I came to warn you!

[Deleted]

muln var med klare tanker godt klar over at stille sig mod en rigtig dragerytter var et problem så dette ville der selvfølgelig heller ikk være noget af han huskede nemt tiden med villia hvordan hun selv kunne lægge enhver modstander ned selv uden sin drage så at stå overfor en havde han vel en smule erfaring med til og starte med lyttede han opmærksomt til hvad manden sagde inden han selv begyndte og tale "jeg vil ikke prøve på noget jeres slags har alerede taget rigeligt fra mig før mit navn er muln og ja jeg er en formskifter " han stoppede lidt op og gav et godt høfligt buk og forsøgte ikke og få øjenkontakt med hverken drage eller mand det var hvad han selv så som en udfordring og gøre "jeg har ingen intentioner om at holde på naydina eller gøre noget jeg blev revet med i tidspunktet af at have fået en ny ven " svarede han igen med respekfulde ord nok kunne han ikke fordrage ryttere og det de havde udsat ham for men han havde stadig sin respekt iorden "ej vil jeg prøve og flygte da dette ikke vil gøre mig noget godt"
det var også nu han begyndte og tænke lidt måske var det ikke det smarteste det han ville sige men for ham var det vigtigt nu da han faktisk stod med en foran sig og få sagt det "jeg har aldrig brugt min evne til at immitere eller virke smart i udseende min form er primært for at kunne overleve da ikke mange normale mennesker går imod en drage selv en falsk jeg har stor respekt for drager da jeg aldrig ville få lov til og bruge sådan en form under min træning havde det ikke været tilfældet " svarede han og bukkede sig ned på knæ dette var vel det bedste der kunne gøres for nu

[Deleted]

