I came to warn you!

[Deleted]

I det deres hud måtte komme i berørelse af hinanden måtte hun kort holde vejret, hun klemte øjnene sammen og bed sig blidt i læben, der var den følelse igen. Hun prøvede at skubbe den væk, sidst havde hun opført sig som en helt anden, en der skræmte hende. Mister J havde kaldt det hendes indre dyr, hun brød sig i den grad ikke om det. Forløsningen jo, men ikke den person hun var under det hele. Hun rystede tankerne af sig, dem ville hun ikke have, nej hun ville nyde naturen, hans selskab og at lufttørre. Dyret som kravlede over hende, fik hende til at fnise, det kildede altså! Egernets buskede hale kildede jo hendes hud, hun så ned af sig selv og så mod hans hånd, for derefter at lade blikket glide mod ham.
"Den er rar, måske blot en drøm." Lød det stille fra hende, hun så mod hans øjne, faldt i staver og smilede bare blidt, lige her lå hun godt. Hendes hånd gled op mod hans, hun lod sine fingre søge ind imellem hans for at flette dem og lade dem hvile over hendes mave. Dette her var vel sådan det føltes at være fri, ingen pligter, bare ren afslapning og en hel anden måde at nyde livet på. Det føltes uden tvivl godt, det var frihed i hendes fritid, det føltes rart, det var ganske afslappende og tiltrængt efter hun havde knoklet så hårdt bare for at komme til ham hurtigst muligt.
"Dagdrømme, fortæl mig og dine." Hendes tiltale forsvandt lige så stille, hun følte sig mere knyttet, hun følte virkelig at han kun kaldes for en ven. Det føltes dejligt, men også sært.

[Deleted]

muln's ansigt blev endnu engang en smule rød da hun lagde hendes hånd om hans han havde ikke helt regnet med at det ville blive gengældt rart var det da og så længe hun var sikker og havde det godt var det vel fint for ham det var alt han ville sørge for "man ved aldrig hvis du arbejder hårdt kan selv den drøm måske blive noget en dag " sagde han bare roligt til hendes drøm den var da stor men ikke helt umulig især når nu hun arbejde hos en stor dragerytter 
han fik dog lidt store øjne og kikkede på hende da hun spurgte til hans egne drømme han var aldrig blevet spurgt om dette da det for de fleste ikke rigtig betød noget ikke at han havde haft den store forbindelse til folk selvfølgelig 
"hmm for at være ærlig er jeg ikke sikker jeg er aldrig rigtig blevet spurgt om dette før og har ikke rigtig tænkt på drømme som sådan" sagde han bare inden han kikkede lidt væk fra hende med røde kinder inden han talte igen "for at være ærlig det eneste jeg drømmer om er at finde en og dele mit liv med igen en der er som..." han stoppede brat det var underligt og tale om de ting og han kunne ikke få sig selv til og kikke på hende imens da det vel var lidt pinligt selv for ham at tale om "en som villia og dig" sagde han bare hurtigt og lukkede øjnene i selvom naydina da var rigtig sød måtte han da gøre sig klar til om hun ville blive sur over dette svar det var jo lidt mærkeligt og sige sådan om en ven han lige havde fået men hun mindede ham virkelig om det han ledte efter 

[Deleted]

