Nyt under solen

[Deleted]

Færgen blev nøje undersøgt af en mange folk, blikkene var nysgerrige og utroligt fokuseret, ingen havde set håndværkmagen til og var dybt fascineret. På selve færgen, sad en mand, forholdsvis ung af udseende med en hat ned over hovedet og sov. Benene lå over kors, mens han hvilede op af masten med ryggen. Han så ganske fredfyldt ud, lige indtil han mærkede nogen betræde færgen, det fik ham til at vågne og langsomt så han op fra sin hat. Manden som var gået op på færgen så lettet ud, han havde åbenbart troet at Coell var død. Han bar et brune posede bukser, samt en sort skjorte med store ærmer, og godt åbnet ned af brystet, men stadig lukket ved maven. Fødderne var bare. Roligt rejste han sig op, inden han gik manden i møde. De stod og snakkede lidt sammen, Coell fik oplysninger om hvornår kroen åbnede, hvilket først var når solen var gået ned, så han ville måske se sig lidt omkring på stedet her, denne havneby måtte have noget spændende at byde på. Allerede hvad han kunne se nu, var deres bygninger, deres håndværk, noget helt andet end her, det var ganske spændende. Væsnerne var også anderledes, han fulgte manden ned af færgen, inden han så sig smilende rundt. Om aftenen ville han sætte lidt rygter i gang, og så om morgenen ville han reklamere for at man kunne for en del sum penge rejse med til en ø han med garanti vidste de aldrig havde set før.

[Deleted]

Det var enlig temmelig godt vejre, hvilke jo var dejligt det gjord turen til byen beder. Ikke just noget ritta gjord særlig tit men hun måtte jo der inde ind i mellem, hun skulle have solgt nogle forskellig salver og miksture til en anden healer hun hade fået kontakt til i byen, der kom ikke mange til hendes hytte for behandling mere så hun måtte søg ud for at tjene penge, og hun følt sig ikke just hjemme i større byer. Hun var mere stil skoven, hvor hun var mere isolere og kunne være i fred med hendes bjørne familie, det ville hun ikke kunne være i byen hvilket også var der for at hun ikke hade dem med sig i dag, normalt var de altid hos hende undtagen når de gik i hig om vinteren men byen var bare for farlig.
Ritta var iklædt noget nyt tøj, det var lidt et forsøg for hun hade ikke prøve den type tøj før men hun syntes det sad behaligt selv om det fuldt hendes figur temmelig meget og hun var en slank men fyldig kvinde, bryste var i vært fald meget fremhævet men hun hade også et okay stort bryst patir og tøjet gjord det line de var ved og poppe ud, hun hade sort læder bukser på og et par støvler der sad tæt om hendes fødder, hun skulle have ordnelig sko på når man gik så lange en tur som hun gjord meget ofte ude i skoven.
Dog hade hun som altid en mørke grøn kappe over sig og hætten trukket godt om hendes hoved, det næsten hvide hår hang løst over hendes skulder og de hvide øje med en svagt sølvgrå kant var rette halvt mod jorden så hun lige kunne se hvem der gik for and hende, og hvad der var på jorden. Kappen skjulte hendes krop godt men folk kigge stadig på hende, men det var fordi hendes udsende var mørkelver selv om det jo kun var halv delen af hende som var det, men den anden del kunne man slet ikke se den skulle mand kende hende for at få lov at vide hvad var, nemlig skov elver.
Ritta stoppe først da hun stod ved et lille hus og banke på, en mand åbne døren iklædt skjorte og bukser. De to stod og snakke lavet sammen mens ritta fiske krukker og flasker frem med de ting han skulle brug frem fra en skulder taske hun hade under kappen, manden tog i mod og tjekke tingen meget nøje inden han gav ritta den aftalt mænget penge, ritta åbne den lille læder pose og talt pengene der i. at sælg medicinen gave ganske okay vis man solgt det til de rigtig, og hun vist folk hade brug for medicinen her i byen. Hun nikke til manden som roligt lukke døren, og ritta vendt rundt og begyndt og gå igen tilbage af vejen hun kom fra hun hade set nogle boder hun syntes virke spændene.


