Then where are we now?

[Denjarna Dark Dynithril]

"Jeg glæder mig til at se, hvilke overraskelser der er tale om," lød det muntert fra Denjarna, som hun var i overraskende godt humør. At de tidligere på dagen havde været oppe og toppes, var allerede glemt. Det syntes dog også at være tilfældet hos Gabriel,som han nu syntes at være ved helt godt mod igen. Glad gjorde det hende, og særligt grundet det faktum, at det var hendes fortjeneste. Det sølvgrå blik lod hun følge ham, som han næsten helt ivrigt sprang i tøjet. En skam var det næsten, som hun nød at betragte hans nøgne krop. Dog havde han ret i en ting. Som han tog tøj på nu, kunne hun se frem til, hvad der senere skulle ske. Hun trak let på smilet. "Du har ret.. Desuden har jeg aldrig været synderlig god til at dele," sagde hun ærligt, uden at smilet falmede. Aldrig havde hun accepteret, at de mænd hun så delte ud af de ting, som de gav hende. Derfor var dette tilfælde naturligvis heller ikke anderledes. "Jeg skal derfor nok nyde at klæde dig af igen og igen," lød det kækt fra hende. Træt af ham var hun bestemt ikke endnu, og ej heller vidste hun, hvornår det ville komme. Lige nu syntes hun nemlig udelukket at være drevet af ham.. Præcis ligesom sidst. Det var vel derfor også blot at nyde det ligeså længe det varede, skønt det et sted også skræmte hende lidt? "Er du ved at være klar, eller kan jeg ligeså godt tage turen til fods?" lød det drillende fra hende, skønt hun oprigtigt måtte mene, at hun håbede på, at han snart var klar. At være drivende våd var jo hamrende koldt for hendes vedkommende!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

"Du vil meget hurtigt blive overrasket over, hvad jeg kan ryste ud af ærmet," kommenterede Gabriel med et stille smil på læben. Nu hvor han kunne tænkte på noget andet, end den medlidenhed, som han var så grebet af, så var det virkelig fantastisk. Han var afslappet.. Langt mere nu, end hvad han havde været tidligere i hvert fald, og at det smittede af, var jo kun det bedre!
Selv begyndte Gabriel at klæde sig på. At tage turen over himlen i det rene ingenting, var ikke noget der kom på tale, og ikke ønskede han at dele med gud og hver mand, som han nu måtte passere undervejs. Han blinkede let til hende. "Det anede mig, at du ikke ønskede at dele. Desuden er det her, heller ikke noget, som jeg ønsker at dele ud af, til hvem som helst," kommenterede han roligt. Skjorten fik han på, inden han vendte sig mod hende. Vingerne slog han let med, igen bare for at få det værste af vandet. Det var hårdt nok, som det var i forvejen. Han trak kort på smilebåndet, som han roligt søgte hen til hende, hvor han igen stillede sig. "Som om, jeg har tænkt mig, at skulle gå den lange vej.. Hold fast i mig." Med disse ord, skænkede han hende et kys, inden han slog armene omkring hende, for at holde hende fast ind mod sig. Som sidst, hævede han hende i sine arme, inden han spredte vingerne, og kraftigt satte af fra jorden. Han skulle nok vise, at han havde styrken til at flyve hende hjem! Kursen satte han direkte mod Neutranium.

//Out