We are home!

[Denjarna Dark Dynithril]

Ej ønskede Denjarna, at han skulle lyste andre kvinder end hende. Hvilken kvinde sad også inde med det ønske? Særligt som hun var i tvivl om der var noget eller ej. Hvad hun skulle håbe på, hvad det angik, vidste hun end ikke. På den ene side havde hun det jo rigtig godt omkring ham.. men på den anden side frygtede hun, hvad det kunne bringe, hvis hun oprigtigt havde følelser i det. På den ene side nærede hun nemlig ikke den store tillid til mænd, da hende og Dericks forhold ikke just var sundt, og da det var det eneste reelle forhold, som hun nogensinde havde befundet sig i. Derudover måtte hun så spekulere over, om det ville betyde, at hun pludselig skulle dele magten med en.. og tronen var jo hendes. ”Hvorfor overhovedet have denne snak, hvis det ikke er hvad du lyster?” lød det roligt fra hende. Irrelevant var det jo også, hvis han end ikke ønskede at være med nogen anden end hende. At han begyndte at miste fatningen, som hun gjorde sig til for ham og rørte ham, forundrede hende på ingen måde. Faktisk var hans reaktion som forventet. Ingen mand havde nemlig til dags dato stoppet hende i at komme tæt, så hvorfor skulle Gabriel også det? Hendes berøringer var blot det mere tiltalende, end hvad hans spørgsmål var. ”Tag det som en mand og nyd det,” hviskede hun sensuelt, uden at hun stoppede sin berøring af hans nedre. De nød det jo også begge! At han tog mere fat i hende, nød hun igen også kun. Hun nød nemlig at mærke, hvordan han ønskede hende. At han helt mistede lysten til ord, som han i stedet trykkede sine læber mod hendes, fik hende begærligt til at besvar kysset, alt imens hendes hjertebanken igen måtte stige!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Alt taget i betragtning, var dette ikke noget som Gabriel kunne, eller ville vende ryggen til. Han ønskede ikke at vende ryggen til Denjarna, som han heller ikke ønskede at miste det, som de nu havde.. Ja, hvad havde de egentlig? De havde vel egentlig ikke noget som helst, havde de? Foruden at hygge lidt fra tid til anden, og det var det, som han nu havde gjort igen. Han rystede let de tanker ud af hovedet. Han kunne jo ikke rigtigt gøre noget som helst ved det. "Det er jo et glimrende spørgsmål." Han ville jo heller ikke gøre det til en kæmpe problematik.. For det var der ikke nogen grund til.
Som hun legede med hans nedre, kunne han da godt mærke, hvad det gjorde ved ham! Han sukkede dæmpet, som hun denne gang tog langt mere og bedre fat i ham, for at give ham denne kærkomne behandling, og det var han heller ikke bange for at erkende for hende. Han hævede den ene hånd, som han lagde mod hendes kind, som han strøg ganske let. "Det gør jeg skam," hviskede han med en tydelig intens stemme, inden han krævede hendes læber i et kys, som hun glædeligt gengældte. Han trykkede hende tæt ind mod sin egen skikkelse, bare for at kunne mærke hende. Det var det, som han gerne ville. Helst gerne ville faktisk. Han lod hånden stryge ned af hendes krop, kun for at sprede hendes ben det mere, så han ville kunne komme til. Denne gang vendte han dem om, så det denne gang var ham, som var oppe over hende. Han var klar.. Hun havde stemt ham, og derfor kunne han heller ikke vende ryggen til det mere! Han slap kysset, kun for at kysse hende nedad halsen, inden han skubbede sig på plads i hendes nedre. Han ville virkelig gerne tæt på hende igen!

[Denjarna Dark Dynithril]

