Cheers! In... friendship?

[Lucas Marcellus Himalaro]

Lucas havde mange år på bagen, og derfor var han selvfølgelig en mere habil og stabil flyver, end hvad hun var. Dog var han ikke et sekund i tvivl om, at hun nok skulle blive dygtig en dag! "Fortsæt med at øve dig, så bliver du bedre end mig en dag," lovede han hende med et stort smil på sine læber. Var det underligt, at han allerede nu, følte en vis følelse af stolthed over dette? Han kunne i hvert fald ikke lade være med det, nu hvor han endelig havdde muligheden for næsten oprigtigt, at kunne kalde sig for en far. Følelsen af det, var jo helt særdeles fatastisk! Og han var uden tvivl rigtig glad for, at de gav ham muligheden for det.
Selv Lucas slog ud i en latter, da han begyndte at kilde hende. Det var svært andet, så glad som hun blev, og så glad som hun var. Og den latter.. Den kunne man jo kun blive i ekstremt godt humør af. Han kunne i hvert fald ikke andet! "Kilder det virkelig? Ej, det troede jeg slet ikke, at det gjorde!"[/color] udbrød han denne gang med en munter stemme. Han kunen jo ikke lade være.
Selv nåede han ikke rigtigt at påbegynde nogen tricks, før Adeline havde kaldt dem ind til spisning. Han smilede let for sig selv. "Jeg skal vise dig en masse tricks bagefter.. Men først skal vi spise," sagde han denne gang. Med hende i sine arme, påbegyndte han sin nedstigning. Han kunne jo godt mærke, at hun var godt tung at bære rundt på. Han vendte sig mod Adeline og med et smil. "Vi kommer nu!"[/color] meddelte han, inden han landede. Her satte han også Claudia fra sig, og med et smil på læben. "Så! Hvem kommer først ind til bordet?!"

[Adeline Magarita Jakson]

Claudia så på ham, hun syntes virkelig det var snyd at lucas kunne flyve beder inde hende, men sådan var det jo og være den lille og ikke kunne så meget som voksen, hun så på ham som han snakke "tror du virkelig far?" spurt hun, for kunne hun virkelig blive beder inde ham i flyvning? hun så hans smile hvilke gjord hende mere sikker, og hun sendt ham et kæmpe stort tand smile til ham, og kramme sig bare ind til ham.
Claudia grine og spalle som hans kilde hende, og forsøgt bare og komme fri selv om hun et sted også nød han kilde hende. "ja det gør! haha! stop far! stop!" grine hun mens hun sparke med bene for at komme fri.
Claudia så på ham inden hun så ned og kunne se sin mor stå og kalde på dem, hun var ikke videre til freds med og skulle spise nu! han skulle jo vise hende tricks! "øøøøøv vil ikke spise nu!" hun så på ham, mens han begyndt på nedstidning, Adeline smile bare til dem inden hun gik ind for at få alt på bord der mangle og hældt vand i deres krus. Claudia holdt fast i Lucas ind til han var lande og han satte dem ned. hun så på ham som han spurt hvem kom først "Mig!" kom det fra hende inden hun satte af sted mod køkkenet, og grine højlydt mens hun løb af sted, Adeline smile da hun kørt Claudia komme løbene "rolig Claudia inden du falder!" kom det fra Adeline mens hun vendt sig mod døren hvor Claudia og lucas gerne skulle komme ind af.

[Lucas Marcellus Himalaro]

Lucas elskede uden tvivl det her. Bare den tanke om at skulle være en far for en lille pige, og at hun havde taget imod ham så hurtigt, og som ingenting. Så blev det bare aldrig nogensinde bedre! Han grinte glad, da han hørte hende grine og se hende sprælle på den måde. Det var jo helt fantastisk! Han elskede det virkelig. "Jeg elsker din latter," sagde han denne gang, inden han stoppede igen.
Claudia skulle nok lære at flyve som ham før eller siden, og særligt når hun blev ældre og større, så skulle det da i hvert fald nok komme. Det her var noget som gjorde ham glad.. Og nu hvor Adeline kaldte, så var det også på tide, at søge ned mod jorden igen, så de kunne komme videre derfra. "Vi tager en tur mere inden du skal i seng," sagde han denne gang.
Lucas satte Claudia ned inden de satte i løb. "Du snyder..!" udbrød han denne gang, inden han løb efter. Her lod han hende så også bevidst komme først, så hun fik den glæde ved at komme først. Her mødte han Adeline, og kunne ikke lade være med at smile. "Din datter, ikke? Hun er sindssyg hurtig!" endte han denne gang. Han rystede kort på hovedet, inden han drillende måtte skule efter Claudia. "Og her dufter fantastisk," endte han denne gang. Han var selv ved at blive godt sulten nu!