//tøjet hun har på s-media-cache-ak0.pinimg.com/originals/e2/95/6e/e2956e24c75b75964dbd6be90c037952.jpg blot med flere former på ritta XD

[Deleted]

Efter at have gjort færgen klar til at forlade, havde han givet en god sum til nogle havnearbejdere om at holde øje med hans færge, for han kendte væsner, uanset hvor de kom fra, nogen havde længere fingre end andre. Som han hoppede ned på havnens faste brosten, smilede han op mod solen som skinnede så fint ned, der ville gå nogle timer endnu og han kunne ligeså godt dræbe tiden lidt. Roligt gik han igennem folkemængden, folk solgte, folk købte, børn legede, det så jo ganske normalt ud, det var blot andet udseende, anderledes klæder, mærkværdige væsner. Som han roligt gik for så på en masse ting, fik han orienteret sig om hvor alting var, kroen, diverse butikker, og skumle typer som stod her og der, troende de var ubemærket. En lommetyv forsøgte sig på ham, men han satte hånden fast ned ved pungen ved der hang i hans bælte. En kåre hang ligeså på den anden side af bæltet. Blikket var dræbende som han så mod manden, han ville huske hans ansigt, for den mand skulle have sig et mareridt han sent ville glemme. Uopmærksom måtte han dog ende, som han vadet lige ind i en kutteklædt person, selv stod han ganske fast, men han var bange for personen ville vælte, så han greb fat i vedkommende som en forsikring.
"Det må du undskylde, jeg så mig ikke for." Kom det muntert fra ham, som han ikke helt kunne lade være med at grine, det sus det gav at være med at vælte var nu altid godt. Han elskede sjov og ballade lidt for meget! Forsigtigt gav han slip igen på vedkommende, og blev stående foran denne uden at gøre tegn til at ville gå, han måtte have godtaget hans undskyldning.

[Deleted]

Der var altid godt med liv på havnen, det var i vært fald altid sådan når ritta enlig satte sin fod i byen. Der var altid mange spændene ting på haven, boderne var fyldt med vare som kom fra andre steder. Hun var dog mest interesseret i urter, rødder og bær til medicin brug, åh ja og bøger der hade med urter og medicin og gør, selv skrev hun ned når hun opdage nye elksier og salver ned og hvad de hade hjulpet med og helbrede på den måde kunne hun nemt finde den opskrift hun skulle brug uden at behøve at huske alle samtlige opskrifter hun kunne.

Hun kigge rundt på de mange væsner, det var flere ind hun så normalt i sin dagligdag. Hun så rundt til hun mærke noget stød ind i hende, da hun ikke lig var forberedt på af nogle ville stød i hende med en større styrke.
Hun mærke han stød ind i ryggen på hende så hun begyndt og vælte for over dog nåde hun at genvinde balancen og pust lette ud for hun hade ikke just lyst til en tur på jorden, hun risiker bare folk tråde på hende.
Hun vendt sig mod person der hade skubbe til hende, og rynke på næsen ved hans grin syntes han det var sjovt! For det syntes hun bestemt ikke. ”tør det grin af dit fjæs.. og lær og se dig for” kom det bare fra hende, i en svagt sur stemme, hun så på manden som han slap hendes kappe han hade haft fat i, da hun var ved og vælte. Hun hade ikke set ham før men igen der var mange væsner på haven så hun kunne ikke genkende alle.

Hun valgt og begynde og gå igen, der var ingen grund til og snakke vider med personen. Hun nåde dog ikke vider langt da hun stoppe ved en bod fyldt med alle mulig slags rødder og tørt urter, hun stod og kigge og endt med og købe lidt forskelligt mens hun nu stod der og kigge, hun følt også pluslig noget hænge på hendes ben ”ritta ritta!” kom en sød spinkel stemme, ritta kigge ned og så en lille pige holde fast om hendes ben. ”åh jamen hej med dig Lucy ” ritta lod en stor hånd tryg den lille sort håret pige over håret ”ritta ritta kom! Far har slog sig! ” kom det fra pigen, ritta så på hende og smile blidt ”hvor er din far Lucy?” spurt hun roligt, mens pigen slap og rykke i hendes kappe ”den her vej kom kom!” ritta begyndt rolig men fast skridt og følge pigen ned til et område på haven hvor man laste de stør handels skibe, Lucy løb hen til en mand der sad med en grimt blødene hånd ”far far jeg fandt ritta!” sag lucy og skyndt sig hen til sin far, ritta gik hen til manden og tog kappen af og lage på en kasse ved siden af manden, og tasken satte hun samme sted ”nå skal vi se på det” hun begyndt og finde ting hun skulle brug til og rense sårt, heale det og bandage ”lucy hent lig en spand hav vand gider du?” pigen nikke og løb af sted i fuld fire spring.

