Late evening walk

[Deleted]

Muln lod sig drømme lidt væk i sine egne tanker inden han igen vågnede op og kikkede på naydina der lå ved siden af ham "du virker meget glad for drager hvordan startede det ? hvad er det ved disse væsner der interesere dig ?" spurgte han roligt og lukkede øjnene han var en meget nysgerrig person og ville da vide så meget han kunne om hende 
"i lang tid troede jeg altid at drager blev set som farlige væsner og dyr som man skulle holde sig fra det var derfor jeg blev i den form i de sidste 500 år jeg følte at måske jeg ikke skulle være bange for hvad folk ville gøre hvis de troede jeg var en rigtig drage" sagde han og lød lidt skuffet over sig selv nu når han tænkte på det var det egentlig ret dumt at skjule sig selv på en måde men han var aldrig god til det med konflikter og problemer

[Deleted]

Det jo var noget hun blev beæret over, når han viste interesse i hende og hendes gøren, så det måtte tydeligt efterlade hende med en god følelse. Hun lyttede til det han sagde, hun nikkede blidt forstående mens hun lå der, næsten oppe af ham.
"Jeg har læst om drager siden jeg var helt lille, jeg har altid fundet dem fascinerende og et sted, havde jeg bare altid vidst at de var derude et sted. Næsten enhver bog jeg kunne finde om drager og drageryttere, samt dragernes gudinde, har jeg læst om og om igen." Startede hun ud, inden hun lige måtte få vejret, for begejstringen kørte næsten af sporet med hende ombord, så hun måtte lige samle sig lidt. Hendes stemme var jo oppe og køre som hun fortalte i ren og skær begejstring.
"Jeg finder jer magiske, noget som står for styrke og håb, i er smukke mægtige væsner, hvordan kan man ikke elske jer? Og give jer den tilbedelse i fortjener? Så unikke og fantastiske væsner. Ingen tvivl om i bestemt kan være glubske og farlige, men det vil jeg mene alt sammen er en misforstået ting fordi i er blevet jagtet af væmmelige folk." Forklarede hun videre med det største smil, hendes hånd lå blidt hvilende på hans brystkasse nu, hvor fingre forsigtigt nussede ham. Det var intet hun tænkte over, det var ligesom bare sket og hun var slet ikke sikker på hvornår faktisk.

[Deleted]

han smilte stille til naydina da hun forklarede sin fascinering af drager og lyttede bare hvor var det dejligt og vide der var folk som havde det sådan med et væsen han selv kunne blive til han lyttede fortsat da hun forklarede hvad hun syntes der var så flot ved dem fantastiske ? hmm han havde jo aldrig rigtig selv set det på den måde men det var da bestemt en ting han kunne vænne sig til og høre fra flere det var lidt trist og blive set som noget man skulle holde sig fra "syntes du jeg ser farlig ud ?" spurgte han næsten i en uskyldig og trist tone det var jo noget han var vand til og høre Muln tænkte vel egentlig ikk rigtig over hvad han selv sagde men spurgte aligevel bare for at være sikker 
inden han fandt en lille hvid krystal frem "her tag den det en magisk krystal der er bundet til mig den vil lyse når jeg er i nærheden så ved du altid hvis jeg er her " sagde han med et smil og lagde krystallen i hendes hånd mens han lagde sin egen oven på hendes det var først nu han lod mærke til hvor tæt hun egentlig var det var lidt underligt for ham men selvfølgelig ikke på en dårlig måde det var nu nærmere rart tænk nogen gad ligge så tæt på et så farligt væsen

[Deleted]

Et blidt blik blev vendt i hans retning på ny, hun smilede sødt og rystede på hovedet.
"Nærmere majestætisk og utrolig smuk." Svarede hun stille, det var sådan hun så drager, ikke farlige, men væsner man burde respektere og ære. Hendes tilbedelse af disse væsner havde ingen ende og hun ville virkelig gøre alt for dem, de skulle blot sige ordet og så var det hendes lov. Naydina så på den lille hvide krystal med store øjne, hun tog blidt imod den og lyste helt op. Som deres hænder var oven på hinanden, og hun egentlig lå der og så mod ham, måtte hun bide sig kort i læben, igen måtte hun mærke sin krop fortælle hende lidt af hvert, som hun desperat forsøgte at ignorere.
"Tusind tak." Hviskede hun forsigtigt, næsten som ville hun ikke ødelægge et dejligt øjeblik med sine ord. Naydina kunne dog iikke lade være med at smile, hun var virkelig glad og mere opsat end nogensinde på at bygge et tempel til dragerne, et sted offergaver kunne blive bragt og at tilbedere kunne tilbede dragerne. Hendes vejrtrækning var blevet en smule påvirket af tankerne, begejstringen strålede ud af hende, og hendes blik blev holdt mod ham.