[Adeline Magarita Jakson]

Claudia grine bare, som hun sprælle ved lucas kilde hende for hun var noget så kilden. Hun så på ham som han sag at han elskede hendes latter, hun så på ham og rødme svagt ”gør du?” spurt hun og blinke med de stor øjne til ham, og smile bare stort og kramme sig ind til ham.
Claudia var glad for lucas var så sikker på hun nok skulle blive en lig så god flyver som ham en dag, det ville være hendes mål! Og blive den bedste flyver! Hun smile og så på ham da han søgt mod jorden med dem. ”yay!” hun smile som han sag en tur mere inde hun skulle i seng, det glædet hun sig til.
Hun grine som hun løb i forvejen og vinde bare som han løb efter hende inde for hvor adeline bare små lo og more sig over deres glæde og pjatten. Claudia grine ”du snød før!” kom det fra hende som hun løb ind i stuen. Adeline så mod lucas da han kom ud til hende i køkkenet og smile, hun lo bare og så på ham ”ja det er hun helt bestemt.. men liner hun ikke bare sin far lidt der?” spurt hun drilsk og så til maden, mens claudia kom ud til dem efter hun hade fået vaske finger. Adeline smile og begyndt og sætte på bord ”det jeg da glad for du syntes, så sæt jer og begyndt og tage for jer, i må være sulten efter alt den leg” hun smile roligt og satte sig roligt til bord og sikker sig Claudia fik noget med på sin tallerken og lod så lucas tage inden hun selv ville tage noget.

[Lucas Marcellus Himalaro]

At have en familie igen, var uden tvivl noget af det bedste, som var sket for Lucas i rigtig lang tid, og bare det, at de havde ladet ham blive så stor en del af det, som de havde. Han grinte og rystede på hovedet. "Jeg kunne da aldrig drømme om at snyde!" udbrød han med så stor en uskyldighed, som han overhovedet kunne. Problemet var jo så bare, at han ikke var så uskyldig igen. Han havde måske snydt bare lidt.
Claudia skulle nok blive en fabelagtig flyver på et tidspunkt. Det var han selv slet ikke i tvivl om, at hun ville. Overhovedet ikke. Han smilede glad.. Han var den stolte far, og det var selv på trods af, at den faderlige titel kun var en, som han havde haft i frygtelig kort tid, så at sige. Det var jo slet ikke hans biologisk. Han lod hende rende ind i stuen, mens han selv vendte sin fulde opmærksomhed mod Adeline i stedet for.
"Synes du virkelig, at hun ligner mig så meget?" Nu var det jo også meget begrænset hvad de i forvejen kendte og vidste om hinanden. De selv var jo gang med at blive kendt med hinanden, så at sige. Han selv tog pladsen ved bordet. Efter den leg, var han også ved at blive sulten.. Det håbede han så sandelig også at Claudia var, for de havde stadig meget som de skulle nå endnu! Han nikkede, hvorefter han selv bare begyndte at tage for sig. Det blev til en stor, god og ordentlig portion denne gang. "Det er hårdt. Du burde være med," argumenterede Lucas for, og med et drilsk smil på læben. Selv var han et stort legebarn.. Og det kunne da være sjovt, hvis hun også gerne ville være lidt med.

[Adeline Magarita Jakson]

Det var dejligt og have denne familie stemning igen, eller for adeline var det enlig første gang hun rigtig hade følt den stemning for damon hade næsten aldrig være hjemme, og Dafnir ja de nåde jo knap nok og være en familie før han død. Så denne familie stemning der var komme var bare så… forfriskende og beroligende syntes adeline. Hun lo bare da hun hørt Claudia anklage lucas for at snyde, hvor lucas svar igen. det varme hende og høre de to komme så godt ud af det med hinanden, som en rigtig far og datter så sødt. Adeline var virkelig taknemlig for lucas hade ville opfylde claudias ønske om en far, selv om adeline og lucas stadig kun kend hinanden ganske kort og lidt, men at han bare hade sagt ja til sådan en titel var virkelig noget der gik lig i hjerte. Hun smile som de begyndt og sætte sig til bords, ”Ud fra det jeg har lært omkring dig lucas, vil jeg sig hun ligner dig pænt godt” hun smile blidt til ham ”det eller Claudia prøver og være som dig for at komme tætter på dig, det ikke til og sig” hun smile og blinke til ham inden hun fik dem alle til bords. Hun fik give claudia og lod lucas tage, og sikke en potion han tog! Det var dejligt og se ham spise noget, han skulle jo søger for at få nok ellers holdt han ikke til alt den leg med claudia. Hun så på lucas mens de spist og han sag hun burt være med. claudia smile ”ja mor! Vær med!” adeline lo lidt og så på dem ”ja ja så snart jeg har rydde op efter vi har spist skal jeg nok komme ud til jer men spis lig op først ikke” hun smile bare og lo lidt ved lucas drilske smile, han minde og dafnir et rigtig legebarn i personlighed, men lucas var så beder til og være mere voksen agtig når han ikke lege, i forhold til dafnir.. så sjovt hun var begyndt på og møde mænd der var så legesyge.. he.