Svært havde Denjarna det ved at tage stilling til dem, da hun ikke selv vidste, hvad de havde, eller hvad de burde lægge i det. Det var jo heller ikke fordi, at hun følte, at han gav hende så meget igen på det punkt. Derfor kunne de vel ligeså godt lade det ligge for nu? ..Hvis blot han endnu holdt sig til hende. Hvis han ønskede andre, ville hun dog ikke ønske ham, som Derick/Elanya-problematikken havde været en problematik for meget. ”Jeg er fuld af gode spørgsmål,” lød det selvtilfredst fra hende.
At hendes kærtegn af hans nedre var velkomne, kunne Denjarna på alle måder fornemme. Hun kunne jo mærke det i sin hånd, som hun arbejdede med hans nedre. Alt i alt mindede han hurtigt om en mand, som var klar på endnu en omgang. Ej sagde hun mere, som hun i stedet lod deres kroppe tale.. og hvor fantastisk var det dog også! Læberne syntes helt at være ment for hinanden, som de begærligt og helt perfekt masserede hinanden i et dybt kys. End videre kunne hun mærke, hvordan hendes krop reagerede på ham, som det uden tvivl tændte hende, at hele situationen tændte ham. Spredt blev hendes ben, hvor hun næsten burde have set det efterfølgende komme, som hun igen endte med at ligge nederst. Igen var det synd at sige, at hendes nedre havde været forbedret på, hvad der skulle komme, og derfor var det igen et smertefuldt støn der forlod hendes læber. Var det mon dødseglen i ham der ønskede, at det hele skulle foregå så hårdt? Hvis det skulle være sådan, ville hun da vise ham, at hun sagtens også kunne! Også selvom, at det måtte svie i hendes nedre, som hun jo på ingen måde havde været klar til ham! Begge hans håndled greb hun om, inden hun tvang dem om igen, så han igen lå på ryggen og med hende over sig. Hans hænder tvang hun over hans hoved og ned i madrassen, inden hun måtte begynde at vugge med hofterne.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Ikke havde Gabriel nogen intentioner om at søge til nogen anden - i øjeblikket om ikke andet. Han kunne bestemt ikke sige, at han var uskyldig af den grund, og særligt, når Denjarna endnu ikke kunne fortælle ham, eller han vidste, hvad hun egentlig gerne ville. Hans hjerte slog kraftigt mod hans bryst. Han elskede det.. Alt det her, var en helt igennem fantastisk ting! "Lidt for mange en gang imellem, må jeg sige," hviskede han med en intens stemme.
Hvorvidt om det var Dødsenglen der gjorde det, vidste Gabriel faktisk ikke. Skulle han være helt ærlig, så tænkte han ikke rigtigt over det, som han ville have gjort det normalt. Denne gang føles det meget anderledes. Han vendte dem om, inden han direkte fandt sin plads, og trykkede sig selv i hende endnu en gang. At det smertende gisp brød hendes læber, var noget, som han måtte finde en klar og tydelig styrke i. Han kunne ikke lade være med at nyde af det. Forbandet meget endda! Det var dog en glæde for ham, der var så kort, idet hun vendte dem om igen. Grebet omkring hans hænder, som hun førte op over hans hoved, satte en voldsom sitren i ham. Denjarna, var uden tvivl mere øvet, end hvad han var, men for pokker.. Den skulle jo trods alt komme et sted fra, og for ham, var det også det vigtigste. Han satte fødderne en anelse ned i sengen, for at møde hende i hendes gøren. Hans skød arbejdede fast, men harmonisk med hendes.

[Denjarna Dark Dynithril]

Ej ønskede Denjarna, at Gabriel skulle ønske nogen anden kvinde end hende. Derfor var det vel også kun passende at vise ham, at hun var den bedste for ham? Også selvom, at han måske ikke overvejede at skifte hende ud. Lige pt var det desuden det, som hun vidste med ham. Ej vidste hun, hvad der skulle ske med dem, men en ting kunne hun sige og det var, at han ikke skulle lege omkring med andre. Desuden kunne hun vel også fortrøste sig med, at hun ligeså ej heller vidste, hvad han ville? Et godt tag havde hun i hans håndled, så hun kunne holde dem nede alt imens, at hun sad ovenpå ham. Den mest fysisk stærke person var hun dog ikke, og derfor vidste hun, at han ville kunne komme fri, hvis han ønskede.. men hvad var det sjove også i det? Spændende var det jo at miste overblikket på denne her måde. Roligt vuggede hun til en start med hofterne. Både så hun kunne blive varmet op, og så den fik en flydende start. Selv ville hun dog endnu ønske, at han havde rørt hende det mere, inden de var gået i gang denne her gang. Selv måtte hun nemlig mærke, hvordan det skar, men bedre blev det da, som hun forsigtigt bevægede sig over ham. Dæmpet stønnede hun, inden hun valgte at lade sine læber møde hans i et dybt kys. Erfaren var hun på alle måder på dette punkt, og derfor vidste hun præcist, hvad hun gjorde. I takt med, at hendes underliv måtte vænne sig til ham, valgte hun at øge tempoet.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel tænkte slet ikke på, at han i denne omgang, havde gjort Denjarna ondt. Hvorfor skulle han? Hans tanker havde hvilet helt andre steder, og det var bare, at få lov til at mærke hende. Koste hvad det koste ville, og det var uden tvivl hvad han også gjorde i en stund som denne.
De små suk gled over hans læber, som han denne gang vred det i håndleddene, så han kunne sammenflette deres hænder. Det var muligt, at han var igennem en forvandling til Dødsengel, men det ændrede bestemt ikke på det faktum, at der endnu var meget af den gamle Gabriel tilbage. Han ønskede jo en nærhed, som han oprigtigt ønskede at mærke, at dette ligeledes, også var noget, som hun havde lyst til, og ikke noget, som hun gjorde, fordi at han nu havde valgt at trække den det videre. Selv han ville jo elske, at kunne gøre det her! Jo mere hun vænnede sig til tanken om, at han var der, jo bedre blev det. Han nåede også kun lige at se i hendes smukke øjne, inden hans læber mødte hendes. I et kys, som han mere end glædeligt måtte gengælde! Tempoet måtte han derfor følge hende i, som han selv bevægede sit underliv i takt til hendes. Han ville holde om hende.. han ville mærke hende helt tæt på sin egen krop. Forsigtigt forsøgte han at vride sine hænder løs, så det netop kunne komme til at ske. De små suk gled over i støn. Hun var ham da, en helt fantastisk og enestående kvinde!

