What do we have here..?

[Seria]

Seira så roligt på Ezekiel mens de gik, hun smile bare ved hans ord. Han var nu en spøjs mand men hun kunne godt lig ham. ”du gør også mig glad Ezekiel” sag hun ganske roligt og med en sandfærdighed i stemmen for det passe jo, hun så på ham mens de gik. Det var meget hyggeligt og gå her med ham, tros de mange mennesker ikke var behaliget for hans hoved. Hun håbe han snart fik styr på sin evner så han ikke ville døje sådan med det, det var synd og se ham døje med alle de stemmer han kunne høre.

Seira hade virkelig ikke lyst til og efterlade ezekiel, hvad ville der ikke ske når hun var væk? Eller hvor ville han gå hen hun ville jo nok ikke blive ved med og finde ham her, og da hun så ham som en ven. Hendes eneste rigtig ven så ville hun ikke se ham, gå igen og måske risiker og blive fanget igen. men nu måtte hun se hvad han valgt, for hun ville ikke bare tvinge ham med. Vis skæbne ville de skulle skilles igen så måtte det vel være sådan, hun så på ham og smile blidt ved hans ord ”jeg vil heller ikke have du går nogle steder Ezekiel, det kan jeg lig dig for meget til” hun smile blidt til ham, og gik roligt vider gennem byen men søger for de ikke kom for langt ind i centrum af byen hun stoppe ved en anden tøj bod ”er den her bod beder Ezekiel?” hun så på ham og vente på hans afgørelse, vis ikke så gik de jo bare vider og så måtte de se om de kunne finde en anden selv om mørket begyndt og falde på og hun skulle tilbage til ruinen af muren hvor jack ville vente på hende.

[Deleted]

Ezekiel vidste godt, at han var anderledes.. Hvorfor skulle folk flest, ellers kigge på ham, på den måde, som de gjorde det? Selvom det naturligvis var med til at gøre ham en smule trist, for han forsøgte jo egentlig bare at falde til, hvilket i forvejen, ikke var særlig nemt for ham, sådan som det var lige nu. Verdenen, var en helt anden, siden han var blevet låst af vejen. Han sendte hende et smil. Hendes ord, var uden tvivl af typen, der virkelig varmede ham.

Ikke ønskede Ezekiel, at Seria skulle tage nogen steder. Særligt ikke, når hun havde haft så nemt, ved at acceptere ham, så var det slet ikke noget, som han ønskede sig på noget tidspunkt. Han trak vejret dybt. "Ezekiel ville blive ked af det," fortalte han direkte. Det var da en følelse, som han kunne huske, samt vidste hvordan man skulle gøre brug af, og det var vel også det, som kunne mærkes lige nu?
Boden som de stoppede op ved, fangede hurtigt Ezekiels falkeblik. Manden som stod i den, stirrede i deres retning, og her blev de stående for et godt stykke tid. Ezekiel valgte denne gang at nikke. "Den er god.. Ezekiel kan mærke det," fortalte han sandfærdigt. Han var også langt mere rolig nu, end hvad han egentlig plejede at være.

[Seria]

seira så på ezekiel før hun så rundt og kunne godt se folk kigge på ham, og det var ikke just en pæn måde. Hun fik et mere skarpt blik for hun brød sig ikke om de kigge på hendes ven på den måde, hun så ned på ezekiel med et mildt blik, rent tøj og et bad burt hjælpe lidt på det selv om folk nok ville forsætte med og kigge på ham i nogle tid, men hun var sikker på han snart ville lære og ind finde sig i verden og hun ville gerne hjælpe ham så meget hun nu kunne.

Hun så på ham som han snakke og smile blidt ”det ville jeg også, det også der for jeg spørg om du vil med mig.. ellers må vi aftale at mødes igen ikke?” hun smile opmunderne til ham, det ville være nemmest og have ham med hjem men vis han valgt og sig nej så kunne de altid aftale at de mødes igen og måske ved ruine igen eller et andet sted måske, men nu måtte de se hvad der skete. Hun så på manden ved boden der stirre, hun sendt ham bare et advarende blik hun hade når folk stirre, hun så på ezekiel som han snakke ”godt så vælg noget du kunne tænke dig og gå i ezekiel så vi kan få dig friske lidt op” hun smile blidt og så selv på tøjet bare for at se hvad der var at vælge i mellem, og lidt nysgerrig over hvad ezekiel ville vælge og hvordan han mund så ud i nutidens tøj i forhold til de laser han hade på.