[Deleted]

Stemmen afslørede en kvinde under kappen, men hun bar da bukser, altså ikke den sædvanlige kvinde, han så undersøgende på hende, som hun valgte at gå, tydeligt sur. At han havde forholdt sig munter, betød jo ikke at han morede sig over han nær havde væltet hende, men nærmere suset i selv at være ved at falde og så gad han ikke lade småting gå sig på. Men kvinden her virkede ikke i det bedste humør, gad vide hvad grunden til dette kunne være? Han fulgte efter hende, men lige inden han nåede at sige noget til hende, tog en pige fat i hende og straks var de afsted, han fulgte videre efter. Da han nåede ned mod havnen igen, væk fra byen, så han mod dem, lidt fra afstand. Roligt hvilede han sig op af en sten som stod et godt stykke derfra, og betragtede hende. Så hun var altså medicinkyndig? Og kendt for dette tilsyneladende. Armene lagde han over kors, inden han lagde det ene ben og det andet og stod hvilede ved stenen. Dejlig tæt på molen hvor vandet kunne høres og duftes, han blev aldrig træt af dette, nej langt fra! At pigen kom farende, fik ham til at smile, han elskede virkelig børn!
"Hey stump, skal du bruge noget hjælp?" Spurgte han roligt, og sendte hende et varmt smil. Han ville nok bedre kunne nå vandet end hun kunne, og faren for hun faldt i vandet brød han sig ikke op, dog ville han ikke tøve med at springe i efter hende. Hvordan folk tog det her man snakkede til deres børn vidste han ikke, nogen var mere rolige end andre, mens nogen led af en syg paranoia. Ansigtet han havde virkede rart og fredligt, hvilket jo passede godt til hans personlighed.

[Deleted]

Ritta holdt fokus på lucys fars hånd, det var et grimt sår. ”hvad har du nu lave Adam syntes da også jeg altid skal lappe dig og din bror sammen” manden lo svagt som ritta tog et stykke stof fra tasken og presse mod såret hvor manden bed tænderne sammen ”så så unge dame du ved jo sådan et job betyder skader.. og jeg var bare uheldig med en kasse med flasker” ritta ryste på hovedet, ”du mener du hade travlt med og drikke?” manden grine bare og ritta smile bare hun kendt manden og hans bror, et par druk hoveder til tider men flinke mennesker.

Lucy stoppe da coell snakke til hende, pigen så først ikke vider tryg ud ved ham hun måtte jo ikke snakke med fremme for hendes far. ”far siger jeg ikke må tale med fremme!” opramse hun, og så op på coell som smile til hende. Der gik ikke mere in 10 sekunder før hun sag ”okay! Skynd dig vi skal hente vand!” lucy tog fat i coells hånden og hev ham af sted det bedste hun kunne til de kom til et sted på haven hvor kanten var noget laver ned til vandet, hun fandt en spand og med besvær løft den hen til kanten og lod coell om at få vand i den. Da det var gjort prøve hun selv og løft spanden op men det gik ikke just, ”kan du løft den?” spurt hun og så på coell og vente før hun igen skyndt sig tilbage ”ritta ritta vi har vand med!” råbt hun da de kom tilbage til ritta.

Lucys far så på coell med rynke bryn ”lucy! Hvad var det jeg hade fortalt dog om fremme!” pigen kigge ned, og stilte sig bag ritta ”side stille adam!” kom det streng fra ritta hvor adam sad stille ”spanden tak” ritta så ikke på coell hun hade fokus på sin opgave, da spanden stod ved hende tog hun klædet fra hans hånd og putte den i spanden så den blev våd hvor efter hun vred den let og begyndt og rense såret til stor banden fra adam ”hold op med og pylder du en voksen mand” mumle ritta og fik rense såret og tog en flaske med en grøn tyk og slime konsistens, ”du kender det adam, det skal side på i 3 dag så vasker du det af, og går til byens healer og lader ham tjekke op på¨det” adam nikke mens ritta smurt såret ind, forbandt hånden og vaske ellers hånden i spanden ”og så nul alkohol også i 3 dag” adam brumme utilfreds men nikke.