[Lucas Marcellus Himalaro]

At have en familie, var uden tvivl rigtig rart for Lucas, for det havde han heller ikke selv haft i rigtig mange år. Faktisk var det noget, som altid var gået galt for ham, når han havde forsøgt, og det var jo på mere end en måde, så at sige. Han smilede kort for sig selv. Han ville ikke mene at han havde snydt! Han havde trænet med den flyvning i langt flere år, end hvad Claudia var, så det skulle nok komme. Og med den stædighed, som hun lagde for dagen, var han slet ikke i tvivl om, at det nok skulle komme før eller siden. Ingen tvivl om det. "Jeg ved at du også vil blive en rigtig god flyver en dag," forsikrede han hende om og uden at smilet falmede af hans læber, for det kunne det virkelig ikke.
Selv tog han mere end glædeligt for sig af maden. At få noget at spise, var uden tvivl rart, og særligt, når det var på den her måde, at det hele foregik. Han skulle bruge energien udenfor, hvortil det også var vigtigt at de havde energi begge to, når de skulle lege. Og bedre ville det da uden tvivl blive, hvis Adeline ville være med, så de kunne lege sammen alle sammen i stedet for.
Lucas kunne ikke lade være med at smile bredt. For ham, var det her jo selv fantastisk! "Okay! Vi spiser op, og så smutter vi to ud og øver inden mor kommer." Den lille pige lignede ham.. Den måtte han give Adeline. Men hun behøvede slet ikke forsøge så hårdt for at komme ind til ham, for det var hun uden tvivl allerede. Selvom han ikke havde kendt dem i særlig lang tid, så holdt han jo af dem, og det kunne han heller ikke undgå at bide sig fast i denne gang. Han tømte sin egen tallerken. Nu var han ved at være mæt.. Og han måtte også indrømme ,at han var ved at blive træt. Han prustede tungt og slog sig på maven. "Den er jo helt fuld nu!"

[Adeline Magarita Jakson]

Det var i sandhed dejligt og føle man hade dette familie liv, som man jo gerne ville have når man hade børn. eller det var i vært fald det adeline gerne ville have, og som hun lod til virkelig og hade fået nu. hun så på de to da de kom løbene inde, grine og larmene.. det var vidunderligt! Hun smile bare mens claudia grine og tydelig more sig ganske meget ved dette kap løb de hade haft ind i huset. Claudia smile som hun så på lucas som han forsikre hende om hun nok skulle blive en rigtig god flyver en dag, dette var tydeligvis ord den lille pige tog til sig for hun smile kæmpe stort og hoppe helt glad rundt til adeline bad dem komme og sætte sig.
Adeline lod lucas tage det han ønske, det var tydelig han var sulten så han skulle jo bare spise løs. Hun smile mens hun selv spist stille og roligt, og claudia med. selv om pigen var ivrig for at komme ud og leg videre. Hun smile mens hun så på dem, selv om claudia ikke var lucas barn pr blod, så kunne hun se pigen prøve og efter line ham, gør tingene som han gjord det, opfør sig som han gjord.. det var kært.
Adeline smile bare og lo da han snakke, ”spis nu ikke for hurtig eller i får det galt i halsen i to” hun smile bare, for claudia smile og spist så hurtig hun kunne inden hun råb ”FÆRDIG!” stadig med mad i munden, ”claudia ikke med munden fuld vel” adeline smile dog og spist færdig mens claudia sad uroligt på stolen, hun ville ud. Adeline så på lucas og smile bare da han læne sig tilbage, og så godt mæt ud. ”det kun godt, for så kan du få en masse næring og energi til og lege mere” hun blinke til ham og rejst sig roligt, og begyndt og rydde op efter dem. claudia så på lucas, ”Far skal vi lege nu?” spurt hun ivrigt for hun ville lege mere, selv om man kunne se at nu hun også hade spist at hendes krops viste tegne på hun var træt for hun gabt og gned ubevist sig i det ene øje.