[Deleted]

At folk kiggede efter dem, var grunden til at Ezekiel primært undgik at gå i byerne. Han brød sig ikke om de blikke, og særligt ikke de tanker, som han kunne høre, at folk gjorde sig. Det var næsten noget af det værste af det hele, og ha kunne bestemt ikke lide det. Blikket lod han søge ned, som han igen krummede i ryggen, og vendte sig med ryggen til dem. Hænderne lagde han mod sine øre. Efter alle de år, var det svært for ham, at kontrollere den mentale dæmon, som var så tydelig en del af ham.

Boden her var fin, og derfor var der heller ikke nogen grund til at hidse sig op.. Men at hun derimod ville give ham frit valg, var slet ikke ventet. Hvorfor gjorde hun alt det for ham? Han forstod det ikke, og særligt ikke, når det frløb sig på denne her måde. "Ezekiel ved ikke, om det er en god idé," fortalte han, som han igen vendte blikket mod hende. Jovist ville det være rart, at være blandt folk, der rent faktisk respekterede ham, nu hvor det i forvejen, ikke var noget, som han oplevede særlig ofte. Han trådte varsomt frem, og selv med mandens blik hvilende på sig. Denne gang gengældte Ezekiel det bare, og med en fasthed uden lige. Han blev stående, inden han pegede mod en mørk skjorte. "Den," sagde han, som det eneste. Det var det eneste, som havde betydning.. Det skulle være den. Han kunne bare mærke det på sig.

[Seria]

seira så på ham som han holdt sig for øren, og krumme i ryggen, hun så rundt og syntes det var synd for ham. Hun lag blidt hænderne på hans skulder mens de gik mens hun bare kigge på folk og hade mest lyst til og blæse dem væk, så de kunne lære ikke og glo på andre. Hun så på ezekiel ”er du okay ?” hun så på ham med et oprigtig bekymret blik, mens de gik vider gennem gaden.

Hun så på ham og smile bare som han snakke ”jo det er vælg du nu noget” hun smile blidt og så på ham som han kigge på tingene, og pege på en mørk skjorte. ”den er fin” hun smile og tog skjorten op og så på den, ”vil du have nogle bukser med til skjorten ?” spurt hun og så på ezekiel og smile bare blidt, for hun syntes han også skulle have nogle bukser til nu de var i gang men det måtte de jo selv om, hun så på ham før hun så på sælgerne og gav ham skjorten ”den her tak” sag hun roligt og så på ham med et helt roligt ansigt mens hun fiske sin læder pose frem fra hendes inderlår, der var skjult under hendes kjole mens hun vente på og høre hvad skjorten koste så hun kunne få betalt for den og ezekiel kunne få tøj på kroppen der ikke var ved og gå i stykker.

[Deleted]

Alle de stemmer, som han kunne høre i hovedet, og rigtig mange af dem, var pludselig omkring ham, hvilket i forvejen, ikke var noget, som han brød sig om. Han rystede på hovedet, og holdt sig for ørene, selvom det ikke var til nogen verdens nytte. En tanke, der rent faktisk gjorde ham ked af det, og trist.. frustreret ikke mindst. "Ezekiel hører dem. Åh ja.. alle de slemme ting de tænker.. alle de slemme ting." Han rystede på hovedet. Han kunne jo for pokker ikke ignorere det, selvom han ville ønske, at han kunne gøre det.

Ezekiel var slet ikke vant til, at kunne vælge frit på den måde, men han kunne derimod godt lide, at han bare.. kunne gøre det alligevel. Han vendte sig kort mod hende, inden han vendte sig mod boden. Han var draget af den mørke skjorte, og derfor var det også den, som han pegede på, som noget af det første.
"Mørke bukser.. Ezekiel vil gerne have mørke bukser.." Han begyndte at fumle med sit slidte og lasede tøj, som stadig truede med at knuse og knække under hans greb. Det var skræmmende, at han ikke havde haft andet, men det havde han jo aldrig haft.
"Ezekiel skylder dig en stor tak.. han er meget glad," fortsatte han, og denne gang med et smil på læben. Han var virkelig glad for alt det som hun gjorde ved ham. Hun var god ved ham. Virkelig, virkelig god.

[Seria]

seira holdt roligt om hans skulder mens de gik, hun så bekymret på ham. ”vi skynder os og finde tøj og komme ud af byen, et bad kan vente til vi finder en å måske” hun så på ham og smile svagt til ham mens hun gik med hænderne på hans skulder og bare så på folk, og fik mere og mere lyst til og blæs dem væk eller direkte bede jack flyve over byen og frys lidt folk ned så de måske kunne lære og lade vær og glo på andre bare fordi han så lidt anderledes ud.

