What do we have here..?

[Seria]

Seira så på ham som han snakke igen om denne mand han håbe var væk, ”jeg ved det ikke Ezekiel, jeg kan spøger fyrstinde corian om hun ved noget så du kan være sikker” hun så på ham, hun kunne godt forstå han håbe men hun hade en følelse af hans håb ville blive skudt ned.
Hun holdt roligt om hans hånd mens de bare gik stille og roligt, at hun ikke kunne hjælpe ham med noget lød virkelig sært, der måtte da være noget ”er du sikker?” hun så på ham mens de gik, og kigge kun ind i mellem væk for at sikker sig de gik den rigtig vej. Ikke og kunne hjælpe ham med noget, lød bare forkert der måtte da være noget hun kunne gør for ham vis det var, han virke som en der kunne brug en del hjælp.

At han kunne hør dem alle, og der efter forklar hvad han var så gav det hele mening. ”åh.. kan du ikke.. øh.. lukke det ude? Eller fokuser kun på en person?” hun kendt ikke meget til mental dæmoner, så hvad de kunne eller ikke kunne ja der var hun lidt på bar bund, hun så på ham. At han var nymfe fik hende til og se en smule nysgerrig på ham ”troede ikke mænd kunne være nymfer? Hvad er forskelle på en nymfe kvinde og nymfe mand?” hun så på ham, hans race blanding gjord hende intet hun var jo selv en blanding som han bare dog kun 2 racer i steden for tre, ”og hvad kan du skift form til? Vis jeg må vide det” hun så på ham og smile bare blidt, han var da en spændene mand, og en sær mand men måske var det der for hun var så flink ved ham? Han var ikke som andre mænd, han opført sig langt fra som de svin og måden han snakke på var sjov og sær men igen så længe fængslet ville hun sikkert også være bleven sådan.

[Deleted]

Hvem var Corina? Ezekiel vidste slet ikke hvem det var. Faktisk vidste han ikke særlig meget om nogen som helst, og det var også det, som gjorde ham endnu mere forvirret, for han anede virkelig ikke noget som helst, om denne verden, som han nu også var blevet en del af. "Hvem er Corina?" spurgte han med en direkte stemme. Han vendte blikket mod hende. Om hun kunne hjælpe ham, vidste han ikke.. Ikke hvis hun ikke selv vidste meget om det samfund, som de nu alle sammen, var blevet en del af, og det var jo også det, som kunne mærkes, så alene det, var heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. "Kan du fortælle Ezekiel noget om denne verden..?" spurgte han denne gang med en håbefuld stemme.

Efter så mange år i fangenskab, så var det svært for Ezekiel at lukke noget som helst ude. Han havde jo hun haft sig selv som selskab i alle de år, hvilket uden tvivl godt kunne mærkes nu. Han rystede kort på hovedet. "Svært er det.. Efter alle de år," forklarede han. Hans evner havde han jo ikke brugt i det, som var en mindre evighed, hvilket naturligvis godt kunne mærkes. Han var en nymfe.. Han var kommet til i en tid, hvor han havde været heldig og reddet af de mange andre evner, som han havde. Heldigvis. "Nymfemænd har en styrke som intet andet.. åh ja.. derfor bliver de slået ihjel.." Han vendte blikket ned af sig. Han vidst jo godt, at han i princippet skulle være død i dag. Han vendte blikket mod hende igen. "Hvad jeg vil! Alt.. åh ja alt.. alt sammen.." Han smilede næsten skummelt. Det var nu heller ikke evner, som han havde brugt i evigheder.

[Seria]

Seria så roligt på ham mens de gik, da han spurt hvem corina var minde det hende bare om hen jo ikke kendt til den verden de var i. ”corina er leder af dødsenglene ” svar hun roligt og så på ham, ”hun må vide noget.. ellers gør Mister J nok.. han er drage rytternes leder” forklar hun roligt og smile en smule til ham. Hun så på ham som de ellers gik og nærme sig byen, da han spurt om hun kunne fortælle lidt om verden omkring dem tænkt hun sig om ”tja.. jeg kan nok sig lidt om hvad jeg har hørt.. men selv jeg kunne godt brug nogle fortalt mig hvad der forgår i denne verden” hun smile et lille usikker smile, før hun åbne munden igen ”der er bleven fundet en ny ø.. langt ud på havet.. har hørt der skulle være meget varmt der.. og deres bygninger er meget anderledes ind vores” hun så på ham, ”og så hør jeg ryger om konge parret i procias vis er gået fra hianden.. så har der være krig men det var under min tid som slave.. så kan ikke sig meget der.. beklager” hun så på ham.

