I came to warn you!

[Deleted]

da naydina var steget ned fra hans ryg begyndte han stille selv og forvandle sig tilbage dette tog ham nu ikke så langt tid da han var van til sin forvadling og vingerne lagde sig som en kåbe om ham igen inden han kikkede lidt rundt #du har ret det er et smuk sted mange mennesker ser kun ting som det her som et stort koldt bjerg men du vil blive overrasket hvad der skjuler sig inde i # svarede han med en rolig stemme mens han begik sig hen til et stort træ i nærheden og pillede en form for frugt ned som han stille begyndte og spise #jeg holder mig tit her da jeg kan være her i fred for andre øens planter har en stærk lugt der gør det nær umuligt og skelne mellem stedets duft og dem der er her medmindre folk som din herrer følger efter os fra starten vil han have svært ved og fange min lugt her # sagde han og bevægede sig tilbage mod naydina de små dyr var også stille begyndt og bevæge sig mod dem og fuglene satte sig stille langs skuldrene på naydina og muln

[Deleted]

Skinnet kunne bedrage, det vidste hun, en ting mange kunne gøre nytte af at vide, for at finde ud af det selv, var ikke altid en rar ting. Hendes blik gled rundt, der var så frodigt og skønt, hun måtte fnise blidt da fugle satte sig ved hendes skuldre. Blidt strøg hun dem langs deres fjer.
"Det er en god ting, jeg ønsker De er sikker Muln. Jeg vil ikke miste Dem." Lød det blidt fra hende, hun så mod frugten han spiste, det så dejligt ud. Dyrene virkede langt fra sky her, mon det var fordi de var van til ham? Stolede de så meget på ham? Det var ganske enkelt fascinerende, hun mærkede maven være fyldt med sommerfugle, det var som et eventyr, et af de mange hun havde læst om.
"Man kan vel kalde dette for Deres hjem?" Hvis det var her han fandt fred og ro, samt var rimelig tit, så var det vel i bund og grund hans hjem. Forsigtigt gik hun mod det krystalklare vand, det så så lækkert ud! Den ene fod dyppede hun i, det var køligt, men dejligt. Tåen gled hen over vandoverfladen kort, inden hun trak foden til sig igen.

[Deleted]

han kikkede fascineret mod hende og grinte lidt#dyrene her kender mig godt jeg er den eneste som er her jævnligt så derfor stoler de meget på alle jeg stoler nok på til og bringe med tilbage# sagde han og bevægede sig langsomt mod naydina og kikkede ud mod vandet inden der dukkede et mindre egern lignene dyr frem der hurtigt kravlede op langs hans arm den begyndte nu og snuse lidt til naydina da han stod tæt ved hende nu #de ser dog ud til og være glad for dig # sagde han med et smil inden han satte sig i græsset med dyret han ville gerne tage hende med her lidt oftere når de kunne ses det var et smukt og rart sted og hvis hendes herre bare ville have han holdte sig fra deres sted var det vel muligt og ses væk derfra det var det eneste han kunne tænke på for tiden inden han lukkede øjnene lidt 
mens han talte #hvordan kan det være du besluttede for at se mig trods din herres orde ? er det virkelig det værd# det var egentlig ikke rigtig for at spørge om hendes valg men mere da han selv undrede sig over at nogen syntes han faktisk var det værd nok at de ville gøre sådan 

[Deleted]

