han kunne jo godt lide den påvirkning hun havde på ham.
Hendes hjerte hamrede hvilket var noget som pirrede bæstet i hans indre og dog blev det overdøvet af trangen til at kysse hende. Trangen til at beskytte hende og sørge for at intet ondt tilfaldt hende var der lige så og han kunne virkelig ikke andet end at holde fast ved den. Selvom han gerne ville sætte tænderne i hende igen så huskede han stadig sidste gang. Hun havde kunnet lide det hvilket stadig var ham virkelig forvirrende. Hvordan kunne det være behageligt? Han vidste det ikke.
Kysset som han valgte at tildele hendes læber var noget som han havde ønsket så brændende siden han havde lagt øjne på hende den aften. Det var underligt men han havde knyttet sig til hende så hurtigt og kun endnu hurtigere efter han havde haft bidt hende. Han kunne ikke forklare det man han havde følt sig endnu mere knyttet til hende siden den aften og det var kun vokset til et punkt hvor han ikke længere kunne holde sig tilbage. Han håbede så inderligt at hun ikke ville trække sig fra ham hvilket hun ikke gjorde. Hendes opførsel var næsten som en teenagers og han kunne ikke andet end at smile af det. Hvor var hun kær. Ordene som hun skænkede ham startede næsten hans hjerte igen af bar overraskelse og lykke. Et lykkeligt smil bredte sig på hans læber og det strålede ud af ham så man ikke var i tvivl om at han var glad. Endnu en gang lænede han sig det sidste lille stykke ned til hende og lod deres læber mødes endnu en gang. Hånden der ikke lå bag ved hendes nakke gled roligt om hendes liv og trykkede hende blidt ind mod sig. Han havde virkelig ikke forventet den reaktion fra hende men god hvor var han lykkelig for den lige nu.

[Myia Destiny Flancker]

Så god og blid som Derek var overfor hende, kunne hun jo ikke gøre andet, end at nyde og elske det, som det var nu. Han tog sig af hende på en god og kærlig vis, og det var også noget af det, som hun særligt havde brug for. Ikke at det var noget, som hun kunne, eller ønskede at lægge skjul på overfor ham, for hun fandt virkelig den tanke rar. At have en betydning for nogen.. Selvom det vel så småt, var ved at gå op for hende, hvad det var han egentlig mente, så var det jo heller ikke altid til at sige, om en vampyr gjorde sig de samme tanker og følelser, for det vidste hun jo reelt set ikke.
"Jeg er glad for, at du er en del af mit liv," fortalte hun denne gang med en oprigtig stemme. Hånden strøg hun forsigtigt over hans bryst, som den klare røde farve atter meldte sig i hendes kinder. Hun kunne jo slet ikke lade være.

At han kyssede hende, var noget som virkelig slog hende fuldstændig omkuld, da hun slet ikke havde forestillet sig det! Den røde farve meldte sig, som hendes hjerte voldsomt begyndte at hamre og slå mod hendes bryst, som det aldrig nogensinde havde gjort det tidligere. Det var en helt utrolig følelse, at skulle sidde igen med. Hun grinede let, som en anden teenager, for hun kunne jo heller ikke ligefrem lade være! Hun ville gerne igen.. denne gang, hvor hun også fik muligheden, for at gøre noget ved det.
Derek lænede sig mod hende, hvor hun også lænede sig mod ham. Armene omkring hende, føles også gode og trygge. Hun var tryg med ham omkring sig. Læberne mødte denne gang hans.. I et kys, som hun denne gang gengældte. Hånden placerede hun forsigtigt i hans nakke. Aldrig i hendes liv, havde hun prøvet noget lignende.. Noget så godt, som det her føles.

[Deleted]

Selvom Derek var vampyr nu så var han vokset op med englenes værdier og følelser. Han ønskede at vise hende hvor meget han egentlig ville hende og hvor glad han var for hende. Han holdt forbandet meget af hende og det t hun var her, lige nu, i hans arme var en tanke som han virkelig godt kunne lide. ”Som jeg er glad for at du er en del af mit. Du er mig utrolig vigtigt, Myia” hviskede han blidt og oprigtigt.