[Denjarna Dark Dynithril]

Selv nød Denjarna at være ham tæt, hvor hun også ønskede, at hun var den eneste kvinde der var det, og at dette var noget at de gjorde igen, og ikke kun en enkelt gang mere. Hun var jo tiltrukket af ham, og selvom hun et sted frygtede, hvilke følelser hun muligvis havde indenbords, ønskede hun at se, hvor langt hun kunne trække den. Hvor meget lagde hun i det, og hvor meget lagde han i det? Fingrende lod hun flettes ind i hans, hvor det helt syntes som en besynderlig ømhed og intimitet ved siden af den hårdhed, som han havde brugt på at føre sig ind i hende. Den sikre vuggen med sit underliv fortsatte hun alt imens. Som tiden gik, måtte hun også helt selv begynde at nyde, hvad der stod på. Dybt måtte hun holde kysset, hvor hun nød at kunne mærke ham på alle led og kanter. Brød det hele gjorde hun dog, som hun mærkede, hvordan han forsøgte at løsrive sine hænder. At det var for at holde om hende, fandt hun irrelevant. Derfor brød hun kysset, alt imens hun strammede sit greb omkring hans håndled. Bestemt måtte hun atter engang føre hans hænder op over hans hoved. Hun vidste præcist, hvordan det her skulle være. ”Jeg binder dig, hvis ikke du ligger stille,” hviskede hun ham advarende ind i øret, inden hun kælent lod sin tungespids lege med hans øreflip, inden hendes læber fortsatte videre hen over hans kæbe. Han var hendes.. og denne her gang ønskede hun, at han til fulde underkastede sig hende, ligesom hun havde underkastet sig ham ved den forrige akt. Underlivet begyndte hun igen at vugge med over hans, alt imens hun var opmærksom på et nyt ”udbrud” fra hans side.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel synes om nærhed, og det havde han alle dage gjort. Dette var ikke noget undtag, og det faktum, at det ikke synes, at være en ting, som han fik lov til, var naturligvis en tanke, som direkte måtte irritere ham. Han vendte derfor blikket i hendes retning. At hun brød kysset, kun for at stramme grebet omkring hans håndled, som var det slet ikke noget, som han ville få lov til, var en tanke, som rent faktisk irriterede ham lidt. Hvem sagde, at hun skulle have lov til at bestemme det hele? Han ville også meget gerne have sit at sige!
"Og det skal du have lov til at bestemme?" spurgte han, inden han svagt spændte i kroppen. At give efter for, hvad hun gerne ville, var ikke noget, som han bare gjorde, eller ønskede! Han lagde hovedet ned i sengen. At begynde at skælde ud, var nok ikke ligefrem det rette tidspunkt, men han var stadig fristet til det, af den grund! Han vendte blikket mod hende endnu en gang, som hun fortsatte sit tempo.. Troede hun ærlig talt, at hun kunne få lov til at bestemme det hele? Han ønskede jo trods alt at mærke hende tæt på, og dette føles næsten ikke tæt nok for ham! "Bind mig, hvis du vil," hviskede han intenst. Han havde nemlig ikke tænkt sig at blive liggende stille under hende. Han var færdig med at forsøge at give hende hvad hun gerne ville have, uden at få noget igen.

