Cheers! In... friendship?

[Lucas Marcellus Himalaro]

Gik det hele for hurtigt? Umiddelbart, var det næsten noget, som Lucas blev bange for, men det føles jo godt, at sidde der sammen med hende. Det var ikke nogen hemmelighed, at det nok var noget, som han alt for hurtigt, blev vant til. Han smilede svagt for sig selv. Adeline og Claudia, havde i sandhed formået at skrive sig ind i hans hjerte, og det kunne jo være på godt og ondt. Han kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det nu. Han vendte sig mod hende igen. "Din datter er virkelig også et fantastisk individ," sagde han denne gang. En mere varm og venlig pige, skulle man da godt nok lede længe efter.
At de valgte at blive, var selvfølgelig en dejlig tanke, for Lucas var ked af, at sidde alene. Nu var det heller ikke fordi at han havde det største selskab i forvejen. Det var i hvert fald ikke ting, som kom af ingenting, kunne man sige. Han lod kort tungen stryge over hans læber. "Ja.. Det bliver hurtigt ensomt." sagde han denne gang. Så dertil var han jo også glad for at de blev.
Den hånd, som hun denne gang lagde mod hans kind, satte en sitren i ham. Nu kunne han jo heller ikke undgå at bide sig fast i det, for det føles jo virkelig godt. At hun så fjernede den efter så kort tid, kunne han ikke gøre for.. Faktisk kunne han ikke lide det, men intet sagde han til det. Også mest for sin egen skyld. Her trykkede han hende forsigtigt ind mod sig i stedet for. Det føles godt at sidde sådan med nogen igen. Oprigtigt, var det noget, som han rigtig godt kunne lide. Han smilede svagt for sig selv. "Det gør det.." sagde han denne gang. Hertil lod han forsigtigt et kys tilfalde hendes pande. Han var yderst varsomt omkring det.

[Adeline Magarita Jakson]

Om det gik for hurtig? Jo det gjord det vel, men det var ikke første gang adeline hade prøve at noget gik hurtig omkring hende. Den gang hade det føltes rigtig og det gjord det også her, selv om andre nok ville mene hun burt passe beder på og ikke bare kaste sig på hovedet ud i noget igen, hun skulle jo tænke på Claudia. Men dette var måske også det bedste for Claudia i sidste ende? Adeline så på ham, lucas betød allered meget for den lille pige. Og det galt også Adeline, han hade virkelig formået og skrive sig ligt ind i hjerte på hende. Hun så på ham og smile bare som han snakke om hendes datter, ”ja hun er i sandhed en rigtig engle” hun smile, Caludia var jo ganske vist kun halv engle da den anden druide. Men det var tydelig at Claudias engle gene skinne meste igennem lig nu som barn men dette kunne jo altid ænder sig med årene.
Hun så på ham mens de sad der, helt tæt under tæppet og snakke sammen. Hun lytte opmærksomt til ham, og strøg ham blot blidt over kinden da hun hade den på hans kind. ”Bare rolig.. du skal ikke være ensom mere…vi er her nu… jeg er her” hun så på ham og smile bare blidt inden hun hade tage hånden til sig. Hun mærke han trykke hende forsigtig mere ind til ham, det gjord hende intet. Hun slappe enlig bare af under dette varme tæppe og i det god selvskab. Hans kys på panden fik det til og sitere i hende, hun så op mod ham. det var så frygtelig længe side nogle hade kysse hende nogle steder over hovedet, hun så på ham som hun forsigtig og ganske let måtte strække sig op og kysse ham på kinden tæt ved mund vigen, hun så på ham og smile et svagt men kærligt smile til ham inden hun fik satte sig ordentlig igen og placer igen sit hovedet let mod hans skulder på ny mens hun bare så op på ham, med de grå øjne og på ny slappe af i hans arme med tæppet godt om sig.

