What do we have here..?

[Deleted]

"Ezekiel kan ikke lide hemmeligheder.. nej, nej, åh nej.. de lukker en inde, gør de! Et spind af løgne og hemmeligheder.. farligt.." kommenterede Ezekiel med en direkte stemme, som han endnu en gang vendte blikket mod hendes skikkelse igen. Sød som hun var, ville han jo ikke have, at hun skulle have det hårdt.. Hun var jo rigtig sød, og derfor ville han jo heller ikke have, at hun skulle have det på den måde. "Ezekiel kan hjælpe med tanker.." kommenterede han med en sigende stemme, som han igen vendte blikket mod hende igen.

De strøg, som hun gjorde over hans kind, tinding og videre over hans hår, var slet ikke noget som Ezekiel var vant til. Det var dog en ting, som han virkelig godt kunne lide. Han trak vejret dybt, inden han fulgtes med hende væk derfra i stedet for. "Alt.. Jeg kan høre det hele," kommenterede han med en dæmpet stemme. Det var da frustrerende fra tid til anden!
Maven rumlede virkelig. Det var efterhånden ved at være lang tid siden, at han havde spist noget sidst. Han glemte vel lidt de typiske tegn på sult? Han vendte blikket mod hende igen. "Frugt.. Ezekiel kan rigtig godt lide frugt," sagde han denne gang med et stille smil på læben. Han var jo allerede nu, faldet temmelig godt til ro igen.

[Seria]

Seria så på Ezekiel som han snakke, ”det sandt hemmeligheder og løgne kan vær farlig.. men min burt ikke just få nogle af os fanget..” hun så på ham, og smile svagt. Han gik da virkelig op i det med hendes hemmelighed, eller var det en hemmelighed? Jo det var det jo når hun ikke sag den. Hun så på ham som han sag han kunne hjælpe hende med tanker, hun så på ham først en smule overrasket. Hun så på ham, hun vist ikke hvad der ville ske vis hun lod ham kigge ind i hendes hoved ”tja.. ville vær rart vis du kunne stoppe de tanker.. jeg tror jeg ved og blive små skør af dem.. men tror ikke du har lyst til og vide de tanker.. ” hun så på ham og smile skævt, for så han tankerne ville han også se hendes minder for det var dem der drev hendes tanker.

Hun hade strøg ham ganske blidt, i håb om han ville falde til ro. Og det så ud til og virke, hun så på ham ”det ved jeg Ezekiel, vi skynder os og få det vi skal så går vi tilbage til muren okay” sag hun ganske stille til ham med en mild stemme mens hun gik vider til hun var stoppe ved boden, hun så på ham som han sag frugt ”så lad os finde det.. vis jeg husker rigtig..” hun begyndt og gå igen, dog en smule tilbage af vejen de vare gået. Hun stoppe få meter tilbage, og så på en lille bod med frugt. Jo den var der stadig, den her bod huske hun, den hade hende og hendes bror og mor komme ved.. eller en der minde for det line ikke den samme person som var bag boden, ” Ezekiel noget af det her frugt du vil have?” hun så på ham, og smile lidt inden hun selv gik tætter på og kigge på det fin frugt, det duft nu skønt syntes hun.

[Deleted]

Hemmeligheder, var hvad der for frygtelig mange år siden, havde kostet Ezekiel hans frihed, over frygtelig mange år. Han var jo som han var, af en grund trods alt. "Hemmeligheder, er farlige.. åh virkelig farlige.. Spind af historier.. alle de historier.." Han rystede let på hovedet, som han igen vendte blikket mod hende. Tanker var jo trods alt hans speciale, så hvis det var, kunne han jo snildt hjælpe hende med det, hvis det skulle være det. Hovedet lod han undrende søge på sned, som han denne gang lod armene søge på kors foran ham. "Ezekiel vil gerne hjælpe.. Han kan nemlig godt forstå tanker.. og ved hvordan de skal stoppes.. åh ja, han gør," sagde han efterfulgt af et nik.

