Late evening walk

[Deleted]

@muln

Alle pligter var på plads, huset stod tomt lige nu, både rytteren og dragen var ude, selv gik hun rundt og nød sin fritid. Selvom det havde taget tilvending, var hun jo stadig loyal og gjorde alt hvad herren og den majestætiske drage søgte. Naydina var derfor gået sig en aftentur inden natten måtte lede hende til søde drømme, takket være Mister J. Hendes nynnen lød blidt, som hun dansede rundt med smukke og yndefulde bevægelser, samt en smule sensuelle, da hofterne udgjorde en del af hendes skridt, inden hun løftede op på tær og lod det andet ben stige i vejret, for at snurre blidt rundt. Det gjorde vel intet at holde sin dans ved lige, og hvilket smukt lys at danse under, den store måne som var fuld, nattehimlen klar for skyer og stjerner blinkede lystigt ned til hende. Engen var et stort dansegulv for hende, hun havde bare fødder for mere kontrol over sit underlag. De lange sorte hår lang løst og glat, hun havde ikke båret fletninger længe, så det havde mistet alle sine bølger. Tøjet hun bar dækkede ikke meget, men det nødvendige, det overlod stadig dele af hende til fantasien, mens resten afslørede hvor smuk en krop hun egentlig måtte have. Lige nu var alt ro og fred, hun kunne ikke se nogen i nærheden, så hun gav sig hen til at danse, for kun en melodi hun selv kunne høre.

[Deleted]

Muln lå som han nu egentlig næsten altid gjorde på denne tid af dagen i skyggen af nogle store træer langs udkanten af engen dette var vel nok en af hans ynglingsteder og være da skyggerne nemt kunne skjule hans form og tilstedeværelse for andre han var som altid i sin drageform da han for længe siden havde opgivet  at forblive menneske  synet af hans menneskelige form var reserveret til dem han holdte mest af hans store flotte krop med de hvide skæl der lå langs kroppen lyste en lille smule i den mørke nat 

Muln kikkede lidt op fra sin stille søvn da han lagde mærke til nogen nær ham en kvinde ? smuk det var hun men dette var nu egentlig ikke det som Muln tænkte mest på han valgte blot at kikke intereseret mod pigens dans inden han vendte tankerne mod hende *du kan vist lide og danse * sagde han bare i en rolig tone mens han lå dovent og kikkede på som drage kunne han bruge sine tanker til og kommunikere med hende 

[Deleted]

Måneskinnet ramte noget så smukt ned mod hende, de mange perler på hendes dansetøj skinnede i ny og næ, så svær var hun ikke at få øje på. Hendes bevægelser var yndefulde og sensuelle, dette havde hun været lært op i siden helt lille, og jo ældre hun blev, jo mere kontrol havde hun over sin krop. Hendes smil nåede helt op i øjnene, som strålede, dette var hendes es, hun elskede det! Og i sin egen lille verden, måtte hun blive helt forskrækket da en stemme lød i hendes hoved. Dog var hun ikke i tvivl, Harley havde gjort det selv samme, drage! Hendes blik spejdede nysgerrigt rundt, hvor var der en drage, hun burde kunne have hørt vingefanget, så den var ikke i luften. Det kom bag på hende at der skulle være en drage et sted, men som hun måtte knibe øjnene sammen og se rundt, opfangede hun de hvide skæl som månens lys sneg sig igennem trækronerne i den skygge hvor han lå. Helt ivrig måtte hun blive, som hun mærkede hjertet sætte helt op i tempo, en drage mere! Hvor heldig var hun ikke lige! Naydina var dog godt klar over hun nok ikke burde styrte hen imod dragen, og hun havde ikke lyst til at råbe herfra, så hun valgte med rolige skridt at gå hen imod den i stedet. Det var jo heller ikke meget hun kunne se den, da den lå godt skjult, sikkert meningen. Da hun var omkring fem meter fra den, stod hun bare og smilede mens hun beundrede det hun kunne se, men det var bare ikke nok.
"Jeg vil gerne se Dem, i al Deres majestætiske herlighed. Vil De ikke komme ud i månelyset?" Spurgte hun blidt, med en stemme fyldt af fascination og beundring.

