Darkness in my mind..

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel længtes efter Silia, og nok mere, end hvad hun egentlig ville tro. Nok mere, end hvad han selv havde forestillet sig, at skulle gøre, og særligt, når det nu foregik på den måde, som det nu gjorde. Hans blik søgte hendes skikkelse endnu en gang. De burde virkelig sove. Var det underligt, at de burde gøre det?
Hun løj for ham.. Typisk hende, når der var nogen særlige ting, som hun gerne ville have. Sådan havde det jo også været igennem deres forhold og ægteskab. En tanke, som rent faktisk gjorde ondt på ham. Virkelig, virkelig ondt faktisk. "Ikke lyv for mig," bad han. For meget af deres tid sammen, var blevet brugt på det i forvejen, og han ønskede ikke, at det skulle fortsætte. Han havde fået nok af den slags!
De burde sove.. Hun burde mest af alt, og det vidste de jo udmærket godt begge to. Han strøg hendes kind roligt, og med blikket fæstet til hendes. Hvorfor var det, at tingene skulle være så besværlige, som de nu var? Udnyttede de ikke tiden med hinanden, hvis det betød, at de kunne få noget søvn? Han ville virkelig gerne se hende have det godt, og hvis det var det her, som skulle til, så var det også det, som han gjorde. Hun havde brug for søvnen.. Langsomt lod han den nederste arm glide om hende og under hende, så hun havde den at hvile på, og tæt ind mod ham selv. "Du er udmattet Silia.. Du burde i hvert fald sove," fortsatte han. Det var ikke spild af tid. Ikke i hans øjne, om ikke andet.

[Silia D. Diamaqima]

Måske Silia havde givet ham en lille hvid løgn om hvor vidt hun var træt eller ej, men han gav hende langt større løgne. Her til aften var hun endt i tro om at hun var desperat at længtes så meget efter ham, at hun som den eneste af de to hele tiden havde håbet på at han ville fortryde og komme tilbage til hende, selvom han lige fra starten havde sagt at han ikke ville give hende falske forhåbninger. Derfor var dette også farligt, at ligge så tæt sammen og blive mindet om hvad de engang have mistet.
”Det var ikke ment som en løgn Gabriel. Naturligvis er jeg træt,” sagde hun og sukkede. Var det så underligt at hun bare gerne ville være sammen med ham? Hun fik en klump i halsen, måske det ikke havde været klogt at lade ham være her.
Hun slog blikket lidt ned. Han havde ret, hun burde måske bare sove, nu hvor hun nærmest havde tvunget ham til at være blive her natten over. ”Meget vel…” hun slap et suk og lænede sig frem for at skænke ham et flygtigt kys, før hun lagde hovedet til rette på hans stærke overarm. Hendes hånd faldt tilbage på hans bryst så den hvilede mellem dem og strøg ham af gammel vane også selvom hans skjorte føltes som en hindring før det var helt rigtigt. De tunge øjenlåg gled i, hun kunne bestemt godt mærke at hun var direkte udkørt. Der gik ikke mange øjeblikke før hendes åndedrag blev meget tunge og kroppen faldt til ro. Hun var tryg og det her var noget hun kunne forholde sig til, så det tog ikke særlig meget før hun endte med at glide ind i en rolig og sød søvn.

//Out

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel ønskede ikke flere løgne. Det var noget, som i forvejen havde taget så meget af deres forhold, og deres ægteskab, og de kunne nu også se, hvad det havde gjort ved dem, for det var bestemt ikke småting. Det havde dertil også været med til at koste dem det hele. Han sukkede let. Han ville ikke gøre det til en diskussion, når han også i forvejen vidste, at han slet ikke burde ligge der sammen med hende. Han burde virkelig ikke gøre det, og det gjorde ondt. Uden tvivl var det noget, som gjorde ondt på ham.
"Jeg ønsker ikke at bringe det op til yderligere debat, Silia.. Jeg vil bare gerne have, at du har det godt.. Selvom min krop og mit sind ønsker det modsatte." Han hadede det. Silia var en virkelig vigtig person for ham, og derfor ville han jo bare gerne sikre sig, at hun havde det godt. Som hun lagde sig til, lagde han sig selv godt til rette ved siden af hende. Han kunne jo selv mærke at han var træt.. træt af at diskutere.. træt af at være alene.. træt af udmattelsen, som han følte i krop og sind, for det var noget der tyngede ham dagligt, og nu hvor han havde muligheden for det her, så kunne han da godt mærke det også. Det gjorde ondt. Virkelig, virkelig ondt faktisk. "Sov godt." hviskede han let. Han lænede sig frem, hvor han kyssede hendes pande, inden han lagde sig til igen. Han faldt selv meget hurtigt i søvn.