Boys night out!.... God damnit!

[Denjarna Dark Dynithril]

Var det helt ved siden af at sige, at Gabriel hørte til ved Denjarna, nu hvor, at de igen lå med hinanden? De store betydninger fundrede hun dog ikke over lige nu og her, som hun ganske enkelt ikke var i stand til det. I sin egen berusede tilstand, kunne hun nemlig kun føle én ting og det var, at hun ønskede ham, og at hun skulle have ham! Ragende ligeglad med om det var forkert eller ej! Enig måtte Gabriel vel også være i det, som hun tydeligt kunne føle, at han gik efter det, som han måtte ønske. Fantastisk var følelsen, som hun nu altid havde nydt en mand der vidste, hvad han ville have. Særligt når det kom til hende. uden at byrde det krævende kys, måtte hun trække svagt på smilet, som hun mærkede, hvordan han fik listet trusserne af hende. Helt nøgne måtte de derfor ligge for hinanden. Præcist, som naturen havde skabt dem, og hvilket vidunder! Som han lystent og indbydende måtte trykke sit underliv mod hendes, måtte hun også selv give sig. Hun ønskede at føle, hvilken mand han var blevet! Derfor lod hun sikkert sine slanke fingre lukke sig om hans manddom, så hun kunne røre den og kæle for den på alle led og kanter. At han selv måtte stryge hende over bagenden og dernæst lårene, fik hende svagt til at skælve og slippe et støn. Hvilke forventninger det dog satte i hende! Benene lod hun ham skubbe til siden, så der var fri adgang for ham, og hvilket held for det! Selv mærkede hun, hvordan hendes krop måtte strammes, som hans hånd ligeså endelig nåede hendes underliv. Mere fast måtte det desuden gøre hendes tag omkring hans manddom, som det kun yderligere måtte vække begæret i hende! Hvilken fantastisk følelse, hvor det hele måtte føle nyt og spændende, men alligevel også så vant og korrekt!

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Så forkert som det var, så føles det så skræmmende rigtigt i øjeblikket. Marius og Jason var glemt for Gabriel lige nu. Det eneste, som faktisk havde en betydning, var hende. Det eneste som han kunne tænke på lige nu, var hende.. Hun fyldte for pokker da det hele ved ham! Som hun typisk gjorde, da de havde været omkring hinanden dengang. Oprigtigt kunne man sige, at Gabriel havde elsket hende, selvom han nu stærkt, måtte tvivle på, at det havde været gengældt, siden hun havde formået at vælge ham fra. Knust havde han helt været over det scenarie, hvilket så var grunden til, at han nu også lå der, som han gjorde i dag. En flot krop, som han vidste, at han kun måtte være stolt over, så end ikke det, var noget, som kunne komme synderlig meget bag på nogen, kunne det?
De dæmpede suk brød hans læber, ved hendes næsten nænsomme behandling af hans nedre. Det var derimod bare her, at han ikke var den mest sparsommelige mand. Han ønskede at mærke hende, og derfor skulle hun bare ikke have lov til at trække tiden ud, på denne her måde! Pirrende var det! Tortur var det! Hendes ben førte han op langs hans krop, for selv at få adgang. At han dertil måtte høre hendes støn, var som sød musik for hans ører. En lyd, som han aldrig nogensinde havde glemt.
Denjarna tog mere fat. Her måtte Gabriel for alvor bryde det kys, som var mellem hende og ham. Han førte sine læber til hendes hals, som han skænkede en række af små kys, mens de små støn også måtte bryde hans læber. Svært var det for ham, at koncentrere sig om, at give hende denne form for nydelse, når hun gjorde det der med ham! Hun var jo fantastisk! Øjnene lod han let klemme sammen, uden at han stoppet. Han ville høre hende.. han ville tvinge hende derud, hvor hun oprigtigt ønskede mere! På samme punkt, som han selv befandt sig på. Han ønskede hende. Det var det eneste, som han havde i hovedet, og kroppen reagerede jo tydeligt efter det.

