Nyt under solen

[Deleted]

Ritta så på ham kaldt han hende lig sukkertop? Hvad var hun et barn? Hun så på ham ”sukkertop? Var det lig frem det bedste du kunne komme på.. liner mit hoved sukker?” hun hæve et øjne og så på ham, hun trak vejre dybt og prøve ikke og stresse op. Hun så på ham og var ved og gå da han annoncere han gik med ”du hvad!?” hun så på ham, den hade hun ikke just regne med men igen hun fik brug for nogle ekstern muskler til og bære tingen hun skulle have med. Hun så på ham og blev ståenden mens han gik for at rydde op efter deres måltid. Hun vente roligt til han kom igen nu med en skjorte på der var halvt knappe. Hun så på ham og nikke ”prøve om du kan følge med ikke lille sømand ” hun smile og hoppe af båden og begyndt ellers og gå i rask tempo.

Efter et par timer var de komme ind i den dybe del af skoven, træerne stod tætte og buske med torne var der også nok af. ”vi er der snart kan du klar det?” hun kigge sig tilbage, hun følt sig hjemme i skoven det kunne ses. Snart kom de til en fin hytte lave af træ lidt ælder træ ”ah hjemme” hun smile og gik mod hytten hvor en urte have lå ud for and hytten. Ritta kigge rundt og lave så et en pifte lyd, først skete der intet men efter lidt tid hørt man en brøle ”ah så hun var hjemme” kom det fra hende snart kom en stor brun bjørn lundene og for and hende løb 2 minder brune bjørne ”hey der har vi min to ynglings nevøer ” hun smile og satte sig på hug snart sad begge unger på hende og lave der små kalde lyde, ”ja ja jeg ved godt det sent men det tog sin tid” sag hun roligt, det var tydelig ritta forstod dem men hun hade også brug utallige år med bjørn, den stor hun bjørn stoppe ved hende og så der efter på Coell, bjørne rejste sig på bagbene og blev så høj som en vosken mand, ”Smørblomst rolig.. det her er Coell.. jeg skal ud og sejle lidt tid med ham så ikke tykke på ham eller læg han på ham vel” bjørn så på coell før den brøle og lod sig lande på alle fire, ritta så på coell ”Smørblomst sag goddag vis du tvivler ” hun smile og nusse lidt med ungerne der tydelig vis var glad for hende, hun rejst sig dog og gik mod hytten som hun låst op. En duft af urter, blomster, bær fyldt hytten der bestod af et stort rum, i den ene ende stod en dobbelt seng med masser af skind, og over sengen hang en sort bue med sølv mønster male på den det line grene, i den anden ende køkken/bad og i midten var et spise bord, på alle hylder på væggene stod der glas med urter, slaver, olier ja alt inden for urte medicinen plus bøger, ritter fandt en stor sæk og begyndt ellers og tage glas ned af det hun forvente og skulle bruge.

[Deleted]

"Du ved, sukker er sødt, du er sød. Lige meget, jeg kunne også kalde dig knaldperle. Fuld af krudt og smuk som en perle." Grinte han, Coell havde det med at give folk mærkværdige navne, men de gav jo mening i hans hoved, så det var let for ham bare at slynge ud sådan uden at tænke helt vildt over hvordan folk tog sig af det. Det tog ham ingen tid at gøre sig klar, og så var han parat til at følge med, han fik ansat folk, svang sig over rælingen og landede solidt på kajen. Med de lange ben han havde, tog han lange skridt og var hurtigt efter hende, han ville intet problem have med at følge med, han var jo adræt og hurtig.