[Lucas Marcellus Himalaro]

Ikke var der nogen tvivl om at lille Claudia i sandhed var en engel. Han kunne virkelig godt lide dem begge to. Om det bare var hans ekstreme lyst og behov for at passe på og beskytte, for det havde han også. Men der var noget andet i det her, og det var det, som han ikke rigtigt kunne finde ud af lige nu. Et kort smil passerede denne gang også hans læber. "Det er I begge to," sagde han denne gang. Ord, som han oprigtigt måtte mene, for de var da nogen virkelig fantastiske individer, som han jo kun måtte være utrolig glad for, at han havde lært at kende.
Uanset hvilke tanker Lucas gjorde sig, vidste han vel godt, at de var forkerte? Frygten for at skulle skubbe hende fra sig, var uden tvivl tydelig og tilstede ved ham, og det kunne han slet ikke lide. Kysset mod hendes pande, var egentlig meget vovende for ham, og ikke noget, som han gjorde som sådan med vilje.. Jo.. måske lidt. "Det er jeg glad for," sagde han denne gang med en tydelig taknemmelig stemme, inden han sendte hende et stille smil. Det betød faktisk rigtig meget for ham. At hun så kyssede ham igen og på hans kind, mærkede han for alvor, hvordan hans hjerte, begyndte at hamre og banke mod hans bryst. Hånden hævede han forsigtigt mod hendes hage, for at guide hendes blik op mod sig. Her lænede han sig frem, hvor han vovende.. Meget vovende, lod læberne komme i kontakt med hendes i et prøvende og meget forsigtigt kys.

[Adeline Magarita Jakson]

Claudia var virkelig en engle uden tvivle, hendes personlighed skreg det men hun hade sin druide side men den skreg ikke frem som hendes engle side gjord. Men det gjord hende bestemt ikke til en minder engle, hun ville altid være adelines lille engle og det kunne ingen ænder på. Hun så på lucas som han snakke og smile bare, ”det er du også” svar hun roligt og smile et stille smile til ham. lucas var virkelig en mand ud over det sædvanlig og hun kunne lig det, hun følt sig tryg hos ham og hun smile når han så på hende. Han fik Claudia til og smile og være glad og det fik hende helt til og smelte inde i, når hun hade set på dem lege.
Kysset på panden var virkelig vovet at gør men hun tog pænt i mod det, det stød hende ikke eller skræmt hende. Hvordan skulle også kunne blive bange for en mand som lucas? Han var jo godheden selv og noget så mild at hun ind i mellem ikke var helt sikker på han faktisk var en mand. Hun så på ham som han snakke, ”det jeg glad for og høre.. for jeg vil gerne være her for dig” hun så på ham og smile bare roligt.
Hun mærke hans hånd under hagen, og mærke hvordan han hæve hendes ansigt op mod ham. hun følt hjerte springe op i halsen, hun vist godt hvad den bevægelse ført til. Hun holdt sig dog i ro og så på ham med de grå øjne, hun mærke så hans læber skabe kontakt til hende i et meget prøvende og forsigtig kys. Hun følt næsten hjerte skulle stoppe, og hun ikke kunne få luft. Hun trak dog vejre dybt, som hun svagt sukke. Hun lukke øjne en smule som hun forsigtig gengældt hans kys og trykke sin læber en smule tætter på hans, mens hun lag en hånd på hans brystkasse og ellers sad helt stille mens hun lod ham styr hvor længe han ville side og kysse med hende.