Hun så på ham som det var svært, det kunne hun forstille sig det var ”det okay.. du får sikkert hurtig styr på det.. ” hun smile et lille opmunderne smile. Mens hun gik vider og lytte til det han sag, var nymfe mænd virkelig så stærke at de måtte dræbes! Det var jo grusomt! ”det da grusomt.. bare fordi i har styrke.. jeg glad for du ikke blev dræbt.. ellers hade jeg ikke kunne snakke med dig nu” hun smile blidt og så på ham som han pluslig smile lumsk, hvilke gjord hende utryg og det kunne mærkes ved hun klemt til om hans hånd. ”så du kan ænder udsende helt? Virkelig til alt? Også dyr? ” hun var dog nysgerrig, for hun ville godt vide det bare så hun kunne lære noget mere.

[Deleted]

Corina var leder af Dødsenglene.. og en Mister J, var leder af dragerytterne. Det var jo en helt anden verden, end hvad man kunne sige, at de var vant til, hvilket naturligvis også godt kunne mærkes. Han blinkede lettere forvirrende med øjnene. "Verdenen er i sandhed blevet anderledes, siden min tid," sagde han med en dæmpet stemme, som han kort så sig om. Var dragerytterne, virkelig blevet så integreret en race, at de rent faktisk havde fået deres egen leder?
At hun indvilget i at fortælle ham, om de ting, som var sket rundt omkring i denne verden, var naturligvis en tanke, som glædede ham. Selvom det endnu var frygtelig mange ting, som han tilsyneladende skulle til at finde ud af, var dette ikke noget, som gjorde det meget bedre for ham af den grund. Han rynkede let på næsen, hvorefter han kort rystede på hovedet. En ny ø? Var det Tayevania hun snakket om? Han var kendt med den.. Havde den været glemt? Han undlod dog at kommentere det. "Det er virkelig ikke, som det var i Ezekiels tid.. åh nej, da da.. aldrig.. slet ikke.."

Langsomt tog han hånden til sig. Han vidste, at han var heldig, i det hele taget at være i live, og særligt med det liv, som han havde haft, samt den race, som han nu var en del af. Man kunne jo ikke just sige, at det var småting. "Er du glad for at snakke med Ezkiel...?" spurgte han pludseligt denne gang. Han sendte hende et forsigtigt smil. Han forsøgte at gøre, som hun gjorde.. Hvis det var sådan man opførte sig, så skulle han jo trods alt også tage ved lære, ikke sandt? Han nikkede. "Lige hvad jeg vil.. alt hvad jeg vil.. når jeg vil," fortalte han. Det var dog bare yderst sjældent han gjorde det.

[Seria]

Seira så på ham som han snakke, ”kan jeg forstille mig.. hvordan var det i din tid Ezikel?” spurt hun. Hun var enlig nysgerrig omkring hans tid, hvad var det for en tid? Hvordan var folk? Var tingen være eller beder den gang? Hun så roligt på ham som han igen snakke, hun smile opmunderne til ham ”du skal nok lære denne verden og kende Ezekiel.. du skal bare brug lidt tid.. og måske nogle bøger med historie ” hun smile skævt og kom med et svagt fnis, hun grine sjælden hun var enlig ikke sikker på hun kunne grine mere. Hun trak vejre dybt og kigge lidt mod himlen mens de snart ville være ved byen, jack var stadig der oppe gemt i skyerne det var fint hun skulle jo holde lave profil det hade mister j selv sagt.

Seira mærke Ezkiel tog hånden til sig og roligt lod hun sin dumpe, ned af hendes side igen og hun gik bare med slap arme og så roligt lig ud til han snakke igen, ”mhm jeg kan godt lig og snakke med dig Ezkiel.. du ikke som andre.. og jeg føler mig godt tilpas når vi snakker” hun så roligt på ham, med de rolig milde brun øjne. Han var virkelig en spøjs fyr ”og kan du lig og snakke med mig?” hun så på ham, hun ville høre hans svar på det samme spørgsmål, det syntes hun kun var fair. Som han bekræft han kunne blive til det han ville, var virkelig imponere ”wow.. gid jeg kunne skift til det jeg ville..” hun sukke, hun var dog bare nød til og lege med den krop hun hade, og sit hæslig udsende. Seira kunne ikke fordrage sit udsende, det udsende hade vær skyld i alle de misbrug og krænkelser der var sket hende, hun ville ønske hun kunne ænder det.. blive grim og se på! Hun trak vejre dybt for at bevare roen og finde styrken til og skubbe minder og uhyggelig lyde og tanker ud af hovedet og bare fokuser på hvad der sket omkring hende.