[Denjarna Dark Dynithril]

Hans hustru ønskede Denjarna helt, at han ville glemme, som det kun måtte være hende der fyldte hans tanker og lyster. Det lagde hun dog ej heller skjul på, som hun allerede havde markeret hele hans krop med sin, og nu også indtog hans mest private del, alt imens hun lod ham komme til hende. Hans hænder der nu var stærke mandehænder, nød hun på sin krop, som hun nød at føle, hvordan de markerede hende og forsøgte at bringe hende nydelse. Hun nød i sandhed den udvikling, som han havde måttet tage! At det i så fald var på baggrund af noget mørkt, var en mindre detalje. Hvad var problemet også når de alligevel lå her igen? Som han brød kysset, måtte de begge to kunne stønne og sukke det mere frit, og åh hvor var det en himmelsk lyd og fornemmelse, når hun vidste, at det var hende der skabte det i ham! Nydende og krævende måtte hendes hånd kæle for hans nedre, som hun ønskede at drive ham til det punkt, hvor han ikke længere kunne styre sig. Ej ønskede hun, at han skulle holde sig tilbage, som han skulle udløse den nydelse og det begær, som han følte omkring hende! Hovedet lod hun søge en kende på sned, som hans læber indtog hendes hals, og fik hendes tynde hud der til at gløde! Dæmpet sukkede hun, alt imens hun holdt øjnene i. Både så hun kunne give sig hen til sanserne, og så hun kunne holde alle rotationerne ude. Alt imens mærkede hun, hvordan det måtte spændes i hendes underliv, som det blev det mere fugtigt under hans berøring. Selv efterlod det hende blot med ønsket om, at han skulle udfylde hende, samt bringe hende til det ekstatiske øjeblik, men ej heller ønskede hun at tvinge det ind over ham, som han derimod skulle give hende al det, når han ikke selv kunne kontrollere sig længere.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Silia var glemt helt for Gabriels vedkommende, og det havde han det fint med - i øjebikket i hvert fald, og det lagde han ikke skjul på. Om han havde haft sin hustru i tankerne, havde han afbrudt det her for lang tid siden, og ikke blevet på denne her måde. Hans hjerte hamrede mod hans bryst i den forstand, at han næsten følte, at det var ved at springe ud af hans bryst. Helt igennem fantastisk, som det nu måtte føles, så kunne han heller ikke lægge skjul på, at det var således, at an gerne ville have det!
Begge måtte de stønne, og begge måtte de nyde det. Han kyssede hendes hals, som han samtidig forsøgte at koncentrere sig om det, som han ønskede at give hende. Svært var det dog, når hun gav ham igen på den samme måde, og det var også det, som han var ekstremt meget mærket af for øjeblikket. Han smilede let for sig selv. At holde igen efterhånden, var virkelig ved at være forbandet svært! Han ville mærke hende, og dette var bare ikke nok længere!
Derfor valgte Gabriel at tage mere fat om hende, for at få dem vendt. Nu hvor de begge to var blotlagte, og hun nu for alvor vækkede det begær, som intet andet i ham, måtte han jo forsøge at komme stærkt retur. Han ville udfylde hende, som han oprigtigt ville have hende tæt på! Han fik dem endnu en gang vendt. Vingerne bredte han, så han kunne lægge dem tildels over dem begge. Selv de var vokset i størrelse og tykkelse.. Fjerene var også helt snehvide. Denne gang spredte han hendes ben, inden han selv tog pladsen ned mellem dem. Med en fast bevægelse, trykkede han sig på plads i hende. Det dybe støn brød hans læber, inden han startede et tempo. Han havde virkelig brug for at mærke hende nu.