[Deleted]

Roligt blev han stående op af stenen, som han studerede den lille pige, hun var en kær lille en. Han kunne slet ikke lade være med at smile, sådan en iver for at hjælpe sin far, det var utroligt med børn. Med et let skub, skubbede han sig ud fra stenen som han blev hevet i hånden og trukket med, eller nærmere ladet sig trække.
"Jeg hjælper gerne en prinsesse i nød." Erklærede han med sin fortæller stemme, da han havde det med at gøre alting til et eventyr med børn. De nåede hen til vandet, hvor hun hentede en spand, han fik den fyldt op uden besvær, og da hun forsøgte at bære den, smilede han varmt. At hun med det samme henvendte sig til ham, gjorde ham kun glad.
"Naturligvis, my lady!" Lød den sjove fortæller stemme igen, mens han løftede den, og fulgte efter pigen hen til kvinden som måtte have navnet Ritta, noget han havde bidt mærke i, for så vidste han da noget om frøken surmule. At faderen ikke ligefrem var glad, fik ham dog til at smile beroligende til ham.
"Det er en kvik prinsesse der er opdraget der, hun kunne ikke selv løfte spanden og jeg hjalp naturligvis. Modig og god af hjertet. Præcis hvad en ægte prinsesse skal indholde." I starten snakkede han til faderen, de sidste ord var sagt til pigen, som han satte sig på hug ved. Efterfølgende studerede han kvinden arbejde, hun var dygtig og vidste hvad hun gjorde, det måtte man trods alt give hende. Han nikkede roligt og rejste sig igen, inden han bukkede for den lille pige med et fjollet smil på læben, og derefter valgte at vendte rundt og gå videre.

[Deleted]

Lucy hade bare smile og heven afsted med Coell som han snakke om han altid hjalp en prinsesse i nød, ”far kalder mig også altid prinsesse men det mere prinsesse streng” hun grine sødt og hade bare heven til. Da han smile til hende og tog spanden som de hade fået fyldt op grine hun bare af det han sag inden hun var skyndt sig tilbage med spanden.
Ritta arbejde fokuser sådan var hun altid når hun arbejde, adam lytte til coell som han snakke om hvordan lucy var modig og af godt hjerte, han brumme og skulle til og sig noget der nok ikke var pænt dog kom ritta ham i forkøbet ”lucy er bestemt en modig pige med et godt hjerte ikke adam” hun sendt manden et farligt blik der fik ham til og makke ret, hun gjord sig færdig og vaske hænder. Hun kom op og stå og fik tasken over skulderne. Lucy så kort efter coell som han bukke og grine bare ”hej hej ” sag hun før hun så på ritta der så lidt mere neutral ud og dog hade hun det tydelig ubehaligt. Nogle af haven folkene stod og stirre på hende, lucy tog ritta i hånden ”ritta… er du dårlig?” ritta tog sig sammen og smile ”nej min ven jeg har det fint.. tag du heller din far i den anden hånd og få ham hjem ikke”
Ritta så på lucy der nikke langsomt og tog sin far i hånden og tog ham med hjem, ritta tog sin kappe og slog om sig og igen skjult hovedet, hun begyndt og gå tilbage til marked dog blev der kast et par flasker og ind da fisk efter hende ”skrid Mørkelver” kom det fra en fuld fisker men ritta skyndt sig bare vider, hun glemt og se hvor hun gik og endt tilbage ved området hvor færgen lå, her så hun folk stirre og mumle om båden. Hun selv valgt og kigge på den, hun hade ikke set sådan en båd før og hun mærke nysgerrigheden melde sig og det lyste også ud af hendes øjne, hun gik ud på molen hvor det var mening man skulle gå ombord fra men hun stod bare og kigge på båden ”besynderlig båd” mumle hun mens hun stirre på den, mens andre stirre på hende.