[Deleted]

Hvordan det havde været i hans tid? Tanken måtte få Ezekiel til at tænke tilbage. Det var en helt anden verden, end denne her.. Det var en grusom, og mere voldsom verden, og det var vel også derfor, at folk handlede og reagerede på den måde, som de nu gjorde? "Alle hjalp hinanden.. Åh ja de gjorde så. Ingen var sure på hinanden, folk tiltalte hinanden med en respekt så stor.. bukkede for hinanden.. nejede og løftede deres hat," fortalte han. Dem som havde en hat i hvert fald. "Dengang kendte rigtig mange hinanden, og der var ingen leder," tilføjede han. Det var jo en kæmpe omvæltning i forhold til hvordan det var nu. Det var virkelig underligt!

Det glædede uden tvivl at hun godt kunne lide at snakke med ham, for det var ikke det, som han primært hørte. Han vendte blikket i retningen af hendes skikkelse igen. "Jeg kan lide det.. Du dømmer ikke mig.. Du dømmer ikke Ezekiel," sagde han med en glad stemme. Det gjorde ham oprigtigt glad, at vide, at det var noget, som rent faktisk måtte falde i hans glæde og interesse.
Han trak hånden til sig. Hans var så skællet i forhold til hendes, og naturligvis påvirkede det ham. Han var nemlig ikke den mand, som han engang havde været.
Han kunne skifte til det, som han ville, men det var bare.. stort set aldrig, at han gjorde det. "Hvorfor ønsker du at gemme dig bag skikkelsen til noget andet?" spurgte han forundret. End ikke igennem hans liv, var det en beslutning, som han havde taget, hvilket da uden tvivl godt kunne mærkes. Måske at det ville have forhindret den skæbne, som han var blevet mødt af, som han nu var. Men hvad.. Han var jo trosd alt fri nu.

[Seria]

Seira så på ham, og lytte interesseret i det han sag. Den verden der hade vær lød godt nok lidt beder inde den nuværne, ”wow… der ikke mange der gør den slags mere.. tror heller ikke alle kender alle mere.. og ingen leder.. hvem holdt så styr på vær race? Hvordan kunne de holde sammen uden en leder?” hun så på ham, det var virkelig underligt. Hun kunne slet ikke forstille sig en verden uden en leder, hvem skulle hun så følge? Hvem skulle sikker sig at de var okay? Eller søger for de holdt sammen? Jo de royale men dem så seira ikke rigtig som en der var vær og følge for hun hade aldrig mødet de kongelig eller set dem blandt de normale væsner der nu var, så hun holdt sig til og følge mister j.

Seira så på ham og smile bare som han sag han godt kunne lig, og snakke med hende ”det jeg glad for og høre” kom det roligt fra hende dog med en lidt mere munter stemme. ”du har ikke vist nogle grund til jeg skulle dømme dig ezkiel.. du har være venlig og rolig.. så jeg har et indtryk af du en god nok mand, og sød” hun smile blidt og så mod byen.
Hun ville ønske hun kunne skifte form, tanken frydet hende men blev afbrudt af hans snakke. ”det..” hun hade ikke lyst til og snakke om det, hun ville ikke lukke de minder ud de skulle forblive gemt væk så langt bagerst i hovedet hun kunne. ”ikke for noget Ezekiel.. tænke det bare kunne vær sjovt og prøve” hun smile svagt og gik ellers ind i byen, lig nu var der enlig meget roligt. Hun så rundt ”kom.. der burt være en bod med mad lidt længer fremme her fra.. og så kan vi få lidt mad i dig og så må vi finde rent tøj.. og en balje vand så du kan vaske dig en smule” hun smile og gik stille og roligt ned af gaden, det var så sært og gå i sin føde by igen. hun forvente ikke nogle fra hendes barndom leve mere, eller nogle over hoved kendt til hende og hendes tvillingen bror, eller om deres mor stadig boede i byen, hun mærke svag barndoms minder presse på men igen forsøgt hun ikke og lade minder overtage hendes sind og bare holde fokus på det hun lave, men det var svært.