Jerry så kort tilbage mod Naydina som hun talte, han var ikke tilfreds med Harley kunde tale uden han kunde høre hvad hun sagde, for lige nu var han slet ikke i tvivl om at Harley ville være langt hårde ved Naydina, ind han ville være ved hende, da Jerry godt viste hvordan Harley havde det han havde det lidt på samme måde, en ting var hun gik rundt med en som Jerry overhoved ikke kunde lide, men noget helt andet var det at finde hende nøgen sammen med manden. Harley skævede over til Naydina, som hun talte til hende, #når okay, så så snart vi ikke er hjemme er det okay og skide på det Jerry har sagt til dig, og bare gøre som du har lyst til, fordi så ser han det nok ikke, virkelig flot Naydina, virkelig flot måde at visse manden du har følelser for ham på. Naydina her er et godt råd, han kan ikke lide når man skider ham op og ned af ryggen, og ud over det når man blot sol tørre skal man ikke ligger og røre ved hinden, så skal man lade solen gøre sit, og du stinger langt væk af ham, og han af dig, og det gør man kun ved kontakt med hinanden, ellers ville lugten ikke være så kraftig, jeg troede at J var ham du følte for, og ikke denne vandskabning!# denne gang talte hun så kun Naydina ville kunde høre hende.
Harleys blik var låst på ham, hun var klar til at hoppe på ham lige meget hvad Naydina, sagde var Harley klar, klar til at hoppe på ham og flå ham, et ord fra J også var hun det klar til at smelte hans ansigt væk.
Jerry stod og så på Muln som han talte det var trist han ikke ville løbe, Jerry elskede en god jagt ellers, "der er ingen undskyldning for at føre hende, så langt væk fra vores hus. Jeg har givet hende utrolig meget fri vilje i forventning til hun holde sig til de regler jeg har givet hende, og en af dem var hun skulle holde sig tæt på huset, i tilfælde af jeg skulle havde fat i hende selv om jeg har givet hende fri..." Jerry så tilbage på hende med et meget skuffet blik i øjne, hvor efter han talte hvider, "men valgte og tage med dig her hen, og det vil få konsekvenser for hende." Jerrys stemme var både fylde med vrede, men også med skuffelse, han havde forventet mere af Naydina, ind det hun havde vist her. Han følte han kunde give hende så frie tøjler som hun havde, fordi han kunde stole på hende. Som Muln gik på knæ for and ham så han underne på ham, Jerry var hverken hans konge eller leder så det der var bare mærkeligt. #Jerry jeg tag ham, jeg tag ham nu! lad mig nu gøre det hurtig bum, så er han væk og ude af denne verden, lad mig nu gøre det kom nu.# Harley ville meget gerne bare flå ham, selv om Jerry havde sagt til hende det ikke var derfor de var der. "NEJ! Harley, du ved godt det ikke er derfor vi er her i dag." Jerrys stemme var meget kold og kynisk over for Harley lige nu, det her var ikke tidpunktet af trosse Jerrys ord, på hans blik vigede dog ikke fra Muln. "jeg er ikke over dig i rang, så du skal ikke knæle for mig Muln, men vis det virkelig var for at..." Mere nåede Jerry ikke at sige, før han kunde mærke på Harley var det var hun havde tænkt sig at gøre, Jerry kunde tydligt høre på hende hun var i gang med at komme stille og roligt tætter på dem, han greb ud efter Muln og ville kaste han til siden for at Harley ikke skulle få fat i ham, for var han først i hendes mund, kunde han intet gøre for at rede ham. I det Jerry vente sig om kom Harley flyvende mod ham, da hun havde sat af fra jorden for at lande på Muln, Jerry hoppede mod hende og greb fat i hendes kæbe, og på den måde tvang han hende om på ryggen som hun ende med at lande på, Jerry stod nu direkte oven på hendes hals og tvang hendes hoved ned i jorden. "HVAD TROR DU LIGE DU HAR GANG I DIT FORPULET LORTE BÆST, ET NEJ ER ET NEJ! KEND DIN PLADS. Jerry råbte hende direkte ind i hoved mens, hun kæmpede for at få luft hvor efter han gav hendes snude et hård slag, som fik hende til at pive højlydt, han hoppede ned fra hende og så over mod Muln og der efter tilbage på Harley. "flyv hjem med dig, jeg vil ikke se på dig nu, og du kan godt regne, med en straf når vi kommer hjem." Harley så ned i jorden uden at sige noget lettede, hun fra jorden og fløj sin vej hans blik vente tilbage til Mulen og Naydina, "jeg vil godt undskylde for min drage, hun er sygligt jaloux på dig Muln, men det undskylder ikke at hun angriber dig uden min tilladelse, og jeg er her ikke for at dræbe dig i dag, jeg har lovet Naydina ikke at gøre dig noget, så længe du ikke fremprovokere mig, og ikke er på vores grund, og jeg er en mand af mit ord over for hende." Jerry gik roligt over mod Naydina det her med Harley, havde fået ham til at slappe lidt mere af over for Naydina, Harleys opførelse var ikke okay, men han kende også Naydina hun ville være for blød, over for Harley. Han strøg hende blidt ned af kinden, "nu ikke noget med at blive blød over for hende, mens hun få sin straf kære. Hun skal hvide det ikke er i orden at hoppe på en uden jeg har sagt god for det, og det er slet ikke okay at gå direkte imod min ordre." Jerry ønskede at holde sit ord for Naydina da hun på en måde bragte hans bløde og venlige side frem i ham, han kunde ikke selv forklare hvad det var hun gjorde eller hvordan, men noget gjorde hun og han kunde på en måde ikke lide det¨, da han følte sig blød og svag omkring hende.

[Deleted]