[Deleted]

Børn, han elskede dem virkelig, han var utrolig god til dem, men selv, skulle han aldrig have et barn. Den mand han var på nogen punkter, hørte bestemt ikke et barn til, så det var ikke til at diskutere. Mon han havde et barn i en af de mange havne han havde haft en trunte med på sit kroværelse? Tanken fik ham til at få kuldegysninger og han rystede den straks af sig. Coell besluttede sig for at gå til sin båd igen, få sig lidt at drikke inden mørket faldt på, sidde og se solen gå ned på sin elskede færge. Den var stor, større end de fleste skibe der, han elskede den, det var hans kærlighed, sammen med havet naturligvis. At se folk stadig stod flokket om den, fik ham til at grine, han så de mænd han havde haft hyret til at stå vagt, vinke ham i møde med et smil. Han gjorde et hilsende nik, inden han fik mast sig igennem de mange væsner. Da han gik hen og fik takket mændene for at holde vagt, givet dem resten af betalingen, strømmede folk over til ham og spurgte ham om alverdens ting.
"Kom tilbage i morgen, så vil jeg fortælle jer hvad skønheden her bruges til!" Reklamerede han, som den salgsmand han nu engang var, inden folk gik derfra, skuffet og spændte, det var forskelligt fra person til person. Med et elegant spring, nåede han op på færgen, han fik set kvinden igen, hvad var det nu hun hed, Ritta? Han smilede til hende, og lænede sig ind over rælingen.
"Ritta? Ikke sandt? Den medicinkyndige skønhed." Igen fik han tingene til at lyde som et eventyr, med hans drenget smil og glimt i øjet. Roligt hvilede hans arme på rælingen, som han stod lænet og afslappet med blikket på hende. Huden hun bar var speciel, han havde set folk se en gang ekstra når de så hende, gad vide hvorfor de gjorde sådan, og så med et udtryk der på ingen måde var rart. Personligt virkede hun jo som en der ønskede at hjælpe folk, skønt deres bump ind i hinanden havde fået hende til at virke sur. Gad vide om det var forsvar? Fordi hun var van til folk ikke var rare ved hende. Han lagde hovedet på skrå, var der ikke plads til forskelligheder her i dette samfund? Spørgsmål blev flere og flere.
"Må jeg ikke byde på en lille en? Du ser ud til at have haft noget af en dag." Lød det så varmt fra ham, som han rettede sig op igen og gik hen over plankerne, for at nå til hvor man steg op på færgen. Her lod han trappen vippe ned, den han ikke selv havde benyttet sig af, han var lidt af en abe når det kom til sådan noget.

[Deleted]

Ritta stod blot og stirre på den sære båd, den var virkelig noget anderledes inde hvad hun nogle sinde hade set. Og hun hade da set en smule efter hånden, hun så hvordan folk strømme hen til Coell og kunne da høre en del snakken. Hun kigge kort der hen og hørt hvad han sag, så han ville fortælle i morgen hvad det skib blev brugt til, mund mand skulle komme til byen igen og høre hvad det skib blev brugt til. Hun kigge igen på skibet til hun hørt nogle snakke til hende, hun kigge op på ham så hætten gled en smule tilbage så man kunne se hendes ansigt men ikke resten af hovedet. ”jeg tror vi skal have tjekke din øjne.. for der er kun en medicinkyndig ingen skønhed her” svar hun roligt og så på ham med et svagt smile på læben.
Hans smile skreg af ballade mager, og hun kunne lig forstille sig han var typen der nemt kom til skade fordi han kom ud i ballade. Hun kigge lidt på ham før hun kigge på båden igen, folk kigge på hende det vist hun og hun kendt alt for godt til de mere skeptiske blikke vis ikke direkte dræber blikke hun tit fik når hun var i en by. Hun tog det ikke til sig så meget mere, det nytte ikke noget og lade det gå på en hun fokuser på sit arbejde og sin familie så gik alt vel nok i sidste ende.
Hun så op på coull som han snakke til hende igen, byde hende på en lille en? Var det nu en god ide? Hun kunne slet ikke tåle alkohol særlig godt, men igen så kunne hun få set lidt mere af skibet. ”sandt.. kunne godt brug en bette en.. men kun en lille ellers har jeg min søster på nakken” hun så på ham som han gik hen til plankerne og vippe trappen ned til hende. Hun gik hen til trappen og smile en smule inden hun som ham dog med et svagt tilløb selv hoppe op på skibet, hætten røg dog af under hoppe men det gik nok selv om hun gik lidt væk fra kanten af skibe bare så hun ikke risiker at få noget kaste i hovedet.
Hun så rundt som hun kom op på båden, det var virkelig et besynderligt skib og det var tydelig og se hun var nysgerrig omkring denne sær båd. ”det sandelig.. et.. unik skib de har hr?” hun så på ciell han kendt hendes navn men hun kendt ikke hans, ”håber sandelig de har et navn for ellers kalder jeg dem for spande bære eller dame vælter” hun smile lidt inden hun begyndt og gik en smule rundt mens hun kigge rundt omkring på skibet.

