Late evening walk

[Deleted]

Et sødt grin kom fra hende, hun ville da mene det var hende som var heldig, men nuvel, det var vel også rart at blive sørget for, ikke at hun helt kendte til det. Ikke andet end det livsnødvendige. Hendes blik gled mod ham på nu, han var virkelig smuk, og hun fandt sine fingre søgende hans hår, nysgerrigheden havde overvundet og hun havde næsten ikke kontrol over det. Fingre strøg kort imellem noget af det hvide hår, hun trak dog hurtigt hånden til sig.
"Det beklager jeg virkelig, jeg burde skamme mig. Det min nysgerrighed, den vinder til tider over fornuft." Lød det hurtigt og lidt panisk fra hende, hun så hurtigt ned mod jorden skamfuldt. Det var jo ikke på sin plads bare sådan at røre ved folk, og da slet ikke en drage! Uden tilladelse. Hun måtte bide sig svagt i læben, det var noget hun virkelig måtte få lavet om på, fristet var hun jo stadig til at mærke hans hud, hvordan den mon var, var den som et almindelig menneskes? Så prægtig et væsen, at kunne lave sig til et lille væsen og gå blandt andre. Hendes blik forblev dog mod jorden, hun havde helt røde kinder, det var slet ikke meningen det skulle ske, hendes fingre havde ført sig frem inden hun havde nået at tænke på at stoppe sig selv. Pokkers!

[Deleted]

Muln selv smilte en smule mens de snakkede han havde været et frit menneske i så mange år at han nok bare ikke kendte til det og skulle arbejde for andre så det med hvad man måtte eller ikke burde lå jo ikke ligefrem til ham
han havde været alene lige siden den dag for 500 år siden selvom det nu var ret sjovt og egentlig rart at der var nogen som var så glade for den slags han var eller i hvert fald en af de ting han var 
da ha pludselig mærkede hånden der kørte genem hans hår og væk igen så hurtigt som den var placeret gik der et lille gys igenem ham ikke på den dårlige måde han blev vel lidt overrasket over den pludselige bevægelse men undrede sig dog lidt da hun nærmest skammede sig over det Muln sukkede lidt og lukkede øjnene inden han tog fat i naydinas hånd lagde den mod hans egen og derefter tilbage til håret hun havde været så fokuseret på at røre "altså hvis du er nysgerrig er det jo bare og spørge jeg bider jo ikke ligefrem" sagde han med et roligt og sødt smil mens han bare kikkede på hende det kunne da godt være hun var vand til ting man ikke burde med hendes status men når hun var sammen med ham galte de regler nu ikke 

[Deleted]

Naydina var jo pokkers nysgerrig, og hun var jo ikke ude på noget som sådan, ikke andet end at få stillet sin nysgerrighed. Naydina måtte se undrende da han tog hendes hånd, hun smilede og strålede helt, da han placerede den tilbage mod hans hår. Hun rykkede sig lidt tættere på ham i stedet, og lod fingrene snog sig ind i det smukke lange hvide hår. Ganske nysgerrig, og nu havde han jo rørt ved hende, så hun havde følt hans hud. Det blev jo ikke meget bedre.
"Jeg er opdraget med at spørgsmål kun er tilladt hvis de bliver krævet." Undskyldte hun med et sødt smil på læben, det var jo ikke ligefrem hendes mening at få ham til at tro hun var overbevist om noget som helst. Det var jo bare ren og skær sådan hun var opdraget og derfor fandt hun det naturligt at reagere som hun gjorde. Hvilende på den ene hånd, lænt ind mod ham, for at den anden hånd bedre kunne nå, sad hun og studerede ham.
"Hvis De vil, kunne vi prøve at få gang i Deres ben igen?" Spurgte hun blidt, hun ville gerne hjælpe ham, meget gerne endda. Til tjeneste ville hun altid være.

[Deleted]

det var lidt sjovt at hun gik så meget op i de ting hun havde lært men på den anden side var det vel ret forståeligt Muln selv var dog anderledes og havde svært ved og følge et bestemt sæt regler han valgte dog at stirre lidt ud i luften da hun bevægede sig tættere på ham ikke at der var et problem Muln var dog stadig ikke god til det med kontakt til andre mennesker endnu men valgte og kikke tilbage til hende da hun spurgte ind til hans ben "jeg tror godt jeg kan gå nogenlunde nu men hvor skal vi gå hen så ?" spurgte han lidt for hvis der var et sted hun ville hen kunne han da sagtens følge med han begyndte langsomt og rejse sig op og rakte en hånd ud mod naydina "det ville dog glæde mig hvis de gad hjælpe mig lidt til jeg får min balance tilbage" sagde han med et smil og kikkede rundt om sig det var mørk meget mørk men dog stadig nemt og se på grund af månen der oplyste alt det var en vindstille og kølig nat meget rart Muln foretrak altid disse dage da man kunne slappe af som det lystede en 