[Deleted]

En ting var helt sikkert: Den verden, som Ezekiel kendte, var bestemt ikke en verden, som var at finde nogen steder længere. "Det var en verden, hvor alle var ligestillede.. Kun en konge og en dronning," fortalte han. Alle agerede og levede deres liv, uden at skulle have en højtstående i ledelse for deres race eller noget som helst. Alle levede ganske vidst i deres klaner, hvor det var mest velset at være renracet.. mon ikke, at det også forholdt sig således i dag? "Der var ikke nogen leder.. Dengang var det ikke nødvendigt," fortalte han med en sandfærdig mine. Han vendte blikket i retningen af hendes skikkelse endnu en gang, og uden at smilet falmede fra hans læber. Han var glad.. Rigtig glad endda.

At det ikke var en grund til at dømme ham, var noget som gjorde Ezekiel glad. Det indtryk som hun havde af ham, var helt igennem fantastisk. Han var i forvejen vant til at være dømt. Hans blik søgte hendes skikkelse endnu en gang. Denne gang, var det ham, som blev nysgerrig. Der var noget.. Det var der jo nødt til at være. "Du skjuler noget.." bed han sig fast i.
Nu hvor de nåede byen, stoppede han op for et øjeblik. Okay, der var ikke så frygtelig mange mennesker, men nogen stemmer kunne han da stadig høre. Han rystede kort på hovedet, inden han søgte efter Seria. "Et bad... det har Ezekiel ikke haft længe.. Åh nej, slet ikke.." Han vendte blikket i retningen af hende igen. Han ville virkelig gerne se ordentlig og mere repræsentabel ud igen!

[Seria]

Seira så på ham som han snakke om den verden han nu var komme fra, hvilke var temmelig tydelig at det var længe før hendes tid. Hun så roligt på ham, ”ingen leder.. kun de royale.. jeg har næsten svært ved og forstille mig det.. jeg kender jo ikke til andet ind denne verden” hun så på ham, hun smile lidt. Hun kunne fornemme han var glad så det var jo kun godt, det var beder inde det skumle smile han hade give hende for kort tid siden det hade virkelig gjort hende utryg.

Der var ingen grund til og dømme ham i seiras hoved, hun kendt ham knap nok men af hvad han hade sagt og måden han var på gjord hun ikke så en grund til og stemple ham som farlig, eller ond. Og han hade ikke brug for en fremme dømt ham efter så mange år fanget, han fortjent vel og få en chance. Plus han var altså en sjov en måden han snakke på og blev glad over hun kunne lig og snakke med ham, enlig lidt kært og så underligt på samme tid. Hun så på ham som han snakke, ja hun skjult noget.. alle hendes minder fra slavetiden men mest de utallig misbrug af hendes krop, dem ville hun helst aldrig nogle sinde snakke om igen eller tænk på vis ellers hendes hoved ville stoppe med og sende hende billeder af det vær gang hun gjord det mindste! Hun smile svagt til ham ”måske.. men det ikke noget du skal bekymre dit hoved med Ezekiel.. du har vist nok og tænk på” hun smile lidt og forsatte vider, hun ville helst ikke snakke mere om det. hun gik roligt gennem gaden, tog sig ikke af folk kigge på dem, ”kan jeg godt se.. der for skal vi have fundet noget mad og så et sted du kan få et bad, og spise i fred.. og noget knap så slidt tøj.. ” hun smile og forsatte lidt til de kom til en lille gade bod med tøj, hun stoppe og kigge ”noget her du kan brug Ezekiel?” hun ville lade ham vælge for hun kendt jo ikke hans tøj smag, og så skulle han bære tøjet og ikke hende selv så han skulle vælge.

[Deleted]

Det var en helt anden verden, som man kunne sige, at Ezekiel kom fra. I den forbindelse, var det uden tvivl noget, som også gjorde sit for hans vedkommende. Han lod hovedet søge på sned. "Som jeg kun kender den, der for længst har forladt denne verden," fortalte han han med en ærlig stemme. Han kunne jo kun mindes hvordan det hele havde hønget sammen dengang, og hvordan det var i dag.. Det var virkelig underligt, og det var svært for ham, i det hele taget at falde ordetnlig til.

