Nyt under solen

[Deleted]

Ritta var blevet overrasket over de mange tak forælderen var komme med, normalt takke folk hende kun ganske svagt og ikke sådan at det virke til de mente det men her, wow hun var helt blæst væk. Hun hade der for et smile på læben mens hun stod ved rælingen og kigge ud mod vandet mens vinden fik det hvide hår til og danse rundt, hun kunne vist godt droppe og prøve og sætte det op sådan som det blæste. Hendes tanker drev rundt til en stemme ramt hendes spidse øre. Hun så på den unge mand der stod ved siden af hende pluslige hun hade slet ikke hørt ham komme, hun så på ham som han snakke til hende. Hans krops sprog virke roligt, han var høflig, ind til vider ikke en trussel eller en fare tænke ritta, hun svar ham roligt ”det jeg mangler er tilbage på land min god herre men jeg ser det snart igen når turen en gang vender tilbage til haven” hun rette sig roligt op, ”er der noget jeg kan hjælp dem med? Er de utilpas ?” hun var jo den læge kyndig her så hun måtte være ops på gæsterne, børne drøne rundt og hade det tydelig vis sjovt. De stoppe også op og spurt coell om hvad roet var og hvad det blev brugt til, inden de var vider igen i fuld firespring. Ritta mærke også et par af børen stød ind i hende ”så så ikke løb i ender med og slog jer” hun strøg dem over håret før hun puffe dem vider, børn grine bare og løbe på ny hvilke bare fik ritta til og smile det endt bare med de skulle ned til hende og have renset fald sår vis de forsatte med det tempo.

[Deleted]

Den unge adelsmand nikkede roligt som han lyttede, det måtte jo være noget hjemve, det var klart. Han så ud fra sig, inden han lod blikket søge lidt op og ned af hendes i smug. Coell stod ved roret og måtte klemme hårdt om det, han kunne ikke lide det her! Manden gik et skridt frem og vendte sig mod hende, tog blidt hendes hånd, for at kysse dens håndryg.
"Hvordan skulle man kunne være utilpas nær sådan en skønhed? Mit navn er Case, jeg vil hjertens gerne drikke dus med Dem frøken, hvis De tillader?" Ganske harmløs, charmerende, rolig og høflig, sådan var han jo opdraget. Var man først alene med ham, var han et bæst, men hvem skulle kunne vide dette, ud over en som ham selv. Coell måtte skule, lige indtil et par unger stod og spurgte ham om alt muligt, han smilede stort og forklarede, inden de drønede videre. Ritta som virkede til at være betænksom og næsten moderlig, fik ham til at smile lidt, inden det forsvandt i det hans blik endte mod den unge mand som endnu var der. Hvad denne charlatan var ude på vidste Coell, ikke men det blev ikke med hans kok og medicinkyndige! Ikke tale om! Manden lignede nemlig ikke en som godtog et nej. Og i de riges kredse kendte han til mændenes syn på kvinder, han var for pokker selv adelsmand!

[Deleted]

Ritta så på manden som han tog hendes hånd og kysse den, hun så roligt på ham selv om enlig var forvirret for hun kendt ikke til den sociale norme blandt adelige eller generalt blandt andre væsner. Hun så på ham som han præsenter sig, ”om de bliver utilpas har nok næppe med mit udsende og gøre” hun tog hånden til sig, at han ville drikke duse fik hende til og hæve øjenbrynet, hun hade læst om dette og drikke dus og det betød sikkert alkohol og det var bare et no go for hende. ”de kan også bare sig du til mig.. jeg går ikke just op i etikette.. plus jeg er på arbejde så drikning går ikke just” hun så roligt på ham og smile venligt. At coell holdt øje med hende hade hun ikke set men hun følt lidt at nogle stirre i nakken på hende, hun så mod havet til hun hørt et bumpe og en tuden hun rette sig op ”ser ud til arbejde kalder.. håber de for en forsat god rejse” hun så på ham og smile før hun gik hen og samle en lille dreng op, der var falden og sloget næsen ”nå da da skal vi lig gå ned og kigge på den bette næse hm” hun smile og tog drengen med ned på sit værelse og satte ham på sengen og begyndt lage en kold klud på hans næse og snakke roligt til ham.