Alle Harleys ord var som knive der gentagende gange blev stukket i brystet på hende, hun havde jo intet ondt ment med alt dette, hun havde fået en ven og da hun ikke kunne være i nærheden af ham ved hjemmet uden Mister J truede med at de ville slå ham ihjel, måtte hun vel søge det længere væk for at se ham. For lige det var hende jo ikke forbudt, at skulle se Muln igen. Det hele blev bare virkelig alt for meget i hendes lille hoved, alle de følelser, og det værst tænkelige, hun havde gjort både sin herren, men også dragen vred, og det i sig selv var virkelig en skrækkelig ting for en som Naydina. Hele livet havde hun fået afvide at det måtte hun bare ikke gøre, det var det værst tænkelige. Hun kunne ikke svare, hun kunne intet sige igen, tårerne stod ned af hendes kinder som var svagt røde fordi hun var ophidset, hun var rent faktisk vred. Men vreden var udelukkende myntet på hende selv. Hun hørte dem snakke, hun var taknemlig over at Muln prøvede at forsvare hende, men der var ingen grund til det, det var udelukkende hendes fejl og han satte livet på spil. Det varmede et sted at et andet væsen ville gøre det for hende, men hun var ikke det værd, hun var intet værd, blot en simpel slave som ikke burde have tilladt sig selv at føle noget som helst. Skuffelsen stod malet i hans ansigt, det gjorde så ondt, hun begyndte at hulke nu, som tårerne forsat gled ned af hendes kinder, hun ville ikke have noget af det her skulle være sket. Stakkels Muln, han fortjente intet af dette her og det gjorde Mister J heller ikke, eller Harley for den sags skyld. Den følelse hun bar rundt med, al den skyldfølelse, det gjorde virkelig ondt, hun havde lyst til at løbe sin vej og aldrig komme tilbage. En tanke hun kun lige nåede at tænke, før hun så Harley gå efter Muln, et skingert skrig lød fra hende, hjertet farede afsted, hun var så bange!
"Harley nej!" Græd hun bedende, men hun kunne jo intet stille op imod en drage. At Mister J derimod rent faktisk holdte ord, gjorde hende overrasket, for han skyldte hende jo intet, hun var jo bare en slave for pokker. Men taknemlig var hun, og lettet, meget lettet. Hendes blik hvilede skræmt mod Muln, hun løb hen mod ham da Mister J havde fået styr på Harley. Hun så kort undersøgende på ham.
"Er du okay?" Spurgte hun med en grådfyldt stemme og paniske øjne, hendes fingre gled om hans kinder og så videre undersøgende på ham, hun var virkelig bange for det havde været det! Naydina slap ham, ganske lettet, da det gik op for hende at han var okay, så okay som man nu kunne blive i denne situation. Mister J var en hård mand, men Harley fortjente dette, selv i Naydina's verden, hun havde jo prøvet at slå hendes ven ihjel! Kort krammede hun sig ind til Muln, inden hun igen måtte slippe ham, for at se efter Harley som blev sendt væk. Et par skridt tog hun fra ham, med bøjet ansigt da Mister J vendte opmærksomheden mod dem. Hænderne blev foldet foran hende, som hun sukkede tungt og trist, tårerne havde virkelig ingen ende, men hun stoppede med at hulke. Det gav et sæt i hende som hun mærkede hånden mod sin kind, hun var overbevist om at hun selv fortjente en straf, i stedet talte han blidt og snakkede om Harley. Hun tog en dyb indånding, for at prøve at sige noget, men det var hende umuligt, for hun begyndte på ny at tude højlydt, hun gemte sit ansigt i sine hænder og gled ned i knæ.
"Un-unskyld." Peb hun, inden hun brød fuldstændig sammen og lænede sig forover ned mod jorden. Det hele var hendes skyld, hun havde bragt Muln i fare, hun havde trodset ordre, som hun ikke forstod, de løse tøjler var ikke tilegnet en som hende, hun kunne ikke det her. Det var ganske enkelt for hårdt for hende!

[Deleted]

dette var ikke det nemmeste det var som var sikkert men muln var vel taknemmelig for at hendes herrer ikke var ond mod hende det var det sidste han ville have og han kunne da også se at dragen var sur men var der nogen grund til han ikke skulle være ? det var dog stadig lidt en overraskelse da dyret pludselig besluttede sig for ikke og lytte til sin rytter og fare mod ham han faldt lidt ned og sidde ikke helt på grund af frygt som sådan men mere den rene og skære størrelse af dragen foran ham han nåede da ikke og tænkte så meget før manden var der og fik styr på dragen det var jo rigtigt ryttere var stærke mennesker og for ham at have sådan en stærk drage måtte vel også betyde han selv var stærk han kikkede kort mod naydina som hun kom hen for at tjekke til ham "jeg er okay takket være din herrer" sagde han roligt og rejste sig op igen han lyttede nu lidt til manden som han undskyldte for sin drages opførsel selvom det behøvede han jo egentlig ikke lige nu var det muln der havde fejlet og glemt at tænke over regler der måtte være for pigen og ladet sig rive med i det hele men han måtte dog stadig spørge j "det sikkert ikke min plads og spørge til det her men hvorfor er du så sur på os formskiftere ? jeg har aldrig forsøgt og fornærme dyret jeg tager form som" spurgte han med et lidt rykket hoved det var sikkert et dumt spørgsmål men nu hvor manden var her blev han nød til og høre måske hvis han kunne finde grunden til mandens had kunne han finde en løsning på hele de her problemer 
det var vel et forsøg værd "jeg har før arbejdet sammen med en dragerytter for mange år siden da hendes egen drage var fanget jeg er langt fra så stærk som en rigtig drage dog " sagde han igen og kikkede med seriøse øjne det var selvfølgelig rigtig han ikke kunne fungere som en rigtig drage da ryttere blev født med dette link og lige nu var naydina den eneste der kendte til villia og han kunne heller ikke lade være med og give et nervøst smil mod naydina da han snakkede om dette

