Gaining new knowledge.

[Angelique Amalani Darcy]

Der var virkelig bare noget over Carlisle som virkelig behagede hende. Hun nød at sidde her og snakke med ham. Han var sød og rar og virkelig god til at lytte hvilket var noget som hun længe havde haft brug for. Et lille smil fandt frem på hendes læber som hun sad der og betragtede ham. Hun lyttede roligt til hans ord. Han havde jo ret, det kunne hun skam ikke benægte. Han var egentlig meget vis hvilket var noget hun rigtig godt kunne lide. "Jeg skal nok prøve men det er voldsomt svært må jeg nok erkende. Alle andre har haft mange mange år til at bearbejde det hele. Jeg har ingen tid haft og det kan mærket må jeg nok erkende" påpegede hun roligt. At han var misundelig fordi hun havde en far var hende ukendt. Et sted var det vel forståeligt nok. En far var for mange en vigtig figur at have i sit liv. Både Far og mor gav noget videre til deres unger som virkelig kunne mangle den dag de ikke længere gik på denne jord. Tanken var trist men dog ikke så fremmed igen. Mange mistede deres forældre. Især i denne stund. At hun skulle vende hendes vrede til noget positiv var svært men hun forsøgte det dog så godt som det var hende muligt. "Jeg skal nok prøve" gentog hun stille og kørte hånden igennem det lange blonde hår igen.
Tiden var inde for hende at vende hjem igen. Ønsket om at blive her og snakke med ham hvilede dog i hendes indre. Hun kunne godt lide at snakke med ham men sandt at sige så skulle de vel begge videre. Hun skulle hjem og tage sig af Chili, hun var nød til at finde noget mad til ham og Carlisle havde vel også ting og sager som han skulle have ordnet? Hun sendte ham et roligt smil som hun rejste sig fra stolen og strakte sig. "Jeg savner ham altid når vi ikke er sammen. Han er en del af mig som jeg er en del af ham. Dog har han det nok svære ved at være adskildt fra mig end jeg har det for ham. Jeg ved at han kan passe på sig sig hvorimod han frygter for mit liv hver gang jeg ikke er ved hans side. Derfor må jeg hellere søge hjem og vise ham at jeg er okay" endte hun med et roligt smil. Chili var dejlig. Hun glædet sig til at komme hjem til ham igen. Det var der virkelig ingen tvivl om. At han ville følge hende til døren fik hende til at smile. Hun nikkede taknemmeligt og lod ham føre sig videre gennem slottet. Sandt at sige ville hun nok heller ikke have kunnet fundet vej til døren alene.

[Deleted]

Carlisle kunne ikke være andet ned misundelig på de muligheder som hun havde, kontra dem, som han selv havde, for det var virkelig ikke meget at prale af. Ham og hans store flok af søskende, var forældreløse. De havde mistet deres mor, allerede dengang de alle havde været ganske små, og deres far efterfølgende. En tragisk situation, men der var mange, som ikke brød sig om, at de i det hele taget var på denne side af grænsen. "Det handler om at gribe mulighederne, når de endelig dukker op," sagde han med en rolig stemme, som han endnu en gang vendte blikket mod hendes skikkelse igen. Han sendte hende et betryggende smil. "Tiden skal nok komme. Gør det sammen med din far, så I begge to, kan få den bedste forudsætning, for at komme videre." tilføjede han med et stille smil på læben. Det var ikke fordi at han ville lægge pres på hende, men han kunne jo både se og mærke på hende, at det var noget, som hun virkelig gerne ville, så hvorfor... ikke bare gøre det?
Det var på tide, at de igen gik hvert til sit. Det var måske også på tide, at Carlisle vendte tilbage til sit arbejde. Han fulgtes roligt med hende ud. At dragen var savnet, kunne han godt forestille sig. Det var desuden også et meget sjældent væsen, af hvad han vidste! "Jeg håber at jeg vil få muligheden for at hilse på en dag," fortalte han med en rolig stemme, inden han stoppede op foran portene, som ville føre ud til haven, og videre ud og væk fra slottet. Det var også først der, at han vendte sig mod hendes skikkelse igen. Så varm og venlig en person. Han håbede i hvert fald på, at han fik muligheden for at hilse på hende igen. Han havde nydt det i hvert fald. "Det har været mig en glæde at hilse på dig, Angel.. Må jeg kun håbe på, at vores veje atter en gang vil krydses," sagde han med en rolig stemme, som han igen nikkede mod hende. Han gjorde tegn til vagterne om at føre døren op. Lyset stod direkte ind. Ikke at det rørte ham. Det var lyset som var deres hjem, og det som skulle bestå.