[Deleted]

Det glædet hende da at høre han ville kunne gå, for det betød de kunne nyde en aften gåtur sammen, nu havde han givet en tur i luften, så kunne hun vel give en på jorden? Hun smilede stort.
"Vi kunne blot gå en tur her i engen, måske tage ned forbi floden?" Kom det ivrigt fra hende, hun ville hjertens gerne være nær ham, tale mere med ham, lære ham af kende. Drager var vidunderlige skabninger og her var som kunne være i menneskeform, det måtte jo uden tvivl gøre hende begejstret og glad. Forsigtigt tog hun imod hans hånd, som hun kom op og stå, hun kunne ikke lade være med at smile, for hun var jo i den grad glad! Naydina nikkede blidt, hun lod armen søge ind under hans.
"Vi kan gå sammen sådan her, indtil De er helt tryg ved at slippe mig igen." Der måtte glide noget drillende ind over hendes stemme, som hun lige kort måtte minde ham om hans fald hvor han havde taget hende med ned i det. Hun mærkede varmen stige i kinderne igen, den nærhed kunne hun rigtig godt lide, men hun fik den ikke så tit. Tjenerinden som fyrstinden havde sendt hende til for at lære at lave mad, havde præsenterede hende for lidt, de havde haft, rørt ved hinanden, noget som de begge i den grad måtte kunne lide og længdes efter. Men mere var der heller ikke i det, andet end at det kun havde gjort det værre for Naydina, for hun havde bestemt følelser i kroppen hun ikke helt vidste hvor hun skulle gøre af.

[Deleted]

"det ville glæde mig meget " sagde han  og tog selv om hendes arm mens de bevægede sig ud i natten hvornår havde han dog sidst haft sådan en dag ? en dag hvor han kunne nyde sin menneskeform i selskabet af en anden person hvor meget det dog mindede ham om de dage han næsten havde glemt rart det var det bestemt og noget han måtte sørge for kunne ske igen Muln var ikke en der sådan lige slap folk når de var blevet venner og han var da også utrolig loyal overfor dem men han måtte grine en lille smule selv over det hun sagde "tja jeg har da ikke rigtig lyst til og slippe dig igen men skal nok sige til" sagde han med et drilsk blik og begydte og grine lidt 
han kikkede lidt rundt som altid nogle små fugle fløj over dem og andre dyr rendte rundt i græsset mens andre bare lå rundt omkring det var jo sent på natten så megen aktivitet ville man da i hvert fald ikk finde her ude 
"du virker glad for ham du bor hos nogen du kender godt ?"Muln var meget intereseret i og vide mere om hans nye ven han havde jo ikke ligefrem haft sådan en i lang tid så nu hvor der var en lige ved siden af ham måtte han da vide alt han kunne tillade sig at spørge om men kikkede dog lidt ned han var jo ikke helt sikker på hvad man kunne spørge om "du må undskylde hvis det er et upassende spørgsmål " sagde han bare og gav et smil fra sig

[Deleted]

Den kølige natteluft kærtegnede dem begge blidt, hendes hud var jo frit tilgængelig med den beskedne påklædning hendes dansetøj udgjorde. Som de gik der, følte hun næsten at de allerede havde kendt hinanden længe, det var en rar følelse, uden tvivl. Naydina grinte blidt med, da han jokede med at give slip, for det var jo hendes arm hun hentød til. Det var uden tvivl en smuk nat, med skyfri himmel og månens blege skær som måtte få hans hår til at se helt igennem fantastisk ud. Selv spejlede det sig i hendes mørke hår og måtte give det et blåligt skær. De nysgerrig øjne hvilede mod ham mens de gik.
"Det er ikke længe jeg har været ved ham, men herren reddet mig fra min tidligere herre, som virkelig ikke var god ved mig." Forklarede hun og måtte næsten få et trist udtryk i ansigtet, blikket gled ned mod græsset som kildede under hendes fødder. Det var befriende, og virkelig dejligt, hun nød dette, mon de kunne gøre det til at fast ting at mødes om aftenen og bruge et par timer sammen? Det ville uden tvivl være rart med en ven, og hun kunne vel godt være venner med dragemanden her, uden at lade være med at tjene ham. En ven var vel godt?
"Det gør intet, De spørger bare løs." Lød det blidt fra hende, som hun sendte ham et forsigtigt smil. Hendes fod måtte støde på en sten hun ikke havde set, og før hun vidste af det var hun i gang med at falde overfor, et forskrækket hvin kom fra hende.