[Deleted]

Jerry så letter surt på dem som hun rørte ved ham, og krammede ham. I et kort øjeblik fortrød han at han havde stoppet Harley når Naydina ikke så meget som kunde se på ham, eller takkede ham for det hvilket ikke lige frem hjalp på hans jaloux træk, som han følte lige nu, Jerry stod og mærkede lidt inde i sig selv hvorfor var det enlig han havde det på den måde, hun var blot Harleys tjenerpige og en kvinder han havde ligget med en enkelt gang, uden han selv var nået at blive færdig før hun havde stoppet ham, hun var jo ikke noget særligt som sådan, men af lige vel var der noget ved måden hun var over for Muln, som gjorde hans vrede blev ved med at blusse op.
Som Naydina sagde undskyld til ham så han på hende med et uforstående blik, han ville ikke havde et undskyld fra hende, men et kram og et tak var hvad han havde forventet og håbet på fra hendes side af, men af lige vel som hun lod sig falde sammen på jorden, satte Jerry sig på knæ ved siden af hende og nussede hende blidt på ryggen, i håb om det kunde få hende til at tage det en smule med ro. #hvorfor er jeg så blød ved hende!# tænkte han for sig selv, som Mulen begynde at tale til ham igen vente han blikket mod Muln igen, men forsatte med at nusse Naydinas ryg, "sagnet siger at den som var den første formskifter som kunde blive til en drage, kom til var det på grund af han havde fanget Nami, og tvunget hende til at skænke jer formen, da hun var den eneste som kunde give jer den, og siden da har hun ikke kunde tage den fra jer igen. og der er heldig vis ikke ret mange af jer tilbage hvilket jeg kan takke mine tidligere brødre og søster for, men i udnytter formen bruger den til at give drager et dårligt ry, da i kun bruger den til at forsvare jer selv med den, eller bruger den form til at angribe med, mange af de historier det gå om drager hvor de er onde og blot gør ting for at skabe frygt, er der sjovt nok ikke noget om nogle rytter kun dragen og hvad den gør, og sjovt nok er det kun din slags som kan gøre det, da en sand drage altid vil havde en rytter nær sig." Jerrys viste ikke om Naydina havde hørt sagnet før, men det gik han ikke ud fra hun gjorde, da han kun kende den på grund af Harley havde fortalt ham den.
Jerry blev dog igen ret sur da Muln fortalte ham at han havde arbejdet sammen med en rytter, tidligere da Muln fik det til at lyde som om rytteren havde skiftet sin rigtige drage ud med Muln. "Inden jeg hiver hoved af dig for at sige det på den måde som du lige har gjort, skal jeg være sikker på jeg har forstået det rigtig, du kendte en rytter som mistede sin drage også tog hun dig til sig som sin drage, eller hjalp du hende med at finde sin egen drage, eller hvad gik det samarbejde lige ud på Muln?" Jerry rejste sig roligt op fra Naydinas side, og stak den ene hånd ind i sin jakke for at gøre sig klar til at trække hans koben frem, og tæve Muln fra sands og samling vis han virkelig havde prøvet, at overtage en rigtig drages plads.

