A taste of revenge

[Noelle Jaceluck]

Om Noelle ville det eller ej, så havde hun selvfølgelig nydt at have en at komme hjem til, men ligeså meget havde hun elsket når Enrico havde haft muligheden for at se hende på slagmarken. Snakken gav hende et stik af afsavn til manden, trods hun stadig vedblev ved sin beslutning om at forlade ham.
"Naturligvis, men jeg så heller ikke hvor svag det gjorde mig," tilføjede hun med et svagt fnys. Evan skulle ikke komme her og tro at han kunne fortælle hende om hvilke behov hun havde eller ikke havde. På sit vis havde hun ej heller været god for Enrico, som fortjente en kvinde der kunne give hende præcis hvad han havde brug for.
Man kunne sige at han havde givet hende ret klart svar på hvorfor han lå der og hvorfor han gengældte hendes kys, men den eneste tanke der florerede i hendes hoved, var at han umiddelbart var et dumt svin der gjorde det svært for både hende og for sig selv, men ham om det.
Hun lukkede sine øjne og mærkede roen sænke sig. Hele tiden var hun bevidst om at han lå ved hendes side, selvom hun i stædighed havde valgt at vende hovedet den anden vej, så hun slap for at se på hans lidt for tilfredse blik.
"Ven er så meget sagt," mumlede hun lidt fjernt. Udmattelsen havde allerede taget et ret godt tag i hende. De havde været elskende, så venner, så soldaterkammerater og nu... en blanding af det hele med et strejf af fjendskab. De mange tanker bragte hende langsomt ind i en urolig søvn, præget af smerte og uro, men det var bedre end ingenting.

//Out

[Deleted]

Træt var de begge to, og særligt hende i og med, at hun brugte så meget energi på at rende rundt og være sur på ham. Ikke at det var noget, som han havde i sinde, at gøre noget ved. Han rystede let og træt på hovedet. Enrico var en god mand, som ville tage sig af hende, og ikke det, var han i tvivl om.
"Snarere frygten for det," sagde Evan med en kortfattet stemme. Hvorfor skulle hun fortsætte med at køre sådan rundt i det? Det var slet ikke noget, som hun ville få noget ud af, når det endelig skulle være i den anden ende. Han havde taget imod kysset og gengældt det. Det kunne godt være, at det havde gjort ham til et svin.. Men alligevel. Var det noget, som gjorde nogen forskel? Han tog det nu ikke så tungt. Han havde nu aldrig rigtigt været en mand præget af samvittighed, så skulle det her overhovedet gøre nogen forskel? Ikke af hvad han kunne sige i hvert fald.
"Tager jeg da fejl?" spurgte han med et let hævet bryn. Han så vel næsten selv Noelle som det mere, selvom han ikke havde sin ret til at gøre det. Han vendte blikket mod hende, hvor han med et let smil, lagde hånden over hendes. Dertil valgte han selv bare at lægge sig til at sove. Han var virkelig ved at blive træt.

//Out