[Deleted]

Der kom et muntert grin fra ham.
"Jamen så er det godt jeg har fundet en som kan tjekke dem for mig, for alt jeg ser er en unik skønhed med unikt talent." Han havde skam sin charme og han havde sine ord, han kunne bestemt lyde plat, men det drenget smil gjorde det nu engang altid virkede til at måtte virke på de skønne damer han nu engang faldt over. Eller i dette tilfælde ind i. At hun valgte ikke at bruge trappen, fik ham til at smile stort, fantastisk, der var virkelig go i denne tøs. Han trak trappen tilbage, for han brød sig ikke om uvedkommende på sin færge. Kun betalende eller folk han ønskede var der, kom om bord. At hun sagde ja til en lille en, fik ham til at hente sin flaske straks, samt to glas af ganske unikt udseende, formet som små metalbære, smykket med sten i alverdens ædelstene. Han skænkede op som han måtte stille glassene på en tønde.
"Hun er en færge, til at fragte væsner fra det ene sted, til det andet i rare omgivelser. Mod betaling naturligvis." Forklarede han ganske roligt, som han rakte hende det ene glas, og selv hævede sit i en roligt skål. Selv væltede han hovedet bagover og bundede, inden han stillede det fra sig igen, for at fylde op på ny.
"Navnet er Coell. Eller Kaptajn Scotty." Lo han, for han fandt hans kælenavn ganske morende, men passende. Da mellemnavnet Scott jo havde tilhørt familien i mange mange mange årtusinde. Selv var han jo tudsegammel. Blikket undersøgte hende nøje, hun var køn, på sin helt unikke måde og sådan noget tiltrak hans opmærksomhed.
"Fortæl mig lidt om dig selv, du er mig ganske fascinerende, men folket her værdsætter vidst ikke helt din kunnen. Hvad er grunden til dette?" Det var en nysgerrig opfordring og spørgsmål, han var virkelig interesseret.

[Deleted]

Ritta hade bare små leet som han svare hend, "ja jeg må heller tjekke de øjne" hun smile bare lidt som hun ellers sprang om bord. Hun kigge rundt mens han hente flaske og glas, hun så tilbage på ham som han hældt op og kigge på bæret selv de var anderledes, hun gik hen til tønden og tog glasset op ”wow” kom det fra hende som hun studer glasset så fin glas hade hun ikke set før, hun brugt lidt tid på og kigge på det før hun selv tog en ordentlig mundfuld hun rynke kort på næsen men fik da væsken ned ”hvad er det?” spurt hun inden hun satte glasset ned og så på ham.
”færge?” det ord kendt hun ikke just til men som han forklar hvad det var så gav det mening, ”ah.. hvor sejler du så hen?” ritta kendt ikke til den ny ø der var fundet hun leve for meget ude i skoven til og høre om den slags. hun så på ham som han fortalt sit navne og kæle navn og hun slap da et fnis og måtte kort lig se væk, hans kæle navne var altså komisk ”scotty” fnise hun og måtte trække vejre dybt før hun tog sig sammen og kigge på ham igen ”jeg tror jeg holder mig til Coell.. ind til vider” hun smile og så på ham for ritta var et mildt væsen blot med forkert udsende. Hun så på ham som han spurt ind til hende, hun fik et knap så glad udtryk i ansigt og hun fik et mere lukket kropsprog.
”der ikke meget og fortælle.. ” sag hun bare og tog glasset og bunde det, og satte glasset fra sig igen. ”min evner som urtemager er skam velset.. det mit udsende der ikke er velset” hun så på ham og tog sig til nakken som en fisk kom flyvene fra kajen og hen over hovedet på hende hun sukke ”forbier igen!” råbt hun bare surt tilbage og sukke på ny. ”det en længer historie.. men kort jeg er 2 racer… to racer der normalt slet ikke kan sammen og afskyr hinanden.. og dog.. min forælder fik lave mig” hun kløet sig lidt i håret, ”uden at gå i detaljer om en knap så rar barndom.. jeg er halv mørk elver og halv skov elver..” hun så på ham ”mørk elver ser ud som mig.. bare forskellig mørker toner hår også og vores hud er mørk men kan være en smule lyser/grå i det..” hun så på ham.

