We are home!

[Denjarna Dark Dynithril]

Særdeles utilfreds blev Denjarna, som hans læber trak sig bort fra hendes. Selv havde hun jo nydt det – forbandet meget endda – og selv vidste hun, at han havde nydt det ligeså. Derfor tilfredsstillede tanken hende også om, at han ville gøre det godt igen. Nuvel. Det var også, hvad hun havde regnet med, som det næppe bare havde været det mellem dem. ”Det har du også bare at gøre,” svarede hun stille igen med et glimt i øjet. Færdig var hun nemlig bestemt ikke med ham! Det havde vel også kun været tydeligt, som hun havde tænkt på ham siden sidst? Særligt når hun havde ligget alene i denne seng. Smilet trak hun på, som han fik dem vendt om, så hun nok engang lå under ham. Hun kunne lide det.. Hun kunne lide hans vægt over sig. Benene bøjede hun let i, alt imens hun holdt fødderne mod madrassen og holdt sine ben skilt for ham. ”Værsgo,” lød det morende fra hende, inden hendes ord fluks blev erstattet af et overrasket, smertende og nydende støn. På ingen måde ventet var stødet, som han jo på ingen måde havde gjort hende klar… men fantastisk var det! Overraskende var hans handling, som den kom så pludselig. Derfor gav det hende også et jag af smerte, inden jaget blev erstattet af nydelse. ”Fortsæt..,” tiggede hun nydende i en lavmælt tone. Neglende havde med det samme sat sig i hans krop, som den voldsomme handling havde fået hende til at knuge sig ind til hans krop, som havde hun været intet mindre end en kugle. Hurtigt slog hendes hjerte, hvor hun selv helt måtte være forhåbningsfuld. Nu måtte han i hvert fald ikke trække sig!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel følte sig uden tvivl vel omkring Denjarna, hvilket skam også var grunden til, at han handlede og reagerede på den måde, som han nu gjorde det. Ikke var det fordi, at han ønskede at lægge skjul på dette, men for pokker.. Han elskede det jo! Han havde helt glemt Silia, hvor det derimod kun var Denjarna, som fulgte det hele i hans krop og sind, hvilket i forvejen, ikke var noget, som kunne komme bag på nogen som helst. Et kækt smil passerede hans læber, som han fik dem vendt.
Denne gang, var det dog Gabriels tur til at tage kontrollen. Derimod vidste han jo også godt, at det var, hvad hun huede efter at han gjorde, og hvilken mand, ville han ikke have været, ved at benægte, at det skulle have lov til at ske? Han forenede dem derfor, uden egentlig at melde fra først. Han trykkede sig direkte i hende, og så dybt, som han overhovedet kunne komme. Denne gang, var det nemlig hans tur, og han ville bestemt heller ikke tøve med at gøre det! Et tilfredst smil passerede hans læber, inden han låste grebet omkring hende. Han ønskede så brændende, den mulighed, for at mærke hende helt tæt på.. så tæt på, som noget overhovedet kunne komme, og det kunne uden tvivl også godt mærkes, nu hvor han havde muligheden for at gøre det. Han lænede sig ned over hende, hvor han gav sig til at kysse, samt let nappe i hendes bløde hud ved halsen. De små støn brød hyppigt hans læber, i takt med at han satte tempoet hårdt og fast. Han ønskede at mærke hende.. Det hele var en følelse af længsel, som han så brændende ønskede at få indfriet!

[Denjarna Dark Dynithril]