Helt eventyrligt måtte et sted som dette jo virke, hun fandt helt eksotisk og smukt, der var ingen tvivl om at hun fandt det rart at være der, og så sammen med ham. Det var ikke hendes direkte herre, men et væsen hun tilbad og holdte af på sin helt egen måde. Naydina mærkede uden tvivl hvordan det hele måtte få hende i meget bedre humør, end det hun havde haft da hun kom løbende. Der havde hun følt hun havde travlt, men lige nu, tog hun sig al tid i verden og hun bekymrede sig ikke over hvornår hun skulle være tilbage. Et sødt fnis kom fra hende som dyret måtte snuse til hende.
"Jeg er glad for at De stoler på mig, og at dyrene kan lide mig." Grinte hun blidt, inden hun valgte at sætte sig ned ved siden af ham. Naydina kunne godt lide at bruge tid med ham, mon en ven var sådan en man bare kunne tale om alt med? Sådan følte hun med ham. Roligt gled blikket hen over stedet, hun kunne næsten ikke tro sine egne øjne, her måtte han gerne tage hende med hen igen.
"Hans ordre var at jeg skulle slå Dem ihjel hvis De kom nær hans grund igen, hvis jeg ikke gjorde det, ville han gøre det, og på den måde ville De lide meget mere. Han sagde også at jeg skulle vaske mig, så Harley ikke kom efter Dem ved lugt. Så på sin vis, tror jeg faktisk han har accepteret jeg ser Dem." Lød det blidt fra hende, i hendes verden gav den mening, Mister J forsøgte jo at være rar og god ved hende. Den aften havde også udviklet sig i en hel anden retning, en retning hun skammede sig over. Meget endda! Det var lidt som om hun ikke kunne styrer det, og det skræmte hende vel.

[Deleted]

det var sandt at være et sted som dette med en ven var rart og han nød det meget vandet lå nærmest helt stille som var der ingen vind 
selvom han ikke rigtig brød sig om hendes herrer var det vel stadig rart han i det mindste lød til og kunne acceptere deres møder så længe det var væk fra ham han var taknemmelig for det men grinte lidt for sig selv da hun snakkede om at slå ham ihjel "jeg er da også meget glad for du ikke vil dræbe mig det tager jeg som at vi har et godt venskab"
sagde han roligt det var jo klart han ville ikke være overrasket hvis hun var nød til det og han ville bestemt ikke give hende skylden hvis det var men det gjorde ham glad hun kunne gå imod sin herrer for at holde deres venskab i god behold "det virker til du har et tæt forhold til din herrer er glad for du har en som gør dig glad" sagde han og gav hende et nervøst smil hans lugtesans var god og der hang en kraftig lugt af drage og en mand over hende det var lidt tydeligt hvad han mente med tæt og han måtte også ryste lidt på hovedet efter det var sagt hvor var han dog åndsvag han kunne da umuligt være jaloux kunne han ? han havde ikke haft nogen form for forbindelse til andre i 500 år det var vel bare hans sind der drillede ham 

[Deleted]

Et varm latter måtte glide over hendes læber, hun kunne aldrig finde på at slå nogen som helst ihjel, det lå bestemt ikke til hendes væsen at gøre sådan noget.
"Det ville være en skam at slå en ven ihjel." Grinte hun, inden hun stoppede igen og lige måtte få vejret, det var til at mærke i hendes mave. Stedet var virkelig smukt, her kunne hun nu godt bruge mange timer, uden tvivl faktisk. At han bemærkede det med Mister J og hende, fik hende til at rødme kraftigt, hun så lidt væk, inden hun løftede benene op og svang armene rundt om dem.
"Jeg er ikke sikker på at han ser det som et tæt forhold som sådan. Han er den første mand som har vist omsorg overfor mig, kaldt mig søde ting, taget sig godt af mig." Forklarede hun så blidt, hun var forelsket i Mister J, men kunne ikke finde ud af det helt. Lå det i at han var dragerytter, lå det i hans opførsel, eller var det rent faktisk hans personlighed hun var faldet for? Det var uklart for hende, det var nok det naive i at nogen tog sig af hende, kaldte hende søde ting og overbeviste hende om at han ville hende det bedste. Det var en slem ting, for om sådan en som Mister J overhovedet var i stand til at elske nogen andre end Harley var hun slet ikke klar over. Og så var der fyrstinden ligeså, som hun selv var sygelig jaloux på.
"Kan vi snakke om noget andet, jeg vil gerne nyde tiden med dig." Bad hun så stille, for hun gad egentlig ikke tænke på ham lige nu. Hun havde haft det skidt med det som var sket, og alligevel havde det virkelig hjulpet hendes krop. Så mange blandede følelser.