Hun trak vejre dybt og forsatte, ”mørk elver er ja.. onde.. i det samfund er det kvinderne der dominer og mændene er enlig bare slaver og avels dyr.. eller sådan læser jeg det.. jeg har aldrig boedet i et mørk elver samfund jeg er vokset op i skoven.. dog ikke hos min skov elverne ” hun sukke og fog kappen af den var varm og have på så¨nu kunne han også igen se det tøj hun hade på, hun rette kort tøjet ved bryste der line det ville prøve og poppe ud. ”så folk tror jeg er en ondskabsfuld kvinde minde ingen respekt for andre ind min egen race og ingen respekt for naturen som skov elver har.. ” hun så på ham, vis han ville vide mere måtte han bare spøger hun var ikke sky for og snakke om sin fortid og live hun hade, ”normalt er jeg heller ikke her.. jeg lever dybt i skoven med min søster og hendes 2 drenge” hun snakke om sin bjørne familie og dem snakke hun altid om som var de menneskelig.

[Deleted]

Af familie, var han adelsmand, ikke noget som han lignede, i hvert fald ikke på de åbne have, det nægtede han. Nej han var afslappet i sit tøj og som regel barfodet, håret sjuskede altid, både på skib og på land. At hun udviste overraskelse over hans små bæreglas dimser, fik ham til at smile, den slags var jo normal hvor han kom fra. Roligt studerede han hende, hun var spændende. At hun spurgte ind til væsken, fik ham til at grine lidt.
"Hjemmebryg!" Sagde han, mens han blinkede til hende, inden han tømte sit glas nummer to. Han måtte hellere lade den blive ved det, det var stærke sager han lavede, og han vidste hvornår han burde tage en pause og efter to glas burde han lige få vejret hvis han ønskede at forsætte. Coell kunne godt lide hendes latter, den var rar, at hun fandt navnet morende, havde han intet imod, det var trods alt meningen det skulle lyde fjollet. At nogen kastede fisk efter hende, fik ham til at rulle med øjnene, hvis de endelig ønskede at gøre hende ondt, hvorfor så ikke gøre det ordenligt? Det andet var jo bare barnligt et sted. Han trak på sine skuldre og lod hænderne finde ned i sine lommer, han huskede dog vedkommendes ansigt som havde kastet, denne person ville aldrig genere Ritta igen efter natten der kom. Tanken fik ham til at smile lusket, inden han vendte al sin opmærksomhed tilbage til Ritta. Han lyttede og nikkede, sagde lidt tænkende lyde, lyttede videre og så hende ind i øjnene imens. Dog blev han rimelig ude af stand til at høre helt efter, da hun valgte at tage kappen af, og et par bryster som var ved at vælte ud tog hans fokus ret så meget. Og så nævnte hun familie, han så op mod hendes øjne igen, med et skævt smil, han ville have været rimelig let at opdage.
"Færgen sejler til mit hjemland, en ø et godt stykke ude i det blå. Hvor jeg kommer fra, acceptere vi hinanden, der handler det frem for alt om status, ikke om væsen. Vi laver i harmoni og fred. Der er virkelig skønt, men havet er nu bedre." Kom det fra ham, igen fortalte han virkelig ting som blev de nærmest magiske af hans ord. Det var en evne han havde til at få alt til at lyde fantastisk, en god fortæller og sælger. Børnene elskede at høre ham fortælle, det var som regel børn der kaldte ham Kaptajn Scotty. Han rettede sig lidt op, inden han så mod molen, folk var gået igen og der blev forholdsvis stille, bort set fra bølgerne som klaskede op mod skibene rundt omkring.
"Kan du lave medicin mod søsyge?" Spurgte han ganske pludseligt, han havde ikke nogen fra hans ø som havde opfundet noget endnu, ikke nogen han kendte til, måske hende her kunne. Nu havde han set hende arbejde, hun virkede virkelig dygtig.

