Late evening walk

[Deleted]

da naydina havde sat sig ordenligt på hans ryg bevægede vingerne sig igen op mod himlen og med et stort pres og vindpust satte han af fra jorden vingerne svang op og ned  for at få luft under sig så de kunne lette Muln løftede sig hurtigt fra græsset under dem og rettede kroppen med himlen kort efter var de nu endelig i luften og fløj roligt og mildt langs den mørke himmel månen lyste hans krop roligt op vinden blæste roligt forbi dem og vingerne flappede langsomt op og ned og stoppede fra tid til anden så de nærmest bare svævede langs himlen træerne fløj hurtigt forbi dem samt dyr og andre små væsner der stadig var bundet til jorden susede bare væk under dem 
#det rart og have nogen at snakke med imens det kan blive en smule ensomt til tider # sagde han uden og rette blikket fra hvad der var foran ham hun mindede ham lidt om den pige han engang havde forelsket sig i måske det var derfor han var så rolig omkring hende ? noget han normalt ikke var #du må undskylde min opførsel før# sagde han og lukkede øjenene #jeg har i de seneste par hundrede år haft et problem med ryttere da de var skylden i jeg mistede min kærlighed for alle de år tilbage# sagde han og åbnede øjnene igen mens han sank lidt længere ned i højde og fløj nu langs en stor flot flod det var lige før man kunne røre ved den

[Deleted]

Suget i hendes mave var ubeskriveligt, hun elskede følelsen af at flyve, og at lette var en helt unik følelse. Den smukke nattehimmel kom nærmere, hvor jorden måtte være på afstand, hun nød den friske luft, lukkede øjnene og nød vinden lege med hendes sorte lokker. Det var helt igennem perfekt, med et stramt greb med benene, følte hun sig tryg nok til at give slip med hænderne, hun rettede sig helt op og spredte armene ud som hun måtte le varmt og lykkeligt. Dette var helt igennem fantastisk, intet mindre! Hun lyttede til hans ord, det var trist, ensomhed var aldrig en rar ting.
"Jeg vil til hver en tid være til rådighed." Lød det roligt fra hende, for det var sandt, hun ville jo hellere end gerne stille sig til rådighed, hun levede for at tjene drager. Lige nu var hun jo fast ved Mister J og Harley, hvilket hun uden tvivl elskede, og i sin fritid, forsøgte hun at forklare folk hvor vidunderlige drager var, og at de burde ophøjes og tilbedes.
"Det gør mig ondt.... Jeg har aldrig oplevet kærlighed, men jeg har set den, og jeg kunne kun forestille mig hvor forfærdeligt det måtte være at miste." Hendes stemme var blid og omsorgsfuld, hendes hænder gled blidt hen over hans skæl, det var trist. Et sted gjorde det hende helt ondt, men der fandtes ikke mange ryttere mere, Mister J søgte dem, og det havde indtil nu været uden det store held.

[Deleted]

rejsen fortsatte rundt mellem de flotte enge og store skove og ind over en nær by lysende langs byen var tændt hyggeligt så det ud men hurtigt fløj han da også forbi byen ind over med de små mennesker der bevægede sig der nede i den mørke nat han skyndte sig at dreje og fortsatte tilbage mod skovene roligt #det rart og vide der er folk som dig der ikke bare ser os som et stærk våben et våben der skal bruges mod dem som de mener er en trudsel# sagde han seriøst mens de fløj afsted #men hvis de er så glad for drager hvorfor så nøjes med og være en simpel tjener ? har du aldrig drømt om og have din egen drage eller være rytter for en ?# spurgte han nysgerrigt det virkede jo lidt underligt for ham at en kvinde med så stor lyst til drager kun var en tjener han vidste ikke meget om drageryttere han vidste selvfølgelig godt at de fleste mødte deres drage mens den endnu var ung men hans sidste rytter havde da mødt ham da han stadig var lidt ældre 

[Deleted]

Langt flod, over skove, enge og nu en by, det var smukt og helt igennem fortryllende for hende, hun følte sig fri og i live her oppe. Der var virkelig intet mere skønt end at være på en drages ryg.
"Det er frygteligt at i bliver udnyttet på den måde, men desværre lever vi i en tid hvor drager er udsatte og til tider misforstået, grundet jeres stærke natur og den fare i kan være i stand til. Derfor bør folk gøre som jeg, ophøje jer, værdsætte jer." Kom det roligt fra hende, hun smilede stort, inden hun nussede ham videre hen over skællene. Det kom bag på hende at han snakkede om rytteren på denne måde, hun lagde hovedet på skrå, hvor meget vidste han mon overhovedet om drageryttere?
"En dragerytter bliver man ikke bare lige, det er dragegudinden Nami som vælger en som ganske ung, hvor på man får et drageæg, sin helt egen drage." Forklarede hun blidt. En dragerytter blev valgt af gudinden, ikke mange var værdige, men dem som var, fik deres drage. På den måde blev de født, det var den eneste måde man kunne blive en oprigtig rytter. Hun elskede drager, men hun kendte også sin plads, hun var under alle andre og hun ville tjene sin herre og herrens drage med hver åndedrag.