[Lucas Marcellus Himalaro]

Det var slet ikke en tanke som slog Lucas - at der skulle være noget andet end engel i Claudia, men for ham, gjorde det ikke nogen forskel. De var fantastiske individer begge to, og selvfølgelig var det noget, som han ønskede, at de skulle vide - begge to. Og var der meget engel i ham? En tanke, som han vidste, men det var dertil også forbandet rart at få det hele bekræftet, også mest for sin egen skyld. Det var også det, som han godt kunne mærke den dag i dag. "Det er alt sammen varmende ord, Adeline," sagde han denne gang. For ham, var det noget, som betød rigtig meget for ham. At nogen kunne se det gode i ham på den måde. Det blev da heller ikke bedre.
Kysset mod panden, var mere for at finde ud af, om det var okay for ham, at komme hende så tæt. Og heldigvis for ham, så det ud til at være det! Et kort smil passerede denne gang hans læber, hvor han denne gang vendte blikket mod hendes skikkelse igen. Kysset mod hans kind. Forsøgte de nu? Det var lidt det, som han tolkede ud fra dette, og det var bestemt ikke på nogen skidt måde.

Hånden lagde Lucas forsigtigt mod hendes hage og kind, hvor han førte hendes blik op mod sig. Yderst prøvende, søgte han hendes læber, hvor han denne gang plantede et kys mod disse. Han lod øjnene glide i.. Et sted fordi det var behageligt, og særligt fordi at hun rent faktisk gengældte det! Det var næsten det bedste af det hele, og gud hor han dog elskede det!
Øjnene lukkede han denne gang, hvor han gav sig mere hen til det. Med armen, trykkede han hende mere ind mod sig. Han ville mærke hende tæt på. At kysse hende, føles rart. En følelse, som han ikke havde siddet med i frygtelig lang tid.

[Adeline Magarita Jakson]

Mange så ikke den del af Claudia som var druide, de fleste der hade mødet pigen så kun hun var den reneste engle som om det ikke helt var tilfældet. Men dette gjord ikke Adeline noget, begge sider i claudia gjord pigen til den hun var at hendes engle gener så skinne mere igennem det var så en anden side af sagen. Hun så op på lucas, som han snakke og smile bare blidt til ham. ”varme ord som du fortjener søde Lucas” sag hun ganske roligt og så op på ham.
Lucas var virkelig en engle, ikke kun af race men også personlighed hun ville nok sige mere ind hende selv.
Kysset på panden var noget hun ikke hade prøve i langtid, og som hun virkelig hade savnet! Det var helt underligt og side tæt med en mand igen, og føle den tryghed og velbehag som hun fik af og side der med ham. kysse mod hans kind hade som hans mod hendes pande, være lidt et forsøg for at se om han tillod hende og gengælde hans tilnærmelser hvilke det så ud til siden han lod hende kysse ham på kinden uden at protester, eller skubbe hende væk fra sig.

Hånden mod hendes hage og kind, fik det til og sitter i kroppen på hende. Øjne så dirket op i hans som han søgt nærmer hendes ansigt til deres læber mødes i det forsigtig plante kys på hendes læber. Øjne lod hun glide i, som hun gengældt kysset. Det var behageligt.. yderste behageligt. Hun hade ikke prøve og kysse med en af egen race før, og nu hun prøve var det bedste ikke ringe af nogle art. Hun mærke han trykke hende mere ind til sig, og hun lod ham gør det. kysset var dejligt, det fyldt hende med en varme hun hade savnet noget så meget. Men et sted frygt hun også denne følelse, for hun hade opleve den før og begge gange var endt i en tragedie uden lig. Så hun sad med blande følelser, skulle hun bare glide hen og lade sig blive opslugte eller skulle hun trække sig og passe på ikke igen og side i en ulykkelig situationen? Hun vist det ikke, hun valgt dog forsigtig og uden og bryd kysset og sætte sig op på hans lår, for så at lade armen søg om hans snakke det gjord det nemmer og nå hans læber da hun kom den smule højre op så hun ikke skulle bukke sin nakke så meget, men det gjord også hun kunne side den smule tætter på ham.