[Deleted]

Kvinden her virkede ikke ligefrem civiliseret, men pyt, hun så godt ud. Hvilket han bestemt ikke lagde skjul på at han nød, med mindre hun så på ham naturligvis. TIl gengæld måtte Coell se alt, det var lige før at det måtte være til hans glæde en af børnene slog sig, så den mand kunne komme på afstand af Ritta. Barnets hylen måtte dog gå lige i hjertet på ham, han havde mest af alt lyst til at forlade roret, men det kunne han ikke rigtig tillade sig. Der ville gå et par dage før de nåede frem, et par dage som nok for Ritta måtte blive lange og kedelige, men han ville da få hende til at have mest muligt af lave så det ikke gik alt for langsomt. Efterfølgende skulle de ud på eventyr, bare de to, det ville han nemlig gerne, vise hende lidt rundt på havet. Den unge adelsmand, måtte gå slukøret ned, lorte unge havde han tænkt, da chancen blev brudt for at charmere sig yderligere ind på Ritta. Barnet fandt RItta sjov at se på, og rigtig rar, hun var dygtig på hendes område og barnets forældre ville bestemt blive fortalt hvor sød en kvinde hun rent faktisk var. Timerne måtte gå, og aftensmadstid nærmede sig. Solen var endnu oppe, men på vej ned i den rigtige retning. Det var stadig varmt, og i den grad også dejligt. Han måtte lukke øjnene blidt, inden han indsnusede den dejlige havluft, dette her var livet, uden tvivl. En blid sømandsvise gav han sig til at synge, et par af børnene som løb rundt, stoppede op og satte sig ved ham, for at sidde med små beundrende blikke og se mod ham. Han lignede en rigtig eventyrshelt i deres øjne, de sad og hviskede til hinanden helt oppe og køre, inden de blev kaldt til mad og forsvandt. Coell så efter dem, så søde de var, men det var nu godt han ikke havde det ansvar, hold da op et job.

[Deleted]

Ritta hade roligt blot tage barnet med sig, lige glad med hun blot efterlod adelses manden. Hun hade et arbejde og passe og med børn om bord så var der nok og se til, at forælderen virkelig var begejstre for hende kom helt bag på hende. Ingen hade være så søde ved hende i hele sit liv ud over hendes familie, drengen hade hun fået næsen til og stoppe med og hæve, tjekke om den var brækket og ellers smurt lidt beroligene slave på. Som beløning for at opfør sig pænt gav hun ham en hals kæde med en børn klog i, ”det så alle kan se hvilken modig dreng du er” sag hun og strøg ham over håret ”og så pas på med og løb okay søde” hun smile venlig til drengen inden hun lod ham smutte på ny, og pænt sendt hans forælder med ham.
Som aftensmads tiden nærme sig, gik ritta i gang med og svinge med skeer og gryder. Der var jo nok og se til og dagens ret var stunning med urter hun hade søger for at tage med, de hang rundt om i køkkenet og gav rummet en dejlig duft syntes hun. Som hun fik lavet maden gik hun frem og tilbage, for at hente potioner og udele rundt på værelserne og bad folk sætte det brugte bestik og skåle uden for døren så hente hun dem efter maden. hun mangle sådan et kun og give Adeles maden hans mad, roligt banke hun på døren mens hun stod med skålen i hænderne med skeen i, ”jeg kommer med deres aftens mad” sag hun roligt mens hun vente på døren blev åbnet, han var den sidste så skulle hun op med en skål til coell og så ville hun have en bid også og lige hvile inden hun skulle vaske op og rydde op i køkkenet.