Turen ud i skoven, gjorde ham lettere utryg, han HADET at være væk fra havet og han var kommet alt for langt ind på fastland. Det måtte hun godt lige have advaret ham om! Han så sig rundt, så mange dyr og træer, han rynkede på næsten, det passede ham altså ikke helt godt dette her. Hvorimod folk kunne blive svimmel og bleg af at være på havet, kunne han blive det af at komme for langt ind på land. Da de kom frem, så han mod hendes hjem, beskeden lille sted, hun ville falde bagover når hun først så hans hjem og hans hjemland for den sags skyld. Han glædet sig!
"Her er godt nok stille." Sagde han, som han så rundt, dog lød hendes lyd og efter lidt tid, et brøl som fik ham til at hoppe lidt på stedet. Hun mente seriøst det med bjørnen! Han gjorde lidt store øjne, som han studerede dem, hun var altså vokset op, blandt bjørne. Det forklarede faktisk en ting eller to. Han grinte lidt ved tanken og studerede dem, men måtte gå et par skridt tilbage da bjørnen, den store, valgte at rejse sig på bagbenene. At blive spist var ikke ligefrem en plan han havde!
"Hej Smørblomst." Lød det muntert fra ham, som han løftede hånden blidt, ingen hurtige bevægelser! Han måtte følge med hende til hytten og skynde sig derind, han var ikke ligefrem tryg derude alene.

[Deleted]

Ritta så på ham som han snakke om det kæle navne hun åben bart hade fået, hun ryste på hoved ”i mænd er nogle sær væsner” mumle hun og hade blot vente blikke frem for at holde øje med hvor de nu en gang gik. Da de gik i skoven smile hun ”ja her er dejlig og der ro til og tænke” hun smile inden hun hade pifte. Da han hilst på smørblomst efter alt tog multen lo ritta bare inden de var endt i huset. ”håber ikke min søster skræmt live af dig.. hun er blid som et lam ellers” hun smile mens hun tog en kæmpe tyk bog fra en hylle og lage i sækken, og der efter en minder bog, plus skrive redskaber. Hun pakke ellers vider til alle urter, salver og glas var pakke i 2 store sække ”så urterne pakke det burt være nok til turen..” hun gik hen til sengen og tog den sorte bue ned, og lod fingeren løbe over den inden hun tog den over skulderne. Hun tog der efter og kigge sit tøj i gennem og holdt det oppe for at se om det kunne bruges, og der var en del kjoler i den stil med den hun hade på og et par tynde natkjoler også. Hun mumle for sig selv som hun endt med og pakke 2 tæt siden læder bukser, et par skjorter, et par kjoler og en tynd stof kåbe i mørke grøn. ”hm det her må jeg klar mig med” mumle hun og tjekke ellers hytten for tingen hun skulle brug før hun gik i køkkenet og hente sin morter og sin bedste gryde en mellem stor sort gryde der var tynder i styrkelsen ind normale gryder. ”sådan! Burt kunne klar det nu” snart kom bjørne ungerne væltene ind i hytten, ritta lo ”hov hov kan i komme ud!” hun smile og så dem løbe ud inden hun fik alt ud og coell ud og lukke og låst og så på smørblomst ”pas nu godt på huset mens jeg væk okay.. og i to høre efter hvad jeres mor siger” ungerne så på hende, den ene løb hen og forsøgt og kravle i gryden ”åh jack det går ikke.. du skal blive hos din mor okay” ritta satte tingen fra sig og tog ungen op til sig og nusse ham bag øren ”være nu en god dreng okay.. moster lover og komme hjem igen og måske have noget med fra hendes tur okay” hun nusse næsen med ungen der lave sølle små brøl til hende og nusse sig ind til hende.

[Deleted]

Skovene var virkelig ikke ligefrem noget for Coell, han så sig gerne på havet, altid, hele tiden og han måtte sande at det gjorde ham nervøs at være så langt væk at han ikke kunne dufte det mere. At hun var blevet efterladt og opdraget af bjørne kunne han på ingen måde se for sig, men hun nærede virkelig et forhold til disse væsner og lod til at forstå dem, hvilket jo i sig selv var ganske imponerende.
"Jeg har aldrig været så tæt på en bjørn før, så jeg må sige jeg nær havde skidt i bukserne." Grinte han, Coell var ikke ligefrem ude på at score Ritta, så at være venskabelig og sige lige hvad der faldt ham ind, det var det mest naturlige for ham. Hun virkede også dejligt nede på jorden, selvom at hun åbenbart fandt ham mærkelig, men så igen, han kom jo også et helt andet sted fra og ikke alle var så åbensindet som han måtte være. Som hun farede rundt og fandt en masse ting, måtte han alligevel løfte sine øjenbryn, det var ikke lidt, men så igen, hvis hun skulle bruge det til at lave de forskellige ting, var det vel nyttigt nok. Han måtte smile stort og glæde sig over sit fund i hende. Det blev så meget nemmere at få folk med som var bange for havet, for nu havde han en medicinkyndig med sig. Det blev bare ikke mere perfekt!
"Hvis ikke må vi købe det du mangler Ritta, alt for min nye partner." Grinte han, inden han næsten blev væltet af to tumlende bjørneunger, han måtte lidt træde tilbage og more sig over de små bjørne. Det var jo børn på sin vis, altså noget hvor han blev helt igennem blød! Roligt fulgte han med, og måtte se på Ritta som var ved sine familie, hvilket stadig lige var skørt nok for ham, men han var åben og forstående. Det var rimelig kært, han smilede stort og måtte pakke sig selv op med det som var for ham at slæbe.
"Er vi klar?" Spurgte han glad, for han var spændt, virkelig spændt!