Kysset som han havde tildelt hende var en chance som han havde valgt at tage og det havde båret frugt. Hendes krop reagerede voldsomt i form af hendes lidt pigede grin og hendes hjerte som måtte hamre voldsomt i hendes bryst. Det var en lyd som ikke bare fortalte ham at hun kunne lide det men også en lyd der viste ham at han havde gjort noget rigtigt. Hun ville have mere hvilket ikke var noget som han ville sige det mindste nej til!
Han bøjede sig ned over hendes skikkelse og lod deres læber mødes igen. Havde han været i live havde han hjerte hamret ligeså hårdt som hendes lige nu. Det at hendes hånd ligeså gled til hans nakke og hendes læber der glædeligt gengældte hans kys var næsten nok til at hans hjerte ville begynde at slå igen. Det var helt igennem vidunderligt. Han lod deres læber brydes igen efter lidt tid. Smilet hvilede på hans læber, han kunne jo slet ikke lade være. Hånden gled fra hendes nakke om mod hendes ansigt og forsigtigt gled hans tommelfinger hen over hendes underlæbe. Han havde lyst til mere, han næsten krævede mere men dog holdt han sig i skindet så meget som det var ham muligt. ”Du gør mig glad, Myia. Blot ved at være til” hviskede han blidt. Han kunne virkelig ikke lade være.

[Myia Destiny Flancker]

At have den betydning for nogen, var Myia ikke vant til, men derimod, var det noget, som hun virkelig godt kunne lide. Et stille smil passerede hendes læber. Nu var det ikke så slemt mere, som det engang havde været. Hun kunne faktisk godt lide, at høre ham sige det. "Jeg tror ikke, jeg bliver for glad for at høre det," fortalte hun denne gang. Hun rødmede igen. Hun var slet ikke vant til at have nogen former for værdi for nogen som helst.

Kysset var en virkelig fantastisk fornemmelse, som Myia slet ikke kunne huske, at hun nogensinde havde oplevet nogensinde før! Følelsen af hans kolde læber mod hendes, og den hjertebanken, som han satte i hende, var fuldkommen ubeskrivelig. Det var helt fantastisk! Aldrig nogensinde havde hun været ude for noget lignende. Hånden strøg ham over nakkehårene, mest for at.. mærke lidt. Det var hun ikke nær så bange for, som hun var for så meget andet.
Kysset blev langsomt brudt, hvor hun denne gang åbnede øjnene. Hun sendte ham et smil.. Hendes blik flakkede, men det var med en glæde i øjnene. Hun lagde sig denne gang mere selvsikkert ind mod ham. "Jeg er glad for, at vores veje krydsede hinanden, Derek. Du.. du er en god mand." Hun lænede sig forsigtigt frem, og kyssede hans kæbe. Armene gled denne gang omkring hans liv. En engel og vampyr.. Virkelig spøjst. Men hun kunne lide det.

[Deleted]

Det var efterhånden længe siden at Derek havde turde ligge sådan en betydning på et andet menneske men Myia var anderledes. Han vidste ikke hvorfor man han følte sig knytte til hende på en så ekstremt måde allerede at han ikke kunne forklare det ordenligt. Det var en underlig følelse af han sad med i sin krop når hun var omkring ham man han kunne virkelig godt lide det. Smilet ville ikke forlade hans læber som han blot stod der og betragede hende. "Det er jeg glad for for jeg tror aldrig jeg bliver træt af at sige dem" lød det blidt fra ham mens han blot nussede hende.

Kysset som han tildelte hende var noget som han slet ikke kunne få nok af. Hun var ham næsten euforiserende. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv ud over at kræve mere og mere. Dog fandt han styrken i sig selv til at holde igen. Alt ting til sin tid også selvom han virkelig ønskede at den tid var nu. Hånden mod hans nakke som strøg let gav ham næsten kuldegysninger hvis dette overhovedet havde været muligt. Han elskede virkelig at stå her sammen med hende. Det var virkelig en ting som han virkelig godt kunne lide.
Hendes blik fik ham til at smile endnu mere. Han kunne slet ikke lade være. Han var egentlig lykkelig lige nu. Tankerne omkring den kolde døde krop samt lysten til blod var han næsten fremmed. Lige nu var der kun hende og det var det eneste der betød noget. Han krammede hende ind mod sig og modtog glædeligt kysset mod hans kæbe. "Og du er en god kvinde, Myia. Jeg er dig evigt taknemmelig for alt du har givet mig. Hvis du ikke havde været her havde jeg heller ikke. Jeg er glad for at du er her" hviskede han stille og puttede hende ind til sig. Det var en spøjs kombination som de havde gang i men det var ikke rigtig noget han tænkte over. Han kunne bare godt lide at være sammen med hende og det var alt der betød noget.

[Myia Destiny Flancker]

Myia havde aldrig haft det med en mand, som hun havde det med Derek lige nu. End ikke Zarakiel, som tydeligt også havde forsøgt at lægge op til mere. En god mand, men.. hun følte vel, at hun skyldte ham for meget? Nu var det bare ikke det, som hun havde tænkt sig, at stå og tænke på, når hun nu stod så tæt på Derek. Hovedet lagde hun mere ind mod ham. Han var så kold.. Hun ville virkelig ønske, at hun kunne mærke ham. "Jeg vil ikke blive træt af, at høre det," sagde hun denne gang, da hun stod tæt på ham. Her trykkede hun sig tæt ind mod ham. Det føles virkelig, virkelig rart, at have ham stående så tæt på sig.