[Deleted]

Gæsterne virkede godt tilfredse, det var god mad, kvinden var sød og blid, ikke som nogen mørkelver de havde set før. Dette ville blive talt videre om, hvilket kun var godt for forretningen og godt for Ritta, som ville få en chance for at blive set som noget andet. Coell holdte fokus på at få dem frem, det var dejligt at sejle med gæster om bord, ret hyggeligt faktisk, specielt fordi han stadig for det meste var alene med hans eneste ene, nemlig havet. Døren blev der banket på, adelsmanden smilede tilfreds, han vidste hun ikke kunne holde sig fra ham. Da han åbnede døren, smilede han charmerende, inden han forsøgte at hive hende med ind i sin kahyt. Han var nærgående og forsøgte at gramse godt på hende, det var jo til ære for ham hun var der, det havde intet med maden af gøre i hans lille hoved. På de andre værelser blev folk færdige med at spise, satte deres tallerkener ud og begyndte at gå til ro. Inde hos Case, var det Ritta som i fokus, og som han ønskede at få med i seng.
"Der er ingen grund til at spille kostbar længere, det er bare os to." Hviskede han liderligt og intenst, det var tydeligt hvad han ville have, for hans hænder ville søge alle steder på hende og så ville han naturligvis forsøge at sætte hende på plads hvis hun gjorde modstand, for hun var jo heldig at han ville have hende!

[Deleted]

Ritta stod blot roligt og vente på døren ville gå op, uden kendskab til den unge mands tanker og planer. Da han åbne døren ville hun enlig bare række ham skålen men i steden blev hun reven ind og hun var nær falde på næsen men nåde da lig og få rette sig op ”sig mig hvad pokker er mening!” kom det skrapt fra hende som hun fik sat skålen ned, som han pluslig var meget nærgården og forsøgte og gramse på hende. Nok forstod hun ikke meget om sex og berøringer men det han lave var ikke behaligt! Og hun mærke en knude i maven vokse, ”kan de så holde fingerende for dem selv!” snerre hun og slog han hænder fra ham, ”jeg aner ikke hvad det er de snakker om og spille kostbar og jeg har ikke tænkt mig og blive og lære om det!” hun så på ham med øjne der kunne dræb, ritta kunne blive vred og vis han blev ved ville han hurtig finde ud af det og få hendes fysiske styrk og smag for hun var ikke slap som nogle kvinder kunne være, hun slogs for pokker med bjørn i fritiden når hendes søster og hende hade deres små magt kampe. Hun så på ham som han igen forsøgt og gramse denne gang greb hun ham i armen og slyng ham i sengen, mens hun selv blev ståenden på gulvet. ”tror det tid til de falder til ro!” snerre hun og så advarende på ham. Det her var virkelig en ubehalige situationen kunne hun mærke, og hun hade bestemt ikke lyst til og være i hans værelse mere så hun vendt rundt på hælen og søgt mod døren, hun måtte væk.. hun måtte flygte!

[Deleted]

Manden havde uden tvivl svært ved at holde styr på Ritta, han gjorde sit bedste og måtte se sig vredt på hende, som hun ikke ligefrem gav sig hen til ham, som han jo ønskede det.
"Utaknemmelige møgkælling, du aner ikke hvor heldig du er!" Vrissede han hårdt, som han forsøgte at tage på hende igen og presse hende op af væggen, før han vidste af det havde hun godt fat i ham og han nåede ikke at sanse meget andet end han måtte lande i sengen. Slyngede hun ham lige igennem luften og ned mod sengen? Han så overrasket op, men ændrede sit blik til vred, hurtigt var han på benene igen, inden han fulgte efter Ritta for at forsøge at slå hende bevidstløs med et hårdt slag i hovedet. Det var langt fra første gang han gjorde disse ting, hvis hun ikke ville vågen, måtte hun jo være bevidstløs. Case var en skrækkelig fyr, han var van til at få tingene som han ønskede dem. Coell havde ingen ide om hvad der skete nedenunder, men han var begyndt at sænke ankeret, da han ikke helt forstod hvor hans mad blev af. Det bekymrede ham på en måde, men måske var tiden bare gået langsomt, dog var det tid til at stoppe for i dag uanset hvad, så han havde fået styr på færgen, stoppet, ladet ankeren synke og var nu på vej nedenunder hvor de fleste var gået til ro.