[Deleted]

Alt andet gled i baggrunden, hun hørte intet af hvad Mister J og Muln sagde, hun var dybt ulykkelig og havde allermest lyst til at hoppe ud fra en klippe. Så forvirret som hun var, det var virkelig ikke et sundt hoved hun havde lige nu. Tankerne gled rundt, blandet ord, ingen sammenhæng, hun lagde end ikke mærke til at hun var begyndt at hyperventilere, den overfladiske vejrtrækning tog ilten fra hendes hoved og gjorde hende godt svimmel. Men i det hun mærkede den varme ro hånd nusse hendes ryg, begyndte hun at slappe mere af, hendes tårer havde ingen ende syntes det, men til gengæld var hun helt stille nu. Hun søgte ind mod Mister J for at få tryghed, hun skælvede let, det var virkelig en slem ting for hende at gøre sin herre utilfreds. Alt hun ville var at gøre ham glad, fordi, han et sted gjorde hende glad. Det samme kom jo til Muln, han var jo hendes ven. Men skulle hun vælge en side, kendte hun jo sin plads, hun var slave af dragerytteren og hans drage, det var der hendes lod i livet var og hun var taknemlig. Ord hørte hun langt fra, men det var så fjerne fordi hendes tanker måtte være så høje i hendes hoved. At Mister J forlod hendes side igen, fik hende dog hurtigt til at reagere, hun greb desperat ud efter ham, han måtte ikke gå fra hende, hun var overbevist om at hun blev forladt, og hvordan skulle hun nogensinde kunne klare sig selv? Ude af stand til at sige noget, så hun bare med blanke tårefyldte øjne op mod ham, på sine knæ og med klar desperation. Naydina ønskede ikke at der skulle ske Muln noget, men hun ønskede jo heller ikke at der skulle ske Mister J noget, og han var ikke glad lige nu, hun ville bare gerne gøre ham glad! Øjnene flakkede og hun begyndte på ny med den overfladiske vejrtrækning, hun kunne ikke finde på noget, hvad skulle hun gøre for at gøre ham glad? Hendes blik gled mod Muln, så modig, han forsøgte virkelig, den at dømme og gøre sig vred på en rytter skønt hun havde mærket den gengældte afsky som de havde til hinanden et sted.

[Deleted]

muln selv begyndte nu og kikkke intenst på manden foran ham som han fortalte historien om formskifterne det lød meget bekendt og så ikke helt det så vist virkelig ud til hver side havde deres version muln kikkede lidt tilbage mod naydina fra tid til anden han kunne ikke rigtig gøre noget ved hendes nuværende tilstand som det stod nu så egentlig håbede han vel bare at det ville gå over med hende på et tidspunkt "jeg har hørt noget lignende i min egen by da jeg var barn dog blev det fortalt at det var rytterne som fangede mit folk gjorde dem til slaver og tvang deres forvandling som drager så de selv havde flere arbejdsdyr at bruge af jeg troede aldrig på dem dog jeg har altid læst om drager og været facineret af dem så det gav vel aldrig rigtig mening for mig" svarede han med blikket rettet direkte mod j da han igen rejste sig og stod foran muln tydeligt med had malet i ansigtet og begyndte og tale om hans forhold til villia blev han grebet af en intens vrede det var aldrig rart for ham at tale om den eneste i verdenen han elskede men han faldt roligt til igen inden han kikkede mod himlen med et glad smil i hovedet "jeg kan godt huske den tid det var lidt specielt heh hun var vel den eneste jeg nogensinde har elsket men du misforstår mig villia var en rytter som dig og ret talentfuld ved det som dig kunne hun nemt kontrolere drager bare ved sig selv og vi talte meget sammen desværre gik det vel galt selv for en som hende hendes egen drage blev fanget og det var under den tid jeg besluttede og tage min form i brug igen vi arbejdede sammen om at finde en mulighed for at befri hendes egen drage så det var ikke så meget en erstatning men vel bare en mulighed for at få hendes egen tilbage jeg er langt fra så stærk som den rigtige slags men det var fint nok for normale mennesker da vi endelig fandt ud af hvor de holdte dyret hende fandt vi også ud af hvad der var sket en gruppe af 2 ryttere havde besluttet sig at villia var en trudsel for dem og en alt for stor konkurrence de tog hende fra mig dræbt på stedet da hun ikke kunne få sig selv til og dræbe dem" han kikkede ned i jorden igen med klar sorg malet i ansigtet "jeg kan forstå dit had til min slags som mit til jeres pga af dette og jeg kan forstå du vil af med mig jeg har mistet alt ved jeres hånd i forvejen men jeg kan i det mindste fortælle vi er ikke alle ens " svarede han og kikkede seriøst på manden

[Deleted]