Som hun strøg ham over hans ansigt, faldt han faktisk mere til ro, end hvad han nok lige havde troet, at han ville gøre i den anden ende. Han sukkede let, hvor han kort lod øjnene glide i. Han nød det.. Hun virkede heller ikke til at være skræmt af ham. Han nikkede, inden han igen fulgte med. Ikke fordi, at han havde så meget valg. Boden med frugt, fandt de dog forholdsvis hurtigt, hvilket var noget, som i særdeleshed, måtte falde i hans gode smag. "Ezekiel spiser det hele.. ja, han gør.. Frugt kan han godt lide.." Han lagde hænderne mod sin mave, som han strøg ganske let over. Han var faktisk ved at være temmelig sulten!

[Seria]

Seira så på ham som Ezekiel snakke og nikke roligt, ”jeg giver dig ret.. hemmeligheder kan være meget farlige og yderst ubehalig” hun så på ham, mens hun bare roligt gik sammen med ham. At Ezekiel meget gerne ville hjælpe hende var nu sødt af ham, hun smile lidt og så på ham. ”okay Ezekiel du må gerne hjælpe mig vis du så gerne vil, men lad os vente til vi har fået det vi skal have og komme ud af byen igen okay” hun smile svagt, hun more sig lidt over han hade lagt armen over kors og komme med det nik, hun vist ikke hvorfor men det så altså sjovt ud i hendes øjne men hun valgt ikke og sige noget eller grine hun smile bare mens hun gik videre.

Hun hade ikke videre tænke over hun hade strøg ham over ansigt det var bare noget hun hade gjort, hun så på ham og var bare glad for at se han faldt til ro, så kigge folk en smule minder og så ville de heller ikke skabe så meget ballade. Hun så på boden og smile ved Ezekiel ord ”så må vi heller få en god potion med” hun smile og valgt lidt forskellig frugt, som damen i boden putte i en kurv til dem. Seira fiske sin læder pose med pengne i frem, som sad på hendes inderlår under kjolen, og betalt damen og gav Ezekiel kurven med alt frugten ”spis op” hun smile, og fik bundet posen med de resterne mønter i tilbage på låret under kjolen inden hun rette sig op. ”lad os finde lidt klæder til dig så og så kan vi forlade byen igen.. jeg skal mødes med min ven ved muren snart” hun så roligt op mod himlen, Jack ville snart lade sig lande hvor hende og Ezekiel var komme fra og vente på hende der.

[Deleted]

Ezekiel havde aldrig nogensinde været fan af hemmeligheder, og det ville han nok aldrig nogensinde blive. Hans blik søgte hendes skikkelse igen. "Ubehagelige? Åh nej, åh nej.. farlige, er de! låser en fast gør de.." Ved tanken, måtte han gnide sine håndled, som var præget og påvirket af mærkerne af de usynlige lænker, som havde holdt ham fastlåst i en klippehule i frygtelig mange år. Det var i hvert fald ikke småting, kunne man sige. Det var ikke just en tanke, som faldt i hans gode jord på noget tidspunkt.
Dertil måtte Ezekiel nikke. Han var god til det med tanker. Han var god til at rydde op i dem, og særligt fordi, at de havde været så stor og tydelig en del af ham, i så mange år, at det i hvert fald godt kunne mærkes. "Ezekiel synes det er en god idé," sagde han med en rolig stemme. Han var efterhånden faldet godt til ro.

Seria, var en kvinde, med en personlighed, som Ezekiel rigtig godt kunne lide. Derfor følte han sig også tryg og komfortabel omkring hende, så det alene, var heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han lod hende derfor betale for frugten.. selv ville han have fået den, uden at skulle betale en krone. Det havde sine fordele at være mentaldæmon, og særligt, når man ikke havde andre muligheder. Kurven tog han imod. "Du skal også have.." Han rakte hende stædigt kurven tilbage igen.
At hun skulle mødes med en ven ved muren, vidste Ezekiel dog ikke, hvordan han skulle tage. Ville hun efterlade ham? Ligesom alle andre gjorde? Langsomt sænkede han blikket. Tænksomt. "Du vil forlade Ezekiel?" spurgte han direkte. Det ønskede han jo ikke just.