[Denjarna Dark Dynithril]

Som Denjarna før havde været den der havde lagt og ladt ham komme til, ønskede hun naturligvis, at det var omvendt nu. Derudover skulle hun skam nok sørge for, at han ville komme til at nyde det. Kunne han også være i tvivl om andet, når det var med hende? ”Det har du ret i, at jeg skal,” svarede hun blot med et lille smil. Hun ville bestemme denne her omgang, og det var med eller uden, at hun skulle binde ham. At han så direkte valgte at opfordre hende til at binde ham, udgjorde jo hurtigt den sag. Kyssene over hans kæbe stoppede hun, som hendes sølvgrå blik gled til hans. ”Hvis det er sådan, at du vil have det,” hviskede hun stille, inden hun skænkede hans læber et flygtigt kys. Ikke havde hun noget imod, at det var således, at det ville blive. Selv nød hun jo at have magten, og derudover havde han intet at frygte. Ondt ville hun jo ikke gøre ham, som det faktisk kun ville gøre ham godt på en anderledes måde. Uden omsvøb lod hun sig trælle ud af ham, så hun helt kunne forlade ham i sengen. Underligt måtte det helt være at komme tilbage på benene igen, men over til sit garderobeskab kom hun. Her åbnede hun det, hvor hun fandt et tyndt og bevægelsesdygtigt bælte frem. Det skulle nok kunne klare det! Som hun vendte sig om imod den nøgne Gabriel igen, var det med et intenst blik, og et legende smil på læben. ”Nu burde der komme styr på dig,” sagde hun legende, inden hun kravlede op i sengen til ham igen. Her greb hun på ny om hans hænder, inden hun bandt hans håndled sammen. For at sikre sig, at han ikke ville bruge dem, var dette ikke nok.. Derfor valgte hun at binde hans hænder til sengegavlen også.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Denne gang, havde Gabriel ikke tænkt sig, at give sig, og særligt ikke, hvis han kunne blive fri for det. Derimod, ville han gerne vise hende, hvad han også gerne ville, så det ikke bare var den anden vej rundt. Hans blik forblev fast vendt i retningen af hendes skikkelse. "Ligner jeg en, der har tænkt sig, at give efter?" spurgte han denne gang med en sigende mine. Han havde ikke bare tænkt sig, at ligge der og tage imod, men derimod at give hende også, så hun ville nyde det mindst lige så meget, som han ville.
At hun derimod havde tænkt sig at binde ham, kom et sted bag på ham, og så alligevel ikke. Denjarna havde for vane, med at overraske de fleste, og der var han nok ikke særlig overrasket af den grund. Han kneb øjnene svagt sammen, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse, da hun trak sig fra ham. Han var bestemt ikke tilfreds med det! "Du kunne ikke vente til vi var færdige?" spurgte han direkte, som han lod blikket følge hende hen til klædeskabet. Det bælte, som hun derimod fandt frem, fik ham kort til at rynke i panden. Et sted med en undring, men i det indre, var det en spænding. Denne slags, kunne han ikke just sige, at han havde prøvet før. Han lod hende derfor føre hans hænder op over hans hoved, hvor han ikke bare fik dem bundet sammen, men også bundet til sengegavlen. Af spænding, startede hans hjerte med at hamre mod hans bryst, inden han igen vendte blikket mod hendes skikkelse igen. Og hvad så nu? Skulle han bare ligge der? "Du har et arbejde, som ikke blev gjort færdigt," pointerede han, som et legesygt glimt meldte sig i hans øjne.

[Denjarna Dark Dynithril]