Kysset gjorde en kæmpe forskel for Myia! Aldrig i hendes liv, havde hun oplevet noget lignende. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst.. Hun nød, hvordan han påvirkede hende, og hvordan han rørte ved hende, som om han virkelig forsøgte at passe på hende. Det var noget som hun virkelig godt kunne lide, og noget, som virkelig betød utrolig meget for hende.
Hans ord, varmede hende virkelig, og det var noget, som betød en kæmpe forskel for hendes vedkommende. Hun hævede den en hånd, hvor hun forsigtigt strøg hånden over hans kind. Hun var glad for ham. Han kunne se det gode i hende.. Måske at det var fordi, at det rent faktisk var der? Det var en tanke, som hun virkelig godt kunne lide. Ingen tvivl om det. "Du er en god mand. Jeg er bare glad for, at jeg kunne vise dig det.. Vil du med hen og ligge lidt?" spurgte hun denne gang. Hun var pludselig mere rolig nu, end hvad hun havde været i rigtig lang tid, og gud hvor var det dejligt. For hende, var det virkelig, virkelig rart.

[Deleted]

Derek kunne virkelig ikke andet end at smile. Det var efterhånden forbandet mange år siden han havde haft denne form for følelser for nogen. Det sitrede i hans krop hver gang han mærkede hendes hjerte slå i hendes bryst. Det var en helt igennem fantastisk følelse som han aldrig ville af med igen. Som hun trykkede sig ind mod hans skikkelse krammede han hende tættere på sig og bøjede sig derefter ned og skænkede hendes hovedbund et lille kys.

Kysset som han havde fået lov til at skænke hende og som hun gengældte var noget af det mest fantastiske Derek nogensinde havde oplevet. Han kunne ikke rigtig beskrive de følelser som hun satte i ham. Det var underligt for han havde haft det sådan her før men dog så virkede det alligevel anderledes. Myia gjorde noget ved ham som end ikke Lisa havde formået den gang. Måske det var på grund af vampyren? Han havde en meget stærkere forbindelse med det fysiske aspekt af disse følelser. Han kunne mærke hvordan hendes hjerte hamrede i hendes bryst hvad hans kærtegn. Det var en tanke som han virkelig godt kunne lide. Det var der ingen tvivl om. Han valgte at skænke hende de ord som han gjorde fordi han mente dem. Det var der ingen tvivl om. Hendes gode og varme hjerte var et som havde ramt hans ellers så kolde indre og formået at tænde en gnist i ham som han aldrig havde prøvet det før. Altid havde han ønskede at hjælpe andre men slet ikke på samme måde som han nu stod og ønskede at være der for hende. Hun bragte noget frem i ham som han ikke kunne forklare men han kunne lide det. Hendes spørgsmål fik ham til at smile blidt til hende hvorefter han nikkede roligt. "Det vil jeg i hvert fald gerne" lød det roligt fra ham. Han slap sit tag i hendes krop og lod den ene arm glide led ned af hendes til hende hånd som han roligt tog i sin før han før hende det sidste stykke med sig hen mod sengen.
Han lod sig falde ned i den bløde seng og lagde sig til rette hvorefter han indbød hende til at komme ham helt tæt igen. Det var som om hans krop savnede hendes varme og følelsen af hendes hjerte helt tæt på. Lysten til hendes blod kriblede stadig lidt i hans indre og dog så havde han mange andre ting at tænke på lige nu. Dette havde virkelig være en fantastisk aften indtil nu. Et sted så håbede han virkelig at det aldrig ville ende.

[Myia Destiny Flancker]

Myia følte sig slet ikke træt på nogen måde, men derimod levende, som hun aldrig nogensinde havde gjort det tidligere. Det var helt ubeskriveligt, sådan som hun følte det i øjeblikket, og hun kunne jo ikke gøre andet, end virkelig at nyde det!
Den røde farve og kraftige hjertebanken, tog ingen ende, og det var nu kun fordi at han for alvor vækkede det i hende. Hun kunne uden tvivl rigtig godt lide det, så det alene, var heller ikke noget, som måtte sige så lidt. Hovedet gemte hun mere ind mod ham. Her følte hun sig virkelig som den lille teenager, som man ikke kunne gøre noget andet end at grine af. Hun var slet ikke god til det her, og i særdeleshed ikke, når hun var så vant til, at folk kun havde gjort det, for at udnytte hende. Det var slet ikke hendes indtryk af tingene, som det var lige nu. Hun trak vejret dybt.
Han ville gerne med hen og ligge. Det passede hende egentlig ganske fint. Hun nikkede og lod ham tage hendes hånd og søge til sengen. Her lagde hun sig, så hun kunne ligge ind til ham igen: Det som i hendes øjne, var hendes retmæssige plads. Hun lagde hånden stille mod hans bryst, og lagde sig så ellers godt til ved hans side i stedet for. Hun smilede let for sig selv. ".. Tror du, at det vil gå, Derek?" spurgte hun denne gang. Hun lagde sig endnu en gang godt og tæt ind mod hans skikkelse. Så brændende, som hun ønskede, at hun ville være i stand til at gøre for ham. Hun ville ikke have, at han skulle ligge ved siden af hende, og være så kold.