[Deleted]

Muln lyttede opmærksomt til naydina mens hun talte mens han måtte gøre alt i hans magt for ikke at kikke for meget på hende hun var virkelig flot i det tøj eller den mængde der nu var det var jo ikke pænt og kikke på andre for længe da hun nærmest så trist ud over det med hendes liv før hendes nye herrer  gav han et nervøst smil havde han nu spurgt om noget forkert ? denne tankte forsvandt dog hurtigt da naydina snublede over en sten der ikke var blevet opdaget greb Muln hurtigt ud efter hende i et forsøg på at gribe hende  og skød en hand rundt om maven i håbet på dette ville sørge for hun ikke faldt "er du okay ?" spurgte han hurtigt det ville bestemt ikke være godt hvis der skete noget med hende Muln følte jo lidt nu hvor han var der at det også var hans job og passe på hende så hun kom godt hjem til dem hun boede hos igen

[Deleted]

Man måtte sige han fik reageret hurtigt, hun mærkede hånden søge om hende liv, hvilket gjorde hun automatisk greb ud efter ham og endte med at stå helt ind til ham. Hun måtte lige komme sig lidt over chokket, hendes fod gjorde en smule ondt, men det var intet som ville påvirke hende, heldigvis. Blot et simpelt slag.
"Jeg er okay. Tak." Lød det stille og genert fra hende, hun mærkede hjertet hastigt stige i rytme som hun stod helt tæt på ham, og med armene i et fast greb ved hans skuldre. Hun måtte rødme på ny, inden hun valgte at give lige så stille slip, hun stod næsten som forstenet der ved ham. Hendes øjne flakkede kort, inden hun vågnede lidt op og trådte tilbage fra ham, med et akavet smil, inden hun vendte rundt og mærkede kun rødmen blusse endnu mere op.
"Hvor holder De egentlig til? Som drage er De jo ikke ligefrem nem at overse, hvordan har De holdt Dem skjult?" Spurgte hun så forsigtigt, inden hun valgte at vende rundt om sig selv, for at lade armen glide ind ved hans igen, han havde jo ikke sagt han ikke behøvede hendes støtte mere, og hun ville jo hjælpe, selvom det var halvakavet for hende.

[Deleted]

Muln stod da også selv lidt og kikkede på naydina træk sig ind til ham han vidste jo godt hun lige var ved og falde men han kunne ikke lade være med selv og blive lidt rød i hovedet han var ikke vand til alt det her men rart var det selvom han selv ikke rigtig kunne andet en bare og stå der indtil naydina træk sig lidt fra ham igen og vågnede selv lidt op igen da hun spurgte ind til hvor han boede henne "hmm holder mig vel mest til steder hvor folk ikke er bjerge huler og lign steder jeg har ikke haft kontakt til andre mennesker de sidste 500 år så jeg har vel ikke rigtig haft brug for at være nær dem dog de fleste der ser mig holder sig aligevel på afstand" han kikkede ned igen nu hvor han var begyndt og få selskab ærgede han sig egentlig over hvor ensom han havde været rejsende alene i al den tid 
"men hvis jeg må vil jeg mægtig gerne blive i nærheden så vi kan ses noget mere ?" sagde han og kikkede pludselig og med lyse håbefulde øjne på naydina og lagde da slet ikke mærke til han begyndte og holde lidt mere fast i hendes hænder Muln var vel lidt  af et dyr på det punkt når der var nogen der interesede ham på den måde blev han jo meget glad og nærmest som et barn der ville have noget 

[Deleted]

Det måtte i sandhed have været frygtelig ensomt, bare at leve alene, det behøvede han jo ikke være længere, for nu var hun der og hun ville jo hellere end gerne bruge tid med ham. Hendes blik gled mod himlen, stjernerne glimtede smukt ned til dem, hun måtte stråle mindst lige så meget da han spurgte hende om noget.
"Det ville glæde mig meget!" Udbrød hun helt overrasket, hun smilede stort og valgte denne gang at svinge sig ind mod ham og kramme ham. For hun var glad, det var rigtigt at kramme ham, var det ikke, det følte hun bestemt! Desuden gav det hende en helt ro indeni at skulle kramme ham, hun sukkede blidt lige ud for hans øre, inden hun slap ham igen.
"Hvis det er, kunne jeg sørger for en madkurv? Så kunne vi spise lidt sammen?" Foreslog hun, da hun jo gerne ville tjene og sørger for dragen, både som menneske og drage. Helt ivrig var hun, som hun stoppede helt op og måtte svinge kort rundt om sig selv.
"Og vi kunne flyve ture, både inden og efter." Lød det næsten drømmende fra hende.