[Deleted]

Ritta var ved og være godt træt af den mand, han opført sig ikke just venligt mere og nu snakke han grimt til hende. ”vare din mund inden jeg hænger dig op i din tunge!” snerre hun, at slynge ham hen i sengen hade vær let for han var intet i forhold til hende når hun var vred så kunne hun mange ting, hun gik fast mod døren hun måtte skynde sig op til coell der burt hun være i sikkerhed. Hun hørt dog at han igen kom på bene og nåde lig og så ham komme mod hende, da han prøve og slog hende i hovedet fik hun fat i hans arm og smed ham i gulvet ”Stop så!” råbt hun vredt, hun vist folk forsøgt og sove og det her ville nok ikke gør det nemt og sove. Hun burt dæmpe sig men det var ikke nemt når en mand forsøgt og overfalde hende. Hun forsøgt igen og komme til døren og nåde kun lige og åbne den på lem før hun mærke noget riv i hendes ben og hun røg på gulvet. Hun vine og endt med og slog hovedet lig i gulvet, det gjord hende ikke bevidstløs men hun var heller ikke helt bevist mere. Øjne kigge rundt alt sejle for hende og hun følt sig dårlig og svimmel, hun forsøgt og komme op og side men mærke noget kravle over hende og hænder der rørt hende ”STOP!” forsøgt hun og skrig mens hun forsøgt og skubbe ham af sig.

[Deleted]

Som han forsøgte at standse hende, måtte han igen blive overrasket over hvor meget hun egentlig kunne i forhold til så mange andre kvinder, men det hindrede ham ikke i at forsøge at få hende i gulvet! Case ville have hende, og derfor ville han få hende, sådan var det bare! At blive smidt i gulvet stoppede ham ikke, hvis hun så gerne ville have ham ned at ligge, måtte hun komme med, derfor rakte han ud efter hende og trak til. Inden længe ville han være over hende, døren stadig lukket og de et stykke fra den. Hænderne måtte glide nysgerrigt ned af de kønne former, han brugte al sin kraft på at få hende til at blive og hvis hun igen måtte genvinde krafter, ville han helt sikkert slå ende ud. Dog nåede Case ikke at gøre meget, inden Coell stod i døren med et blik som i den grad ikke så rart ud. Hårdt stod han med knugede hænder, han ville ikke engang bede ham om at fjerne sig, nej han tog selv sagen i egen hånd. Med et kraftigt spark sendte han manden væk fra Ritta, som rullede hen over gulvet. Coell sagde intet, han var rassende og i den grad en mand som så rødt lige nu! Med en velplaceret knytnæve, slog han Case ud, som kun lige var kommet op og stå. Han løftede ham derefter op på skulderen for at bære ham hen i sengen, her lagde han ham så kort, inden han skyndte sig hen til Ritta.
"Jeg brude have vidst det, han så på dig som var du et stykke slik. Er du okay Ritta?" Lød det bekymret fra ham, der var et værre rod herinde, mad på gulvet og nu en bevidstløs mand i sin seng. Coell sendte et dræberblik i hans retning, så snart han gik fra bevidstløshed til søvn, ville Coell sørger for at han aldrig fik lyst til at røre en kvinde igen, de mareridt der ventede ham, ville kunne give ham et hjertestop i ren rædsel! Og han ville ikke engang få dårlig samvittighed over det, for manden fortjente virkelig ikke at leve. Roligt lod han en arm støtte hendes ryg, og en anden gled under hendes ben, han løftede hende op i sine arme og gik til hendes kahyt for at lade hende hvile i sin seng. Forsigtig var han, ganske nænsom. Han valgte dog ikke at sætte sig, han ville jo forstå hvis hun ikke ville have en mand tæt på.

[Deleted]