Ventet var hans handling på ingen måde, som det langt fra var en bestemthed og hårdhed, som han plejede at udvise. Om det blot var hans nye stil, siden hun havde forladt ham, eller om det var fordi, at han blot ønskede at vise hende, ved at give hende, hvad hun ville have, eller om det var mørket i dødsenglen i ham, vidste Denjarna ikke. Hun vidste kun, at hun nød, at han krævede hende på den måde. Hun nød, at hans længsel måtte være så stor, at dette var måden det skulle gøres på. Neglene gravede en anelse ned i ham, som hendes krop forsøgte at vænne sig til det faktum, at han pludselig var så dybt i hende. En anelse måtte det desuden flimre for hendes øjne, som nydelsen gjorde hendes syn mørk og knitrende. Som han gjorde mine til at ville komme hendes hals nær med sine læber, lod hun hovedet synke tilbage mod madrassen, så hun kunne lægge komfortabelt, og så han kunne få frit adgang til hendes hals. Hvornår var han virkelig blevet sådan? Så målbevist, og så attraktiv? Sukkene forlod frit hendes let adskilte røde læber, inden de blev erstattet af støn, som han igangsatte en fast og krævende tempo. Nej.. Hun ønskede ikke, at nogen anden skulle have æren af at opleve dette. Det skulle tilfalde hende! Markerende rev hendes negle hen over hans ryg, alt imens hun hjalp til med tempoet, som hun villigt lod sit underliv støde mod hans. Brændende måtte hun ønske sig dette! At hun havde frosset for et par minutter siden, og at de havde lettere mundhugget, var også allerede glemt, som hun kun fokuserede på, hvad han gjorde ved hende.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Selv ønskede Gabriel bare muligheden for at nyde dette, og hvis det krævede, at han var således, så var det sådan, at han var. Desuden faldt det ham kun mere og mere naturligt, at være det mere hård og brutal, end hvad han ville have været normalt. Et sted, måtte han jo finde tanken en kende skræmmende, men der var jo bare ikke rigtigt noget, som han kunne gøre ved det lige nu. Hans blik søgte hendes skikkelse med det samme. Hun nød det. Ikke var han et sekund i tvivl om det faktum.
Selv måtte Gabriel fortsætte det intense og behagelige arbejde nedover hendes hals, for han elskede jo, at mærke hende tæt på. Han elskede at vide, at det var ham, som gav hende denne følelse, og ikke alverdens andre, hvilket da uden tvivl var det bedste af det hele! De blide støn brød hyppigt hans læber, som aldrig før, og ikke kunne han få sig selv til at stoppe. Han ville nyde dette til fulde! Alt det som han nu kunne gøre sammen med hende, som han ikke havde været i stand til at gøre med Silia.. Alt det, som han nu kunne udforske, og som hun gav ham muligheden for at udforske. Kunne han overhovedet bede om mere? Nu hvor hun da tydeligt måtte fortryde sit valg af Derick, var det også en tanke, som han kunne leve højt på! Som hun stødte imod ham, sikrede blot, at han kom så dybt, som han overhovedet kunne, hvilket var noget, som han nød forbandet godt af! Hans greb strammede sig om hende.. Hendes negle nedover hans ryg, tændte ham kun mere, og det var alene en fantastisk fornemmelse! Øjnene gled i. Han gled ind i en verden, hvor det kun var ham og hende. Hvad han kunne holde til, nærmede sig med faste og hastige skridt. Dette kunne også høres på hans støn. Han elskede det jo!

[Denjarna Dark Dynithril]

Om dette havde været kutymen mellem ham og Silia, tvivlede Denjarna stærkt på! Dog passede det hende også kun udmærket, da hun ønskede, at dette skulle være hendes eneret. Lige i øjeblikket nød hun ham nemlig til fulde, og derfor ønskede hun bestemt ikke at dele ham med nogen anden kvinde! At han var krævende over for hende, kunne hun udmærket tage, som det jo ikke var fordi, at han gjorde skade på hende. Hun nød blot det faktum, at han ønskede hende så meget, at han ej kunne kontrollere sig. Det var en side, som hun længe havde ønsket, at Salvatore ville vise hende, men længe havde hun ventet, og nu havde Gabriel i så fald valgt at komme ham i forkøbet.. og svært var det at klage over. Som hun var med Gabriel, formåede han nemlig at stimulere hende på flere forskellige måder, og det var ikke kun seksuelt. Frit flød stønnene over hendes læber. Ej valgte hun at vende dem, som hun ellers normalt kunne finde på, som hun i stedet valgte at overgive sig til ham, og lade ham vise, hvad han kunne finde ud af. Tilfreds kunne hun også kun se sig med det, som han i øjeblikket formåede at fylde hele hendes verden! ”..Gabriel,” stønnede hun dæmpet. Glohed føltes hendes hals helt, som hans læber markerede den både med kys og nap. Galoperende var hendes hjerte, hvor hun ikke kunne gøre meget andet end at holde fast i ham med neglene, alt imens hendes fødder stemte imod madrassen. Varm følte hun sig uden tvivl, hvor hun også kunne mærke, hvordan det måtte centrere sig i hendes mellemgulv, som de mange følelser fik det til at gå hurtigt!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Dette havde på ingen måder været kutymen mellem Gabriel og Silia. Faktisk var det meget sjældent, de i det hele taget, havde haft muligheden, for at komme tæt på, og i nærheden af hinanden, så det var vel heller ikke så underligt igen? Det havde været et menneskeligt behov, som han havde været nødt til at tilsidesætte på grund af.. ja, grunde, som han end ikke selv, var klar over i øjeblikket, hvilket kun gjorde ham langt mere frustreret, end hvad godt måtte være i den anden ende.
Varmen havde Gabriel uden tvivl fundet, nu hvor han måtte ligge så tæt på hende, som han gjorde i øjeblikket. Om ikke andet, så kunne han da i hvert fald nyde, at være hende så tæt, som det han var i øjeblikket, og det gjorde han da uden tvivl også, nu hvor han havde muligheden for at gøre det! De dybe støn brød hyppigt hans læber, og særligt, som han satte tempoet mere og mere op, for han kunne jo heller ikke lade være. "Jarna.." hviskede han intenst, som det eneste. Kontrollen, måtte han nærmest slippe i takt med, at hele trykket samlede sig i hans nedre, og i mellemgulvet, inden det nærmest bare måtte eksplodere i hans krop og sind. Grebet strammede han næsten krampagtigt, idet at han.. kom. Han kunne ikke mere. Han stønnede kraftigt, som han forsigtigt forsøgte at slippe taget omkring hende, da han heller ikke ønskede, at det skulle være direkte kvælende for hende. Det havde i hvert fald aldrig været intentionen. Han endte over hende.. Næsten helt træt og udmattet.