Det betød meget for hende at han rent faktisk måtte tro på hende, det var utroligt at han rent faktisk gjorde det, for det var jo en stor ting, flere års arbejde, men hun ville gerne, meget gerne.
"Det betyder meget for mig du siger sådan Muln, tak." Hendes stemme var munter, det var virkelig noget som gjorde hende glad. Hendes vejrtrækning var afslappet, hun følte sig så afstresset som hun overhovedet kunne, det føltes skønt! Solen der varmede, dyrelivet som var omkring dem, men alligevel stilhed ud over hans dejlige stemme hver gang han åbnede munden. Hendes blik gled mod hans læber, de havde kysset den dag, hun bed sig svagt i sin underlæbe, mon han ville fortryde det hvis han vidste hvad hun havde gjort? Hvorfor havde de overhovedet kysset? Det føltes rart, men hun følte også trang til ting hun slet ikke burde. Naydina smilede til hans ord.
"Alle har en drøm. Nogen gange har man bare ikke helt fundet den endnu." Kom det stille fra hende, men han åbnede sig da, og hun måtte rødme lidt ved hans ord, en som Villia forstod hun, men en som hende selv? Det var noget som kom bag på hende, for hun kunne jo aldrig dele sit liv med ham, det var ikke en slaves lod i livet. Og det var en ting hun havde forberedt sig på.
"Det lyder også dejligt. Vil du så slå dig helt fast ned her?" Spurgte hun nysgerrigt, inden hun slap hans hånd og vendte sig om på siden mod ham. Blikket var helt drømmende, hun ville i den grad vælge at bo så fantastisk et sted, magen til idyl tvivlede hun stærkt på fandtes!

[Deleted]

selvfølgelig troede han på hende der var intet problem i og have store drømme og han følte da at en som hende der arbejde så hårdt nok skulle komme frem til noget en dag han måtte også give hende ret da hun fortalte at alle nok ville finde deres drøm selvom han nu var lidt usikker på om det også var tilfældet for ham selv muln havde aldrig rigtig tænkt over det med drømme og han havde heller aldrig tænkt over hvad dette skulle være der var ikke ligefrem meget en som ham kunne drømme om aligevel "tror det eneste jeg kan tænke på og drømme om er en dag hvor jeg kan være rigtig fri og ikke behøver at skulle være på vagt for folk der vil tage mit liv" sagde han lidt trist men tristheden forsvandt hurtigt da han kunne mærke hende mod ham igen selvom han ikke havde nogen og bruge livet på var der her meget mere en han nogensinde kunne ønske sig det var vel hvad folk så som ren fred og ro og frihed i det mindste var det da hvad han havde når han var her der var ikke andre der kendte øen eller hvordan man kommer ind så her kunne han slappe rigtigt af 
"hmm jeg tror næsten alerede jeg bor her så meget jeg kan og nu hvor jeg har mødt dig ville jeg ikke havde noget problem i og blive her " sagde han stille med et smil på læben det var da sandt så længe han kunne dele et sted som dette med hende ville han med glæde blive der især da disse smukke steder ikke ligefrem var mange i dvasias

[Deleted]

Det var ikke rart at være bange for at miste livet, det havde hun prøvet før, det var bestemt ikke rart, men han måtte ikke gå rundt og være bange, nu havde han da et sted han vidste han kunne undgå det. Desværre var det der hun var, men hun ville søge ham så tit hun kunne, selvom hun ville få travlt de dage Mister J rent faktisk var hjemme. Overraskende, var han tit ude, hvilket hun nød godt af som en dag som denne. Hendes hånd gled mod hans kind som hun nussede blidt, inden den gled ned mod hans brystkasse, han var varm.
"Jeg forstår ikke at man vil slå noget så fantastisk ihjel." Hviskede hun med et lille smil, da hun trods alt var alvorlig og rent faktisk mente hvert et ord. Hvem skulle kunne slå noget så majestætisk ihjel? Ud over Mister J, men han havde jo til tider nogle lidt specielle holdninger, som vel gik over igen. Håbede hun. At han næsten allerede boede der fik hende til at smile, hun kom i tanke om han jo var drage det meste af tiden og ikke behøvede et tag over hovedet. Forsigtigt studerede hun hans brystkasse med fingrene, lod dem glide prøvende ned af ham. At han blev i nærheden gjorde hende glad, hun måtte smile glad, glad for at han rent faktisk ikke ville rejse, men blive og forblive hendes ven.