Hun så på ham, hun kunne se hans øjne var drage af skjorten hvilke more hende en smule. Hun nikke ved hans ord og kigge lidt og fandt nogle meget mørke bukser, ikke helt sikker på om det var sort eller mørk blå da de var temmelig mørke ”dem her?” hun vist dem til ezekiel og lod ham vurdere inden hun betalt for tøjet med det sidste hun hade og modtog tøjet og rakt det til ezekiel ”kom lad os få dig ud af byen okay” hun smile blidt til ham, ”du skal ikke takke mig, venner er jo til for og hjælpe ikke” hun smile og samle kurven med frugt hun hade sat mellem bene mens de hade kigge, op og begyndt og gå mod udgangen så de kunne komme tilbage til muren hvor jack ville vente på hende, hun så roligt på ezekiel og smile bare munter til ham. ”jeg sikker på du bliver en flot mand i dit ny tøj” hun smile blidt og så roligt på ham.

[Deleted]

Ikke var der nogen grund til at være bekymret for Ezekiel. Han kunne bare ikke rigtigt rumme alt det i hans hoved på en gang, og særligt fordi, at han var vant til, kun at have tingene på egen hånd. Det kunne man jo ikke ligefrem påstå, at han havde længere. Han nikkede. Jo hurtigere de kom igennem det her, jo bedre var det uden tvivl, og det var også sådan, at han så på det, hvilket der heller ikke var nogen tvivl om, når det endelig skulle være. "Okay," svarede han blot. Han ville ikke have noget imod det i hvert fald.

Skjorten, var Ezekiel uden tvivl draget af. Rigtig meget endda. At hun derimod måtte finde det morende, kunne han nu ikke rigtigt tage sig af, da der var så mange andre ting, som fyldte i hans tanker lige nu. At hun så købte det hele til ham, var slet ikke meningen. Han vendte sig mod hende. "Du er alt for god ved Ezekiel," kommenterede han endeligt, som han søgte med hende igen. Hvordan det ville sidde.. det vidste han ikke. Han håbede vel bare på, at han fik lov til at se mere normal ud, ligesom alle andre?
"I bad? Åh nej... åh nej.. bare nyt tøj på.. Så er Ezekiel fin," kommenterede han. Tanken om bad og den slags, havde aldrig rigtigt faldet i hans gode smag.

[Seria]

seira så på ham hun kunne godt forstå han gerne ville ud af byen, det måtte ikke være let og være mental dæmon og så med alle de stemmer man kunne høre. Hun så på ham som mens de roligt gik jo før de fik ham ud af byen når de hade handle tøj jo beder.

Hun så på ham som han snakke til hende og smile blidt, ”det ingen ting ezekiel jeg ville ønske jeg kunne gør mere for dig” hun smile og så på ham, hun gik roligt mod udgangen af byen mens ezekiel snakke hun lo lidt. ”ikke for noget ezekiel men du trænger virkelig til et.. så syntes du burt vis det er skal jeg da også nok vaske dig” hun smile, gennem sin mange års misbrug hun var bleven udsat for som slave, hade seira ikke rigtig udvikle det mange normale kvinder gjord, nemlig forståelsen for at man skulle ikke bare blotte sig for alle, at man skulle være diskret ind i mellem og ens krop var et hellig tempel man skulle passe på, men fordi hun hade være i gennem misbrug af hendes krop, så seira ikke sin krop på den måde og der ved var hun ligeglad med hvem der så hende nøgen, for hun brød sig ikke selv om sin krop og forstod ikke mænd hade syntes hun var køn når hun altid fik og vide hun var bare en beskidt slave, hvorfor hade de så lagt hånd på hende? Hun gik lidt i sin egen tanker, og endt også med og gå lig ind i en stør mand hvilke resulter i hun røg ned på gadens hård sten underlag, ”det må de undskylde” kom det fra hende mens hun måtte side og ømme sig inden hun kom op og stå og begyndt og børst sin bagdel af for snavse, nu skulle den i vært fald vaskes når hun kom tilbage til corinas borg.