[Deleted]

Derek sov ikke ret meget længere og hvis han gjorde det så var det i løbet af dagen. Dog ville han absolut ikke sige nej til at tilbringe hvert eneste minut af sin dag sammen med hende. Hun gjorde ham hel på en måde som han slet ikke kunne beskrive. Det var en både underlig men samtidig også fantastisk følelse. Han havde aldrig haft det helt sådan her før. Han var efterhånden sikker på at det havde noget med vampyren i ham at gøre men hvad kunne han ikke helt finde ud af.
Dog var det alt sammen ligegyldigt lige nu. Det der var vigtigst var hende. Han ville bare gerne tilbringe den sidste tid med hende inden han skulle afsted den følgende aften. Hendes små reaktioner kunne han virkelig ikke andet end at smile sødt af. Hun var så sød og uskyld på et helt andet plan end han nogensinde havde set før, Det gav ham blot mere lyst til at værne om hende og beskytte hende. Han gav hende et lille klem og strøg hende over ryggen. For en stund gjorde hun virkelig hele hans verden meget bedre. Hun tvang ud af mørket og tilbage imod lyset. Han ønskede ikke længere at være fanget sådan her. Han ønskede sig meget mere af livet nu end nogensinde før.
Som de begyndte at putte i sengen og hun kom helt ind til ham igen trak han dynen op fra ben enden og lod den blidt falde over dem begge. Hånden som han havde brugt lod han roligt falde til hende kind som han strøg kort. "Du skal passe på du ikke bliver for kold" lød det blidt men dog en smule bekymret fra ham. Han ønskede jo ikke ligefrem at hun skulle blive syg af at være ham nær men dynen kunne nok give hende en smule af den varme som han tog tilbage til hende. Han sendte hende et roligt smil og lod hovedet tilte let ind mod hendes. Roligt lukkede han øjnene i og nød øjeblikket. "Livet er en kamp men jeg tror at vi kan komme ud som sejrige. Jeg føler mig allerede hundrede gange bedre stillet nu hvor du ligger her ved min side" lød det blidt fra ham. Lige nu ønskede han sig virkelig ikke andet end at de kunne blive liggende sådan her sammen for en stund.

[Myia Destiny Flancker]

Selvom Derek var en vampyr, så var han af typen, som gav hende en følelse af ro, og dette, var noget, som hun virkelig godt kunne lide. Ikke at der herskede nogen tvivl om det. Omkring ham, havde hun aldrig været så tryg og så komfortabel til mode, som det hun var i øjeblikket, og det alene, var noget, som hun virkelig godt kunne lide. Dynen lod hun glædeligt komme omkring hendes krop, hvor hun denne gang, trykkede sig mere ind mod hans krop i stedet for. Selv ønskede hun bare at varme ham. Hun kunne virkelig ikke lide, at han skulle være så kold.
"Jeg hader, at du skal være så kold, Derek," sagde hun denne gang. Hun vendte blikket mod ham igen. Denne gang, var hun mere afslappet omkring det hele, end hvad hun havde været tidligere, og selvfølgelig var det også noget, som godt kunne mærkes. Et kys tildelte hun denne gang hans kind, inden hun atter lagde sig godt til rette ved ham. Lige nu, kunne man godt sige, at hun var, lige hvor hun havde brug for at være, og det var hun heller ikke bange for at lade ham vide. Det var omkring ham, at hun følte sig tryg og komfortabel, og det var en effekt, som kun han havde på hende. Det blev i hvert fald ikke bedre. ingen tvivl om det. "Kunne jeg, så... så ville jeg blive liggende her," tilføjede hun denne gang, hvor den tydelige rødmen, slet ikke var til at tage fejl af. Hun kunne jo lide ham. Han var en god mand, og han fortjente det bedste. Om hun så var det bedste.. var jo så en anden sag. Hånden lagde hun stille mod hans bryst, som hun strøg ganske let. Smilet tog ingen ende. "Jeg håber bare, at det vil virke," sagde hun denne gang, hvor hun denne gang lagde sig godt til rette ved ham igen. Nu begyndte trætheden, men nu vidste hun derimod også godt, at han gjorde det.. også for hendes skyld.