Ritta var virkelig pisse sur! Hvad fanden bildt den mand sig ind? Hun hade kaste rundt med og forsøgt og komme til døren men var røgen i gulvet og nu gjord hovedet ondt og hun svæve mellem at være ved bevisthed og ikke, hun mærke godt case komme over hende og holdt hende nede. Hun kæmpe for at få fokus på ham og hun forsøgt også og ryste og vrid ham af men hun kunne ikke finde fokuse på og prøve og få ham af, hans hænder der undersøgt hendes krop var bestemt ikke behalige og dog sitter det gennem hendes krop. Hvad sket der dog med hende? Hun mærke dog snart vægten ryg af hende og lyde af noget tungt der rulle hen over gulvet, hvilke var case som rulle hen af gulvet efter coell hade sparke ham af hende. Hun lå og følt alt sejle rundt for hende og hoved dunke og snurre rundt.
Hun viste ikke hvad coell ellers gjord eller tænkte hun hørt dog godt han snakke til hende, og så på ham med et blik der sejle rundt. ”har du altid… haft.. to ansigter.. det ser.. ikke godt ud.. at du ved det” det var svært for hende og snakke i en lang sætning, hun fik en hånd til panden og sukke dybt, hun kom til og sov tungt efter det her og have en del hoved pine i morgen tidlig. Hun så på coell som hun mærke han løft hende op, hun orke ikke og sige hun godt kunne gå selv, hun valgt i steden for og lægge armen om hans hals og lage hoved mod hans bryst for at prøve og slappe af, og han var dejlig varm så det hjalp på det. Hun så på ham som han lage hende nænsomt i sengen, hun slap ham dog ikke men ville trække ham med i sengen. Hun hade brug for en og søge lidt tryghed hos og hun stole på coell mere ind nogle andet på dette skib og hun hade just ikke sin søster eller nevøer og putte med, hun ville have ham ned og ligge ved siden af sig for så at putte sig ind til ham og lade søvne tage over og forhåbentlige mere behalig drømme ind dem hun hade døje med i den sener tid.

[Deleted]

Det slag hun havde haft fået bekymrede ham uden tvivl, specielt med en udtalelse som den hun lige kom med, han måtte skære en grimasse, stakkels kvinde, første nat på hans færge og så skete dette! Han rystede på hovedet, den mand skulle uden tvivl ikke være her, han ville blive overdraget til havet så snart han havde lagt hende i sengen, men før han kunne nå at planlægge noget i sine tanker, trak hun ham med sig, han bed sig i læben og mærkede allerede nu den upassende virkning hendes krop havde på ham. Men ønskede hun ham der, ville han ligge der. Den flaske hun havde vist ham til hendes hoved ved alkoholen, den måtte han finde til hende, så hun ikke led for meget overlast. Roligt gled en arm om hende, som han lagde sig ordenligt og rettede forsigtigt på hende så hun måtte ligge godt og trygt.
"Jeg er så ked af det skete Ritta, aldrig igen." Hviskede han næsten kærligt, inden han gav sig til at nusse hende på armen med blide strøg.

Da søvnen trængte sig på, tillod han sig at søge ind i hendes hoved, dog hvor hun måtte være klar over hvad der var sket, hvem hun var, men hun ville have det helt fint. Senariet var på dækket, dagens lys var der, de var alene på færgen og hun ville ligge i den store pude som var op af masten, her sad han selv med armen rundt om hende og hovedet hvilende godt tilbage mens han nød solen i sit ansigt.
"Jeg glemte faktisk og fortælle hvad jeg er for en Ritta. Jeg er en sandmand, jeg kan trænge ind i folks drømme og give dem præcis hvad de ønsker, men også hvad de frygter." FOrklarede han roligt, hun havde fuld fri vilje i denne drøm og kunne tænke og gøre som det passede hende. Alt han havde taget fra hende, var smerten fra slaget.

[Deleted]

Ritta var virkelig rundt på gulvet, det hade vær noget af et gok i nøden hun hade fået. Hun lod bare coell tage hende og lægge hende i seng, men hun holdt fast om ham og fik ham med i sengen. Hun putte sig ind til ham og mærke godt han rykke lidt på hende og han selv bevæge sig men det hele sejle bare så hun orke ikke og spøger om hvad han lave, at han fandt flasken hun hade give ham som hun brugt til alkohol tog hun sølvt i mod og tog lidt af inden hun gav ham den igen, hun så træt på ham som han hviske til hende hun smile bare træt til ham og orke ikke åbne munden men lod bare søvne tage hende, og det mareridtet som hun forvente hun igen skulle døje med.

Da hun åbne øjne igen var hun på dækket, solen skinne og hun sad på puden med hoved op af coells skulder og mærke hans arm om hende, som han snakke til hende. Var hun ikke lig før i sin seng? Hun huske overfaldet og coell hade hjulpet hende, hvad lave hun så her? Hun vendt blikke mod ham hun mærke ikke smerten i hoved den var væk. En sandmand? Drømme? Så det var en drøm det hele? Hun så på ham, ”så det der for jeg ikke har mit sædvanlig marridt.. hm.. ikke helt ringe evne” hun smile lidt det var da en temmelig positiv evne men hun kunne godt regne ud den også kunne bruges til noget knap så godt, hun så på ham ”så ved du er i min drøm nu.. ved du så hvad jeg helst vil have og hvad jeg frygter? Eller har du være søde ikke og snage i mit hoved? Bare så jeg ved om jeg skal skubbe dig i vand igen” hun så på ham, før hun så mod vandet og sad enlig stille op af ham.