[Deleted]

han lukkede munden igen hurtigt da hun bad om at snakke om noget andet "ja selvfølgelig det må du undskylde " sagde han roligt han skulle nok passe på med hvad han sagde men det var godt og se at der var nogen der tog sig af hende nu hvor han ikke kunne vandet var rart og han fik nu virkelig lyst til og hoppe i han rejste sig op og fjernede hurtigt kåben der normalt dækkede ham uden for sin drageform og sprang hurtigt i der gik lidt tid inden han igen dukkede op igen med et stort suk "det her har jeg savnet " sagde han bare og lod sig flyde rundt i vandet inden han talte igen "ville det være iorden og spørge om din fortid ? går da ikke ud fra du har haft et dårligt liv hele tiden" sagde han roligt men sørgede for at prøve og undgå at ramme et ømt punk han var bare meget nysgerrig af natur 
og det ville være rart hvis de kunne få noget og tale om måske kunne det få hende til og glemme det der var sket lige nu

[Deleted]

Undskylde skulle ham skam ikke, hun sendte ham derfor et blidt smil og et varmt blik, det var uden tvivl rigtig dejligt at kunne være så åben og rolig omkring det. At han rejste sig op, og smed kåben, for at springe i vandet, måtte hun grine og forsøge at dække sig, vandet måtte jo sprøjte ud til alle sider. Selv var hun fristet, så nu hvor han havde valgt at hoppe i, ville hun altså med! Kjolen fik hun løsnet og smidt, inden hun trippede forsigtigt ud til ham. Det gøs i hende, det var altså lige koldt nok! Men det var et spørgsmål om at vende sig til det. Hurtigt dykkede hun ned, for at søge op igen med et stort smil.
"Hvor er det vidunderligt!" Lød det blidt fra hende, hun nød følelsen til fulde, inden hun gav sig til at se nysgerrigt rundt i det klare vand rundt omkring hende, man kunne jo se bunden! Det var smukt, uden tvivl. Han var så forsigtig, han måtte minde hende lidt om hende selv, hun forholdte blot tingene i sit stille sind.
"Jeg har vel haft et meget blandet liv. Som lille efterlod min mor mig bare, en kvinde søgte mig, og tog mig med sig, samtidig med en del andre små piger. Vi alle voksede op sammen, en pigehjem hvor vi blev lært i at være de perfekte underholdnings slaver. Trænet i dans, sang og musik. Hun var kærlig, sørgede for os, vi skulle blot træne og lære, ellers blev vi sørget godt for." Det var det hendes liv havde gået ud på, det og så at læse alverdens bøger om drager, for det nød hun uden tvivl og som barn havde hun set op til dem og det var bibeholdt efterfølgende. Et smil sendte hun ham, lusket måtte det se ud, som hun valgte at sprøjte vand imod ham.

[Deleted]

han plaskede lidt roligt rundt og blev lidt rød  i hovedet da hun selv hoppede med i sandt at vandet var lidt koldt men det var noget man vænnede sig hurtigt til han lyttede stille til hendes historie mens han bare gled rundt i vandet det lød vel som en rar tid i det mindste blev hun ikke mishandlet og hun virkede da til og være glad for at danse og læse så det kunne ikke være en dårlig ting han kunne ikke helt selv huske meget af tiden før villia men det var også mange år siden så kunne man dømme ham "det lyder rart er glad for du har haft det godt " sagde han og måtte næsten ryge under vandet igen da hun sprøjtede efter ham det var lidt af en hurtig reaktion inden han dukkede op igen og kastede selv vand mod hende det her kunne han da også være med på 
"jeg kan selv ikke huske meget af tiden før villia så det kun ca 500 af mine år jeg kan huske desværre" sagde han mens han blev ved og plaske vand efter naydina det her var da meget sjovt mere sjov en han havde haft længe