[Seria]

Seira så på ham som han snakke, ”igen har du ret.. du ved det nok beder inde jeg nogle sinde vil når det kommer til hemmeligheder.. ” hun smile skævt, han forstod jo hvad konsekvenser hemmeligheder kunne have beder inde nogle hun kend til. Hun så på ham som han gned sin håndled, hun kunne virkelig ikke fatte folk hade være så slemme ved ham, men igen folk kunne være svin temmelig tit det kendt hun alt for godt til. Hun så på ham som han sag det var en god ide og smile lidt, ”jamen så det jo det vi gør” hun smile blidt og forsatte roligt deres gang.

Seira så på ham, Ezekiel var virkelig en særlig mand. Han var en sær snegl men hun kendt jo grund til det, men han hade være venlig over for hende, tilbudt sin hjæpe til hendes tanker, og han hade lytte når hun snakke. Hun følt sig tryg ved ham, hvilke var en sjælden ting for hende for hun stole normalt på ingen mand overhovedet, men Ezekiel var bare så anderledes at hun ikke kunne lade vær med og føle sig godt tilpas når de var sammen, og det var en rart ting. En ting som hun ikke ønske og slippe igen, hun så på ham som han stædig hav hende kurven igen, hun lo svagt ”okay.. okay skal nok.. din lille stædig trold” hun smile blidt til ham, hvor var han kær når han insistere på den måde.
Hun så på ham som han nu sænke blikke, forlade ham? Hvorfor pokker troede han det? var det fordi hun sag hun skulle mødes med en ven? ”åh Ezekiel.. jeg kunne da ikke drømme om og forlade dig” sag hun ganske roligt og holdt kurven i den ene hånd og den anden på hans kind, ”jeg vil faktisk heller.. vis du ville tage med mig tilbage? Til fyrstinde corinas borg hvor jeg bor ind til mit hus er færdig.. vis du vil.. jeg vil gerne forsætte med og lære dig og kende Ezekiel” og det var en ren sandhed, Ezekiel var nok den første rigtig person som hun så som en ven, ud over jack men han var jo hendes drage, hendes partner det var ikke det samme som menneskelig kontakt, hun så blidt på ham som hun strøg ham over kinden. Hun håbe virkelig han ville tage med hende, for hun ville virkelig gerne snakke mere med ham, lære ham beder og kende og hjælpe ham med og lære denne verden og kende så godt hun nu kunne.

[Deleted]

Den mørke bagside af hemmeligheder, var Ezekiel kendt med, og den havde han mærket ind på sin krop igennem så frygtelig mange år, at det vel heller ikke var underligt, at han handlede som han gjorde? Han ønskede jo ikke den skæbne for nogen. Den havde været helt igennem forfærdelig. "Ezekiel ønsker ikke den skæbne for nogen.. Slet ikke.. Åh nej.. Slet ikke.." Let rystede han på hovedet, som han igen så mod hende. Så sød som hun jo i forvejen var overfor ham, så ville han jo heller ikke have, at det var noget, der skulle ske med hende. Slet ikke! Ikke når hun var sådan overfor ham.

Det var jo ikke meningen, at Ezekiel skulle spise det hele. Han ville dele det med hende, nu hvor hun var så sød at betale det for ham. Han var jo i forvejen slet ikke vant til at blive mødt, af noget, som måtte minde om en venlighed, som denne, og det var noget, som han uden tvivl rigtig godt kunne lide. "Ezekiel er ikke en trold... han er en mental dæmon, nymfe og formskifter," fortalte han dog direkte. Et kort smil passerede hans læber, som hun tog kurven. Selv tog han et æble, som han mere end glædeligt, begyndte at guffe i sig.
Ezekiel ønskede bestemt ikke, at hun skulle forlade ham nogen steder, men selv han vidste, at så mange andre, kunne have andre steder, som de også ville være i stedet for, og det havde han skam også forståelsen for. Han var bare ikke klar til at give slip. At hun derimod strøg hånden over hans kind, og forsikrede ham om, at hun ikke ville forlade ham.. men derimod tage ham med sig..? Det forundrede ham! "Du vil have Ezekiel med?" endte han denne gang forundret. Han vidste ikke hvorhen eller noget som helst.