[Deleted]

Muln lyste nærmest mere op en han i forvejen gjorde og fandt sig selv i at ligge armene om hende da hun vendte sig for at give ham et kram han måtte også få sig selv til og give slip igen mens han kikkede med sine glade lyse øjne  
inde de fortsatte med deres tur han kikkede igen da hun spurgte om at tage mad med "det ville jeg bestemt ikke have noget imod" sagde han med et stort smil han kunne huske hvor tit han havde gjort det med villia hun havde jo selvfølgelig været hans kærlighed og den han troede resten af livet skulle bruges med tænk at han fik muligheden for glæden af at tilbringe tid med andre igen han kikkede lidt fornøjet på hende da hun begyndte og snakke om at flyve igen "haha vi kan gøre lige hvad du vil" sagde han for hans skyld var dette da rigtigt han var op for alt hun skulle have lyst til og ville da med glæde tage nogle flere flyveture med hende han gav helt slip på hende nu og begyndte og gå rundt igen og små løbe lidt mens han kikkede mod himlen hans ben så ud til og være i god stand igen 

[Deleted]

For hende betød tid med en drage alt, hun var så fascineret og hun havde endnu meget at lære om dem ville hun selv mene, for der fandtes mange forskellige slags! Naydina var i den grad en dagdrømmer og hun var også god til at planlægge hvad hun kunne tænke sig, som regel blev det bare aldrig til noget, her kunne hun rent faktisk få lov til at det blev til noget og det i sig selv måtte jo være helt igennem vidunderligt! Hun grinte glad, mens hun lyttede.
"Jeg har lige lært at tilberede mad, så jeg lover altså ikke noget helt overdådigt!" Lød det sødt grinende fra hende, for hun havde da fået lært lidt, men hun ville nu gerne lære at bage, det måtte Aimée lære hende næste gang! Og at tilberede æg. Hun glædet sig jo også til at bruge mere tid med hende, hun var en veninde hun havde skabt et rimelig tæt bånd til, ganske hurtigt. Et små forbudt bånd fordi hun blev introdukseret til ting hun ikke måtte nyde godt af som slave, og da slet ikke af fyrstindens tjenerinde. De kunne gøre lige hvad hun ville, flyve, spise, gå ture, det var nok til at få hende til at vågne endnu mere, så træthed blev ikke en bekymring lige nu og her. Da han selv begyndte at gå lidt rundt, og endda småløbe, så så fri og glad ud, måtte hun tage sig selv i at stå og beundre ham på ny.

[Deleted]

Muln stoppede op lidt efter og kikkede tilbage mod naydina for at svare på det med maden "når man har levet som et dyr i så lang tid som mig er næsten al mad godt" svarede han med et stort smil han havde jo levet som drage i mange år og derfor også spist som en hvilket vel for ham betød at nærmest alt hvad et menneske kunne komme op med ville være mindst lige så godt sikkert meget bedre og det ville da også være rart og kunne spise ordenligt igen inden han fortsatte med og gå rundt og kikke på alt inden han faldt sammen og lagde sig med udstrækte arme i græsset hans blik rettet direkte mod himlen "det en flot nat" udbrød han stille og med en rolig stemme han gav sig normalt aldrig rigtig tid til og se på himlen eller noget som helst andet på nogen bestemt måde men nu når man rent faktisk gav sig tid til og tjekke så var det ganske flot den kuldsorte himmel med alle de små hvide prikker og en stor cirkel kendt som månen der bare hang der oppe og oplyste alt den rørte han lagde armene om bag hovedet og lod sig selv forsvinde lidt ind i natten men tog da sig selv i og kikke hen mod naydina  inden blikket atter var rettet mod himlen det her sted var jo næsten lige så godt som der hvor han plejede og være på sådan nætter

[Deleted]

Det så i den grad ud til at han var tilfreds og glad, hvilket jo kun måtte smitte af på hende, hun smilede stort og måtte næsten hoppe i glæde på stedet. Da han gled i græsset, grinte hun blidt, det virkede som en god ide, så hun endte med at lade sig falde ned ved hans side, inden hun rullede om på siden og derved næsten måtte ligge op af ham.
"Meget smuk ja, det er dejligt at kunne nyde det med en. Synes du ikke?" I bund og grund sagde hun vel bare sine tanker højt, for dette her var jo noget hun nød og specielt med selskab. Det gjorde ligesom alting smukkere. Naydina havde hvisket det blidt, inden hovedet lagde sig mod hans brystkasse for at se op mod stjerner som blinkede ivrigt ned til dem. Det var uden tvivl smukt, og månens lys som ikke fik det hele til at virke så dystert, det var vidunderligt. Et blidt suk forlod hendes læber, dette var virkelig rart, og han ville gerne se hende igen, have flere aftner at bruge sammen med ham var virkelig noget at se frem til.