[Deleted]

Muln lå nu stadig og lyttede til hende tale og rart var det majestætiske og smukke ? normalt så han jo ikke sig selv sådan når han var en drage da det jo intil nu mest var en form der blev brugt  for at holde folk væk men nu kunne han vel bruge den og faktisk blive set som noget flot en tanke der varmede godt da naydina holdte blikket på ham kunne han da heller ikke lade være med og kikke på hende selv smuk var hun helt uden og tænke blev Muln fanget i øjeblikket det tog ham lidt tid og regne det ud men fandt nu sin hånd langs hendes side og et lille kys var på vej inden Muln fik stoppet sig selv "u..undskyld jeg ved ikke hvad der gik af mig...jeg mener " han fik ikke sagt mere før hovedet blev drejet hurtigt til siden hovedet hel rødt efter episoden hvad tænkte han dog på ? han havde godt nok ikke haft styr på menneskelige skikke i lang tid men han burde da vide at man ikke bare gjorde sådan 
måske havde han aligevel ikke helt glemt villia det var jo sådan nogle aftener som denne han plejede og have med hende  bare hun ikke ville blive for sur han kikkede diskret over skulderen for at tjekke naydinas reaktion han ville slet ikke miste en ny ven på den måde 

[Deleted]

Det var uden tvivl fantastisk at ligge her under det smukke stjernetæppe som udgjorde nattehimlen, dejligt selskab, unikt uden tvivl, hun var beæret. Her var alting så roligt og stille, hun nød det, at se ham vise interesse for hende, som hun gjorde for ham og at have fået krystallen så hun vidste når hun var i nærheden af ham. Hendes smil hvilede trygt på læberne, for glad var hun i alt det her. At hans hånd var endt langs hendes side, var behageligt, hun sukkede blidt og som stemningen vel egentlig måtte ligge lidt op til det, var hun selv ved at give sig helt hen til et kys. Dog stoppede han, hvilket fik hende til at opdage hvad der egentlig skete, hun rødmede kraftigt og måtte selv se i den modsatte retning. Naydina mærkede jo selv kroppen være ivrig, det måtte hellere end gerne ske, den nærhed og tryghed ønskede hun brændende. Hårdt måtte hun bide sig i læben, hun fik nogenlunde styr på kinderne selvom de stadig var svagt rosa.
"Det gør intet." Hviskede hun blidt, som hun måtte se mod ham med et forsigtigt smil. Det gjorde jo intet, det var et behov, det havde hun selv lært af Aimée, Naydina var jo ny i alt det med at have forhold, andet end dem hun havde til de andre piger hun var opdraget med, og så herre og slave forhold.

[Deleted]

det her var for meget for Muln men kunne han tillade sig ? dette nåede han egentlig ikk rigtig og tænke over inden han igen fik vendet sig og lagde en hånd om ryggen og hovedet på naydina inden man kunne nå og reagere på det hele fik han placeret sin mund foran hendes et roligt langt kys kom frem denne gang mens hånden masserede hendes ryg 
bare hun nu ikke ville blive sur over dette men han kunne bare ikke lade være 
det var køligt flot og lyst trods at det var sent om natten han havde ikke haft sådan en aften i alt for lang tid 
hun havde jo sagt hun kunne lide drager og at hun så op til dem så måske det ikke var helt så slemt 
Muln fjernede nu igen hovedet fra hendes dog kun nok til at man kunne se hinanden i øjnene igen 
"heh det vist sværer og styre mig selv en jeg troede " sagde han med et sødt smil  hans hoved kørte rundt af glæde og angst for om hun ville blive sur hånden fortsatte dog med og nusse hende langs ryg og side

[Deleted]

Det kom som et chok og hun blev taget med storm som han pludselig satte sig for at gennemføre kysset, først stivnede hun helt, inden hun faktisk hurtigt måtte slappe af, lade øjnene glide i og deltage i kysset. Sommerfugle brød bestemt ud i hendes mave, samt varmen måtte brede sig i hele hendes krop og stige til den røde farve i kinderne. Naydina var jo kun beæret over at han havde lyst til at kysse hende, men også mere end det, hun var oprigtig glad, selv hvis han ikke havde været drage, ville hun bestemt have nydt dette. Men fakta var fakta, han var jo en drage og det for hende var jo et kæmpe plus. Hendes arme gled om hans hals, som hun måtte søge tættere på med kroppen, et nydende suk gled over hendes læber i det han slap kysset på ny. Ordene måtte hun bare smile af, inden hun bed sig i læben og så lidt ned. Selv havde hun vidst levet sig lidt meget ind i det, men han gav ikke slip på hende, så hvorfor skulle hun give slip på ham?
"Det kom bag på mig." Lød det stille og genert fra hende, hun mærkede bestemt de samme behov være i hende, men her, ville hun ikke bare eksperimentere, og med mulighed for at såre en mand som førhen havde mistet sin kærlighed, turde hun slet ikke lade sig trænge på. Krystallen havde hun stadig i hånden, hun knugende den, den lyste, sjovt nok fordi hun var rimelig tæt på ham.