[Lucas Marcellus Himalaro]

Lucas havde aldrig dømt nogen på race eller noget lignende, for det havde der aldrig været nogen grund til. Alt taget i betragtning, var der jo noget godt i alle, og det var også sådan, at han havde det med tingene. Et kort smil passerede hans læber. At høre hende kalde ham den slags, og vide, at det var fortjent, at høre det, var en tanke, som virkelig gjorde ham glad. Rigtig, rigtig glad. "I er begge to væsner med et virkelig varmt hjerte," sagde Lucas denne gang. Han var virkelig glad for det. Ikke at der var nogen tvivl om det i det hele taget.

At kysse med en anden kvinde, havde Lucas ikke gjort i rigtig mange år. Øjnene lukkede han nydende i, hvor han denne gang, tog sig selv i at nyde det. Hun lagde selv noget i det, hvilket næsten var helt fantastisk! Det kunne jo heller ikke blive bedre nu!
Adeline flyttede sig, så hun sad over hans lår. Hans arme gled ganske forsigtigt nedom hendes hofter, inden han hævede dem, for at sikre sig, at hun havde tæppet på. Han følte sig allerede frygtelig varm indvendig, og det føles virkelig rart! Han sukkede denne gang dæmpet, inden han forsigtigt brød kysset. Hun skulle jo heller ikke tro, at han var ude på at gøre noget. Et kort smil passerede hans læber. "Er det okay?" spurgte han denne gang med en hviskende stemme. Han ville jo heller ikke have, at hun skulle føle, at han udnyttede hende. For det var han slet ikke ude på.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på ham som de sad der og snakke, det var nu hyggeligt og det var rart og være sammen med en der ikke dømt en. Hun smile et lille smile til ham som han snakke, ”og du er et væsen med mindst lig så varmt et hjerte som vores” svar hun ham roligt, han var virkelig en varm mand. Det var ingen under at både hende og claudia var bleven så glad for ham på så kort tid, og det var heller ikke noget adeline fortrød at hun var bleven, ikke det mindste.

At kysse med en mand igen var noget hun ikke hade gjort siden claudia blev født for snart en del år siden, og det var noget hun kunne mærke hun hade savnet, utrolig meget. Hun nød kysset til fulde det var dejligt og hun følt en intens varme fylde hendes krop ud til være en krog af hendes krop. Hun flytte sig roligt op på hans lår mens de kysse, her sad hun ganske godt og kysset var ikke til og klag over. Hun mærke hans arm om hende hofte og mærke han hæve dem for at sikker sig hun hade tæppe på sig. Det var nu sødt af ham og tænke på hende selv mens de kysse. Hun mærke han brød kysset og slap et suk da han gjord det, hun så på ham som hun åbne øjne og selv smile til ham. ”ja.. det mere ind okay” hviske hun til ham, det var som hendes stemme ikke kunne blive højre. Hun tænkt på intet tidspunkt at lucas kunne have sidet med en bagtanke, eller at han skulle udnytte hende. Hun så på ham og smile bare, og lod en hånd stryg ham blid over bryste mens hun blev sidene på hans lår.

[Lucas Marcellus Himalaro]

Et sted var de vel bare gode for hinanden, selvom de kun lige var ved at lære hinanden at kende? Selvom det ok ikke lige var den her måde, at man havde regnet med, at skulle gøre tingene på, så føles det stadig skræmmende naturligt at sidde der med hende. "Vi er vel bare gode for hinanden, hvad det angår," sagde han denne gang. Smilet var i hvert fald ikke til at tage fejl af. Derimod måtte han jo sande, at han virkelig elskede at være omkring hende på denne her måde.