[Deleted]

Muln smilte lidt da pigen tydeligt var meget ivrig efter og se ham for nu ville han ikke nævne han var et menneske da dette ikke var noget han selv gad og acceptere livet som et flot og stærk dyr som en drage var meget bedre i hans hoved plus det gjorde da også at folk ikke var lige så ivrige efter at skade ham 
da hun spurgte om han kunne vise sig lidt tydeligere begyndte han så småt at rejse sig langsomt fra sin skyggeplads han bevægede sig roligt ud af skyggen fra træet og stillede sig stolt foran hende han var egentlig ikke helt lille men heller ikk forfærdelig stor i hvertfald ikke så stor som han nu kunne blive helt gammel var han da ikke endnu 
hans ryg var rettet stolt mod himlen med det store flotte hoved rettet fremad og øjnene der kikkede mod pigen foran ham halen lå fint i en bue fra den bagerste del af ham om til bagbenet vingerne var fint pakket sammen langs siderne af hans ryg men var tydeligt store hans hoved var omkring på størrelse med halvdelen af hende og den ene vinge kunne nemt  skjule hende helt hvis han ville han var flere gange størrer en normale mennesker men det var vel også klart #du virker fascineret af os ?# spurgte han lidt glad ikke mange mennesker var direkte henrykt over at se en drage så tæt på dem

[Deleted]

Øjnene måtte stråle endnu mere som månens lys lyste dragen op, så i al sin herlighed, hendes blik hvilede drømmende og beundrende på dette prægtige væsen. Hendes hjerte måtte næsten kort gøre stop, kun for at kickstarte for fuld firspring. Igennem sine år hos kvinden der opfostrede hende, havde hun lært at læse, og alt hun læste op, var drager. Harley var den første drage hun havde mødt, en drage som havde kunne lide hende straks grundet hendes beundring af hende, og så havde de reddet hende fra en herre som var ond og grufuld. Her havde hun fået et liv som hun elskede, at få lov til at nusse om en drage, tjene dragen og dens rytter. Det var alt hun ønskede, at få lov at tilbede drager. Og nu havde hun mødt en mere! Utroligt!
"Meget. De er utrolig smuk!" Lød det drømmende fra hende, hun smilede blidt, hun ville utrolig gerne mærke hans skæl. Men hun havde respekt for drager, hun ville ikke gøre noget som helst uden deres tilladelse. Roligt gled hun i knæ i stedet og bøjede hovedet ærbødigt.
"Jeg er en tro tjenerinde af enhver mægtig drage som måtte betræde denne simple jord." Lød det så fra hende, hun måtte virkelig få sat det i gang med at få flere til at tilbede disse vidunderlige væsner. Få et tempel rejst kun til deres ære.

[Deleted]

Muln holdte godt øje med hende som hun tydeligt beundrede ham det var rart og se der var mennesker som hende men mon hun ville tage det på samme måde hvis hun vidste hvad han egentlig var på den anden side hvad var han egentlig vidste han det overhovedet selv ? han have ikke været menneske i så mange år at hans egen identitet begyndte at svinde helt 
det var dog interesant da hun talte om at være tjener af drager han havde da hørt om folk der tilbedet dem men kunne aldrig forstå hvorfor nogen ville se sig selv som værende under andre da hun bukkede i respekt besluttede Muln at gøre det samme hans hovedet sænkede sig dybt mod jorden og den ene hånd bukkede ind inden han talte igen #det er mig som bukker for dig et hvert menneske der ofre sin tid på andre en dem selv burde være dem der blev tilbedt# sagde han og løftede hovedet igen han havde altid ment at de sande personer der skulle have æren her var dem der så sig selv som tjenere for dem var jo dem der brugte deres tid og liv på at vise andre væsner hvor vigtige de kunne være 
efter dette strakte han den ene hånd ud og lagde en klo mod hendes skulder hånden var stor næsten et halvt menneske i størrelse kloen var næsten en arms længe dette var altid hans måde og se folk på han skulle altid røre ved dem hvorfor hmm hvem hved han havde egentlig aldrig tænk over det