[Deleted]

Ritta hade let da han fortalt han nær hade skidt i bukserne ”haha bare roligt smørblomst er venlig.. altså til jeg siger noget andet” hun smile drillenden og så på ham. Hun hade blot forsatte med og pakke for at sikker sig at hun hade det hele, at han sag de kunne købe det hun mangle så hun op på ham ”nej nej! Jeg mangler intet! Jeg vasker bare tøjet i en spand hav vand noget ofter” hun så rundt som hun nu var helt sikker på at hun hade det hele, at coell ikke var ud på og score hende kendt hun ikke til for hun var ikke godt til og fatte et hint eller aflæse mennneske krops sprog. Hun kramme bjørne ungerne og satte dem så fra sig og så på coell ”ja” hun så på ham og smile en smule, hun var virkelig nervøs vis ikke angst lig nu, at forlade skoven og sin familie så længe det var ikke lig hende. Hun begyndt roligt og gå, og prøve ikke og se tilbage mod smørblomst der hade sat sig ned og så efter hende mens de små unger kaldt på hende, det var en ren hjerte knuser og forlad de små det var jo hendes nevøer og de betød jo meget for hende, men hun græd ikke hendes ansigt var roligt og fast låst på vejen for ude, men inden hun følt hun som hun kunne græd i evigheder. ”du coell.. når du har være ude og sejle hvad så det værste du nogle sinde har være i gennem der ude på det blå? Og har du haft mange med der har være bleven syge under vej?” hun så på ham for og prøve og lade sin tanker væk fra savnet af familien med og snakke om hvad en hun lige kunne komme i tanke om.

[Deleted]

Som folkekender, kunne han jo tydeligt mærke det ikke var helt let for Ritta dette her, men det var jo uden tvivl noget som måtte havde været hendes eget valg. Han ville da ikke mene han havde presset hende, og han var sikker på hun nok skulle føle sig godt tilpas i det. Blikket gled roligt mod hende som de gik, han bar det hun havde givet og uden besvær, han var i sandhed van til at slæbe massere af tunge læs.
"Det værste jeg har været igennem? Den var svær..... Skypumper, hvirvelstrømme, storme med regn, lyn og torden.. Samt nogle af de farlige væsner man kan møde på sin vej. Men bare rolig, selvom det kan være en farefyldt rejse, så rejser du med en som kan slå fra sig og ved hvad han laver. Jeg har boet på havet i mange mange år." Forklarede han roligt, der var ingen grund til at lyve, for sådanne ting kunne ske og det burde hun være opmærksom på. Men hun ville klart rejse med den bedste, for han kunne klare det meste og størrelsen på hans færge, samt opbyggelsen af den, var sikker og god. Havene heromkring kendte han som sin egen bukselomme, så han vidste hvor eventuelle hvirvelstrømme kunne være, samt steder hvor bestemte væsner måtte holde til. Som de gik igennem skoven, nåede de videre ud igennem, videre igennem landskaber og mørket nåede at falde på som de nåede tilbage til havn og færge. Roligt fik han tingene ombord, ned på et af værelserne som måtte blive hendes på fuldtid under deres rejser.
"Du kan altid sige stop, og så skal jeg nok bringe dig hjem igen Ritta, jeg lover at passe på dig!" Lød det mere alvorligt fra ham, for det var ikke bare lige at gøre dette, det var en stor beslutning uden tvivl.