At kysse hende, var fantastisk. Det var en helt igennem fantastisk fornemmelse, som han sad igen med efter dette! Hans herte hamrede denne gang kraftigt mod hans bryst, hvor han blot sad og betragtede sig af hendes skikkelse. Hænderne lod han denne gang falde til hendes hofter, ganske varsomt og næsten forsigtigt. For ham, var det vigtigt at understrege, at det var vigtigt, at hun vidste, at det ikke var for at udnytte hende, at han gjorde det her.
Øjnene åbnede han forsigtigt ved hendes bekræftelse. Det var mere end okay? Et smil passerede denne gang varmt hans læber, hvor han igen nikkede mod hende. Det var jo en helt igennem fantastisk fornemmelse. Ikke at der skulle være nogen tvivl om det. Her hævede han hånden og lagde den mod hendes kind, idet han valgte at plante et kys mod hendes læber igen. Næsten som synes det, at han slet ikke kunne få nok. Det var en virkelig fantastisk følelse, som han slet ikke følte, at han kunne være foruden!

[Adeline Magarita Jakson]

De passe vel meget godt sammen ikke? Godt nok hade de ikke lært hinanden og kende ud og ind i nu, men det føltes dog naturlig og være sammen med ham på denne måde, selv om det ikke var helt på den ’normale’ måde som andre gjord det på. Hun smile som han snakke og måtte le lidt ”ja det er vi vist” sag hun og så på ham, og smile bare. Hun kunne mærke hun elskede og være sammen med ham på denne måde, og det var noget hun ikke kunne benægte.

Kysset hade være noget helt særligt, og det var bestemt ikke noget hun hade fortrudt og lade ham gøre. Fornemmelse hun sad tilbage med var også bare skøn, hendes hjerte hammer bag hendes bryst, hun følt sig helt levende igen. hun så på ham som hun mærke hans hænder på hendes hofter på nu, hun var ikke i tvivle om at han ikke var ude på noget slemt. Hun stole på ham, og hun var også sikker på at forsatte det her frem over så skulle de nok nå til punkt hvor han ikke skulle være bange for og rør hende.
Han så roligt ind i hans øjne efter hun hade bekræft at det var mere ind okay han hade rørt hende. Hun så på ham og smile bare varmt til ham, som hun, mærke hans hånd ligge sig mod hendes kind. Hun trykke blidt kinden mod hans hånd, mens hun mærke hans læber på ny mod hendes. Hun sikke blot svagt mens hun gengældt det ny kys, hun hade intet i mod og side og kysse med ham. hun kunne selv godt mærke hun gerne ville have flere kys og ikke hade lyst til de stoppe igen. hånden på hans bryst forsatte med blide strøg hen over det mens hun gengældt kysset, og bare nøde fornemmelse dette gave hende i kroppen.

[Lucas Marcellus Himalaro]

At de passede godt sammen, var en tanke, som Lucas virkelig godt kunne lide, og særligt fordi at han nu havde fået det liv, som han nu havde. At gøre plads til dem, ville på ingen måder forvolde ham nogen problemer. Faktisk kunne han godt lide den tanke om, at de nu også skulle til at blive en del af det. Hende og Claudia. Allerede på denne korte tid, havde de da formået at skrive sig tæt ind til ham. Hendes datter kunne lide ham.. Jamen, han kunne lide dem begge. Kunne det overhovedet blive bedre så?

Det her var uden tvivl en god mulighed for voksentid, og den skulle i den grad også udnyttes! Ikke fordi at Lucas ønskede at udnytte hende. Nu havde han valgt at huse dem i sit hjem, og derfor skulle det også gøres ordentligt, så Claudia kunne få sit eget værelse, og.. hvem vidste? Måske Adeline en dag, ville flytte ind på hans soveværelse, så de begge slap for at sove alene?
Alt for mange tanker, for igennem Lucas' hoved, at han næsten ikke formåede at opfange dem undervejs. Ikke fordi at det var nogen skidt ting, for det var det på ingen måde. Dertil måtte han jo ærligt indrømme, at han elskede den fornemmelse, som det her også måtte efterlade ham med. Det kunne umuligt blive bedre, end hvad det var i øjeblikket. Et svagt suk brød denne gang hans læber, mens han denne gang flyttede sin hånd, og lagde denne bag hendes nakke i stedet for, bare for at holde om hende. Han kunne slet ikke lade være. Et sted næsten chokeret over, hvor naturligt det føles, at sidde sådan her sammen med hende.