[Denjarna Dark Dynithril]

Fyldestgørende var det på alle måder at ligge i med Gabriel. Ikke havde Denjarna planlagt, at det skulle være således, men ej kunne hun være utilfreds over det. Gabriel formåede nemlig at opfylde mange af hendes behov, hvor det var behov, som ingen anden havde formået at kunne dække i lang tid. Derfor tillod hun sig også at give sig hen til ham, og fantastisk måtte det være! Selv følte hun varmen som en steppebrænd i sig! Hun mærkede, hvordan hendes hals prikkede let, som han i takt berørte den. Hun mærkede, hvordan intensiteten måtte stige i hendes underliv, og få hende til at se stjerner bag de lukkede øjenlåg. Perfekt var det.. intet mindre! At høre ham hviske hendes navn i den hede stund, kunne hun desuden ikke andet end at nyde! Hun nød at høre ham sige hendes navn med nydelse i stemmen. Som hun kunne mærke, at han satte tempoet op, kunne hun desuden også selv mærke, hvordan nydelsen også måtte tage til i hendes krop. Selv mærkede hun, hvordan hendes krop pludselig måtte spændes, som den ikke kunne rumme mere! Ind til hans krop knugede hun sig helt, som hun måtte holde fast i noget, som nydelsen ret og sagt eksploderede i hende! Det sidste søde suk forlod hendes læber, som hun lod sig fyldes af ekstase, alt imens hun ligeså kunne mærke, hvordan han knugede sig ind til hende. Selv måtte hun også gøre dette lige indtil, at hun mærkede, hvordan hans tag slækkedes om hende. Ej ønskede hun, at han slap hende, som hun rent faktisk måtte ønske ham. Sagligt lod hun nok engang sit hoved glide tilbage i madrassen, som det at nå hertil måtte efterlade hende helt afslappet og nydende. Øjnene holdt hun endnu lukket, som hun ønskede at tage den følelse til sig, som han havde efterladt hende med. Neglene fjernede hun også fra hans ryg, som hun i stedet blidt nussede ham i nakken.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Kunne Gabriel, ville han elske at blive her. Han havde uanset heller ikke nogen steder, at søge hen, så han havde heller ikke nogen intentioner om at gøre det. Nu hvor akten gik mod sin ende, følte han for alvor, hvordan varmen var kommet så hurtigt tilbage til hans krop og sind, og dette kunne uden tvivl også godt mærkes i den forstand. Han vendte blikket mod hende. At slippe hende, var slet ikke noget, der kom på tale!
Et tungt suk brød Gabriels læber, som han vendte blikket mod den smukke kvinde, der lå under ham. Han var hende taknemmelig for rigtig mange ting, og nu hvor han vel også havde gjort op for det, som han havde gjort ved vandet, så var det vel egentlig også okay igen, var det ikke? Han smilede let for sig selv. En helt igennem fantastisk kvinde, var lige hvad hun var, og ikke faldt det ham ind, at søge nogen steder hen. Endnu om ikke andet. Armen lod han derfor stadig hvile omkring hende, hvor han samtidig kunne holde hende tæt ind mod sig, hvilket var, hvad han havde brug for lige nu. "Jeg bliver for natten," hviskede han let. Hvad han derimod gjorde fra i morgen, måtte han finde ud af til den tid. Et kys måtte han alligevel tildele hendes kind, inden han lagde sig trygt ved hendes side, som det jo oprigtigt var det, som han havde lyst til lige nu. Han smilede tydeligt for sig selv, inden han sikrede sig, at hun var dækket godt til. "Du har fået varmen igen?" spurgte han denne gang med et mere drillende smil på læben. Han kunne i hvert fald ikke lade være. Ikke nu, hvor han havde muligheden for det.