Jerry så kort mod Naydina som hun desperat greb ud af efter ham, han gik tilbage til hende og satte sig på det ene knæ og holde om hende mens han lyttede hvider til Muln som han fortalte hvad det var han havde ment og Jerry var ikke meget for hans historie men det var ikke på grund af han havde begået sig sammen med en rytter men fordi to andre havde dræbt en af deres egne uden nogle rigtig grund "jeg føler mig meget splittet omkring den historie du fortæller mig Muln da hende Villa du taler om begik en kæmpe fejl ved at lade sig adskille fra sin drage da det helt klart er den nemmest måde at dræbe os på er ved at adskille os, men at to af mine egen skulle havde gået på hende og dræbt hende er utilgiveligt, vi er ikke ret mange i forvejen og det hjælpe ikke vis vi begynde at bekæmpe hinanden" Jerry så på Muln med et undrende blik som han talte om de alle ikke var ens og det var han da godt klar over de ikke var Jerry trykkede Naydina ind til sig i et forsøg på at give hende trykhed og varme så hun kunde mærke han stadig var ved hendes side "jeg ved i ikke alle er ens, men lige meget hvor sød og venlig du er vil det være mod alt jeg tror på og føler for at bare lade dig leve hvider men bare rolig så længe Naydina er her til at holde mig i ørene død du ikke uden grund" Jerry vente sit blik mod hende igen og kyssede hende blidt på toppen af hoved.

[Deleted]

Uden tvivl var Muln's historie noget som måtte vække vrede ved en som Mister J, der kæmpede for at få dragerytterne til at stå på ny. Folk var bare forskellige, nogle mere ondsindet end andre, jalousi kunne gøre noget, endda drive en til et had som endte i mord af sine egne. Det var frygteligt, men set igennem mange århundred, historie der måtte gentage sig selv. Naydina lige nu, var i den grad slet ikke i stand til at høre dem tale helt, hun prøvede at læse dem i stedet. Trygheden måtte ramme hende som hun rent faktisk blev omfavnet, hun hvilede hovedet ind mod hans skulder, prøvede at få sig selv ned igen. Efter noget tid, hvor hun havde fået sig selv til ro, begyndte hun også at tænke lidt mere klart. Eller, så klart som hun nu engang kunne, hun løftede kort blikket mod Mister J.
"Vi har brug for alt vi kan bruge, begrav stridsøkserne og foren hinanden med jeres forskelligeheder. Lad fortiden være, og lav en fremtid herre. Lad min ven være en del af dette, lad ham hjælpe." Bad hun stille, hun havde ingen ret, overhovedet, men mens hun kunne, ville hun da sige noget, så snart de var hjemme igen, ville hun fratage sig selv enhver form for rettighed. De hørte ikke til med hende, overhovedet, de ødelagde hende, hun kunne slet ikke finde ud af det når hun rent faktisk havde noget at skulle have sagt. Hendes evner var jo at bruge i dette, ingen af dem havde talt usandheder, hun havde ikke opfanget noget i hvert fald. Men så igen, hun var jo også rimelig meget ude af den. Nu hvor hun var faldet til ro, kunne hun også tænke lige det bedre.
"Muln, ville De kunne det? Arbejde med drageryttere igen?" Spurgte hun blidt, og sendte ham et blidt håbefuldt smil.

[Deleted]

muln sukkede lidt mens manden fortsatte med og tale han regnede selvfølgelig ikke rigtig med at de ville komme langt med en samtale som denne og han var også yderst taknemmelig for hvor meget naydina betød for ham nok til at muln stadig var i live selv var hun en han først ville slippe skulle han dø en dag da en ven som hende var en man måtte holde fast i men han undrede sig nu også lidt over det at manden faktisk så ud til og reagere roligt på hans historie "jeg kan sagtens forstå den historie virker falsk men jeg kan ikke sige andet en det jeg selv har set hvorfor ryttere skulle gå mod hinanden er ikke noget jeg kan gøre mig klog på " sagde han i en rolig tone igen inden han gik lidt frem og tilbage lyset på øen var stadig stærk men så småt på vej til og blive lidt mørkere som tiden gik 
da naydina selv begyndte og tale om at ligge fortiden væk og tænke på fremtiden kikkede han igen på hende 
selv havde han intet imod og skulle glemme alt det et mareridt som hans egen fortid ville han med glæde slippe skulle dette være muligt men at hun ligefrem ville spørge om og arbejde sammen var dog noget som kom bag på ham 
"for dig vil jeg gøre alt naydina men jeg er ikke sikker på din herrer er lige så nem og overtale " sagde han stadig i en rolig men alvorlig tale han havde jo prøvet det før og det var ikke verdens undergang og skulle det igen slet ikke for hende men om hun kunne overtale sin herrer til dette var dog ikke ligefrem noget muln regnede stærk med 