[Adeline Magarita Jakson]

Det at de passe sammen var bestemt ikke en skidt tanke i adelines hoved, hun kunne godt lig lucas han hade passe godt på dem, være der da hun fik sit lille break down henne i hendes tidligere hus. Han hade lukke dem ind i hans hjem og ladet dem bo hos ham, og ind da sagt de måtte blive der ja altid hvilke var en stor ting. At de på så kort tid hade skabt sig en ny tilværelse hos lucas, og hun faktisk sad og var ved og skabe et bånd til ham var helt uvirkeligt og nogle ville nok syntes det var sindssygt af dem bare og kaste sig ud i sådan noget her, men det gjord ikke adeline noget for hun følt sig til pas og følt ikke det gik for hurtig.

Dette måtte man sig var i særdeleshed voksentid, hun var glad for claudia sov lig nu ellers hade hun stået og stilt dem en masse spørgsmål, hun så på ham uvidene om de tanker han sad med at claudia skulle have eget værelse, at han ønske de en dag kunne sove i samme rum var dog en tanke der selv sneg sig ind i hendes hoved. hun savne og sove sammen med en voksen, det var da hyggeligt og putte med claudia men hun var så stor nu at hun burt sove for sig selv. Tanker om fremtid kom også ind i hendes hoved, for blev det her ved ville de så danne par? Og ville Claudia en dag få en bror eller søster? Ville de blive i huset eller finde noget sammen. Disse var blot nogle af de tanker som adeline gjord sig, det var svært og følge med tanke strømmen. Hun så på ham, til de kysse igen. hun lukke roligt øjne og mærke hans hånd oppe i nakken, hun sukke bare svagt og lod roligt hånden på hans bryst glid op i hans nakke. Hun nød virkelig og side her på hans lår under tæppe, med hans arm om hende og læber mod hendes. Dette var sandelig et dejlig øjeblik, og noget som føltes så skræmmende naturlig at det næsten føltes uvirkelig.

[Lucas Marcellus Himalaro]

Et sted burde Lucas måske være skræmt af, hvor godt og hvor naturligt det her måtte føles, men det var han ikke. Det føles godt, og han var tryg ved de omstændigheder, hvilket han nu heller ikke kunne, eller ønskede at lægge det mindste skjul på, når det endelig var i den anden ende. For nu, sad han igen med sit hamrende og bankende hjerte, og det var kun behag, som han kunne mærke i krop, sind og sjæl, hvilket næsten var det bedste af det hele. Han kunne i hvert fald ikke undgå at bide sig fast i det.
Ordene her, var slet ikke nødvendige længere. Et kort smil passerede derfor også hans læber, idet han kyssede hende igen. Her trykkede han hende samtidig mere ind mod sig, end hvad han havde gjort frem til nu. Det her, var da i hvert fald voksentid, som ville noget!

Øjnene lod Lucas denne gang forblive lukket, idet at han nu måtte give sig fuldkommen hen til alt dette. Det føles jo virkelig fantastisk at mærke hende så tæt på sig. Hans hjerte måtte denne gang slet ikke finde ro. Han kunne ikke.. Men det var ikke på den dårlige måde, men derimod den gode. Forsigtigt brød han kysset igen, også mest for at få luft igen. Et kort smil passerede denne gang hans læber. Hun var og blev virkelig en fantastisk kvinde. Hvorfor havde han ikke mødt hende før? "Jeg begriber ikke, at vores veje ikke har mødtes før," sagde han denne gang med en meget dæmpet stemme. Ikke havde han tænkt sig, at ødelægge dette enestående øjeblik.