Hvad han kunne fornemme på denne kivnde, så var det at Seria holdt noget skjul for ham, og han kunne ikke rigtigt finde ud af det. I den forbindelse, var det vel bare på tide. Hun skjulte noget, og hvis der var noget, som han i forvejen, ikke var meget for, så var det hemmeligheder. Han kunne slet ikke klare hemmeligheder! "Hemmeligheder.. du holder hemmeligheder for Ezekiel.. åh nej, åh nej.." Hænderne hævede han og lagde dem mod hans tinding. Faktisk var det svært for ham, at forestille sig, at hun i det hele taget, ville holde de hemmeligheder for ham, da han bestemt ikke fandt det retfærdigt! På nogen måde faktisk!
Selv nu hvor de søgte igennem byen, var han derimod mere opmærksom på hende, end hvad han måtte være på alle andre. Boden som de stoppede op ved, fik ham til at vende blikket mod den. Han blinkede med øjnene. Sælgere stolede han ikke på. Slet ikke! "Ingenting.. åh nej, Ezekiel har ikke brug for noget. Væk herfra.. Ezekiel skal væk herfra.." Han trak sig en anelse fra boden, hvor manden stirrede forundret mod ham. Han virkede jo rablende vanvittig.

[Seria]

Seira så roligt på ham som han snakke, hun tænkt lidt over det. det måtte virkelig være svært for ham at skulle lære en ny verden og kende, men desværre kunne hun ikke just gør andet ind og prøve og hjælpe ham, ved at fortælle ting og ellers måske tage ham hen til nogle der kunne svar ham.

Hun så på ham som han snakke om hemmeligheder, hun så lidt undskylden på ham. ”beklager Ezekiel.. men jeg kan ikke fortælle om det lig nu.. sener okay? Jeg lover og sige det på et sener tidspunkt.. bare ikke lig nu.. det.. meget personlig ting” hun så væk fra ham, hun vist godt det ikke var helt i orden og holde hemmeligheder men samtidig vis hun at som mental dæmon kunne han altid bare, smutte ind i hendes hoved og selv find ud af hvad hun skjult. Men hun skulle brug tid.. tid til og skabe en inder mur som kunne holde minderne væk mens hun stadig kunne tale om hvad der var sket den gang, men ind til da måtte han vente med og høre hvad det var hun holdt skjult.
Hun så på Ezekiel som han nu pluslig bakke væk fra boden, hun var selv forvirret ”Ezekiel rolig nu.. hvad er der galt?” hun gik roligt hen til ham, og lag hånden på hans skulder. Hun så kort på manden i boden før hun så tilbage på Ezekiel, ”skal jeg bare vælg til dig og så vi går videre?” hun så på ham, for det kunne hun også bare gør vis han gerne ville væk fra manden, selv om seira syntes han virke harmløs som han stod der bag boden men igen seira kunne have overset noget, måske manden gemt på noget bag boden eller måske kunne Ezekiel se noget hun ikke kun, hun var ikke sikker men hvad en det var så var det noget som gjord at ezekiel ville væk det kunne hun se.

[Deleted]

Det var nemlig en helt ny verden, som Ezekiel skulle finde ud af, og det var vel heller ikke underligt, at det var svært for ham? Han ønskede jo oprigtigt at finde sin plads i det hele, og gerne uden, at han skulle ende med at blive fanget endnu en gang! Han ville ikke fanges og sættes i et fangehul igen, dersom han kunne blive fri.

Ezekiel reagerede voldsomt nu, udelukkende fordi, at det var hemmeligheder, der før havde fået ham sat i fangenskab. Han ønskede bestemt ikke, at det var noget, som skulle ske igen! Han vendte blikket direkte mod hendes skikkelse igen. Hun ville fortælle ham det senere? "Det var hvad Diamaqima fortalte mig.. Han fangede mig, gjorde han.. Fangede mig.." Han vendte blikket i den anden retning.
I forvejen, var Ezekiel ængstelig, ved at være i byen, så det var vel heller ikke underligt, at han reagerede lidt mere voldsomt, end hvad godt måtte være i den anden ende? Han tog sig til tindingerne, som hun lagde hånden mod hans skulder. Han mente bestemt ikke, at reagere så voldsomt, men det gjorde han nu alligevel. "Han er en snydepels... ham der.." Han pegede næsten anklagende mod manden bag boden, som straks så langt mere fornærmet ud. "Dårlig kvalitet.. Han tænker det," fortalte han videre. Manden i boden, begyndte at bande højlydt og kommenterede på den frækhed Ezekiel havde, ved bare at komme med den slags udtalelser.