[Deleted]

Lige den del af hendes liv var vel god, ud over hendes mor havde efterladt hende, hvilket var ganske tragisk, men hun havde ikke tænkt sig at dvale i det på den måde, nej langt fra. Hendes blik var fyldt med drillerier som hun plaskede mod ham og grinte varmt, hun hyggede sig vældigt. Da han selv forklarede sig, måtte hun se kort trist ud, inden hun fik vand plasket direkte i ansigtet og måtte hvine op, kun for at gøre gengæld. Hun kastede sig ud efter ham.
"Det der var ikke fair!" Grinte hun, for så at gribe fat i ham, og plaske ham mere til. Naydina havde ikke haft det så sjovt, nogensinde, hun havde ikke leget siden hun var barn i hvert fald, og der var sjældent tid til leg. Så dette her var i den grad sjovt! Hun følte mere og mere hun måtte knytte bånd til Muln, at det virkelig var en ven hun fik sig her.
"Fortæl mig om hende." Bad hun, han snakkede en del om hende, og hun ville gerne vide hvem det var som hun egentlig mindede ham om.

[Deleted]

deres lille leg fortsatte lidt inden hun skød sig mod ham og lagde armene mod ham han besluttede sig for at gøre det samme og lagde armene om hendes liv han blev da lidt overrasket da hun fik lysten til og høre om villia så han måtte da stråle lidt op i øjnene over hun faktisk ville bruge tid på hans fortid 
"hun..hun var den eneste person jeg har elsket så vidt jeg husker og den eneste person der stadig sidder i mit sind det 500 år siden vi var sammen...eller ikke officielt sammen heh der var vel folk som ikke ville have det " han kikkede lidt ned inden han tog et hårdere tag om hende det var af ren reaktion "hun var en dragerytter som din herrer men hun var anderledes glad venlig og som dig så hun alle drager som e gave uanset om det bare var en forvandling som mig selvfølgelig havde hun sin egen drage men vi mødtes i en periode hvor han var fanget jeg går vel ud fra til og starte med jeg var hendes hjælp når nu der ikke var adgang til hendes egen drage men...det ændrede sig over tid efter et års tid begyndte vi begge og få følser for hinanden hun var det bedste jeg har set vi brugte meget tid sammen lidt ligesom vi gør nu men" han kikkede igen ned nu denne gang med kraftig sorg i øjnene "nogle år efter besluttede en gruppe af drageryttere sig for at det var for farligt og lade hende leve hun var talentfuld og det var begyndt og blive svært for dem at holde hendes drage fanget så de besluttede sig vel det nemmeste var at tage hendes liv efter ......besluttede jeg mig for at holde mig fra alt og alle " efter sorgen var gået lidt fra hendes øjne kikkede han op på hende igen "din holdning til mig er præcis som hende" sagde han med et varm og stort smil

[Deleted]

At hun endte i hans favn havde hun intet imod, hun kunne derimod mærke, alt.... Hvilket måtte få hende til at rødme lidt. De lysende øjne gjorde hende klar over at det glædet ham hun rent faktisk måtte spørger en til den del af hans liv, men hun var jo også ganske nysgerrig. Hun vidste hvordan det var at være forelsket, troede hun i hvert fald, men ligefrem at elske nogen sådan rent personligt, og ikke for deres væsen i ren tilbedelse, det vidste hun ikke om. Derimod var det virkelig spændende at høre om, hun gjorde store øjne som han fortalte hvordan deres liv havde været. Forståelsen for ligeheden kom i hvert fald til hende, det gav jo ganske god mening efter hvad han fortalte. Hun sendte ham et blidt smil, hun havde godt lagt mærke til at han havde en hårdere tag om hende, det føltes ikke ubehageligt, men derimod rigtig rart. Naydina mærkede dog humøret ændre sig ved ham, han blev trist, sorgen måtte vise sig i ham, som han fortalte om hvordan han havde mistet hende og derefter havde afskærmet sig fra alting. Det gjorde næsten ondt på hende, stakkels mand. Igen måtte han dog lyse op, alt sammen til ære for hende, hun endte dog med at kramme sig hårdt ind til ham.
"Så er det godt vi har fundet hinanden, jeg takker Nami for det. Jeg kan godt lide det her, at have en ven." Hviskede hun stille, det betød virkelig meget for hende at have en at tale med, en som ej var hendes herre.