[Deleted]

Ritta kigge på ham som han valgt og fortælle om det hun hade spurt om, og det lød bestemt ikke godt og hun greb sig selv i kort og glemme og trække være så et gisp kom fra hende da hun trak vejre igen, hun så frem nu lød det ikke just længer som en god ide med den tur! Hun så på ham som han snakke om hun skulle være rolig fordi han vist hvad han lave. ”Ah den der må du længer til havs med” hun kunne altså ikke helt lade være og spytte den ud, hun lo en smule og sukke bare ”men det nu lidt betrykkende at jeg sejler med en bryste be glore der siger han ved hvad han laver på et skibe.. du kan umulig være værre ind en normal sømand der bare siger han kan sejle lig ud” hun så på ham lidt drillenden puffe til ham med den fyldig hofte før hun gik vider, hun var virkelig nervøs på den tur, og de grumme ting han sag der er ude på havet, hun hade jo aldrig set det kun bølger i en storm fra kysten ellers ikke noget. Hun så på ham ”åh du kan slog fra dig.. sjovt det kan jeg også.. du regne vel ikke med jeg er forsvageløs?” hun hade jo sin sort bue med sølv mønster med.

Da de enlig efter et par timer gå tur igen var på haven var ritta ved og være godt træt. Hun fuld med ombord med alle de ting hun bar, og gryden satte hun i værelset som han vist hende ind på. Hun kigge kort rundt inden hun så på ham, hun smile ”det pænt af dig men nu jeg starte så ser jeg også det her hele vej til enden” hun smile og så på ham som han faktisk lød alvorlig hun rynke på næsen ”nu hvor du lyder alvorlig… nej passer altså ikke til dig.. nej nej nej” hun lag hovedet på skrå ”tror bare du skal lade mig være den alvorlig her.. det bliver mest dig der skal passe på dig” hun blinke til ham før hun fandt den sæk han hade og kigge lidt i den hun fandt en top hun trængt til søvne, og enlig uden og tænke over det eller virke påvirke af han var der smed hun kjolen så hun kun stod i trusser mens hun begyndt og gør klar til og tage toppen på.

[Deleted]

Turen ville ikke blive hendes livs sidste, han ville sørger for hun altid var sikker og han vidste jo hvad han lavede. Men om hun tog ham for gode vare var jo ikke til at sige, nej det måtte tiden jo vise. Om ikke andet, lod hun til at ville tage med og det var vel det vigtigste? En rigtig god følelse måtte han nemlig have med hende, hun var lige det han manglede for nu, det var han så sikker på! Og når han følte noget, var det som regel også noget som holdte stik. Det havde han haft mange år til at erfare, så hvorfor skulle han tage fejl denne her gang? Desuden kunne han godt lide hende, hun var en frisk tøs med ben i næsen. Og udsigten var ikke helt gal heller!

At det ikke klædte ham at være alvorlig, det vidste han sådan set godt, kun hvis det virkelig var nødvendigt, men ellers forblev han jo også glad og munter, fjollet og gak i låget. Gode gamle Coell, ingen skulle ændre på det! Han stillede tingene fra sig, hun var hurtigt henne og tage noget fra en sæk, han så undrende til, inden hun bare smed tøjet og et par store nøgne nødder måtte stå struttende smukt foran ham. Det var lige før han tabte underkæben, kvindeglad var han og det skulle der ikke lægges skjul på!
"Kvinde det er ondskabsfuldt at vifte med dem lige foran snotten på mig!" Udbrød han næsten fornærmet, for han vidste jo at det var fy, niks pille. Men hvor ville han gerne begrave sit ansigt og lade det forsvinde mellem de to velskabte kokosnødder! Han trådte lidt tættere på, uden lige at være klar over det, lige indtil at han vendte rundt og måtte gå lidt væk igen. Hun satte ham da helt ud af kurs med sådan noget her!
"Forbandet!" Vrissede han, for han måtte virkelig tage sig i nakken for ikke bare at vælte hende ned i sengen og overfalde det brystparti!