”Nej, men jeg kan tvinge dig til det,” sagde Denjarna direkte. Umiddelbart ønskede han måske ikke bare at ligge og tage imod, men nødt til det kunne han blive, hvis han blev bundet, og det var jo det, som han blev. Selv nød hun det, som hun nød at tvinge ham til at give efter for ham. Derudover nød hun også tanken om, hvor meget han ville komme til at længes efter at røre hende, når først hun kom i gang. Det ville nemlig blive ham en frustration, at hun var så tæt på, og at hun gjorde ham så meget godt, hvor han intet ville kunne gøre ved det. ”Hvis jeg vented, ville det jo miste hele pointen,” lød det ærligt fra hende, som hun fik bundet ham. Hendes sølvgrå blik søgte ned ad ham. Der lå han.. Helt nøgen og perfekt. Hendes helt og alene, og kun i stand til at gøre, som hun måtte ønske det. ”..Perfekt,” sagde hun stille for sig selv helt tilfredst! At han skyndte på hende, fik hende til at se mod ham. ”..Så travlt,” tyssede hun på ham. Dette ville komme til at take den tid, som hun mente, at det ville tage. Ned over ham lod hun sig sænkes igen, som hun lagde ud med en række lidenskabelige kys. I et langsomt tempo kyssede og nappede hun hans hud. Først gjorde hun det på hans brystkasse og rundt om hans brystvorte, til hun til sidst måtte sutte pirrende på den. Dernæst fortsatte hun videre over til hans andet bryst, som hun valgte at give den samme behandling. Selv nød hun det, hvor han ligeså skulle nyde det, som han skulle fyldes med hende i krop og sind. Videre ned over hans overkrop søgte hendes læber langsomt, hvor de tog en lige linje på hans midte lige indtil, at de stødte på hans navle, som hendes læber kælent masserede sig vej udenom. Den ene hånd lagde hun nu også imod hans inderlår, så hun pirrende kunne kærtegne ham der, alt imens hendes læber nu måtte finde hans underliv, hvor hun tog hans nedre i munden.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Kontrollen, måtte Gabriel give fra sig i en stund som denne, uden at han egentlig kunne gøre det store ved det. Sandt at sige, at han jo rent faktisk måtte nyde dette, og endda også forbandet meget! Han lagde hovedet tilbage mod sengen, som han igen vendte blikket i hendes skikkelse. Dette var noget, som hun gjorde bevidst, og selv han måtte jo sande, at dette var noget, som hun nød en kende for meget, om han selv skulle sige det. "Du kan slet ikke tåle, at være i kontrol på den måde, kæreste," endte han sammenbidt.
Ikke kunne Gabriel stille noget andet op, end at blive liggende, og lade hende gøre sit, og særligt, når det var på denne her måde. Hans hjerte måtte derfor hamre mod hans bryst, som han fulgte hende meget nøje med blikket. Han trak vejret dybt. "Du stoppede, før jeg var færdig.. Det, min kære.. er heller ikke retfærdigt." Det efterlod ham med en tydelig sitren i krop og sind, i takt med, at hun begyndte at kæle for hans bryst. Hvorfor havde ham og Silia aldrig udforsket dette? At hun søgte direkte til hans nedre, satte en tydelig sitren. Endnu var han jo klar til hende! At hun tog om ham med læberne, tvang et dæmpet, men langtrukken suk over hans læber. Hovedet gled ned i sengen, hvor han svagt spændte. Kort, forsøgte han at trække hænderne til sig, selvomdet bestemt ikke ville efter hensigten. Han krummede svagt tæerne. Det var ham en kæmpe frustration, at han i øjeblikket, slet ikke kunne bruge hænderne! Han ønskede så brændende, at mærke hende tæt på!

[Denjarna Dark Dynithril]