[Deleted]

han havde selv altid undret sig over folk kunne være sådan at man ville dræbe folk uden og tænke over det men det var vel livet så var det godt at der var folk og bruge tiden på når intet var galt det gjorde det nemmere og klare sig helt klart "jeg forstår det heller ikk selv men og have nogen at slappe af med gør at jeg vil tage den chance" sagde han som svar til hende han havde det rart og spjættede da lidt i armene da hun kørte fingrene lidt længere ned langs hans bryst 
måske var han nervøs for at gøre noget hun ikke gad eller noget der kunne gøre hende sur han var ikke god til alt det der og det ville bestemt ikke være smart og prøve på noget måske han kunne komme til og misforstå hende han tog dog nu fat i hendes hånd og nussede den lidt det kunne han vel ikke gå galt med 
på den anden side han havde lidt svært ved og styre sig nu havde han været i drageformen så længe at dyret stille tog over ? han kunne mærke sin sidste hånd langsomt finde ved til hendes hofte det var ikke godt hvis han gjorde noget forkert men mon ikke hun ville give tegn hvis han blev for meget ? 

[Deleted]

Der var ingen tvivl om at hun nød godt af dette, hun slappede af, selvom hun lå der i ingenting, der var jo intet at skamme sig over i hendes verden. Naydina havde altid klædt sig i så lidt tøj når hun dansede, så at være nøgen betød egentlig heller ikke det store. Desuden var de jo født således, så intet galt kunne vel være deri? Hun smilede blidt, det betød meget for hende at han ikke bare ville forsvinde helt ud af hendes liv, det ville hun i hvert fald have det svært ved.
"Tænk sig at undvære en at tale med og nyde sådanne smukke steder her. Godt du har mig." Grinte hun drillende, inden hun mærkede hans hånd som tog fat i hendes. Det var rart at ligge der med ham, uden tvivl. Hendes blik gled kort over skulderen for at se sig rundt, inden hun lod det vende tilbage mod ham. At den anden hånd fandt vej ved hendes hofte gjorde hende intet, hun rykkede instinktivt tættere på ham ved at gøre et blidt skub med hoften.
"Jeg ville ønske jeg kunne blive her i flere dage, er her lige så smukt når det er mørkt, som der er lyst?" Spurgte hun blidt, omgivelserne var virkelig noget som havde fængslet hende, hun fandt det så smukt og selskabet var fantastisk, så hvordan skulle hun kunne lade være med at nyde godt af det hele samlet set? Et sted burde de snart søge tilbage, hun vidste ikke hvor længe at Mister J var væk og hun ville nødig få problemer som sådan. Om ikke andet kunne de vel være lidt på stranden sammen, være i sandet. Hun tænkte videre over det, hun havde jo mest af alt bare lyst til at blive der med ham.

[Deleted]

det var rart og da også det at hun ikke så ud til og have et problem med at ligge sådan der men var det nu også helt okay ? hun havde jo trods alt sin herrer der hjemme og tænke på "er du sikker på det her er okay ? jeg mener hvad med din herrer ?" spurgte han lidt nervøst det var tydeligt hvad det var han mente men han kunne bare ikke lade være hånden på hoften fortsatte som den var der og nussede hende fortsat hun så jo ikke ud til og have et problem med det aligevel "der er rigtig flot om natten mange flere dyr som kun er her om natten og månen lyser flot ned i vandet og der dukker de flotteste blomster frem der kun vokser under månelyset " svarede han mens han næsten forsvandt i sine tanker han var her nærmest altid om natten da han selv syntes det var rart måske havde han ikke så mange og dele det med men dyrene var også hans venner så han var vel ikke helt alene men han kunne også mærke hun var lidt nervøs det var vel det med hendes herrer der trykkede det var vel også logisk han var ikke ligefrem glad for muln heldigvis var dette sted beskyttet "bare rolig medmindre han fulgte efter os inden vi kom til øen kan selv ikke en dragerytter finde os øen er beskyttet af kraftige dufte fra blomsterne her " sagde han roligt han var vel selv lidt nervøs men der havde aldrig været problemer før 