[Deleted]

Jerry så på Muln som han talte om han ikke viste hvad der var galt men Jerry havde nu en ide om hvad der var sket men det gjorde det ikke okay at dræbe en af sine egne, rytter var ikke som vampyrer der bare slog sine egne ihjel som var det et stykke leje tøj man bare fandt et nyt af "jeg er svært bange for de to som gjorde det gjorde det på grundt af hun beskyttede dig, men det gør det ikke okay at dræbe sin egne vi er ikke vampyrer det er der desværre nogle som glemmer nogle gange" Jerrys blik vente sig mod Naydina som hun begynde at tale selv om hendes ord ikke lige frem var hvad han havde håbet på at høre var det da rart at høre hende sige noget selv om hendes ord fik hans hjerte til at pumpe hurtigere og han tog nogle dybe indåndinger for ikke at tabe tråden igen.
At hun ville havde dem til at arbejde sammen og gå side som side ville aldrig ske og kunde hun ikke vise mere taknemmelighed for at han faktisk havde holdt sit ord selv om hun ikke havde holdt sit, var han ikke sikker på hvor meget længere han kunde holde sit "jeg er i gang med at sikre en fremtid en fremtid hvor vi vil havde det godt og der vil være flere drager i luften ind nogle sinde før, men en drage uden rytter er ikke en drage som nogle vil kunde stole på Naydina" Jerry vente sit blik mod Muln igen en lille fartruende bevægelse og Jerry ville ned lægge ham hurtigere ind han havde nedlagt Harley, Jerry vente sit blik mod Naydina igen og satte sin mund helt ned til hendes øre "vis du ikke snart er taknemmelig for DEN stadig trækker vejret kan jeg ikke love dig DEN gør det ret længe endnu Naydina så lad hver med at stramme garnet lige nu" Jerry hviskede det ind i hendes øre det var fint nok hun havde noget og sige, så længe hun ikke engang kunde takke ham for at holde Muln i live selv om Harley havde haft et nemt drap på ham var ikke noget Jerry var tilfreds med.

[Deleted]

Utaknemlighed var på ingen måde noget hun havde ønsket at udvise, nej langt fra, hun var lammet i det hele og hun havde tabt sig selv i det alt sammen. Det var jo mange følelser og tanker som måtte strømme igennem hende, noget som i den grad faktisk gjorde hende utryg og usikker på hvem pokker hun efterhånden var. Det glædet hende at høre Muln sige sådan, det varmede i sandhed, og hun håbede inderligt at det kunne blive sådan, men han havde desværre nok også ret. Mister J virkede ikke som en der nogensinde ville lade sådan et væsen træde ind mellem hans majestætiske racefæller. Naydina måtte stivne som hun hørte Mister J's hviskende ord i hendes øre, tårerne måtte hobe sig op igen, hun slog blikket ned og lod den løbe frit ned af kinderne.
"Staf mig!" Bad hun i en stille hviskende bøn, hun ønskede det, med alt hun havde gjort, at have gjort ham så utilfreds, hun fortjente det og det var sådan det var ret. Naydina kunne mærke hun næsten havde brug for det, hun ville ikke kunne acceptere det ikke skete. Her måtte hun virkelig bede om noget som ikke mange bedte om, men hun fandt det fair, hun fandt det rigtigt og hvis han ikke ville gøre det, skulle hun nok gøre ham så vred at han ikke ville kunne lade være. Mister J skulle selv vide hvor han plads var, for den havde han vidst heller ingen ide om og det gjorde det rodet, uden tvivl. Hendes blik hvilede mod jorden, hun skulle ikke se mod nogen som helst lige nu, hendes tårer skulle have frit løb og hun skulle have sin straf!