[Deleted]

I knæ måtte hun være, med et hoved bøjet i al ærbødighed, hun havde den dybeste respekt for drager, og hun så op til dem, elskede deres fortryllende væsen og som en der var opfostret til at tjene, til at være en slave, så faldt det hende naturligt jo. Forsigtigt løftede hun sit blik mod dragen som bevægede sig, og dernæst talte, hun blev helt overrasket, og måtte hurtigt ryste på hovedet.
"Vi alle har en plads i livet, min er under andre. Drager burde være tilbedt og hyldet som de fantastiske væsner i er. Jeg vil altid stå i jeres tjeneste, hvad De måtte ønske, er min lov." Lød det blidt fra hende, hun var stadig smilende, accepterende og tilfredse med hendes egne fakta. Det var et liv hun jo gerne ville leve, hvis nogen pludselig tilbad hende, ville hun nok blive helt forskrækket og ikke vide hvad der egentlig skulle ske efterfølgende. Hvad hun i bund og grund skulle gøre sig af sig selv. Kloen der hvilede mod hendes skulder, fik hende til at mærke et sus, hun var så spændt, og så fristet til at røre. Men hænderne lå blidt i hendes skød. Der var ingen frygt i hendes væsen, kun ren og skær beundring, og et spændt hjerte som galoperede i hendes bryst.

[Deleted]

som hun begyndte og tale helt ærbødig og under alle andre måtte da få Muln til og le en smule den bløde store stemme fyldte engen han kunne dog ikke helt forstå at andre ville kaste sig under et andet væsen på den måde vi måtte da alle være lige vigtige han brød sig ikke helt om at skulle ses som en gud eller et væsen der skulle tjenes han mente jo selv at disse evner der var blevet givet ham skulle bruges til og hjælpe andre at at få hjælp fra dem der kunne bruge hans var underligt i hans hoved og forkert men han ville da ikke lave om på hende hvis dette var hvordan hun var vokset op 
#du virker til og havde set andre drager ? må man spørge om hvem du er eller dit navn ?# spurgte han roligt med et smil og trak hånden tilbage til sig selv igen mens han afventede hendes svar 

[Deleted]

Det var godt nok en herre hun var opdraget til at skulle tjene, men hendes fascination af drager havde overskygget alt og for hende var det vigtigere at tjene dragerne. Hun var lige der som besat, intet mindre. Naydina lod blikket glide over enhver detalje dragen måtte eje, nu havde hun både mødt en hundrage og en handrage, det var sjovt. Dog måtte hun se lidt rundt, havde han ingen rytter? Hun så helt undrende ud, lige indtil han spurgte hende om noget. Så kom fokus igen.
"En anden mægtige drage jeg tjener, både hende og hendes rytter. Naydina er navnet jeg bære. Hvor..... Hvor er Deres rytter?" Stemmen var blid, nysgerrig, stolt, den bar på mange ting. Hendes blik måtte hvile mod det store hoved, så smuk, og specielt her i månens skær. Den måtte minde hende om perler, smukke hvide perler. Endnu måtte hendes fingre krible for at få lov til at skulle røre dragen, men hun var bedre opdraget end dette. Hun satte sig ned mod sine fødder, stadig i knæ, som hun så mod dragen med strålende øjne. Dette møde var jo for hende stort, meget stort.