[Deleted]

han grinte lidt tjaa måske var man ikke en rigtig rytter uden og blive valgt men derfor kunne man stadig have et bånd som han havde haft til sin gamle kærlighed #nogengange forstår jeg ikke helt jeres tradition alt det med og være under andre og ikke kunne ændre på det er underligt# sagde han med et forvirret ansigt Muln havde aldrig troet på at man var født til og være noget bestemt han var jo selv ændret fra hvad man ville mene hans rolle i livet skulle være 
kort tid efter landede de endnu en gang med en glat bevægelse mod jorden fødderne plantede sig stille og elegant mod græsset og vingerne foldede sig ned mod jorden akurat som da hun var steget på sådan at hun kunne komme ned der fra igen han var rigtig glad for at denne nye ven gad og være sammen med ham da han ikke havde følt dette i lang tid at kunne snakke med en anden uden at være herrer over hinanden eller føle sig forpligtet til og gøre hvad den anden sagde 

[Deleted]

"Jeg er opfostret sådan, jeg kender ikke til andet. For at være ærlig, skræmmer bare denne frihed herren har givet, mig rimelig meget." Lød det usikkert fra hende, hun lagde overkroppen ned mod ham og krammede sig nærmest ind mod ham, mærkede ham tæt på og samtidig mærkede hun vinden kærtegne hendes hud blidt. Et suk brød hendes læber, hun følte sig tryg ved drager, hun måtte virkelig elske dette her og hvor hun dog håbede han ville blive i nærheden. Da turen var slut, satte hun sig blidt op, svang bener over og rutsjede ned af hans vinge med en mild latter. På benene landede hun perfekt og yndefuldt, hun så nysgerrigt mod ham.
"Er De så aldrig i Deres menneskeform?" Spurgte hun nysgerrigt, gad vide hvordan han måtte se ud, det var i den grad noget som hun higede efter at vide. Gad vide om han var lige så smuk en mand? Hun smilede stort, det havde været en vidunderlig tur, hun nejede fint og bøjede hovedet på ny.
"Tusind tak for en vidunderlig tur!" Lød det så fra hende, hun måtte endelig huske at takke ham, han skulle vide hvor meget det betød for hende og det kunne ses på hende og høres.

[Deleted]

da naydina var gledet fra hans ryg blev vingerne lagt fint ind mod siden igen inden han stilte sig højt og stolt igen med hovedet der kikkede ned på hende han lukkede øjnene da hun spurgte ind til hans menneskelige form #hmm jeg har ikke brugt den i mindst 500 år nu jeg er ikke engang sikker på om jeg kan huske hvordan man opføre sig mere# sagde han med et lille grin og et stort smil til hende #men tror måske det var på tide jeg gjorde noget ved det jeg kan lide dig og du virker som en jeg kan stole på# sagde han og lukkede atter øjnene dette ville kræve koncentration en ting han ikke havde ændret i ca 500 år skulle nu ændres for første gang han samlede sin magi og formen på hans store drage blev nu langsomt mindre og mindre benene ændrede sig stille til normale oprejsende menneskeben armene og kløerne forsvandt og blev erstattet af tynde men markerede arme hovedets form blev mindre og mere fladt så det lignede en mands hornene forsvandt og blev erstattet af langt sne hvidt hår vingerne lagde sig rundt om mandens krop og blev nu selv til en dragt af silkeblødt stof han kikkede lidt utrykt på naydina som han ventede hvad hun mon tænkte om det "jeg håber ikke at jeg har skuffet dem " sagde han høfligt og med en langt lysere og yngre stemme en hans drageform havde 

[Deleted]