[Deleted]

En kraftig rødmen steg med det samme til hendes kinder som han spurgte ind til Mister J, hun kunne ikke finde ud af det, finde ud af den trang som lå dybt i hende og som hun blev ved med at undertrykke. Kun ved Mister J havde hun givet efter helt, han havde bedt hende om det og hun havde knapt nok kunne kende sig selv, som var der en helt anden der måtte styrer hende. Hendes blik søgte ned, hun trak på sine skuldre, forelsket var hun nemlig i sin herre, eller det var hun ret sikker på. Måske var det dumt, men han var jo god og rar ved hende, behandlede hende pænt og kaldte hende søde ting. Desværre hørte hun ham gøre det selv samme med andre, og hun så hvordan han var med fyrstinden. Hvordan skulle hun kunne tro hun var noget specielt, når han behandlede en anden kvinde som noget der var endnu mere end hende? Et suk gled over hendes læber. Da han forklarede om stedet om natten, lysnede hun op, hun blev revet lidt væk af tankerne, hun havde ikke svaret ham på det andet, hun følte ikke at hun kunne med andet end sine skuldre som havde trukket på sig.
"Det lyder mere eventyrligt end hvad det er nu, måske vi skulle blive her, for natten?" Lød det svagt spørgende fra hende, hun sendte ham et forsigtigt smil. Hvis han havde ret, havde de vel intet at være bange for og der var frugt, nok at spise af, smukt klart ferskvand. Her manglede de virkelig intet, en tanke som var utrolig rar! Hendes vejrtrækning var rolig, hun valgte at glide om på ryggen igen, så hans hånd måtte glide over hendes hofte og hen over hende i stedet, hvilket sitrede i hende. Dog måtte hun ryste det af sig.
"Jeg...." Hun måtte tie og rødme på ny, inden hun så lidt væk for at skjule det. Naydina mærkede i den grad lysten til at være mere nær, det var jo rart! Men hun forstod ikke hvorfor den var der, andet end at det var et behov, men havde hun virkelig behov for nærhed så meget? Det skræmte hende at have omfavnet det, så turde hun overhovedet gøre det igen?

[Deleted]

muln begyndte nu og kikke lidt undrende det virkede som om hun var usikker med sig selv "du virker ikke helt til og vide hvad du vil ?" sagde han og vendte sig om for at kunne kikke på hende men kunne da også mærke nervøsiteten dukke op og rødmen fremkaldt endnu engang da han fandt ud af hun jo ikke havde noget på og hvor hans hånd var på vej hen han skyndte sig at trække hånden op mod maven igen "d...det må du undskylde" sagde han hurtigt inden han tænkte lidt igen for hans skyld måtte hun meget gerne blive der for natten hendes herrer kunne vel ikke sige så meget så længe han holdte sig fra ham måske der var noget godt i den mand aligevel "det ville glæde mig hvis du var her" sagde han roligt mens han lå der og tænkte hvor var han da egentlig heldig tænkt at have mødt en som stolede og ville bruge den tid på ham de havde ikke set hinanden længe men måske det var logisk aligevel eller måske var det på grund af hans form det var sket før at folk var blevet glad for ham fordi han kunne tage en drages form
nej det kunne da ikke være men det var umuligt og fjerne nervøsiteten for dette lige nu kunne han dog nyde det og være her da hun dog pludselig så ud til og ville sige noget blev han da nysgerrig igen "hvad ? du kan sagtens tale med mig " sagde han roligt der var da ingen grund til og holde ting tilbage hvis hun ville sige noget

[Deleted]