[Deleted]

Muln sad bare stille med armene om naydina mens nattens stille lyde kørte over dem der gik lidt tid inden Muln igen slap grebet om naydina roligt fjernede han armene fra hende og lagde dem foran sig "jeg tror vist at jeg stadig ikke har glemt den gang " sagde han og kikkede ned i jorden "du minder mig om hende" sagde han stille inden han med en lav stemme sagde "villia" han gav et stort suk og kikkede med et smil på naydina igen "det sjovt hvordan ting kan ske måske er hun ikke helt væk aligevel" blikket faldt atter mod jorden inden det hurtigt med et nyt smil var rettet på pigen igen "du må undskylde min måde og være på vi har kun lige mødtes men måske er det en god ting vi gjorde jeg føler lidt at jeg ikke er alene mere at det jeg følte alle de år siden stadig lever videre i hvert fald en smule" han var rigtig glad for hun ikke var blevet sur overrasket ja det var forståeligt han var heller ikke helt selv klar over hvad der lige var sket 
han satte sig nu fuldt op og kikkede på hende igen "hvis du skulle have tid en dag er der et sted jeg godt vil vise dig jeg er den eneste der kender det da det ligger i bjergene men det nok det flotteste sted jeg har fundet her i dvasias længe" sagde han med lys i øjnene han havde for mange år siden fundet et lille aflukket stykke af bjergene som kun han vidste hvor var dette var også et sted han havde det med selv og være hvis ikke han ville forstyrres

[Deleted]

Forsigtigt tiltede hun hovedet og så mod ham, var det derfor, hun mindede ham om en han savnede? Hans mistede kærlighed? Det var virkelig trist, hun sendte ham et forsigtigt smil, næsten prøvende at være trøstende. Selv måtte hun jo slippe ham, inden hun lod sig glide ned i græsset, hun følte lidt en tyngen i hjertet, som havde hun gjort noget forkert. Det var så meget lettere at bare være slave og ikke forholde sig til noget. Blikket hvilede mod de mange stjerner.
"De behøver ikke undskylde, jeg.... kunne godt lide det." Indrømmede hun stille, med knaldrøde kinder, som blikket forblev mod stjernerne. Det var trist at han havde været alene, bare isoleret sig fra omverdenen, men nu var han jo fremme igen, hvilket hun jo til hver en tid måtte være glad for. Naydina sukkede blidt, inden hun så mod ham hvor han foreslog en tur i bjergene. Forsigtigt nikkede hun.
"Det vil jeg meget gerne, måske hvis herren skal være væk i et par dage, så der ikke er brug for mig." Lød det blidt fra hende, hun sendte ham et blidt smil og kom op og sidde, for så at rejse sig op på ny. Måske hun burde se at vende tilbage, søvn var jo nyttigt til energi, energien skulle bestemt bruges omkring en drage. Dog havde hun virkelig ikke lyst til at skulle tage nogen steder hen, overhovedet. Alt hun havde lyst til lige nu, var at blive her under månens lys og nyde nattens stille vinde sammen med ham.

[Deleted]

Muln lyste op igen og kikkede intenst på hende glad var han meget enda det var stort for ham at hun gad og bruge den tid på ham "det er jeg meget glad for " sagde han med et stort smil  "jeg er rigtig glad for at have mødt dig naydina jeg føler at jeg igen har nogen og bruge tiden på ligesom den gang " sagde han glad for det var rigtigt den tid han kunne bruge på naydina var noget han for bare nogle timer siden aldrig havde troet kunne lade sig gøre efter hans tab 
nok var naydina ikke hans men han kunne da i det mindste sørge for hun havde det godt han havde bestemt ikke lyst til og miste endnu en som han holdte af det havde der været nok af  "hmm vi har vist været her et godt stykke tid nu hvis det er kan jeg følge dig noget af vejen hjem ?" sagde han og kikkede hende i øjnene det ville være rart og sige ordenlig farvel og måske kunne han da så også se hvor hun kom fra så vidste han da i det mindste hvor hun var og hvor han selv skulle holde sig i nærheden af 
han rejste sig nu op igen og gav en udstrakt hånd til naydina for at hjælpe hende op 

[Deleted]