Det var så spændende, hun måtte tage sig selv i at være helt åndeløs, hjertet hamrede kraftigt derud af, hun var virkelig helt oppe og køre over dette! Hendes blik hvilede på ham, de strålede, hun var virkelig på sit livs eventyr, kort fra hendes bolig og hun som bare havde været ude og gå en tur. At han sagde han kunne lide hende, fik hende til at smile stort, så havde hun da gjort noget rigtigt! Det betød meget for hende at kunne gøre sit bedste for dragerne, specielt når hun rent faktisk måtte tilbede dem.
"De kan bestemt stole på mig!" Lød det ivrigt fra hende, hun ville se ham forvandle sig, se det menneske som kunne gemme sig bag dragens skikkelse. I hendes øjne var han nemlig ikke mindre drage, han var blot mere end en drage, han bar hele to væsner. Fascineret måtte hun jo være. Naydina stirrede fascineret på ham, som han måtte blive langt mindre, få alle dele erstattet som drage, hun bed sig i læben. Det var utroligt, intet mindre! Hun måtte holde styr på sine hænder, for hun havde lyst til at røre ham på ny, bare lige for at sikre sig det ikke bare var trylleri og snyd. Da han talte, var stemmen helt anerledes, hun smilede.
"Langt fra, De er virkelig stadig mindst lige så smuk." Lød det beundrende fra hende, hun var jo ikke ligefrem bleg for at sige sin mening, eller rose folk når de fortjente det. Med langsomme skridt nærmede hun sig ham, hun ville røre hans hud, hans hår, der var ikke skæl mere, han var virkelig, et menneske.

[Deleted]

Muln var stadig lidt genert omkring og bruge denne form han havde brugt så mange år på at pakke væk og stivnede næsten på stedet da hun roligt gik tættere på ham han var ikke vand til og være nær andre mennesker slet ikke piger men hvis han nu bare stod der så kunne det da ikke gå galt vel ? for sent efter denne tanke gav benene pludelig efter under ham som han besluttede sig for det at gå som menneske var meget anderledes end som drage da han nu kun skulle bevæge de nederste ben forvirringen fik ham til og falde forover i panik kom han også til og række ud efter det tætteste på ham naydina i løbet af få sekunder endte han ind over hende og fik trukket hende med ned i græsset inden han hurtigt og akavet forsøgte at få skrabet sig selv væk fra hende pinligt ? ja meget det kunne han nemt se "det må du meget undskylde jeg har ikke brugt den her form i mange år" sagde han bare og blev utrolig rød i ansigtet mens han forsøgte og få sig selv væk derfra

[Deleted]

Måden han stod på måtte afslører de mange år uden mulighed for at være på benene, mon han havde brug for hjælp? Tanken nåede hun faktisk kun lige at tænke, inden han endte med at falde og trække hende med i panik ned i græsset. En sødlig latter gled igennem engen, hun vidste det ikke var pænt at grine af folk, men nu endte hun med ned i græsset og det kildede altså de mange steder hendes hud måtte være bar! Det røde hoved fik hende til at smile, selv måtte hun have en rimelig rød farve i kinderne, for han var jo rimelig tæt på. Arme mand.
"Det gør intet. Vil De have lidt hjælp til at vende Dem til det, eller ville det være rarest for Dem at søge tilbage i Deres drageform?" Lød det blidt og omsorgsfuldt fra hende, hun var jo bekymret for hvordan han måtte have det og hvis det var hendes skyld han havde det skidt, ville hun jo gøre alt for at skulle rette op på dette igen. Hendes blide øjne hvilede op mod ham, hendes hjerte bankede næsten så hurtigt hun ikke kunne mærke det længere. Og det gik op for hende at hun halvt om halvt måtte holde vejret, han var virkelig tæt på!

[Deleted]

Muln fik hurtigt sat sig ordenligt ved siden af hende og prøvede så godt som muligt ikke og kikke mod hende mens han talte "jeg har det fint sådan her som sagt mine ben skal bare lige vænne sig til det og bruge 2 ben når du har brugt 4 i så lang tid er besværligt" sagde han og grinte lidt for sig selv mens han tænkte det var godt nok pinligt han havde altid lært og opføre sig ordenligt og ikke være for tæt på folk man bare var venner med så ligefrem at havne oven på en anden pige han kun lige havde mødt var bestemt ikke noget der skete ofte for en som ham  han sad lidt og tænkte videre inden han kikkede mod hende igen hun virkede meget flink på trods af uheldet ville han selv mene han rettede lidt på tøjet mens han fortsat kikkede på hende nok var han opdraget til og opføre sig pænt men når noget intereserede ham kunne han altså ikke lade være med og bare kikke 
pludselig kom det til ham "undskyld mig men hvor kan jeg egentlig finde dig ? du virker til og bo i nærheden " sagde han lidt nervøst det ville jo være rart og vide hvor hun holdte til i tilfælde af at han fik brug for selskab en anden dag

[Deleted]