Jerry havde fået en af Corinas dødsengle spioner, til at følger efter Naydina grundet han ikke stolede på hendes dømme kraft omkring den her formskifter drage, og i til fælde af at denne formskifter skulle finder på at gøre noget ved hende hun ikke ville havde, kunde han melde det til Jerry også havde Jerry en god grund, til at flå hoved af formskifteren.
Harley kom flyvende i sin højeste fart og så lavt det var hende muligt, og landede tungt og hårde ret tæt på Naydina og Muln, hvor hun viste tænder og hvæssede kraftigt af mulen, måske var han ikke i sin drage form, men ingen tvivl om det var ham ud fra hans lugt, Jerry hoppede ned fra Harleys ryg og gik lidt tætter på dem, så han stod for and Harley og så mod dem som de lå nøgne tæt sammen, han kunde mærke hvordan det hele inden i ham begynde at boble af vrede, han var ikke glad for det syn han fik af dem, lige nu på ingen måde glad. En ting var hun rende rundt sammen med en vider stykkelighed som ham, men at hun lige frem skulle lige nøgen op af ham, var ikke lige det han havde troet eller forventet om hende, "undskyld jeg forstyrre dig MIN kære, når jeg har givet dig fri, men jeg har brug for dig," uden han selv havde tænkt over det, eller lage ret meget mærke til det selv lagde han meget tryk på min, hans stemme lød forholds vis roligt, man kunde dog godt høre på ham alt ikke var som det skulle være, men han prøvede at forholde sig rolig, men det var virkelig ikke nemt lige nu, ikke så længe han viste hun ville blive ved med at se den TING! hun lå op af, Jerry så på indet tidspunkt på Muln han holde sine øjne på Naydina hvor imod Harley så kun på Muln hun pustede sig op, og stod og rokkede for at få lov til at gå amork, på ham flå ham i stykker, på fjerne ham fra den her verden, Jerry skulle bare give tegnet, også ville hun være over ham med det sammen uden der var ret meget han ville kunde gøre ved det, andet ind at tigge om nåde.

[Deleted]

Det var klart hun var forvirret over det hele, følelser havde hun aldrig skulle tage stilling til før, eller behov, for de havde aldrig været vigtige. Men Mister J gjorde hende helt fra den, han fortalte hende at hun ikke helt var en slave, og at hun var mere værd, nogen gange blev hun behandlet som slave, for det meste som mere, hun forstod det på ingen måde! Det forvirrede hende mere end det gjorde gavn, som slave var tingene så meget mere simple. Det vidste hun jo hvad var.
"Langt fra Muln, jeg har aldrig skulle tage stilling til det, alting ville være nemmere hvis jeg bare var helt almen slave." Sukkede hun opgivende, hun kunne ikke finde ud af hvad pokker hun egentlig skulle stille op med sig selv. At han sådan hurtigt tog hånden til sig morede hende dog, hun sendte ham et beroligende smil.
"Det gør intet." Forsikrede hun ham, inden hun lukkede øjnene. Det varmede i den grad at ligge der med ham, og hun skammede sig ikke, kun over det at hun rent faktisk følte hun havde brug for at nogen rørte ved hende, det var hårdt! Naydina sendte ham et lyksalig smil da han ville have hun blev, at det ville glæde ham, hun vendte sig ind mod ham og skænede ham et kys på kinden som tegn på sin glæde. Og så prøvede hun ellers at sige noget men, da hun skulle til at tale, var hun sikker på hun rent faktisk havde hørt noget, så hun var stoppet, hun tyssede kort på ham da han talte til hende. Det gippede i hende og hun gispede højlydt da hun så Harley og Mister J ankomme, hun så overrasket op på ham, hendes første indskydelse, var at sætte sig op og lade en arm glide ind foran Muln for at beskytte ham. Det var vel en impulsiv reaktion, men da det gik op for hende at han var der for hende, måtte hun sænke armen. Hun lod blikket søge i jorden, hun rejste sig for at finde sit tøj og yndefuldt tage det på i al hast.
"De ved jeg altid er til tjeneste." Lød det blidt fra hende, hun trådte mod Harley for at skulle berolige hende lidt, gav hende et sørgmodigt blik, hun måtte ikke være så vred eller overveje at gøre Muln noget. Det ville kun få hende til at søge bort fra dem, og det vidste hun da at de ikke ønskede.
"Harley..... De må ikke være ophidset." Lød det roligt fra hende, hun hviskede til hende, som hun lod sine fingre glide mod skælene midt for brystet hvor hun masserede og nussede blidt for at få hende til at slappe lidt af.