Det var tydeligt på ham at det betød meget for ham at have fundet hende, så et sted, var de vel begge heldige, Naydina fik set en drage mere, en meget smuk en endda og det betød alverden for hende, og han var knapt så ensom. Hun havde ikke ligefrem regnet med at se en drage mere på sin aftentur, men nu havde hun set den, og det var bestemt noget hun var glad for. Roligt måtte hun komme på benene igen, hun smilede glad til ham.
"Jeg er også glad for at have mødt Dem...." Hun stoppede og blinkede et par gange, han havde aldrig givet hende hans navn, hun havde kun givet sit. Et grin kom fra hende, han var alt for spændende i væsen, til at hans navn havde faldt hende ind at spørger om før nu.
"Jeg kender ikke Deres navn." Grinte hun så videre, for hun fandt det lidt komisk at hun ikke havde fået det endnu, de havde alligevel brugt rimelig meget tid sammen. Naydina stoppede med at grine igen, og måtte ligge en hånd på maven, hun kunne godt lide at grine, hun fik ikke muligheden så meget jo.
"De kan følge mig hele vejen, min herre er vidst ved fyrstinden i nat, så kan De se hvor jeg egentlig holder til og bor?" Lød det roligt fra hende, hun sendte ham et blidt smil, inden hun lagde armen ind under hans og begyndte at gå, naturligvis lige sikre at han fulgte med.

[Deleted]

Muln kikkede overasket mod hende "virkelig ?" sagde han med store øjne han havde da helt glemt han aldrig fik sagt det "det må du meget undskylde mit navn er Muln det er i hvert fald det navn jeg fik af mine forældre" sagde han roligt og kikkede frem da hun fortalte han kunne følge hende hele vejen det var han bestemt glad for det havde været en rar nat dagene så altid ud til og være kedelige og uden indhold så at have sådan en nat fyld med snak og glæde var en stor ting for ham og det at kunne se frem til flere af slagsen var da helt klart også en god ting 
"det glæder mig meget at jeg må det" sagde han med et stort smil som de fortsatte gennem natten og kikkede rundt på de forskellige ting der var det var ved og være køligt men det gik vel så længe hun ikke frøs var det fint for ham "er du kold ?" spurgte han mens de fortsatte bare for at sikre sig at hun havde det godt 

[Deleted]

"Muln..." Hun tyggede lidt på navnet, og smilede så stort, det var specielt, passende til ham, for han var jo selv ganske speciel. Som de gik der under den smukke nattehimmel, måtte hun virkelig sande hun nød det, hendes arm under hans, græsset under hendes bare fødder, den kølige vind mod hendes hud. At han blev glad for at måtte gå ned, betød jo meget for hende, den frie hånd løftede sig kort til hendes læber, hun havde godt kunne lide at kysse ham. Det var mere end hvad hun fortjente, bestemt. Hånden sænkede sig igen, hendes blik søgte ham, som han spurgte ind til om hun var kold.
"Min hud er ganske vidst kold, jeg har jo ikke rørt mig så meget som det var meningen. Dog føler jeg mig ganske varm indeni." Kom det blidt fra hende, som en mild rødmen måtte melde sig i hendes kinder. Det var ikke en lang tur til hjemme, nej langt fra, den store ladelignende bygning hvor Harley sov, ved siden af, var Mister J's hus, som var ganske beskedent, intet storslået som sådan, blot et hjem hvor de nødvendigheder behovene krævede var. Det var ganske pænt og velbygget. Der var ikke meget længere end fem minutters gang dertil.

[Deleted]

det var rart det her bestemt og det så da også ud til de snart var der der kunne anes nogle bygninger et længere stykke fremme fra dem en stor lade og et mindre hus ved siden af hmm det måtte være her hun boede en fem minuters tid senere var de nået frem han kunne godt lide stedet men holdte sig da aligevel med en smule afstand det var vel her et farvel skulle siges på den anden side var han jo tit i nærheden så de kunne jo ses igen håbede han bestemt 
han stoppede op lidt inden de faktisk kom ind på grunden og vendede sig mod naydina "det vist her jeg må sige farvel så det har været rart og møde dig " sagde han med et stort smil og lysende øjne han var bestemt glad for at have mødt hende her en ting der gjorde det muligt go se frem til selskab igen istedet for og være alene hele tiden 
"jeg vil nok være i nærheden i lang tid så du kan altid komme forbi hvis det er " fortsatte han inden han lænede sig frem gav hende et langt kys og lagde armene langsomt om hende han stod sådan lidt inden han igen fjernede sig selv dog med lidt røde kinder det var vel at forvente han gik nu lidt længere tilbage og begyndte langsomt og forvandle sig igen tilbage til sin hvide drageform og stod nu stolt igen som en stor drage #det har været rart og møde dig og jeg håber at bruge flere dage med dig# sagde han roligt gennem sine tanker inden han begyndte og flyve væk derfra med kraftige vingeslag der sendte lidt vind ud fra sig 
//out