[Deleted]

Jo hurtigere de kom fra stedet her, des bedre var det uden tvivl også for Ezekiel, for det var hårdt for ham, at være blandt så mange mennesker, og særligt, når der var så mange tanker, som han skulle spærre og blokke for, hvilket i forvejen var.. glemt. Han kunne ærlig talt ikke huske, hvordan man gjorde det, hvilket et sted, var en meget skræmmende tanke, men noget kunne han jo ikke ligefrem gøre ved det, kunne man jo sige. Han vendte blikket mod hende igen.
"Du gør rigtig meget for Ezekiel.. åh ja.. du gør ham helt glad herinde." Igen lagde han sin hånd mod brystet, som de gik. Lige nu ville han gerne ud af byen, og det var heller ikke noget, som kunne ske hurtigt nok.
Et bad, var ikke en tanke som faldt ham i særlig god jord. Tvært imod, for han kunne bestemt ikke lide det. Særligt ikke, sådan som det måtte være lige nu. Han rystede let på hovedet, som han vendte blikket i retningen af hendes skikkelse igen. "Ezekiel bliver våd!" kommenterede han med en hårdere stemme, idet at hun kom til at gå direkte ind i en høj mand.
Ezekiel sprang næsten til side, inden han hurtigt var henne ved hende igen. Den mand måtte intet gøre hende! Det ville han ikke have! Han rystede kort på hovedet, inden han direkte vendte blikket mod denne mand, som tydeligt så ud til at være meget irriteret. "Gå væk," advarede han med en fast tone. Han selv kunne være meget fast. Han ville ikke have at noget skulle ske med hende. Han tog fat om hende, for at rive hende op på benene, for at trække hende med sig væk. De skulle væk fra byen og væk fra alle de mennesker!

[Seria]

Seira så på ham som de gik, hun kunne slet ikke forstille sig hvor slemt det måtte være for ham. hun var jo blot vind dæmon og kendt kun til besværet ved og lære og styr sin evner med vind så man ikke kom til og blæse alt ned lig pluslig. Hun så på ham som han snakke og smile ”det jeg glad for du er” hun smile og så på ham, som han snakke om han blev våd måtte hun le ”det bliver man jo når man bader ezekiel det jo får og få alt snavset af så man kan se lidt pæner ud” hun smile til hun stød ind i manden fordi hendes tanker distrahere hende fra og se sig for.
Manden stirre bare på ezekiel og fnøs af ham inden han traske videre, seira selv mærke ezekiel rive hende op og trække hende af sted, ”ezekiel rolig.. du hiver for hårdt” kom det i en rolig tone fra hende, mens hun mærke han hade rimelig hårdt fat i hendes arm, i det tempo var de hurtig ude af byen og på vej tilbage mod ruinen som de hade mødt hinanden ved, ”Ezekiel du kan godt slip nu” sag hun roligt, mens hun så på ham vis han ikke slap endt det med jack ville se det når de nåde helt op til ruinen og så ville der blive ballade og hun ønske ikke og se ezekiel blive til en ispind, hun forhold sig dog i ro og så på ham mens hun vente på han ville stoppe med og trække hende med sig.

[Deleted]

Ezekiel var uden tvivl glad for det, som hun gjorde for ham, og sammen med ham, fordi at det jo heller ikke var småting i hans øjne. Bare det, at hun gav sig tid på denne her måde, var jo helt igennem fantastisk, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt. "Det betyder meget," sagde han. Det kunne godt være, at en skjorte og bukser, ikke var meget for hende, men det var jo heller ikke meningen, at hun skulle bruge sine penge på ham. Det havde aldrig været meningen.
"Bad er vådt, og bad er koldt.. Uha, nej nej.." fastholdt han, som han let rystede på hovedet igen. Han var slet ikke interesseret i et bad, selvom han vidste, at det var nødvendigt efterhånden.

Ezekiel trak af sted med hende, for at sikre sig, at denne mand, ikke ville gøre dem noget som helst. For han ville ikke have det! Han ville overhovedet ikke have det, og særligt, når det var på denne her måde! Han rystede på hovedet.
Hvad han skulle forvente, vidste han ikke, og derfor trak han bare afsted. Det var først da hun beskrev det som hårdt, at han stoppede. Han slap hende, hvorefter han tog fat om hendes arm, for at sikre sig, at hun ikke havde fået nogen mærker. "Hårdt..? Ikke Ezekiels mening, at gøre det hårdt.. åh nej.. åh nej.." Han rystede på hovedet, inden han pustede på hendes arm, som en moder gjorde det ved sine børn, når de slog sig.

[Seria]

Seira så på ham som han snakke, og smile bare som han sag det betød meget. Det var nu sødt hvor meget han værdsatte et par bukser og en skjorte. Hun så roligt på ham, og smile bare som han snakke om bad ”vådt ja men koldt ikke altid, der findes også varm bad og de dejlig” hun så på ham og smile og lo lidt ved han ryste på hovedet. Han trængt altså virkelig til et bad, men hun lod emnet ligge hun kunne måske overtale ham på et andet tidspunkt men for nu måtte hun vel bare vente og se om han valgt selv og vaske sig på et tidspunkt.