[Denjarna Dark Dynithril]

Himmelsk var det at mærke Gabriels læber imod sin hals, alt imens Denjarna fornemmede hans fingres berøring omkring sit skød. Om det var fordi, at det var Gabriel hun lå med, at hun nød det så meget eller om det blot var fordi, at dette skete, vidste hun ikke. Ej heller spekulerede hun på det, som hun blot følte tiltrækningen til ham og begæret i sin krop. Som han vendte dem om, måtte hun slippe taget om hans manddom og i stedet støtte sine hænder imod hans hofter. Som hun nok engang fornemmede den bløde madras under sig, måtte hun for en stund slå øjnene op. Noget der fik hende til at trække på smilebåndet. Et minde måtte det være får hende, som hun helt mindedes de gamle dage, hvor han ligeså havde puttet dem i sine vinger. Om han ligeså gjorde dette med sin hustru, anede hun ikke. Ej heller ønskede hun at tænke på hans hustru. Hænderne lod hun blidt lægge sig om hans nakke, alt imens hun spredte benene og bøjede en anelse i knæene, som han gjorde mine til at ville ligge der. At han derfra blot stødte op i hende med en fast bevægelse, fik hende til at stønne både nydelsesrigt og overrasket. Mere end klar var hun dog også til ham. ”Åh Gabriel,” stønnede hun, alt imens hendes negle svagt sank ned i hans kød omkring nakken. Umiddelbart var det ikke, hvad hun huskede omkring ham, og spændt måtte det derfor gøre hende! Begærligt og krævende måtte hun trykke sine læber mod hans i et kys, alt imens hun fjernede en af hænderne fra hans nakke, så den i stedet kunne glide ned til hans ende. Fast måtte hun trykke om den, som hun blot ønskede at mærke alt af ham.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel var på ingen måder den unge knægt, som han havde været sidste gang, som han denne gang, var en helt anden. Han var voksen.. han vidste hvad han ville have, og i øjeblikket, så var det Denjarna. Det var det eneste, som egentlig måtte have noget, der mindede om en betydning for ham lige nu! Hans hjerte hamrede som en sindssyg mod hans bryst, og uden at det ville stoppe igen. Han sukkede nydende, som han tog pladsen mellem hendes ben, som hun frivilligt lov ham komme til. Her stødte han i hende.. bestemt, men blidt på samme tid, inden han startede tempoet mod hende.
At høre hende stønne hans navn, og at høre hende stønne generelt, var som en sød musik for hans ører, og det var helt igennem fantastisk, at det foregik på denne her måde. "Jarna.." stønnede han svagt, inden han atter lod sine læber møde hendes dybt og intenst. Tempoet holdt han, mest for at sikre sig, at hun opnåede den optimale nydelse, og han gjorde det samme. Han ønskede at give hende det! Vel også et sted fordi, at han følte, at han havde noget at leve op til? At han skulle vise, at han var blevet bedre siden sidste gang, selvom det var frygtelig mange år siden nu. Hånden i hans nakke, og den anden mod hans bagparti, var helt igennem fantastisk! Han elskede det jo! Han stønnede mod hendes læber, inden han øgede tempoet, hvor han samtidig måtte fortsætte med de dybe stød. Så dybt som han overhovedet kunne komme! Han ville høre hende nyde det, som han kunne give hende!

[Denjarna Dark Dynithril]