[Seria]

Seira så på ham som han igen snakke, ” det kan jeg godt forstå Ezekiel det ikke en god skæbne for nogle.. jeg ked af du måtte opleve sådan noget helt ind til nu” hun så på ham, hun hade virkelig ondt af ham. Folk hade virkelig være ond ved ham, nok der for hun var så ekster sød ved ham eller var det mund af en anden grund? Hun var ikke sikker, men hun var sikker på en ting det var og være der for Ezekiel og nyde hans selvskab så meget hun kunne, for han var nu en rar mand og være i nærheden af.

Hun så på ham som han snakke til hende og måtte le lidt der, ”det bare noget man siger Ezekiel, lidt som et kæle navn man giver børn kan man også brug det til voksen” hun smile blidt og så på ham, ”det er ren og skær en tale måde din trold” hun lo blidt, og så på ham som han tog et æble og begyndt og spise det. hun smile og trak hånden til sig tog selv et æble og tog en bid af, hun kunne bedste lig æbler af alt frugt hun kendt til var et æble bedst. Hun nikke til det Ezekiel spurt om, ”vis du vil.. jeg.. kan godt lig og være sammen med dig Ezekiel.. og jeg vil gerne se du får det godt” hun så på ham og smile blidt, hun ville jo gerne have sin ny ven så tæt på sig så muligt og sikker sig han fik mad og tøj på kroppen, ”fyrstindens borg ligger i peula.. som ligger i det gamle Imandra i dvasias.. jeg sikker på du nok kan få lov og lån et værelse der til hustet der bleven lovet til mig er klar.. ellers må du bare lån mit værelse.. der mad du kan få og tøj og bad.. og så du i sikkerhed.. og vi kan snakke sammen så meget du gider” hun så på ham, og håbe virkelig han ville tage med hende, for hun ville nødig risiker at miste hendes første og eneste ven uden for jack, og hvad ville være nemmer inde og tage ham med og have ham til og bo under samme tag som hende? Han kunne jo altid rejse vis han ikke gad det mere når en gang han hade fået friske sig op og samle krafter. ”vil du ikke nok?” kom det lidt mere bedene fra hende, mens hun så på ham, hendes ansigt var rolig men man kunne se hendes øjne bestemt gav udtryk for håb om et ja fra ham.

[Deleted]

Der var i forvejen rigtig mange, som ikke havde været sød ved ham, og derfor reagerede han nu, som det han gjorde. Han ville jo ikke just stå i den samme situation igen, hvis han kunne slippe for det i hvert fald. "Folk er ikke søde ved hinanden, og det vil de aldrig være.. Egoistiske er folk.." Han vendte blikket ned mod sine hænder igen, som han gik ved siden af hende.

At hun ønskede, at han skulle tage med hende, glædede ham, og forundrede ham et sted, for det var ikke noget, som skete normalt. Flest ville bare søge væk fra ham, så hurtigt, at de ville få muligheden for at gøre det, og det var heller ikke den situation, som han ønskede at stå i. Hvad nu hvis hun tog fusen på ham? vis denne Corinna ikke kunne lide ham? "Talemåde... Sjovt.. Jeg forstår ikke." Det kunne godt være, at han var en ekstrem gammel, og ellers meget intelligent mand, men dette var nyt for ham. Der var mange ting, som han slet ikke vidste.
At hun så brændende ønskede ham med, varmede naturligvis Ezekiels hjerte, for det var han slet ikke vant til. Om det var en god ide, vidste han jo ikke, for han kendte jo ikke nogen, og det var nok det, som gjorde ham mest. Han så mod hende, inden han forvirret så sig om. Han vidste jo ikke hvad noget var! Og ville hun virkelig gerne have ham med? "Ezekiel ved ikke om det er nogen god idé.. Åh nej.. Han kender ikke denne fyrstinde... Peula.. Imandra.. nej.. nej.." Han rystede let på hovedet. Han var forvirret.

[Seria]

Seira så på ham som han snakke til hende, ”jeg er enig med dig.. og dog.. så er jeg jo sød ved dig.. men er jeg så stadig lig som alle de andre folk? ” hun så på ham, hun gad godt vide hvad hen enlig ment om hende, ud over at hun var sød ved ham, hun kunne selv være egoistisk men det var ikke tit da hun ikke var vand til og kræve noget til sig selv da hun slet ikke kunne finde ud af den slags i nu. ”jeg syntes i vært fald ikke du virker som en egoistisk person” hun så på ham og smile lidt.