Seira lod ham trække hende af sted, da der ikke var nogle grund til og stritte i mod. Hun så på ham som han enlig stoppe op og slap hendes arm. Hun så på ham og mærke han tog om armen igen for og tjekke den for mærker. ”det okay ezekiel det hvad der kan ske” hun så på ham som han puste på hendes arm som en mor gjord når hendes barn hade sloget sig. Hun så på ham og tog roligt armen til sig, ”det okay ezekiel du behøver ikke puste på det” hun smile forsigtig til ham, hun kigge lidt rundt nu var de jo komme uden for byen og enlig et godt stykke væk. Hun så på ezekiel og smile inden hun begyndt og gå tilbage af mod muren, hun skulle jo mødes med jack og så skulle hun ha lavet bål inden det blev alt for mørkt, hun så tilbage mod ezekiel ”du.. ezekiel.. hvordan har du det med drager?” spurt hun som de nærme sig ruinen af den gamle mur.

[Deleted]

Et varmt bad, kunne Ezekiel slet ikke huske, at have oplevet. Altid havde det været koldt og klamt i et ulækkert kar. Han havde nok aldrig rigtigt haft nogen god oplevelse med vand og bad, for at blive ren, og derfor ønskede han jo heller ikke ligefrem at blive en del af det. "Varmt bad? Den slags eksisterer ikke," fastholdt han med en langt mere rolig stemme. Så lang tid, at hun ikke tvang ham til noget, så kunne han godt overkomme det i denne forstand i hvert fald.

Fast trak Ezekiel hende med sig, uden egentlig at tænke på, at det jo faktisk gjorde ondt på hende. Det var først da hun kommenterede at det var hårdt, at han slap hende. Ikke havde det været hans mening at gøre hende ondt, og derfor var han også febrilsk efter at gøre det godt igen! "Ezekiel mente ikke.. åh nej, dog... dumme Ezekiel.." Han pustede på hendes arm, hvorefter han slog sig selv let mod hovedet. Det havde aldrig været hans mening, at gøre hende ondt på den måde! Han havde jo slet ikke ment at gøre hende ondt på nogen måde! Derfor havde han det rigtig skidt med sig selv.
Igen vendte Ezekiel blikket mod hende. Drager? Var der drager herude? Han vidste ikke helt hvordan han skulle tolke det! Han blinkede med øjnene. "Drager..? Er der drager her?" Tanken fandt han ikke just skræmmende. Tvært imod.

[Seria]

Seira så på ham som han snakke om varmt bad ikke fandtes hun måtte le lidt der, ”wow.. jeg må virkelig have vist dig hvad et varmt bad er en dag” hun smile og små lo inden hun fik sig selv til og stoppe og trak vejre dybt ”undskylde det ikke for og grine.. men det lidt sjovt og vide i åben ikke hade varmt bad før hen” hun smile og så på ham, og gik stille og roligt videre nu hvor de var uden for byen.

Hun så på ham som han forsat pust på hendes arm ”det gør intet ezekiel det var jo ikke med vilje” hun så på ham og smile blidt inden hun så på ham slog sig selv, hun tog hans hænder ”ikke slog dig selv! Det der ingen grund til” understrege hun og gav hans hænder et blidt klem inden hun slap dem og ellers gik videre sammen med ham. og så på ham som han spurt om der var drager i nærheden. ”Mhm.. min partner Jack.. jeg er Dragerytter med et tvist af vind dæmon” hun så på ham og smile svagt, som de kom tilbage til muren så hun rundt ”jack! Så er jeg her! ” kaldt hun roligt, hvor man kunne fornemme jorden vibrere som den stor fuld voksen is-drage kom op og stå på alle 4 efter og have ligge ned, Jacks is-blå øjne glødet nærmest i det begynde mørke som var ved og ligge sig over landet, #Hvem er vagabonden der# kom det fra jack mentalt så både hende og ezekiel kunne høre ham, ”det ikke en vagabondt din stor øgle, det min ny ven Ezekiel” hun så på dragen, der kom nærmer men måtte vælte et par træer for at komme helt hen til dem.
Jack var en stor drage, men ikke så stor som en panser drage. Han var en standart drage dem der nok var flest af så vidt hun hade fået og vide. Hans skæld var mørke blå men han hade is-blå/næsten hvide skæld under maven, hans vinger starte fra en mørk blå farve til is-blå ud i spidserne og hans horn og pikke line stor is tapper.
”Ezekiel det her er Jack.. min drage og partner..” hun smile lidt og gik roligt hen til det stor væsen og strøg ham over halsen, som jack sænke hovedet lidt og stirre intens på ezekiel.