Det at blive udfyldt af ham igen var en helt utrolig følelse! Særligt som det umiddelbart slog Denjarna, at han havde forandret sig og bestemt ikke til det værre! Man kunne vel sige, at han var mere mand nu, end hvad han førhen havde været? Derudover havde hun også altid nydt en mand der vidste, hvad han ville have, og som var i stand til at tage det, samt vidste, at det han gjorde var godt. På det punkt havde Derick for eksempel haft mere at byde på, end hvad Gabriel havde haft. Dengang om end. At høre ham stønne sit navn, eller det navn, som hendes nærmeste kaldte hende, tilfredsstillede hende også kun. Det jævne tempo han satte i gang, nød hun på alle led og kanter, som hun på ingen måde kunne være i tvivl om, hvad der foregik, og at det var ønsket. Det krævende kys mod hans læber holdt hun på trods af det faktum, at små nydende støn forsøgte at bryde løs. Den ene hånd lod hun forblive mod hans ende, så hun kunne hjælpe til med de bestemte og dybe stød. Som al det stod på kunne hun kun fokusere på, at dette var det mest rigtige man overhovedet kunne gøre. Selvfølgelig skulle de ligge med hinanden.. Hvordan kunne det være anderledes? Den form for begær og nydelse kunne man vel ikke tage fejl af? At hun halvt om halvt selv havde noget fast derhjemme, tænkte hun end ikke på. Salvatore var desværre end ikke i hendes tanker, som det kun var Gabriel.. Og det var end ikke kun tankerne, som han udfyldte i hende. Kysset brød hun med et nydende suk, inden hun i stedet lod sine læber vandre over hans hals. ”Jeg har savnet dig,” hviskede hun med en stemme der var præget af nydelse og de små støn, der måtte glide over hendes læber.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Gabriel havde været igennem en kæmpe udvikling. Primært startet, da hun havde valgt ham fra, da han ikke ønskede, at det var noget, som skulle ske igen. Han ville vise, at han var bedre end det, og særligt nu, hvor han også vidste, at Derick heller ikke var en del af hendes liv længere. Ikke var der nogen, der havde set skyggen af den mand i frygtelig mange år. Var det underligt, at det passede ham perfekt? Han havde intet imod det! Han ville ikke konkurrere! Hvorvidt om hun så havde andre ved sin side, havde han ingen anelse om. Lykkelig uvidende var han om det faktum, at der var andre omkring hende, som kunne have den massive betydning for hende, end hvad han havde.
Havde hun savnet ham? Hørte han virkelig rigtigt, når han hørte hende sige, at hun savnede ham? Et tilfredst smil måtte dog alligevel brede sig på hans læber, også selvom det døde hen lige så hurtig. Tempoet holdt han hårdt op, for at mærke hende tæt på sig selv. Øjnene klemte han sammen, inden han flyttede hovedet og lagde det tæt ved hendes hals. Han indåndede hendes duft. Helt igennem en fantastisk fornemmelse var det jo trods alt også, og det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! "Du er min... for i nat.." hviskede han stakåndet mod hendes øre. Let nappede han i hendes hud ved halsen. Han skulle nok vise hende, at han var det bedste, og at hun dengang havde taget forkert valg.

[Denjarna Dark Dynithril]