[Denjarna Dark Dynithril]

Tilfredsstillelsen hvilede tungt i Denjarna, som hendes krop på alle måder var blevet mættet af hans handling. Både nydelsen og glæden ved, at han havde kunnet overraske på den led. Han havde derfor uden tvivl ændret sig til det bedre gennem årene. Noget, som hun vel også fik sværere og sværere ved at lægge skjul på? Langsomt lod hun øjnene glide op, så hendes rolige sølvgrå blik faldt på hans ansigt, som hun hørte hans hviskende ord. Han blev for natten? ”Troede du virkelig, at det var en mulighed at gå?” lød det roligt fra hende.. for det havde det ikke været. Som om, at hun lod ham gå nu! Hvornår hun ville lade ham gå, vidste hun dog ikke. Var det ikke også irrelevant? Lige nu var de jo begge yderst tilfredse med det hende. Som han valgte at lægge sig ved siden af hende, valgte hun at lægge sig ind til hans krop, som hun ganske enkelt fandt det rart at være der. Havde han mon haft ret i, at hun alligevel ikke var så hård alligevel omkring det at have en mand ved sig? Let trak hun på smilebåndet ved hans ord. ”Får jeg da en ny omgang, hvis jeg svarer nej?” lød det kækt fra hende. En ting var dog sikker. Dette var ikke den sidste gang, at de var hinanden så tæt. Begge nød de det jo, og ej skulle man afholde sig i at have det godt. Hvad Salvatore ville mene om al dette – hvis han fandt ud af det – var hun egentligt stoppet med at spekulere over, eller også var det blot lige nu og her. Hovedet lagde hun ind til hans faste brystkasse, hvor hun nød duften af ham. også selvom, at der måtte ligge et tyndere lag af fugt over dem begge.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Tilfreds, var de uden tvivl begge to, som akten var gået mod sin ende. Selv dette, var noget, som Gabriel måtte finde en tilfredsstillelse ved, som aldrig nogensinde før, og naturligvis, var det også noget, som kunne mærkes den dag i dag. Han sukkede let. Han agtet at blive for natten om ikke end. Det var svært at forestille sig, at hun overhovedet skulle ville have ham her på stedet, og det var også derfor, at han handlede og reagerede på denne her måde. "Man kan jo aldrig vide med dig, kan man?" spurgte han med en tydeligt morende stemme, som han let blinkede til hende igen. Det var bestemt heller ikke noget, som sagde så lidt igen i den anden ende. Han var glad for hende, og særligt, nu hvor han kunne tillade sig at gøre det, og endda uden nogen dårlig samvittighed. Det var helt befriende for ham!
Et kys tildelte han hendes kind, inden han roligt lagde sig til ved hendes side. Han vendte blikket i retningen af hendes skikkelse, som han lagde sig til rette ved hende, og lod hende komme tæt på ham. Han lagde armen omkring hendes skikkelse, kun for at trykke hende ind mod sig. "Det er jo aldrig til at vide," endte han med en morende stemme. Han plantede endnu et kys mod hendes pande. "Jeg ved, at du hungrer efter mig.. Og bare rolig.. Det er udelukkende for dig nu," pointerede han. Han havde ingen samvittighed, ingenting.. Han havde ikke nogen grund til at holde sig på afstand fra hende længere, og han fandt det meget beroligende, samt lettende på alle måder!