[Deleted]

Ritta var ikke i tvivle om denne tur kunne blive lære rig for hende, og måske give hende stof til eftertanke. Hun tvivle ikke på hans evner som skipper faktisk skulle det ikke under hende han var så god som han sag, det var nok være med hende for hun hade aldrig sejle så hun overveje selv og tage lidt søsyge medicinen bare for at være sikker. Men hun ville vente og se hvordan det nu gik, hun så frem til og se hvordan folk reager på en som hende stod klar på et skib til og tage sig af dem i pluslig sygdom eller ligene, her ville det jo være de samme personer i længer tid alt efter hvor længe sådan en tur nu en gang tog.

Hun hade blot smidt kjolen, det så hun ingen problemer omkring. Hun kendt ikke til blufærdighed eller intime grænse og da slet ikke hvordan mænd reager på et bar nødder hang fri. Hun så på coell som han nærmest udbrød ved hendes bryst kom frem ”hvad? Dem her? Hvad er der med dem? Sider der noget på dem” inden hun tog trøje på tog hun om brysterne og løfte lidt rundt med dem for tjekke dem for om der sad noget på dem, hun lage ikke mærke til han først kom nærmer og så vendt sig rundt hun kigge vrider. Men intet var og se på toppen eller siden eller mellem brysterne eller omkring de lyserøde brystvorter ”Hey! Vis der sider noget så sig det da lig! Er det neden under dem? Kan du så ikke fjerne det vis det er kan ikke selv se” hun hade fast om de fyldig bryster som hun løft op i dem og vist dem mod coell mens hun stod helt roligt, og så på ham med et helt roligt neutral blik, som det her var det meste naturlig i verden og gør over for andre.

[Deleted]

Og nu stod hun også og ragede på dem! Han himlede med øjnene, inden han tog sine hænder op i håret og trak hårdt fast, det var ikke fair, hvad havde kvindfolket dog gang i?! Og så gik det op for ham, hun forstod sig ikke på dette her, hun var jo opfostret af bjørne! Han stoppede op og så på hende, inden han lige måtte ryste sig fri fra synet af hendes smukke velformet bryster.
"Mænd er meget glade for bryster, der sidder intet på dem, de sidder som de skal, perfekte, runde, garanteret bløde..." Han gled hen i halv dagdrømmeri, inden han blev revet ud af dem igen og rystede på hovedet en gang til. Det gik virkelig ikke det her! Han så ned mod gulvet, for han kunne ikke engang se mod hendes ansigt uden blikket gled ned. I stedet måtte det glide op, som han smilte skævt og tog sig selv i at beundre dem på ny.
"Fokus! Bryster er en stor del af kvindens sensuelle udstråling, noget af det de kan bruge til at lokke en mand til stort set alt. De kan påfører mig, såvel som dig, stor nydelse." Forklarede han, så roligt som det var ham muligt, men han mærkede tydeligt hvordan dagdrømme og tanke fik hans bukser til at blive trænge. Forbandet være kvinder og deres dejlige kasser!

[Deleted]

Ritta stod bare der, med hænder under brysterne der ikke kunne være i hendes feminie hænder. Og var virkelig forvirre over han reager sådan over et par bryster, hvad var der så forurolige ved dem? Da han fortalt at mænd var glad for bryster, så hun underne på ham. ”hvorfor er mænd glad for et par klumper blød fedt på ens bryst kasse? De enlig mest i vejen og gør det svært og trække vejre vis man ligger på maven! Og tøj passer ikke altid omkring dem” hun så på ham som hun stadig holdt fast i dem, mænd var virkelig underlige for hun forstod det altså ikke.