Som ordene havde passeret Denjarnas læber, tænkte hun ikke mere over det. Om ordene var sande eller ej var heller ikke til at sige. Det kunne nemlig meget muligt være en blanding af fuldemands- og nydelsessnak.. eller også var det en dybere sandhed, som hun ikke selv havde kendt til. Hans krop trykkede hun ned mod sin, som hun nægtede at give afkald på ham i stunden. Hun ønskede ham, og ingen skulle forsøge at stoppe det! Kælent nappede hun ham i halsen, inden hun måtte kysse ham videre. At han betegnede hende som sin for i nat, kunne han uden tøven gøre. Der var nemlig ikke det andet sted, som hun ønskede at være lige nu og her. ”..Og du er min,” hviskede hun stakåndet igen, inden et støn måtte forlade hendes læber og søge til hans ører. En sitren mærkede hun nemlig i sig, som han let nappede i hendes følsomme hals. På trods af at han stødte op i hende, og at enhver millimeter i hende nød det, lagde hun alligevel vægt mod hans ene side, så de endte med at trille rundt, så hun kunne sætte sig på ham. Hun skulle nok vise ham, at hun ikke kun dengang, men også nu, var den eneste rigtige kvinde, der kunne opfylde hans behov! Begge hænder valgte hun at placere imod hans lår, så hendes fyldige barm måtte strutte. Selv ønskede hun, at han skulle se hende, samt ønske hende. Det skulle være hende, som han tænkte på, når han søgte hjem igen, og hvis han absolut skulle ligge med sin hustru, skulle det være hende, som han tænkte på! Erfarent begyndte hun at vugge med hofterne, så hendes underliv fast og sensuelt måtte søge over hans. Hans ansigt måtte hendes sølvgrå øjne ligeså søge, som hun ej måtte være bange for at se ham i øjnene i situationen. Lettere måtte det desuden også være at gøre nu, da nydelsen måtte stå klarer i hende end selve fuldskaben.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Ikke kunne man sige, at Gabriel kunne få nok af Denjarna lige nu. Selvom det burde være Silia, han gjorde det her med, men det var det ikke i denne stund. Det var Denjarna.. kvinden som havde valgt ham fra, og han nød det. Selv dette måtte vel være et tegn på, at hun faktisk savnede ham? Han lukkede øjnene let. Hun var hans første kærlighed, og nu lå han her med hende igen.. Der var så mange ting, som gjorde det så forkert, og på så mange måder!
Gabriels hjerte, hamrede som en sindssyg mod hans bryst. Han kunne lide det, som skete, og særligt nu, hvor hun var med på det hele. Selvom det var så forkert, som noget overhovedet kunne være, så var følelsen af det også helt igennem fantastisk! Han kunne ikke finde ord, som kunne beskrive det bedre! De dybe støn brød hans læber, som han kunne mærke, at klimakset og hvad han kunne holde til, måtte nærme sig. Helt igennem fantastisk! Lykkelig var han ikke med Silia, hvilket var grunden til, at han nok var Denjarna så nær lige nu. Kroppen glinsede af sved i takt med hans hårde arbejde med underlivet, og nu hvor hun ligeledes måtte byde ham op til den intense dans, kunne han jo heller ikke lade være med at springe med. Hans støn blev højere, i takt med, at de også blev dybere, mens han satte sit tempo højt, for selv endelig at nå grænsen for hvad han kunne rumme. Det sidste dybe stød, som han gjorde i hende, fik det nærmest til at eksplodere i hans krop. Neglene rev let over hendes side. Han trak vejret dybt. Helt igennem fantastisk havde det været!

[Denjarna Dark Dynithril]

Aldrig havde Denjarna troet, at hun og Gabriel nogensinde skulle genfinde hinanden på dette punkt, men se engang, hvor de nu var endt.. Selv nød hun det.. Hun nød det forbandet mig, som hun var fuld af fantasien om ham og det, som de havde for! Meget bedre kunne det ganske enkelt ikke blive! De hyppige støn der flød over hans læber, og som han ej skjulte for hende, var som sand fuglesang for hendes ører! Hun nød det, som hun nød, at han nød hende og det de måtte have for. Som han begyndte at støde hårdere i hende, måtte hun ligeså følge trop. Sammen måtte de nemlig være om dette. Hårdt, hurtigt og nydende måtte hendes underliv søge frem og tilbage over hans, alt imens hun selv måtte fornemme, hvordan intensiteten steg i hendes nedre. Flimrende måtte det gøre hendes blik, alt imens hendes negle gravede sig det længere ned i hans kød! Hvis bare hun havde kunnet holde det på dette stadie, havde hun uden tvivl gjort det! Få sekunder efter måtte de dog begge bryde ud i et fælles støn, som de begge nåede det ekstatiske øjeblik. En sand varmebølge af gennemstrømmende behag var det, og … perfekt var det. Hurtigt slog hendes hjerte, alt imens hendes fingre langsomt måtte slippe hans lår. Kradsemærker sad der på ham som et mindemærke, præcis som langs hendes sider. Ned over ham bøjede hun sig, hvor hun var ligeglad med det lag fugt, der lå på ham. Det var trods alt deres præstation. Blidt kyssede hun ham op af brystkassen, til hun til sidst kunne skænke hans læber et blidt kys. ”Du er fantastisk,” hviskede hun dæmpet, inden hun måtte kysse hans læber igen. ”Det var fantastisk.” Hvordan kunne man mene andet? Erindringen stod jo klar i hende endnu, ligeså ved som nydelsen der fyldte hendes krop med saglighed.