[Deleted]

Havmågerne sendte klageskrig, den friske havluft måtte føles ufattelig virkelig, hans krop ligeså. Han kunne hvis han ville, gå lidt på opdagelse, men hun var blevet udsat for rigeligt. At hun nævnte mareridt, måtte han se mod hende med et undrende blik.
"Hvilke mareridt?" Spurgte han så, for dem ville han da gerne vide noget om, måske han kunne permanent gøre noget ved det. Han lod sin store hånd glide op af hendes arm og hen over hendes skulder, som han studerede hende ganske let, det var fristende, selv lå han sikkert med den største boner på, her kunne han selv styrer det. Dejligt at være drømmens skaber.
"Jeg har valgt ikke at snage Ritta, du har været udsat for rigeligt her til aften." Lød det roligt fra ham, ordene gav ikke meget mening med højlys dag, men det var jo nat lige nu, selvom det ikke var det i hendes drøm. Han smilede, inden han lavede om på det, lod solen gå rekord hurtigt ned, mens månen gled op, fuld og smuk, samt stjerner dukkede smukke op på det sorte nattetæppe. Coell smilede blidt ned til hende, luften var stadig lummer, men vinden måtte glide lidt kølige briser hen over dem.
"Er der noget du kunne tænke dig, hvad som helst? Jeg kan jo skaffe det her." Spurgte han så med et drenget smil, næsten som havde det været en opfordring for hende at finde på noget totalt skørt og så kunne han danne det for hende.

[Deleted]

Ritta sad roligt op af ham mens hun kigge mod havet, det hele virke så virkelig som var de stadig på dække men hun vist det ikke passe for han hade jo sagt det var en drøm og så mangle gæsterne og hendes seng jo. Da han spurt hvilke mareridt puste hun svagt ”jeg kan aldrig huske meget af den.. men det en der har hjemsøgt mig i .. ja utallig år.. jeg husker kun jeg på vej i skoven med en i hånden… for så alt bliver mørk og jeg er alene.. ” hun bed sig i læben, drømmen var at hun var så på som en skygge på sin egen fortid, den dag hendes morfar tog hende med til skoven lege med hende for så at bide hende side på en stup og vente på han kom igen, men han kom aldrig, i drømmen der hun på sit meget yngre jeg, side på stuppen og græde mens hun kaldt på sin mor, og forsøgt ritta og træde ud af skyggerne for at nå det lukke mørke som tætter om hendes lille yngre jeg for så til sidste og slug hende og hun så selv mærke hænder rive hende ned i mørket mens hun hør hendes mor kald på hende, men hun kan ikke komme til stemmen fra mørke hun bliver trukket ned i.
Hun opdage coell lave om på drømmen som så blev til nat og stjernerne poppe frem, hun så rundt der var stadig dejlig lunt men dog med en kølig vind. Hun så på ham som han igen snakke og sendt hende det drenge smil der fik hende til og ryste på hoved af ham, hun tænkt lidt hvad kunne hun tænke sig. ”hmm den er svær.. ” der var en ting hun ville godt se sin mor igen, men minderne om hende var svag hun kunne selv knap huske sin elver mor og hun vist ikke hvor vidt hun ville have coell så på hende nok stå og tude, nej hun måtte skubbe det ønske væk. Hun så på ham ”dig i stiletter og min stramme kjole og langt hår og bryster magen til mine tak” sag hun flabet og så på ham ”eller case iklædt kjole med en flyve haj efter sig mens coell selv må løbe med hoved der sider omvendt på.. det kunne vær sjovt” hun smile helt ved tanken, den mand hade hun lyst til go lave til en gang mos lig nu men hun sag intet. At han ikke hade snage i hendes hoved fik hende til og så på ham ”åh? Så det betyder du har tænkt dig og snage igen? ” hun så på ham.