[Denjarna Dark Dynithril]

Sandt at sige var det svært at vide med Denjarna.. Salvatore lod hun stort set aldrig sove, som de stort set heller aldrig lå og puttede efter. Derudover var der også det faktum, at hun før havde afvist Gabriel, og havde en historik med at have svært ved at binde sig. Blidt strøg hun ham over brystkassen. Hvad hun ville med ham, vidste hun ikke endnu.. men var det for nu ikke også godt nok at vide, at hun ønskede at han blev, og lige pt holdt sig til hende? ”Er det ikke deri, at det spændende ligger?” lød det morende fra hende. Hvad kunne hun desuden vide sig sikker på omkring ham? Ganske vidst kendte hun endnu mange af hans sider og tankegang, men stadig var der nye vinkler der dukkede op. Sagligt måtte hun ligge ind til hans krop, hvor hun kun nød, at han tog fat om hendes krop og holdt hende tæt. Forbandet rart var det jo et sted! Brynet løftede hun en kende, som han sagde, at hun hungrede efter ham. ”Du er da god.. for nu,” lød det fra hende med et smil på læben. At han ville holde sig til hende var dog kun noget, som hun kunne se sig tilfreds med. Aldrig havde hun været god til at dele.. Den sidste mand, der havde sagt, at han havde været med en anden, mens hun endnu havde haft interesse, havde hun også endt med at slå halvt ihjel – bogstaveligt talt. Halsen strakte hun, så hun let kunne kysse hans læber. ”..Og jeg har nu heller aldrig været meget for at dele,” lød det roligt fra hende og i en tilfreds tone. Selvom hun endnu ikke havde tabt til en anden kvinde, mens hun endnu havde været inde i billedet, havde hun stadig altid været en kvinde af sydende jalousi.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Hvordan Denjarna måtte være i det private i denne tid, vidste han endnu ikke, og det var uden tvivl også at mærke, selv på ham. Han nød nu bare tingene, som de var, og særligt nu, hvor han også havde muligheden, for at mærke hende ligge der så tæt på sig. Han smilede let for sig selv. Hemmelighedsfuld var hun jo trods alt, og han forventede heller ikke andet af hende. "Du som er så hemmelighedfuld. Det er ikke underligt, at mændene er efter dig," pointerede han med en sigende mine. Glad var han nu, fordi at det var ham, som lå der sammen med hende, og ikke en anden mand. Måske at der ikke var nogen? Damien havde jo vist sig at være en drage, hvor det allerede i udgangspunktet, havde sat rigtig mange tanker i hans sind.
De mørke øjne gled mod hendes skikkelse, som hun lå og strøg ham over brystet. Det var uden tvivl rart at ligge der med hende, hvilket ikke var noget, som han havde tænkt sig, at lægge det mindste skjul på i den anden ende. Dynen sikrede han nu, måtte ligge om hende. "Vil du påstå, at du ikke vil tænke på mig, når jeg tager herfra igen?" spurgte han med en dæmpet hvisken tæt ved hendes øre. Nu var det ikke fordi, at han havde nogen grund til at rejse sig, og forlade hende, for det var da det sidste, som han var ude på lige nu. Hun var ikke meget for at dele, som han heller ikke var det. Han kunne godt lide, at have det med en fast.. At han så derimod ikke havde været god til det, var jo en anden sag. "Så er det jo godt, at du er den heldige," endte han, inden han selv skænkede hendes læber et kys. Han kunne jo ikke lade være.

[Denjarna Dark Dynithril]