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Det sidste Gabriel havde regnet med,var at han skulle ligge der sammen med Denjarna, men her lå han, og ikke kunne han gøre noget som helst ved det, hvad end om det var noget, som man nu ville det eller ikke. Nu kunne han ikke mere.. Røde mærker havde han fået over sine lår, som hun havde sat neglene direkte ned i disse under akten, selvom det først var nu, at han for alvor måtte bide sig fast i det. Helt igennem fantastisk måtte det jo føles! Han sukkede let, som hun kyssede hans brystkasse, og efterfølgende også hans læber. Det føles fantastisk.. helt igennem fantastisk!
Fantastisk.. hun kaldte ham for fantastisk! Ord som det, var noget som i særdeleshed måtte falde i god jord hos ham. Selvom han lige nu, var så træt, at han kunne falde i søvn hvor han var, så forsøgte han da at holde sig vågen. Hun havde valgt ham fra.. Betød det, at hun fortrød nu? Et smil passerede hans læber, inden han atter måtte kysse hendes læber. Nok af hende, kunne han jo ikke få! "Jeg ved, at jeg er fantastisk.. Det samme er du.." Han trak sig, inden han nærmest kollapset ned i sengen ved siden af hende. Det var en utrolig sitren, som skød igennem hans krop i øjeblikket. Han tvang sig om på siden, så der var plads til de store vinger bag ham. Han trak vejret dybt, inden han møvede sig under dynen og kastede den over hende. Han gik ikke just ud fra, at hun befandt sig i en situation, hvor hun lystede eller ville tage hjem. Desuden.. han ville have, at hun skulle blive her.

[Denjarna Dark Dynithril]

Fantastisk havde det uden tvivl været, hvor Denjarna i stunden ikke var bleg for at ønske mere. Dog ikke lige nu og her, som hun måtte indrømme, at hun var færdig for aftenen.. Utroligt var det nemlig, hvor krævende det måtte være at nyde så meget. Derudover spillede alkohollen også en naturlig rolle i hendes træthed. Dæmpet slap hun en perlende latter ved lyden af hans ord. Lige nu og her måtte hun nyde, hvad han havde at sige i hende. At det i morgen højst sandsynligt var skældsord, overvejede hun end ikke, som situationen lige nu og her jo var perfekt. Selv hjalp hun til med at trække sig ud af ham, hvorefter hun ligeså måtte kollapse ved hans side. Færdig og afkræftet måtte hun være, men lykkelig måtte hun også alt imens føle sig lige nu og her. Som han svang dynen over dem begge, måtte hun automatisk lægge sig ind til hans varme og faste krop. Det sølvgrå blik måtte hun vende imod hans, alt imens hun blidt placerede en hånd imod hans kind. Stille strøg hun ham der. Her lå hun nu engang igen. Med en af de to mænd, som hun nogensinde havde elsket. At de skulle sove sammen, tænkte hun ikke yderligere over. Skønt hende og Salvatore aldrig sov sammen efter en akt, havde hende og Gabriel altid gjort det. I sin tid havde han dog også boet på hendes værelse. Hun smilte til ham, inden hun måtte strække sin hals, så hun kunne skænke hans læber et kys. Træt måtte al dette gøre hende, og derfor endte hun bagefter med at lægge sit hoved ind mod hans bryst. Blidt indåndede hun hans duft, som hun måtte nyde og finde beroligende. Det var her, at hun måtte ønske at være for nuet, og han var tydeligvis enig. Langsomt dalede hendes øjne i.. Den ene arm lagde hun om hans krop, som hun stadig måtte ønske at mærke ham. Roligt blev hendes åndedræt, som hun til sidst gled over i søvnens verden..