[Deleted]

Mulm kikkede lettere sørgmodigt mod Naydina der var sådan set ikke meget han kunne gøre andet en at håbe deres møder blev bedre og uden sådan problemer og han var bestemt ikke heldig hvad angik og finde venner her sad en god ven og krigen om at se hende ville nu for alvor begynde men hvad skulle han gøre hun havde forsøgt at lette lidt på mandens had men han var trods alt en rytter og de var ikke nemme og ændre han havde set det før 
i en rolig bevægelse ændrede hans krop sig fra mand til drage og stod nu med sin hvide krop og de store vinger 
inden han igen talte #jeg kan ikke ændre på andres opfattelse og har kun fortalt min historie jeg vil respektere jeres valg men hvis du vil gøre noget ved mig en dag må det blive væk her fra jeg vil ikke påføre skade til det jeg kalder mit hjem # hans stemme var tydelig trist men også fyld med en opgivende stemme havde han nogensinde troet de ville ændre sig ? Som han så det var ryttere skabt af ondskaben og hadet selv #til dig Naydina ja du ved jo hvordan du finder mig # sagde han bare kort der var ingen grund til og tale mere når nu Herren var der  med dette svang han de store vinger og forsvandt op i natten så hurtigt som de var dukket op til og starte med 
//out

[Deleted]

Jerry rejste sig op med en rolig bevægelse som Naydina bede ham om at straffe hende og som Muln begynde at forvandle sig og tale til dem "du gør klogt i at huske jeg ikke skader ting som dig Muln jeg udslætter jer så bare rolig der vil ikke være noget at kalde hjem bag efter" Jerry så på ham som han fløj af sted, Jerry vente sig roligt om og så på Naydina som hun sad for overbøjet på jorden, "Vær sød at rejs dig op Naydina jeg taler ikke til dig mens du er på knæ. Så du vil gerne straffes selv om jeg har sagt jeg ikke ville straffe dig giver du mig ikke noget valg desværre når du ignorere mine regler og tros du har svigtet min tillid holder jeg stadig mit ord over for dig og reder den TING fra Harlys vrede og dit tak for jeg gjorde det selv om jeg ikke skulle så er dit tak til mig at jeg skal ignorere Nami's vilje og tage ham til mig" Jerry holde en lille pause havde det være en anden person ind Naydina som havde opført sig på den måde havde han taget hoved på dem uden tøven, men det kunde han ikke med Naydina han gik lidt rundt om hende og stoppede så op bag ved hende han kom til at tænke på det muln havde sagt som det sidste til Naydina "Krystallen tak" Jerry tog hånden frem og forventede hun ville give ham den uden problemer det var ikke hele hendes straf men en start af den han skulle nok bestemme hvornår hun skulle havde mulighed for at opsøge Muln igen og det var først om lang tid.

[Deleted]

I alt dette, havde hun intet at sige, hun ville fortælle Muln hvor ked af det hun var over at dette var sket, men ikke mens Mister J var der og så så vred ud. Hendes hjerte var bristet i alt dette, hun havde det rent ud sagt værre end nogensinde. Som han bedte hende rejse sig, gjorde hun det uden diskussion. Lyttende stod hun med armene oppe på ryggen, og et bøjet hoved, i ærbødighed overfor sin herre. Hendes tårer føltes til ikke at have nogen ende, hun følte intet kunne blive godt igen, før hun smed alting fra sig. Hun måtte finde Muln på ny, og fortælle ham at hun ikke var det værd, at hun ikke selv kunne finde ud af at have venskaber.
"Godt, jeg vil have De straffer mig, jeg fortjener det." Lød det stille fra hende, hun vidste at der intet var hende tilladt normalt, det var deri hendes tryghed faktisk lå, faste rammer og regler. Men han havde vendt op og ned på alting, det var bestemt ikke nemt for hende, så Naydina var blevet godt forvirret over det hele. Det havde gjort at hun ikke kunne tænke klart, hun vidste ikke hvor grænserne var. Det var besværligt og dumt! Da han bad om krystallen, reagerede hun ikke på nogen måde i sorg eller skuffelse, men accept, som hun fandt den frem og lagde den i hans hånd. Lyset i den blev svagere og svagere som Muln forsvandt længere væk og til sidst stoppede den med at lyse helt. Det gjorde ondt ja, men hun havde ikke ret til at give efter, hun skulle bare acceptere det, at det var det hendes herres ønske og så måtte man efterkomme det.