[Adeline Magarita Jakson]

Det her burt vel føleses forkert ikke? De kendt knap nok hinanden hade kun lig mødt hinanden for nogle timer siden, men allered nu var de flytte inde i hans hjem, og sad og kysse som var de ny gifte. Mange ville sikkert ryste på hovedet af dem, men adeline kunne ikke se det forkert i det her. Det føltes så rigtig, og hun ønske ikke det skulle ende. Hendes hjerte hammer bag hendes bryst, noget hun ikke hade følt i mange år men det for måde lucas og gør ved hende. Han gjord hende tryg, han fik claudia til og smile og være et glad barn som tydeligvis var tryg. Hvad mere kunne hun som kvinde og mor forlange?
Ord var ikke nødvendig i dette øjeblik, bare at se på ham sag næsten alt. Hun følt at hun kunne se han følt det samme som hende, eller i vært fald noget der minde om det. hun hade smile som han kysse hende igen, og hade blot lade ham trykke hende ind til sig og hun hade fået sin arm om hans hals, dette var virkelig voksen tid så det baske!

Øjen var lukke som de kysse, hun nød været et sekund af det lig nu for hun vist jo ikke hvornår det ville ende. Det føltes skønt, og hun nød virkelig bare og side tæt med ham under tæppet. Hun hade det varmt men det gjord hende intet, hun mærke han brød kysset og åbne øjne igen og så på ham mens hun slap et suk og trak vejre dybt. Hun så på ham som han smile, og mærke selv et smile hurtig glide over hendes læber. Han var virkelig en fantastisk mand, hvad mund der ville vær sket vis de hade mødes før? Hun så på ham som han snakke til og smile som han åbenbart tænkt det samme. ”vi må bare have være uheldig ikke og have kryds veje før nu” sag hun dæmpet, hvordan mund hendes live hade være vis hun hade fundet ham og ikke dafnir den gang? Claudia ville ikke være bleven født, og hun hade sikkert ikke haft jobbe på slotte som hun hade nu. mange ting ville have være anderledes, og et sted var hun glad for det hele hade endt som det hade. Hun så op på ham som hun lod et par finger stryg blidt over hans læber, og ned af hans hals hun kunne slet ikke forstå hun sad med sådan en mand som ham, hun frygt helt det bare var en drøm ”drømmer jeg?” spurt hun så dæmpet og så op i hans øjne og vente på hans svar, og hvad han ville gør.

[Lucas Marcellus Himalaro]

Lucas vidste, at det her burde være mere forkert end det føles, og alligevel kunne han ikke gøre noget ved det. Og ærligt, så var han heller ikke interesseret i at gøre det. Fornemmelsen af hendes læber mod sine, og hendes ånde mod hans ansigt, var virkelig fantastisk og helt ubeskrivelig. Han kunne slet ikke huske, hvornår han sidst havde haft det på den måde. Ganske vidst havde der været Melrose, men det havde været ovre længe inden det overhovedet var begyndt ordentligt.
Kysset brød han forsigtigt, selvom han på intet tidspunkt slækkede på sit greb om hende. Desperat som det end kunne lyde, var han næsten bange for, at hun ville forsvinde og aldrig komme tilbage igen. Det var slet ikke en tanke som gav mening, så lang tid, at hendes datter lå og sov i hans seng, og de sad her.. men han var bange for det alligevel. Et kort smil passerede hans læber denne gang. "Derfor er jeg nu glad for, at det skete.. Lige nu og her," sagde han denne gang.

Hånden mod hans hals og fingeren over hans læber, fik ham nærmest til at tie allerede fra starten af. Kort lukkede han øjnene, inden han denne gang rystede en smule på hovedet. Om det var en drøm? Nej, det var det ikke.. Hvilket han selvfølgelig var utrolig glad for! "Om det er, beder jeg til, at det er en, som jeg ikke vil vågne op fra," sagde han denne gang. Hånden trak han til sig, hvor han strøg den over hendes kind. Hun var ham en virkelig fantastisk kvinde. Hvorfor han ikke havde mødt hende noget før, var overhovedet ikke en tanke som han forstod sig på.