Hun så på ham som han snakke om sensuelle udstråling, hun linde virke en der ikke fatte en brik. ”sensuelle udstråling? Ahva for en fisk?” hun så på ham som han igen kigge på hendes bryst, hun sukke og løfte brysterne op så langt hun kunne mod hendes øjne ”hey øjne her” hun så på ham, hun forstod virkelig ikke med nydelse sådan levebjørne ikke ”nydelse? Lig som når man får en god fisk? Eller finder nogle gode bær?” hun så på ham og valgt og slippe brysterne for de var enlig lidt små tunge, de begyndt og hoppe kort da hun slap og stod ellers helt fast og strutte, nogle ville nok ønske de hade samme bryst som hende men hun forstod dem virkelig ikke, for hun var ikke just glad for dem for de gjord ikke noget for hende ud over at være i vejen og åben bart gør coell helt tåbelig, men måske hun kunne brug det måde når han blev for flabe eller tosset så kunne hun bare brug dem lidt, hm det var enlig ikke en tosset ide det kunne faktisk gå hen og blive sjov. Hun så på coell der virke helt væk i brysteren, hun smile drilsk og valgt og gå hen til ham ”vis du gerne vil se på dem så her” hun uden tøven tog om hans hoved og presse det ned i bryste, hun bed sig i læben for ikke og grine da hans hår kilde hende men hun hold hans hoved der før hun hev det op ”sådan har vi det beder?” hun klappe ham ømt på hoved som en lille hun før hun gik hen og tog toppen på der kun dække bryste og lig over navlen, her kunne man godt se det med hun døje med tøj ikke rigtig passe for nu var bryste bare klemt sammen af trøjen.

[Deleted]

Nød hun slet ikke selv at stå med dem i hænderne? Han ville virkelig gøre alt for at have hendes hænder lige nu, for at røre dem ville han, han ville bide i dem, slikke på dem, kysse dem. Coell måtte virkelig styrer sig, men det var ikke ligefrem nemt når hun stod som hun nu engang gjorde! Han måtte klø sig i nakken, hvordan pokker forklarede han det så hun rent faktisk måtte forstå det, det var virkelig ikke nemt det her. Blikket søgte hendes, han måtte virkelig tage sig sammen, det var ikke lige til dog, så det krævede jo en del af ham.
"Du har aldrig haft sex har du vel?" Lød det usikkert fra ham, med den krop, forstod han virkelig ikke at hun ikke havde været nedlagt, burde han gøre noget ved det? Coell havde virkelig lysten dertil, men det ville nok ikke være den smarteste ide! Nej, hun var altså og forblev, niks pille! At hun sagde som hun gjorde, fik ham til at skyde et øjenbryn i vejret, og før han kunne nå at sige noget, var hans ansigt begravet i hendes bløde bryster. Det var ren sitren og lyksalighed som måtte fylde ham, han var virkelig kvindeglad og det her gjorde det ikke just bedre på hans tranghed i bukserne! Dog inden han nåede at gøre noget som helst for at nyde det mere, blev han trukket væk igen, og så tog hun ellers toppen på. Han så måbende efter hende, det var på ingen måde fair det der! De kunne ikke sejle uden han havde fået noget, men det kunne ikke blive fra hende, det ville komplicere tingene lidt for meget.
"Kun værre." Mumlede han slukøret, inden han måtte rette tydeligt på sit nedre der strittede stift bag buksernes stof. Det var ikke ligefrem pænt gjort af hende, men det kunne hun naturligvis ikke vide.
"Det der, det tændte mig, altså givet mig lyst til mere. Du er en smuk kvinde Ritta, du er nød til at passe på med de ting der, hvis det ikke var fordi jeg er imod at knalde med mine arbejdsforbindelser havde jeg taget dig lige nu og her. Det er ikke fair at gøre sådanne ting, og de nødder skal være gemt væk i nærheden af kunder!" Kom det anstrengt fra ham, han forsøgte virkelig at tage sig sammen, men nemt var det altså ikke! Lettere opgivende, satte han sig i stolen. Hvordan pokker forklarede man sådan noget her til en kvinde? Han kunne godt bruge sit tjenestefolk derhjemme lige nu.

[Deleted]

Ritta fatte virkelig ikke det med bryster, det var bare fedt der sad i vejen de blev jo ikke brugt til en dyt i hendes verden hun så på ham som hun spurt om hun hade haft sex, ”Sex? Åååh du mener parring? Nej da sig mig regner du med jeg blev par af bjørne.. helt ærligt det jeg for tynd til og forkert art også” hun lo bare af ham han var da fjollet, hvem gad dog have sex med hende eller parring som hun hade lært det. Hun så sex som noget der skulle gøres for at der kom unger ikke for nydelse eller hvad man nu fik ud af det. Hun så bare på ham som hun hade hans hoved mellem brysterne, det var sjovt for det kilde mellem hendes bryster og det var noget nyt for hende. Hun hade dog trukket hans hoved op igen og tage trøjen på igen.