Som Gabriel sagde, at det ej var underligt, at mændene rendte efter hende, måtte et glimt opstå i de sølvgrå øjne. ”Du har ret.. Du kan derfor blive hver fjerde dag,” lød det morende fra hende, som havde hun en mand til hver enkelt dag. Ikke at det var tilfældet. Langt fra faktisk. Selv ville hun sige, at hun var blevet overraskende monogam efter, at hun havde valgt Derick. I mange år havde hun nemlig holdt sig til Derick, og dernæst Salvatore.. At Gabriel nu skulle ødelægge den gode stil hos hende, kunne hun ikke just gøre for. Havde hun blot en svaghed for den mand, siden det altid gik galt omkring ham? Svagt sitrede det i hende, som hun fornemmede hans varme ånde imod sit øre. ”Hvem siger, at jeg lader dig tage herfra igen? Sidst formåede jeg at holde dig i mit hjem,” lød det fra hende med et smil på læben. Sandt måtte det dog være, som han sidst havde flyttet ind hos hende, sidst hun havde taget ham med sig hjem. Videre optimalt var det dog ikke at gøre denne her gang, da hun som dronning ikke kunne tillade sig at gøre det samme, som da hun havde været leder.. på trods af, at hun til tider ville ønske sig, at det forholdt sig således. Kysset tog hun imod og besvarede, inden hun måtte se på ham med et glimt i øjet. At han ønskede at holde sig til hende, passede hende ganske udmærket.. Særligt, som hun ikke delte, og som hun ikke kunne se, hvad mere han skulle kunne have brug for, når hun tilbød sig selv. ”Vi ved jo begge, at jeg altid vil være kvinden for dig i den sidste ende,” hviskede hun, inden hun trykkede sine læber mod hans i et dybt kys.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Ikke var det underligt, at alle andre løb efter hende, for Denjarna var jo en fantastisk kvinde. Ikke at han ville påstå andet, og særligt ikke, når det kom til hende. På sigt, måtte man jo også bare sande, at han havde taget fejl selv dengang, og havde lært af det, ved at blive voksen. Nu lå de jo atter sammen, på et sted som ej var hans. Han smilede let for sig selv. Tanken fandt han egentlig ganske god. Han kunne i hvert fald godt lide det. Han lod hånden stryge over hendes side, og med et smil på læben. "Kun hver fjerde dag? Kæreste Denjarna.. hvem du end deler sengen med, foruden mig, kan næppe være så god som jeg er," pointerede han med en sigende mine. Han lå der jo trods alt endnu, og var ikke smidt på port. Det måtte trods alt også tælle for noget, kunne man jo sige. Det var i hvert fald sådan, at han måtte se på det.
Gabriel slappede af. Træt var han ikke umiddelbart, selvom han uden tvivl nød, at kunne ligge der sammen med hende. Han betragtede sig af hendes smukke skikkelse. Var det underligt af ham, at ligge med ønsket om at kunne passe på hende? Vogte om hende, samt sikre sig, at intet ville ske? Hvorvidt om der var andre i hendes liv, vidste han dog intet om. "Der er ikke nogen grund til, at gøre det til en vane," pointerede han med et morende smil. "Vi får se.. Du kan jo slet ikke tåle, at høre det," pointerede han med et let smil, inden han mere end glædeligt gengældte hendes kys. Let trykkede han hende tættere ind mod sig. Øjnene gled i, som han gav sig helt hen til kysset.

[Denjarna Dark Dynithril]

Hånden over sin side nød Denjarna, som hun nød at have ham tæt, og at mærke hans hænder mod sin krop. Behagelige var de nemlig, som de måtte være stærkt vanedannende. Ellers havde de vel heller ikke allerede lagt her igen? Uskyldigt trak hun på siden. ”Hvis ikke de er bedre end dig, er der vel intet andet for, at du ofte må vise mig det, så jeg ikke skulle gå hen og blive glemsom,” lød det legende fra hende. Sandt at sige, havde hun et sted allerede en.. Dog havde Gabriel vel et sted ret i, at vedkommende næppe var ligeså god, som hun var faldet i med begge ben hos ham? Glad havde hun været, hvor hun da også endnu var glad for Salvatore, men tilfældet var, at han endnu ikke opfyldte alle hendes behov, skønt hun havde ønsket, at det var således. Drillende trak hun på smilebåndet. ”Af hvad jeg kan se er det allerede en vane,” lød det drillende for hende. Det kunne man vel et sted også allerede sige, at det var? At han var alene.. At hun så en anden og ham.. At de morede sig sammen.. At de havde den ene seksuelle akt efter den anden.. At han var i hendes hjem. Det var vel næsten et deja vu de kørte? Bortset fra, at han var det mere attraktiv end før. ”Hvorfor skjule sandheden?” lød det kækt fra hende, inden hun dykkede ind i det dybe kys. Nok engang måtte hendes hjerte banke stærkere, som deres læber kælent maserede hinanden. Øjnene var nok engang sunket i, hvor hun blot nød at have ham tæt og lade alt andet syne bort. Derfor blev det også helt med et nydende suk, at hun nok engang måtte slippe hans læber for i stedet at lade sine fingre stryge hen over hans kind.