Hun så på ham, hun ville jo virkelig gerne have ham med tilbage. Så kunne de forsat ses og han kunne få det han hade brug for, at hendes talemåde forvirre ham var lidt sødt men han skulle nok få dem lært, ”bare roligt du skal nok få det lært” hun smile og så på ham. Hun lytte til ham som han snakke, hun følt skuffelsen ryg stig i hende. Men igen han kendt til intet og forstod godt han var forsigtig. ”fyrstinden er en fornuftig kvinde.. hun hjalp mig ud af slaveri.. jeg lover der ikke sker dig noget mens du er der.. og så snart jeg flytter må du gerne komme med vis du vil..” hun så på ham, mens hun holdt fast om kurven og æble i hendes hånd. Hun spiste lidt af æblet mens hun begyndt og gå, de skulle have fundet tøj til ham så kunne han også lig tykke lig på det om han ville med hende tilbage til corinas borg ellers ville deres veje skilles enten sener eller først ved morgen stund alt efter om jack ville flyve i dag eller den næste.

[Deleted]

Seria var ikke som alle andre, og det stod han glædeligt fast ved! Hun var anderledes.. sød ved ham, men også åben og venlig, hvilket Ezekiel virkelig godt kunne lide. Han rystede på hovedet. "Ikke som alle andre. Åh nej, nej, nej.. Slet ikke som alle andre," afviste han dog. Alle kunne være egoistiske, hvis det var det, som de ville, men det var slet ikke den fornemmelse, som han havde af det her. Særligt han, kunne være egoistisk, selvom han dog havde sine grunde. "Ezekiel forsøger at være en god mand.." afsluttede han dog. Han ville jo gerne.. Hvorfor skulle han da ellers fortsætte, som han gjorde lige nu?

Alle de ting, som var typisk denne verden, var nye og fremmede for Ezekiel.. Og særligt talemåder, varfremmede for ham. Han rystede kort på hovedet. Han skulle nok lære at forstå dem på et tidspunkt. Lige nu følte han sig bare så anderledes, og særligt sådan at folk altid kiggede efter ham, når han kom. "Ezekiel forsøger," endte han. Han ville jo virkelig gerne.
Hvad der kom mest bag på ham, var det faktum, at hun så brændende gerne ville have ham med sig. Han forstod jo slet ikke hvorfor! Eller hvem denne Corina var, for den sags skyld. Han trak vejret dybt, som han igen vendte blikket mod hende. Påpasselig som han var, hvilket der i forvejen var mange gode grunde til. Rigtig mange endda. "Du vil virkelig gerne have Ezekiel med..?" spurgte han. Han følte sig jo nærmest ønsket, hvilket han bestemt ikke var vant til.

[Seria]

Seira så på ham som han snakke, og smile bare som han sag hun ikke var som andre. Han var nu sød, hun smile bare og så på ham ”du er en god mand Ezekiel” sag hun roligt og så på ham, mens de gik for hun hade jo ikke set nogle dårlig sider ved ham, så han kunne da kun vær en god mand ikke? Nok den eneste af sin slags for hun kendt ingen andre ind mister j og han virke også som en okay mand, men hun kunne beder lig Ezekiel.

Hun så på ham som det virke til at ezekiel ville med hende, hvilke gjord hende ked af det for det betød de skulle skilles og hun hade det faktisk rigtig godt sammen med ham lig nu, hun så på ham som han snakke ”og du klar det flot” sag hun roligt og spise af sit æble mens hun så på ham, hun lod ikke folks blikke påvirke hende men hun kunne jo heller ikke høre deres tanker som han kunne, hun så på ham som han spurt om hun virkelig ville have ham med. Hun nikke bestemt ”jeg vil meget gerne have dig med Ezekiel” sag hun roligt og smile blidt til ham inden hun bed af sit æble igen, hun håbe virkelig han ville overveje det. ”du kan tænke over det.. jeg tager ikke hjem før i morgen.. det for farligt og rejse om natten” hun så på ham, og smile svagt. Jack ville ikke kunne se i mørket så det ville vær dumt og forsøg og flyve nogle steder i dag da det nærme sig aften og det tog jo lidt tid og flyve tilbage til corinas borg.