[Angelique Amalani Darcy]

Angel vidste at hun var heldig at hun stadig havde en familie. Det var der ingen tvivl om på nogen som helst måde. Roligt sendte hun ham et stille smil. Hun vidste at mulighederne ville byde sig hvis hun ville dem og tog dem til sig men det var for pokker bare så svært. Et sted så ville hun vel ønske at det ville blive lettere lige nu og ikke bare med tiden. Dog ville hun ikke lade det slå sig ud. Hun skulle nok komme igennem dette på en eller anden måde. "En gang i mellem kan man bare ikke se disse muligheder før de endnu en gang er forsvundet. Det handler om at være observant og det kan være voldsomt svært" pointerede hun roligt. Hans betryggende smil hjalp en del. Hun kunne ikek lade være med at smile tilbage til ham og lade hovedet søge let på sned. Aldrig havde hun mødt en som kunne få hende til at åbne sig på denne måde som hun havde gjort det for ham. Det var en underlig men utrolig dejlig følelse. Hun kunne rigtig godt lide det. Hun nikkede roligt ved hans ord. "Det skal nok komme. Det tager bare tid. Heldigvis så er det noget som vores racer lider godt af." Hun Strakte sig endnu en gang. Tiden var ikke det de manglede som vampyrer og engle. Det var der ingen tvivl om.
Angel var helt sikker på at dette ikke var sidste gang de så hinanden. Hun følte virkelig at hun havde fundet en ven i Carlisle og hun agtede at holde ved dette. Hun ønskede ikke ligefrem at miste flere i sit liv og hun kunne rigtig godt lide Carlisle. Han havde en måde at få hende til at føle sig helt igennem tilpas og det var i særdeleshed ønsket. "Det skulle nok kunne lade sig gøre på et eller anden tidspunkt, håber jeg" sagde hun smilende. Hun lod ham føre sig til de store døre som blev åbnet for dem. Solen skinnede og lyset stod ind. Det var dejligt. Hun kunne virkelig godt lide det. "Glæden er skam helt på min side. Vores veje skal nok mødes igen. Det er jeg sikker på. Vi ses" endte hun med et stort smil hvorefter hun forsvandt ud gennem døren og begyndte sin rejse hjemad. Dette havde alt i alt været en rigtig god dag og hun var sikker på at hun nok skulle komme til at se carlisle igen. Det var da helt sikkert.

//OUT

[Deleted]

Det handlede udelukkende om at tage chancerne og mulighederne, når de dukkede op, og det var nu, at hun havde muligheden for det, og det var sådan at Carlisle så på det lige nu. Det var udelukkende disse muligheder som skulle tages, og særligt nu hvor hun også havde en far, der faktisk ønskede at være der for hende. Han nikkede mod hende og med et smil på læben. "Det kan det. Her handler det udelukkende om at tage imod det, og særligt nu hvor din far faktisk tilbyder dig muligheden," sagde han med en rolig stemme. Et let smil passerede hans læber. Så lang tid, at hun havde den indstilling og tilgang til tingene, så var det da et godt skridt på vejen. "Jeg kan lide din indstilling, Angel," sagde han med et stille smil på læben, inden han selv førte hende med sig, så han kunne føre hende med ud igen. Det var vigtigt, selv i hans øjne, at hun kom godt derfra, og havde fået en god oplevelse med dette.
Carlisle vendte sig mod hende. Han håbede virkelig ikke, at dette ville være sidste gang, at han ville få hende at se, og det var det, som han gerne ville vise hende. "Det vil jeg i det tilfælde, så se frem til," sagde han roligt. Han håbede virkelig ikke at det ville være sidste gang.. Men det var jo aldrig til at vide. Han nikkede mod hende. "Kom nu godt hjem. Vi ses forhåbentlig meget snart igen," sagde han roligt, inden han lukkede dørene efter hende. Vagterne skævede i hans retning. Det var ikke ofte, at han smilede sådan af andre, og særligt ikke på denne her måde. Angel havde fået ham til det. Hvad det måtte betyde, vidste han ikke. En ting var dog sikkert. Det var ikke sidste gang at han ville se hende.

//Out