I det han kom op og sidde ved hende side, gled hun selv op og sidde, det ene ben hævede hun blidt så foden hvilede mod jorden og knæet blev let bøjet.
"Jeg vil til hver en tid hjælpe Dem." Forsikrede hun ham, skønt han var i hans menneskeform, ophøjede hun ham stadig som den drage hun mente han var. Naydina var i dette tilfælde virkelig en tilbeder uden lige, hun ville gøre alt for drager, alt for at behage dem, skaffe mad, vaske dem, bringe dem rigdomme. Alt! Naydina studerede ham, nu var han jo stadig tæt på, hun var fristet, hans hår var så tæt på! Dog måtte hun hellere lade være. Hendes lette påklædning generede hende ikke, hun vidste jo at hendes dans var til mænds behag, det var det hun var opdraget til. Nok se, ikke røre. Noget hendes første herre ikke havde forstået, langt fra faktisk.
"I et hus hvor jeg tjener rytteren og hans drage. Jeg har fri så snart de ikke er der, og så er jeg som regel herude når mine pligter er færdiggjort." Forklarede hun blidt, og pegede i retningen hvor en stor ladebygning af en art stod oprejst, stor nok til at kunne have en drage i sig, hvilket var tilfældet når Harley sov. Fyrstinden havde anskaffet dette til hendes herre, de virkede nære, det irriterede hende lidt, for hun måtte jo siges at have et crush på rytteren.

[Deleted]

"jamen så er du jo tæt på måske jeg kommer til og se mere til dig ?" spurgte han ivrigt at have nogen og snakke med var rart "du virker glad for det du laver for ham rytteren" sagde han og gav hende et stort smil nok brød han sig ikke selv om drageryttere men det lød dog interesant at der skulle findes en som faktisk var flink måske hans holdning til dem kunne ændres ? det ville bestemt ikke være nemt men han ville meget gerne se det sted hun var en gang 
"måske jeg kan se det sted du bor en gang ? " sagde han lavt men højt nok til det kunne høres  og dog mon de lod andre drager være der hvor hun var han ville bestemt ikke være der som menneske en ting som fik ham til og føle sig svag

[Deleted]

Det var tydeligt han selv havde en iver for at lære hende af kende, hvilket hun synes var sært, men dejligt. Hvem ville dog lære en simpel slave af kende? Hun måtte nikke blidt, han kom bestemt til at se mere til hende, for hun ville jo uden tvivl gerne se mere til drager, hun elskede dem jo!
"Jeg vil med glæde bruge mere tid med Dem." Indrømmede hun forsigtigt, med et smil der hørte til, hun begyndte at pille ved dansetøjets smil perlesnorre, bare for ikke at skulle pille ved ham i stedet. Det var jo fristende at mærke ham i begge forme, måske øjet kunne bedrage. Dybt fascineret måtte hun være.
"Meget, jeg får jo lov til at nusse om en drage, tjene dem begge og gøre dem glade. Det er mere end jeg nogensinde har kunne drømme om." Lød det opstemt fra hende, hun havde nemlig aldrig troet at drage fandtes, kun håbet inderligt og så mødte hun Mister J og Harley, hvor Harley ville have Naydina med sig hjem og det fik hun. Derfor, boede hun nu her, med dem, og tog sig af dem på bedste vis. Blikket hvilede undersøgende på ham, for nu så hun jo noget helt andet og nye detaljer var at finde.
"Måske en dag herren er bortrejst, han bryder sig ikke om fremmede i hans hjem. De værner meget om det private så snart de er hjemme." Forklarede hun blidt, det ville være til gene hvis de var hjemme, men måske, måske kunne hun snakke med Mister J om det?

[Deleted]

Muln kikkede ivrigt da hun talte hmm hun havde vel ret det var ikke smart når han var hjemme især ikke med en som Muln han var jo ikke sikker på om han ville kunne tage og være nær en rytter han slet ikke kendte og i så fald var det da kun på grund af hans nye ven han måtte dog rødme lidt da hun snakkede om at bruge mere tid med ham det var da rart og det lød da også spændene med den tid hun kunne bruge på andre drager  det måtte være et godt liv for dem og have folk til og tage sig af dem "det lyder rart at have nogen der tager sig af dig de drager har et heldigt liv " sagde han med et sødt smil og fortsatte med og kikkede ud i luften hvordan ville hans liv mon have været nu hvis villia stadig var i live ? ville hun være stolt af ham eller kikke ned på hvordan han havde gemt sig på den måde fra alle andre  ville hun kunne lide hans måde og håntere hadet for de andre ryttere ? han lukkede øjnene og kunne ik rigtigt finde ud af mere hvad der var rigtigt og forkert