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Dette havde uden tvivl vist sig, at være en langt mere dybdegående ting, end hvad han han nok lige havde regnet med. Et sted, var det vel fordi, at han overhovedet ikke var færdig med Denjarna endnu, som han havde været tidligere? Nu hvor akten var færdig, kunne han også mærke hvordan trætheden for alvor havde meldt sin ankomst i hans egen krop og sind, og nærmest allerede nu, måtte lulle ham ind i drømmeland. Hun var tilfreds, og det samme var han, og det var vel også det, som et sted var det vigtigste af det hele, når det endelig skulle være? Fantastisk var hun nemlig på alle måder, og det var vel også der,for at han havde valgt hende i udgangspunktet? Selvom hendes valg, havde ligget på en helt anden mand, som han på daværende tidspunkt, ikke havde haft nogen menneskelig mulighed for at slå.
Som hun lagde sig ind mod hans krop og skikkelse, lagde han armen omkring hende, som var det en vane for ham. Det var trods alt også, hvad han gjorde med Silia derhjemme, når de endelig lå i sengen på samme tid, selvom det alene, var noget som forekom temmelig sjældent efterhånden. Han sørgede for at dynen lå godt om hende, inden han selv lod øjnene glide i. At se hende glide hen i søvnen, ved at ligge så tæt ind mod ham, var noget som gjorde ham storslået tilfrds. Han havde en.. følelse af tilfredshed i hans krop og sind, og det var næsten det, som for ham, var det bedste. Han lod selv øjnene glide i, hvor han denne gang var den, som skulle give sig hen til søvnen, og de gode drømme i drømmeland...

[Denjarna Dark Dynithril]

..Svagt måtte Denjarna røre på sig og av! Det føltes som, at der var tusinde der hamrede hende i hovedet! Beklagende stønnede hun, alt imens hun skubbede hovedet dybere ned i hovedpuden. Hvad var det også for et lys? Selvom gardinerne var trukket for og at hendes øjenlåg var lukket, følte hun, at det skar hende i øjnene! Tungt trak hun vejret. Hvor sent var det i det hele taget blevet? Som hun lå i sin egen søvndrukne tømmermændstilstand, måtte hun langsomt erindre, at der var røget et par glas indenbords. Hvor mange havde der været? Al for meget rødvin tydeligvis.. Hun erindrede, at hun havde startet ud med et møde med den adelige række i Manjarno… og så havde Gabriel været der og to andre. Hvem havde det nu været? Igen rørte hun svagt på sig. Hvad var det? Ganske utilpas tvang hun øjnene halt op og.. en mandearm? Tungt trak hun vejret. Salvatore? Ærlig talt huskede hun ham ikke.. Havde han virkelig kommet efter hende? Øjnene lukkede hun kort i igen. På siden lå hun, og umiddelbart havde hun en mandarm over sig, og en mandefront imod sin ryg. Der havde været en frembrusende mand i flokken.. Jason? Havde hun givet efter? Øjnene tvang hun igen op. Nej, det var på ingen måde tilfredsstillende at rejse sig. Ikke mens det svimlede for hende og nærmest vendte sig i hendes mave. Derudover virkede det også det mere lokkende at blive liggende i de arme der holdt om hende. Rart var det et sted.. Øjnene blinkede hun langsomt med, inden hun måtte vende sig om. På et split sekund stoppede det hele med at snurre.. Stoppede hende hjerte sågar? Ej stirrede hun på Salvatores sovende ansigt.. Ej heller stirrede hun på Jasons.. Hun stirrede derimod på Gabriels. Hendes gamle kærlighed. Langsomt måtte visse billeder danne sig i hendes nethinde, og … hvad skulle hun gøre? Skulle hun blive liggende? Skulle hun stikke af?