Hun satte sig på sengen og satte sig med bene i joga stilling mens hun så på ham, hun kunne godt se noget bule voldsomt i hans bukser ”hvad der galt med din bukser?” hun så på ham og pege mod bulen. Hun så på ham som han snakke og lytte til hans forklaring om hvad hendes bryst hade gjort ved ham ”tænder.. jeg forstår ikke helt det ord..” hun så på ham at han ikke knalde med arbejdes forbindelser rørt hende ikke for hun forstod det jo ikke. Hun så på ham som han lød stang ”nææ hør nu! jeg kunne ikke drømme om og gør det over for patinter eller kunder!” hun så små sur på ham, sig mig hvad regne han hende for! ”at jeg klædet om mens du er her er en ting, for vi er alene og jeg er fuld kommen lig glad med om nogle ser mig nøgen men jeg kan sgu opfør mig anstændig når jeg arbejder!” hun så på ham, når ritta var sur blev hun sgu sur og det var ikke just altid et kønt syn, det kom and på hvad der ellers skete ellers pleje hun og køle ned igen.

[Deleted]

Kvinden her var da helt håbløs, hun var jo tydeligvis ikke ligefrem van til at tale om den her slags, og Coell var ærlig talt bedre til at skulle vise det! Pokker tage det! Han måtte vel bare vise hende det, men det blev med hendes sammentykke. Da hun så valgte at blive sur, måtte han først tage sig til hovedet og rive sig i håret, hvordan kunne dette her gå mere galt? Coell rejste sig, begyndte at gå lidt frem og tilbage, at hun havde peget på hans bukser og spurgt til bulen var jo klart hvis hun ikke vidste hvad det betød.
"Det betyder mit lem er påvirket, klar til at udføre et samleje." Startede han, inden han valgte at gå over mod hende, han skammede sig jo langt fra. Selv vidste han da at han var en flot mand og udstyret fejlede bestemt heller intet, han var vel ganske normal. Ikke at hun havde prøvet noget før, så det havde vel heller ingen betydning.
"Jeg kan ikke forklare det med ord Ritta, men jeg kan vise det?" Det ville være imod hvad han så hårdt havde kæmpet for i sine tanker, men han måtte også lade hende forstå, hun kunne ikke gå glip af sex, det måtte hun altså ikke! Om det så var med andre var han jo ligeglad med, men for pokker, den krop der måtte da ikke gå til spilde på noget punkt!

[Deleted]

Ritta så på ham som han sad og rev sig i håret nu, hvad pokker var der med ham hun forstod virkelig intet og det det hjalp ikke og se ham fusteret og gå rund og rive sig i håret også. Da han snakke om hans lem og samleje så hun på ham ”samleje? Er det sammen som sex?” hun så på ham hvorfor brugt han så mange mærkelig ord, hun så på ham som kom over til hende tydelig på en bestemt måde. Hun sad roligt og så på ham stadig sur for hun var fornærme over han troede hun ville viste bryste til kunder. Hun så på han snakke, ville han vise hende det? Vent stod han der og sag han ville parre hende? Bare uden vider! Hun så på ham og rynke bryn ”absolutte ikke! Hvad regner du mig for! ” hun rejste sig op og stod helt op af ham, ”som om jeg vil lade en tilfældig parre sig med mig! Kan du komme ud! Ud med dig!” hun tøve ikke men med bryste puffe ham ud af døren hvor efter hun smække døren, aldrig hade hun hørt noget ligene! Man parre sig da ikke bare med ren tilfældig mand! Det kræve nøje overvejelse for parring betød jo en unge eller baby som det hed for normale væsner, og hun skulle ikke have børn med en tilfældig. Hun gik hen til sengen og kravle op i den, hun sukke stille ikke just sådan hun hade regne med dagen skulle enden og hendes ny rejse skulle begynde, det gjord hende ked af det hvorfor regne han dog med hun ville sig ja, det var vel det han hade forvente sådan som han hade gået rundt og set fusteret ud. Hun sukke bare og krøb under dyne/tæppet der var på sengen og forsøgt og sove, mens tanken om det der var sket var svært og lægge bag sig.