[Deleted]

Ritta så på ham, hun kendt ikke til at coell var adels mand, faktisk kendt ikke rigtig til noget omkring ham ud over navn for hende line han en normal mand, at det var hjemme bryg som han hade lave sag han sjovt nok lig som hun hade bund sit glas, hun så på ham så vist hun godt hvad det betød ”jamen skønt! Så sejler jeg rundt meget snart.. tåler ikke alkohol særlig godt..” hun smile skævt og kunne da også mærke det begyndt og på virke hende men hun kæmpe virkelig for at holde sit fokus og stå stille på bene.
At han lytte til det hun sag kunne hun godt fornemme til hun tog kappen af, hun rulle med øjne og knips ”hey! Min øjne er her oppe du? Ved godt de flotte men det er altså bare bryster” hun så på ham og grine jep hun var beruset og den hade nok sloget hård ind lig først antage, hun læne sig i vært fald op af rælingen bag hende. Og lag hovedet bag over puha det hele sejle syntes hun.
Som han fortalt om hans hjemland fik hun sit hoved op igen, ”mh dit land lyder beder ind mit.. det eneste der holde mig her er min familie.. selv om min søster nok syntes jeg burt lave andet ind og side i en hytte hele tiden” hun grine lidt og så på ham som han spurt om hun kunne lave medicin mod søsyge hun fnøs ”let! Det medicin for begynder!” kom det tydelig vis selvsikker og beruset fra hende.
”puha det var noget stærkt noget det der drikke noget.. hjemme.. bryg.. ting” hun ryste kort på hovedet, hun måtte virkelig enten lære og drikke eller lære og lade vær for hun kunne altså ikke rigtig styr sig når hun hade drukket, og det var aldrig til og sig hvad hun kunne finde på når hun hade drukket. En fisk kom flyvende igen denne gang greb hun den dog ”okay nu det nok!” kom det hidsig fra hende. Hun gik tilbage til hvor hun var hoppe op og sprang ned på molen igen og gik hen til manden ”du vil lege med fisk! Her!” hun valgt og stikke manden en på skrinet med fisken så han røg ned på jorden, her efter tog hun fisken og stak den i mandens bukser og løfte ham op i kragen men en del styrk, det kunne ses på hendes arm der spænde ”det hvad der sker når man prikker til en sovende bjørn!” sag hun hidsig som hun smed manden i havet, manden plaske rundt der nede ind til nogle andre hev ham op, selv fnøs ritta bare og med lidt besvær fik hoppe op på båden igen dog var hun ved og falde som hun kom op igen på båden og kæmpe for at genvinde balancen.

[Deleted]

Kvinden tålte ikke meget, det kunne ses, hun blev ramt hårdt og hurtigt rimelig pludselig. Han grinte lidt af hende, det skulle bestemt nok blive sjovt dette her. At hun måtte sidde i en hytte dagen lang, passede ham ikke, hun virkede som en personglad person, altså så snart de ikke kastede fisk efter hende.
"Bryster bliver aldrig bare bryster, og flotte er ikke ordet." Lød det drillende fra ham, som han måtte lade blikket glide en hurtig gang ned igen, inden de fløj op mod hendes øjne. Det var nu rimelig sødt hun var blevet så fuld, men han havde jo lidt brug for hende ædru, men han havde tålmodighed, de kunne sagtens have en sjov aften inden da. Selvom hun nok var stilnet af inden aftenen ville ankomme. At endnu en fisk kom flyvende, fik ham til at reagere, men ikke hurtigere end hende som greb den og vupti, væk fra hun, nede og tæve fyren med fisken, stoppe den i hans bukser, for så at kaste ham i havnen. Det fik ham til at flække af grin, den kvinde måtte han have med sig på en af hans ture! Da hun kom op igen, hjalp han hende med at stå lidt stille igen.
"Mind mig om at tage dig med til min næste kroslåskamp." Grinte han, inden han så sig lidt om, han fik fat i en dunk med vand, som han valgte at give hende. Det måtte få hende til at sejle indeni lidt mindre. Han tænkte på det med medicinen, hun mente det var nemt, jamen så ville hun vel godt kunne sælge ham noget? Men det kunne de altid tage når hun var blevet mere ædru.
"Fortæl mig, hvordan kan sådan en frisk tøs sidde ude i skoven og kukkelure? Du burde tage på eventyr og have det sjovt!" Kom det muntert fra ham, han valgte at sætte sig ved masten og se ud over havet, gjorde tegn til at hun skulle komme og sætte sig med ham. På denne sidde var en stor pude, plads til to-tre personer, dejlig blød og perfekt til at se solnedgangen på. Denne pude sov han tit på, han sov som regel aldrig andre steder end på dækket.