[Deleted]

lige for den korte tid havde muln sådan set bare lyst til og blive der holde om hende og have det godt men det vidste han selvfølgelig godt ikke var muligt han holdte lidt fast i hende bare for tiden inden grebet blev fjernet igen han begyndte nu og svømme tilbage mod breden igen og lagde sig flat ud over græsset bare lige for at få tørret vandet væk igen det eneste der rigtigt dækkede ham nu var et stykke stof syet til og dække de private dele da han opholdte sig i drageformen for det meste af tiden havde han egentlig aldrig rigtig set dette som et problem og kunne vel til tider glemme at han nu var sammen med et andet menneske kåben han ellers gik med lå et stykke derfra og det lange hår lå langs hans ryg det her var mindst lige så rart og bare ligge der og slappe af dyrene bevægede sig atter tæt mod ham igen og det lille egern fra før var kravlet op for at ligge sig på hans bryst hans krop var vel ved og blive varm nu som den tørrede han talte til naydina igen "du sagde du havde planer om at bygge noget for drager ik ? hvordan vil du komme rundt om og gøre det ?" spurgte han lidt sløvt men med tydelig interesse i ordene det var da spændene og høre om for ham

[Deleted]

Det var dejligt at være i omfavnelse, det var trygt og varmt, i det ellers kolde vand, da han slap, måtte hun faktisk næsten blive trist, hun ville ikke væk endnu. Roligt søgte hun efter ham, for at ligge sig ved hans side, ganske bar som hun var. Tøjet skulle jo nødig blive vådt. Forsigtigt lå hun der og nød at lufttørre, hun sukkede blidt og lukkede øjnene blidt, nød lydene omkring hende og mærkede hvor harmonisk alt måtte virke. Det var præcis som at leve i et eventyr. Da hun blev revet lidt ud af sin drømmeverden, drejede hun hovedet mod ham med et blidt smil.
"Et tempel, til at få dem tilbedt. Jeg vil spørger Mister J om det ville blive en mulighed at få folk til at rejse sådan et." Lød det begejstret fra hende, hun ville virkelig gerne have det gennemført, men det krævede midler hun bestemt ikke havde som slave. Eller hvad hun egentlig overhovedet var. For en slavetøs, som han så fint havde sagt, var hun ikke åbenbart. Hvad var hun egentlig? Hun var ved at være i tvivl. Hele hendes liv havde jo haft vendepunkt ved at være slave, en god slave, den bedste slave.

[Deleted]

det var rart og ligge der og bare lade solen gøre sit arbejde ingen grund til og skynde sig der og det lød da bestemt som en god ting at skabe noget som det for dragerne var bestemt en god ting en ting han da ville ønske han selv kunne være en del af og da han nu var ved og være tør igen satte han sig roligt op inden han lagde naydinas hoved langs ham selv og lagde sin ene arm på hendes mave han tænkte egentlig ikke rigtigt over det det var bare noget der skete men det var vel også et tegn på han langsomt var ved og give slip på sin negative fortid og hans gamle kærlige selv var dukket op lidt efter lidt egernet fra før var nu også kravlet fra muln som han satte sig op ned til hendes  bryst nær hans hånd dyrene her var meget kælne og hvis den ikke kunne ligge hos den ene måtte den vel bare rykke sig til den næste det var rimelig sjovt og se "det lyder skam som en rar plan" sagde han bare roligt og kikkede ned på hende