Don't worry about me.

[Deleted]

Selvom de to var så forskellige som dag og nat af race så kunne han alligevel mærke hvordan roen i hendes krop indfandt sig. Det var en tanke som faldt ham umådeligt godt tilpas. Han nød virkelig at være i hendes nærhed og alle signaler som hun sendte ham viste at hun havde det på samme måde. Var det et under at dette var et faktum som gjorde ham lykkelig? Han ville ikke andet end at gøre hende glad og sørge for at hun havde det godt. Som hun puttede sig ind mod hans skikkelse kunne han ikke andet end bare at sende hende det blideste smil. Det var noget som han havde manglet igennem så forfærdelig længe. For første gang i mange år følte han sig tilfredsstillet på en helt anden måde end han havde prøvet det længe. Hendes ord fik ham til at stryge hende blidt over ryggen. "Jeg ved det må være underligt at være op af. Det ændre sig snart" sagde han blidt. Han nød alle de kærtegn som hun tildelte ham. Kysset mod hans kind fik det næsten til at lyse ud af ham af glæde. Han kunne slet ikke lade være. Han holdt hende tæt ind til sig og sørgede for at dynen var viklet godt om dem begge for at hun kunne holde varmen. Hånden mod hendes ryg blev ved med at kærtegne hende der og den frie hånd søgte roligt hendes kind igen. Smilet var ikke forsvundet fra hans læber. Han kunne virkelig ikke andet end at smile lige nu. "Jeg har det på samme måde. lige nu kunne jeg blive her forevigt så længe du var her sammen med mig" hviskede han blidt. Roligt begyndte han at bemærke at hun blev træt. Hun havde brug for søvnen om natten. Smilet som han sendte hende var varmt og kærligt. Hånden som havde ligget mod hendes kind indtil nu søgte roligt under hendes hage og han løftede let hendes hoved og tildelte hende endnu et kys. Deres læber lod han endnu en gang skille sig ad sådan så hun kunne lægge sig til rette igen. "Du er træt. Hvil dig. Jeg er lige her når du vågner" forsikrede han hende blidt og lod hånden falde ned til hans bryst hvor han roligt placerede den oven på hendes og gav den et lille klem.

[Myia Destiny Flancker]

Nu hvor Myia var ved at falde til ro igen, så mærkede hun også trætheden melde sig. Selvom hun et sted, slet ikke havde lyst til at sove, så var det som om, at det faldt hende skræmmende naturligt, sådan som hun havde det omkring ham lige nu. Det føles virkelig godt, og det alene, var nu heller ikke noget som hun kunne skjule. Hun lagde sig godt ind mod hans skikkelse, og lagde sig godt til rette. "Det er det. Jeg.. jeg ønsker bare at varme dig," sagde hun denne gang. Hånden strøg over hans bryst.. Død og kold som han var. Det var virkelig en underlig fornemmelse, men slet ikke så skræmmende, som den havde været i starten.
Øjnene lukkede Myia i, kun for et lille øjeblik. Hun smilede let for sig selv, inden hun denne gang, også hævede blikket mod hans igen. Hun burde sove, hvilket han havde helt ret i, men hun ville jo helst ikke spilde tiden, år den i forvejen var så sparsommelig. Han ville snart tage væk, og hun havde ingen anelse om, hvornår hun ville få ham at se igen, så var det overhovedet underligt? "Jeg ved godt, at jeg burde, men jeg har slet ikke lyst. Det er vores sidste aften i.. ja.. guderne må vide hvor lang tid." Naturligvis frygtede hun, at han ikke ville komme tilbage til hende, selvom hun havde lovet, at forsøge at holde sig optimistisk og positiv. Hun sukkede let for sig selv og lagde sig ordentlig med hovedet mod hans skulder. Hånden mod hendes ryg, gjorde hende tryg og komfortabel. Hun kunne i hvert fald godt lide det. "Sov godt, Derek," sagde hun denne gang. Hun skænkede ham et kys. Et sidste kys, inden hun lagde sig til. Denne gang, faldt hun dog forholdsvis hurtigt i søvn.

//Out