Smilet trak Denjarna svagt på, som han sagde, at hun ikke kunne holde til for megen kontrol. ”Du tager fejl, kæreste.. Her er jeg i mit rette element,” svarede hun dæmpet, som hun måtte begynde at kysse ham. Kunne han også virkelig sige, at han slet ikke kunne lide hende sådan? Lide, at hun vidste, hvad hun ville og bare gjorde det? Der var jo en grund til, at han var her med hende og ikke med en anden. At han også beklagede sig over, at han ikke havde måttet gøre sig færdig, inden hun begyndte på dette, tog hun sig ikke af. Hvis han havde nået at gøre sig færdig, havde de jo ikke været i stand til at nå hertil! ”Du bliver færdig, hvis jeg lader dig blive færdig,” irrettesagde hun, inden hun måtte tage ham i munden. Under hendes kyndige behandling var han, og derfor måtte han følge hendes præmisser. Ganske enkelt kunne han intet andet, som hun jo havde bundet ham fast. Som hun tog ham i munden og mærkede, hvordan han spændtes, samt hørte, hvordan han måtte sukke, måtte hun langsomt begynde at bevæge sit hoved op og ned ad hans nedre. Han kunne umuligt beklage sig over, hvad hun gav ham! Sensuelt fortsatte hun, som hun gjorde det langsomt og nydende. Han skulle længes efter hende, og han skulle længes efter mere på trods af, at hun var i gang. Pludselig måtte hun stoppe, som hun uden videre slap ham med munden og i stedet satte sig overskævs på ham. Hun ønskede uden tvivl, at han skulle lade sig frustreres! ”Jeg kunne bare stoppe nu, hvis det er det jeg ville.. Jeg kunne også give dig dit livs nat,” begyndte hun stille, som hun vidste, at hun legede med ham. Som hun gjorde det, øgede hun det også ved at lade sine fingre flygtigt lege med hans nedre. Ej tog hun fat, som hun kun tirrede ham ved at strejfe ham på små behagelige måder. ”Fortæl mig, at jeg er kvinden for dig, og der ikke er den anden kvinde der kan give dig, hvad jeg kan,” bad hun ham intenst, som det var ham der havde tirret hende med ideen om, at han måske kunne søge til en anden.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Denjarnas rette element. Han ville bestemt ikke påstå, at det at lænke en mand til sin seng, ville være et ret element, at befinde sig i. Dog var det ikke noget, som han sagde højt. Han nød det jo af den grund! Den måde, som hun tog kontrollen fra ham på, selvom det var pirrende og tirrende som intet andet! Han sukkede dæmpet, som han kort forsøgte at rive hænderne til sig. "Du gør det, desværre en kende for godt," istemte han med en sigende mine. Han have nu intet imod det. Han måtte jo sande, at han alligevel udviste en vis tillid til Denjarna, ved at lade hende gøre det her.
At det var op til hende, hvorvidt om han ville gøres færdig eller ikke, vidste han ikke, om var en god eller en dårlig ting. Det var en kontrol, som han var vant til selv at have, og nu kunne han intet stille op med det! Næverne knyttede han derfor, hvor han igen forsøgte at rive dem til sig, selvom det slet ikke gik, som han gerne ville have det.
Som hun stoppede, for at sætte sig overskævs på ham, fik ham til at vende blikket hastigt imod hende. Det var bestemt ikke retfærdigt! Han sitrede let. Det var bestemt ikke retfærdigt, at det foregik på den måde! "Hvis jeg kunne, så havde jeg slået dig lige nu," pointerede han med en mere direkte stemme end tidligere. De små strejf, som det eneste han fik, satte virkelig en dirren i ham. Det var virkelig ikke retfærdigt, at behandle ham på den måde! Små suk brød med jævne mellemrum hans læber. Benene spredte han, næsten i håbet om, at hun ville komme bedre til. ".. Tror du at jeg.. vil søge til en anden?" endte han mere sammenbidt. Det der var bestemt ikke retfærdigt!

[Denjarna Dark Dynithril]

”Så nyd det,” lød det fra Denjarna, som hun ikke mente, at man kunne få en anden til at nyde for meget. Hvis man nød så meget, at man var nået dertil, var det jo kun fordi, at det var det helt rigtige der hændte. Selv ville hun nu også mene, at dette var helt perfekt. Hun nød nemlig at lege med ham på denne her måde, ligeså vel som hun nød, når han legede med hende. Måske han ville ende med at gøre dette mod hende i retur? At han forsøgte at rive hænderne til sig, kunne hun uden tvivl høre og mærke. Dog burde han ikke umiddelbart være i stand til at komme fri.. Af godt materiale var bæltet jo, og derudover var det ikke den første gang, at hun bandt en, så hun ville mene, at hun kunne se sig sikker på den knude, som hun havde bundet. Smilet trak hun blot på, som han sagde, at han kunne have slået hende. ”Du kan lade dine frustrationer gå ud over mig på et andet tidspunkt,” svarede hun med et glimt i øjet. Ganske vidst ønskede hun ikke, at han slog hende.. men her i sengen kunne man vel også komme ud med nogle frustrationer? At han spredte benene for nærmest at hjælpe hende på vej med hensyn til hendes nænsomme berøringer, ændrede intet for hendes vedkommende. Som hun havde bundet ham, kunne hun jo gøre præcist, som hun ønskede, og det var ikke at adlyde ham, som hun nærmere ønskede at lege med ham. Svagt trak hun på skulderen, inden hun bøjede sig ned over ham igen. ”Det ved jeg ikke..,” lød det stille fra hende, inden hun lod sin tungespids danse hen over hans lem. De intense øjne vendte hun imod ham igen. ”..Kunne du finde på det?”