[Seria]

Seira sukke som han snakke, han kunne bare ikke lade hende vente med og fortælle det kunne han. ”du bliver ikke fange igen Ezekiel.. så farlig er min hemmelighed just ikke.. og jeg har ikke tænkt mig og spær dig inde” hun så på ham men så han kigge ved, hun sukke på ny og lod emnet ligge det her gik ingen vejne så måtte det vel være sådan.

Hun så på ham som han reager så voldsomt, det var lig uhyggeligt men igen han hade jo være fanget længe. Hun så på ham som han snakke om manden, var en snydepels og lig frem pege på manden. Som med det samme begyndt og brokke sig temmelig højlydt, Seira så på manden og bevæge hånden som hun kast noget mod tøjet, en kraftig vind blæst tøjet op i mandens ansigt. ”vær stille tak, du skaber en rygtelig larm” sag hun rolig og så roligt på Ezekiel ”okay Ezekiel så går vi bare videre” hun lag hånden på hans anden skulder og vendt ham rundt og blidt ført ham væk, og gav ikke manden i boden mere opmærksomhed ”okay.. så kigger vi videre til vi finder en du føler dig mere tilpas ved okay” hun så roligt på ham, og smile en smule inden hun slap hans skylder og gik videre ned af gaden så de kunne se på flere tøj boder og forhåbentlig finde ham bare noget nyt og tage på.

[Deleted]

Det var slet ikke Ezekiels mening, at reagere så voldsomt, selvom det nu skete alligevel. Langsomt måtte han derfor vende blikket i hendes retning igen. Hendes hemmelighed, var måske ikke så farlig, at den ville få ham spærret inde igen, men var det underligt, at han gjorde sig tanken? Han kunne jo ikke ligefrem lide, at stå i en situation som denne! Langt fra!
"Seria er ikke ude på at snyde Ezekiel, som Diamaqima? Det kan han godt lide.. åh ja.." Selv forsøgte han da, at komme til ro igen. Det måtte vel også tælle for noget, gjorde det ikke?

Manden bag disken, begyndte at bande temmelig højlydt, frem til der fløj et stykke klæde op i hans ansigt, som han måtte bakse med at få af igen. I mellemtiden, havde han ladet Seria tage fat i ham, og ført ham i en anden retning. "Alle de tanker.. Ezekiel kan høre dem alle sammen.." Han hævede hånden let, kun for at slå den let mod sin tinding. Han var vant til fred og ro.. Det var der bestemt ikke i byerne!
Ezekiels mave, var begyndt at rumle, hvilket fik ham til at stoppe op temmelig hurtigt. Han så ned af sig, inden han lagde begge hænderne over maven. "Sulten.. Maven har brug for næring.. åh ja.." Han vendte sig mod Seria igen. Hun havde vel nogen gode forslag?

[Seria]

Seira så på ham som han snakke, til hende. ”nej jeg vil ikke snyde dig Ezekiel.. det du for sød til” hun smile lidt, og så på ham, det var lidt rart og se han prøve og slappe af igen og prøve og falde til ro. Men hun forstod ham godt, hun hade nok være på samme måde vis ikke værre vis hun hade været ham. ”jeg lover og sige det sener.. når vi ikke er i byen.. og jeg lig får styr på.. mit hoved” hun smile svagt og så frem ad igen.

Seira hade ikke give manden opmærksomhed, efter hun hade blæst klædet i hoved af ham. Hun så på Ezekiel som han snake om tankerne, og han slog håndene let mod hans tinding. Hun så på ham ”og slå sig selv hjælper heller ikke Ezekiel.. bare slap af.. det skal nok gå” hun så på ham, og lag hånden på hans hoved og forsigtig gav ham et par strøg over håret, før hun hørt hans mave rumle og hendes fuldt selv kort efter. ”så lad os køb lidt mad, vil du have noget brød? Eller frugt? Eller et større måltid?” hun så på ham, hade de være hos corina kunne hun hade tage ham til køkkenet og fundet noget til ham. Hun tænkt lidt, det var så længe siden hun vist der var en lille kro men der var nok mange mennesker, hun stoppe der for ved en bod der hade noget tørret kød. De kunne køb lidt af det og så finde noget brød til, ”noget her du kunne tænke dig og spise?” hun så på ham.