[Deleted]

At blive kategoriseret som en god mand, var Ezkiel slet ikke vant til. Dog måtte han jo erkende, at det føles rigtig godt at blive kaldt for det, og det var derimod også det, som han rigtig godt kunne lide, så alene det, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. "Ezekiel synes du er god varm kvinde.. lige her.." Han lagde sin egen hånd mod sit bryst. Fra hans synspunkt, var det uden tvivl et kæmpe kompliment at modtage.

Selv var Ezekiel ikke meget for at lade hende tage afsted, som han heller ikke rigtigt kunne finde ud af, om det var klogt af ham, at søge efter hende. Igen, havde han jo ingen anelse om, hvad han skulle forvente sig, og særligt, som det stod i øjeblikket. Langsomt vendte han sig mod hende igen. At hun så ville give ham til i morgen, at finde ud af det, glædede ham dog. Så vidste han da, at han kunne undgå de forhastede beslutninger, for dem ønskede han på ingen måde. Overhovedet ikke faktisk.
"Ezekiel vil tænke på det.." lovede han. Nu havde han endelig fundet en, som ikke afviste ham, og rent faktisk ønskede hans tilstedeværelse. Dumt var det da uden tvivl, hvis han valgte at vende ryggen til det.

[Seria]

Seria så roligt på ham mens hun gik med ham, hun syntes han var en god mand for hun hade ikke set andet så hvordan skulle hun vide beder? Hun så roligt på ham som han sag hun var en god og varm kvinde, og så lag hånden mod hans bryst. Hun smile varmt til ham, ”det var sødt sagt Ezekiel ” kom det fra hende i en mild tone som hun så roligt på ham, så fin en kompliment hade hun aldrig prøve og få før så det her var en lidt stor ting. Hun så roligt på ham, ”du også en varm mand lige her” hun lag selv en pege finger mod hendes bryst og smile blidt til ham, for det var hvad hun hade set ind til videre så hun troede holdent på han var en god mand.

Hun så på ham, hun ville virkelig gerne have ham med. Men hun ville ikke tvinge ham til det, vis han ikke følt sig tryg ved det eller hade lyst til og gå med hende. Hun så på ham som han sag han ville tænke på det, ”okay” hun smile blidt og spist roligt sit æble færdig og lage æble skrovet ned i kurven kærnerne kunne jo bruges til og plante træer med, hun så på ham og smile og gik ellers lidt rundt de mangle jo tøj til ham og hun vente bare på han sag han hade fundet noget han kunne bruge, og en sælger han stole noget beder på ind den første.

[Deleted]

Seria var en kvinde, som faldt i utrolig god jord ved Ezekiel, og særligt fordi at hun gav ham tid, samt svarede på de spørgsmål han havde, når han stillede dem. På sin egen særlige måde om ikke andet, for man kunne jo ikke just sige, at det var noget, som gik helt efter bogen, ment i den forstand. Hans blik søgte hendes skikkelse, som de atter fortsatte. Var han en god og varm mand? Det var ikke noget, som han havde hørt i rigtig mange år i hvert fald. "Du gør Ezekiel glad," fortalte han sandfærdigt, som han igen sendte hende et svagt smil. Det var fra hans side, et kæmpe kompliment.

Skulle Ezekiel være helt ærlig, ønskede han ikke, at lade Seria tage nogen steder hen, men han kunne jo heller ikke holde på hende, hvilket han rent faktisk var klar over. Det hele handlede vel bare om at tage tingene, som de nu måtte komme? Hvad end, om det var noget, som man nu ville det, eller ikke.
Ezekiel lod blikket glide tænksomt ned i jorden. Dette var ikke just noget, som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, men det handlede jo udelukkende om at prøve. Man kunne jo ikke just sige, at han havde meget andet valg. "Ezekiel vil ikke have, at du går nogen steder.. Åh nej.." Han rystede på hovedet. Tanken gjorde ham faktisk trist, da hun jo havde været blandt dem, der havde accepteret ham.