[Deleted]

han havde det godt her dagen var stadig ung og lys og det var en god følelse at kunne ligge der med nogen og det gav ham da også en smule ro i sig selv at hun tydeligvis ikke var sur over hans behandling og reaktioner men selv dette måtte da stoppe hurtigt da en fremmed mand samt drage styrtede ned og landede foran dem det måtte vel være pigens herrer at dømme ud fra dragens vrede han havde hørt at rigtige drager havde det med og blive jaloux som hvis de beskyttede noget kraftigt det var jo en del af historierne muln selv havde læst da naydina rejste sig og lagde en arm for ham måtte han lukke øjnene det var ret sikkert de var blevet forfulgt det kunne han regne ud ellers var de aldrig fundet det var dumt af ham at tage det så langt og nu havde han måske enda bragt hende i fare selvom manden lød til og passe på hende kunne man aldrig være for forsigtig nær en person der uden tøven ville dræbe en anden uden og vide hvem de er muln rejste sig roligt op og lagde sin arm på hendes skulder inden hun gik mod dragen her skulle man passe på han tog sit tøj frem igen og lagde det over sig inden han begyndte og tale "jeg kan regne ud hvad det er du er her for dragerytter" sagde muln hans øjne var blevet glødende som sølv og han var klar på hvad der måtte ske 
"men hold pigen udenfor det var min ide og tage her til ikke hendes" sagde han igen kort det var sandt og det sidste der måtte ske var at hun fik problemer på grund af hans dumme planer han havde ikke haft en ven i 500 år hvad fik ham dog til og tro at det ville kunne lade sig gøre nu

[Deleted]

Jerry så på Naydina med et roligt, men koldt blik, han havde givet hende lov til at gå rundt som hun ville, dog ville han godt havde hun var forholds vis tæt på huset, så han kunde få fat i hende i tilfælde af han skulle bruge hende, og det her var på ingen måde tæt på hans hus og havde det ikke været for spionen som kunde sige hvor hun var, havde Jerry måske slet ikke kunde finde hende, havde hun været en normal slave havde det med sikkerhed kostet hende livet, men nu var Naydina ikke bare en slave, hverken for Harley eller Mister J. hans hoved fulde hende som hun gik forbi ham, "lad os nu se" Jerry var sådan set ikke sur på hende, men mere skuffet over hende, ikke på grund af hun var sammen med formskifteren, men fordi hun havde brudt hans tillid og var gået langt væk fra huset, så han ikke kunde få fat i hende hurtigt. Som hun kom over til Harley og rørte ved hende rykkede Harley sig væk fra hendes finger, måske var Jerry sur på hende, men Harley følte så meget mere på grund af hendes jaloux trip hun havde på Muln, #jeg troede J betød noget for dig Naydina og at du godt ville betyde mere for ham, men du har fyldt mig med løgn ellers havde du ikke brudt hans tillid, og du havde slet ikke siddet nøgen med den der og ladt ham røre ved dig, som var du hans at nyde.# Harleys stemme var kold og kynisk mod Naydina, og det var sagt så de alle sammen kunde høre det på nær Jerry. Harley ville havde det til at lyde som om at Jerry og Naydina havde noget sammen, for at skræmme ham væk og få ham til at blive væk, da hun ikke regnede med at han ture udfordre dem direkte.
Jerry så over mod Mulen som han begynde at tale til ham, Jerrys blik blev rød glødende og Muln skulle virkelig tænke sig om inden han gjorde noget som helst, en ting var Naydina havde sagt ja til at tage her ud med ham, en anden ting var at han skulle til at holde på hende efter Jerry havde sagt han skulle bruge hende. "Mit navn er Mister J. og jeg har ikke talt til dig, så vis du ikke holder din kæft lukket gør jeg det for dig." Jerry gik et par skrid over mod ham, måske kunde han forvandle sig til en drage, men Jerry viste alt om drage og ville kunde nedlægge ham, uden Harleys hjælp vis det skulle komme der til, så Jerry tøvede ikke med at gå tætter på ham, "for det første kan du godt starte med at præsentere dig selv, jeg kender dig ikke og du kender ikke mig, og når jeg ikke har sagt noget til dig og du vil sige noget til mig, kan du starte med at sige dit navn, det er almen plig blandt normale personer men det ved en som dig jo nok ikke noget om, for det andet lig en hånd på hende igen når jeg har bedt hende om at komme over til mig, og du ser den aldrig igen. For det tredje jeg påføre hende på ingen måde nogle skade, jeg taler med hende vis jeg har et problem, og jeg lytter også til hvad hun har at sige vis hun ønsker at sige noget, det vil jeg aldrig gøre med en ting som dig, og ja det er dig der har gjort noget forket, ved du stadig lever. Naydina er en god kvinde, men hun lader sig forblind af du udgiver dig for at være en af min drages søskende hvilket du aldrig vil kunde blive." Jerry stod nu kun få skrid fra Muln han havde ikke tænk sig at komme tætter på ham, da han ikke havde nogle planer om at dræbe ham lige nu, med mindre Muln selv lage op til det ved at prøve på nogle dumme ting.