[Deleted]

han kikkede bare fortsat på pigen mens hun talte så det var der hun kendte til drager fra og nikkede høfligt da han fik svar omkring hendes navn dog blev hans blik intenst og nærmest fjernt da hun spurgte ind til en rytter nu begyndte Muln at huske tilbage til dengang han havde mistet sin eneste kærlighed til dem hans blik blev lidt mere arigt #dragerytter ? hah mig  de har alerede taget for meget fra mig og de skal sandelig ikke også få min frihed # sagde han han vidste godt han ikke burde hidse sig op overfor en tjener men han kunne ikke lade være han brød sig aldrig rigtig om drageryttere på den anden side han havde vel ikke en nu hvor han ikke var en rigtig drage hans blik blev roligt igen og nærmest sørgmodig #på den anden side jeg har vist heller ikke været helt ærlig overfor dig naydina # han lagde hovedet ned inden han besluttede sig for at forklare det skyldte han vidst hende #jeg var engang som dig et menneske eller måske stadigvæk for at være ærlig ved jeg det ikke længere det er mange år siden jeg trak mig ind i min forvandling og har levet på denne måde siden da der lever næsten ingen mennesker som kender mit sande udseende på en måde er jeg både menneske og drage men lever mit liv på denne måde # svarede han og ventede lidt hendes reaktion ville hun stadig se ham som det væsen hun beundrede ? eller ville hun gå nu hvor hun kendte sandheden

[Deleted]

Det måtte naturligvis give hende et chok at han måtte reagere som han gjorde, hun så straks ned i jorden, følte skam over at have gjort ham oprørt. Hun følte hjertet hamre stærkt og hårdt bag brystet, næsten så meget at hun måtte føle sig svimmel, hun bøjede sig endnu mere ned.
"Det var ikke for at gøre Dem oprørt, jeg beder Dem, tilgiv mig." Lød det bedende fra hende, hun så ej op, men sad næsten helt krummet sammen. Naydina gik meget op i at opfylde dragernes ønsker, holde dem muntre og lade dem nyde deres prægtige liv, hvis hun var skyld i det mindste, ville hun blive helt panisk, som hun i bund og grund var nu. Dog da den mere sørgmodige stemme trådte frem, så hun forsigtigt op. Hvad mente dragen dog med dette? Ikke være ærlig? Hun lod hovedet søge på sned, hvad kunne der dog menes med dette? Da den videre talte, spærrede hun øjnene forundret op, et menneske? I stand til at forvandle sig til noget så vidunderligt som en drage? Hun blev helt målløs, tabte fuldstændig alle ord og sad bare med stirrende øjne mod ham. Hendes hjerte var kort gået i stå, det var hun næsten helt sikker på. Der gik tid før hun måtte finde ord at sige.
"Det er jo helt utroligt! Jeg havde aldrig troet sådan noget kunne ske, så De er både menneske og drage, men De lever i Deres drageskikkelse? Intet under, det er jo en vidunderlige og storslået skabning. Jeg kan slet ikke begribe det kan være sandt!" Der var endnu udelukkende beundring i hendes stemme, om end faktisk endnu mere tilbedelse, hun var virkelig helt væk i drager, hvad de måtte være ud over dette, var vel kun en detalje og gjorde ham kun endnu mere speciel i hendes øjne. En fri drage, med egen vilje, ingen rytter til at bestemme over ham.

[Deleted]

han fortsatte lidt sin sørgende stemme men lyste dog atter op da hun  nærmest blev mere oplyst over det faktum at han var begge dele han lettede lidt op og kikkede på hende igen #ingen grund til og bede om tilgivelse du vidste det ikke # svarede han bare roligt inden han rakte hånden endnu engang ud og lagde den ene klo mod hendes hals der næsten var begravet i jorden #og vi må altså gøre noget ved den opførsel du behøver ikke bukke så meget # sagde han roligt og nærmest løftede hende fra jorden med et vip af den stærke klo for at få hende på benene igen han brød sig aldrig rigtig om at folk var sådan da han følte de var lige så vigtige som ham selv 
#har du nogensinde fløjet før?# spurgte han men rettede herefter hovedet mod den mørke nattehimmel ? 
#jeg elsker en god rolig tur i lyset af månen men det ville da altid være rart med selskab# sagde han og gav et hentydende blik og smil til naydina