[Deleted]

Det var jo på ingen måde hendes mening at dette skulle, hun troede jo ikke at Mister J ville få brug for hende, faktisk havde det virket til at der ville gå længe før de vendte hjem igen. Derfor havde det hele virket meget mere sikkert, specielt efter hun havde færdiggjort sine pligter så hurtigt. Hun stirrede først overrasket på Harley, inden hun lod blikket sænke sig i skam.
"Undskyld Harley. Jeg anede ikke..... Jeg mener.... Jeg ville ikke bryde jeres tillid, langt fra, jeg har ikke fyldt Dem med løgn, mine ord er sande. Harley De må tro mig. Vi soltørrede blot, og nyder et.... Venskab. Jeg har aldrig haft sådan et med andre end mine søskende fra øen og med frøken Aimée." Normalt tog hun blot imod en god gang skæld ud, men her begyndte hun faktisk lidt for forsvare sig, dog stadig med respekt og ærbødighed. Hendes blik var endnu i jorden, hun trådte væk fra Harley, hvis hun ej ønskede hende nær, ville hun heller ikke være det. Og hun fortjente det. Et dybt suk kom fra hende, hun havde jo glemt alt om tid og sted, mest sted sådan set, og hun blev fanget af en eventyrlignende situation. Det ville ikke ske igen.
"Det vil ikke ske igen, jeg beklager jeg glemte min pligt som slave. Mine rettigheder findes ikke." Lød det nedtrykt fra hende, hun så mod Mister J med tåre i øjnene og derefter mod Harley. Hun kunne kort skimte Muln som havde en vred Mister J næsten helt oppe i ansigtet. Det gjorde ondt på hende, hun mimede ham ordet løb, overdrevet, da hun egentlig bare ønskede han var i sikkerhed. Selv skulle hun jo nok klare den, det gjorde hun altid. Det var dumt at tro hun rent faktisk kunne leve som andet end en slave, det gik galt og alting blev noget så kompliceret. Et tungt suk kom fra hende, inden hun valgte at gå lidt fra dem alle, mod vandet som hun stirrede ned i med blanke øjne. Hvorfor var hun så tåbelig at tro dette ville være en god ide?