[Deleted]

Følelsen af han forsøgte at sætte hende på lige plan måtte skabe en uro i hendes indre, det var ikke rigtigt i hendes verden jo, det havde Mister J jo også forsøgt, og hun var faldet for ham, bare fordi han behandlede hende pænt. Alt det forstod hun intet af, hun måtte ryste på hovedet af det, det var virkelig intet hun kunne. Dog måtte hun sidde helt stille da hun mærkede hans klo igen, hun måtte bide sig i læben, hvad ville han gøre? Som der blev talt om at ændre hendes opførsel, måtte hun spærre øjnene op, og før hun nåede at protestere, blev hun vippet op. Selvom hun nær var tiltet bagover, endte hun dog alligevel med at komme op på benene. Balance måtte hun jo eje en del af som danser.
"Hvad end De ønsker, bed mig om det og jeg vil gøre alt for et majestætisk væsen som Dem." Hvem var hun egentlig at ville ønske at sige imod, det var ikke hendes plads, det vidste hun da? Naydina måtte lige komme lidt på sporet igen, tænk at hun ville have sagt ham imod! Da han spurgte om hun havde fløjet, nikkede hun blidt. Det havde hun, flere gange endda, på ryggen af Harley.
"Jeg elsker at flyve, det ville være mig en ære at gøre Dem selskab." Kom det blidt fra hende, mens iveren strålede ud af hendes lyse øjne som både var i blå og grønne nuancer. Det var virkelig utroligt at hun måtte få lov til at flyve med, hun fik mulighed for at røre ham!

[Deleted]

#jamen hvad venter vi dog på så?# sagde han med glæde og iver i stemmen han rettede sig op og rejste sig på begge ben inden han foldede de store hvide vinger ud og rettede den ene ned mod hende som en bro op til hans ryg tænk engang at han skulle have en med på en tur igen han havde næsten selv glemt hvordan det var sidste gang nogen havde blevet placeret på hans ryg som en ven var jo hans gamle rytter som desværre var blevet slået ihjel for mange år siden 
#du heldig barn kun en anden person i denne verden har siddet på min ryg og fløjet med mig# sagde han og tænkte tilbage sjovt måtte det da blive det var sådan noget altid  så måtte de jo se om hun kunne holde fast mon ikke ?
hvis hun havde reddet på en drage før burde det vel være muligt  der var jo ikke andet for en at vente på at naydina kravlede op 

[Deleted]

Glæden måtte smitte af på hende, hun kunne slet ikke lade være med at smile, dette ønskede hun sig mere end noget andet lige nu, at flyve med en drage for en fortryllende oplevelse. Naydina håbede ikke at Harley ville blive vred, hun vidste jo at Naydina elskede drager, så, det gjorde vel intet at hun også tilbad andre drager? Og hun behøvede ikke vide hvad hun lavede i sin fritid. Hun så mod vingen, hun gik rundt om ham, hen til vingen som hun først bøjede sig ned for at kærtegne blidt, inden hun kravlede op af ham. De varme bløde fødder ramte de kølige skæl, det føltes rart, hun nåede helt op ved hans ryg og satte sig godt frem ved skuldrene. Her gled hvert ben på hver sin side af ham, hvorpå de pressede sig godt fast om ham, så denne måde sad hun fast, og med den nøgne hud som måtte møde hans skæl, sad hun kun endnu bedre fast. At hun var heldig, vidste hun uden tvivl godt, alene bare det at være i hans nærvær var en stor øre jo.
"Det er en stor ære blot at være i Deres nærvær, at måtte nyde en flyvetur med Dem, er helt ubeskriveligt!" Lød det blidt fra hende, som fingrene strøg over hans skællede ryg, så smuk. Allerede nu fløj sommerfuglene i hendes mave, hun elskede at være højst oppe,og hun elskede i den grad at flyve! Hun holdte sig godt fast, klar til at han lettede fra engens græs og førte dem langt op i den smukke nattehimmel.