We are finally here!

[Myia Destiny Flancker]

Myia var nemlig ikke den som stillede særlig mange krav. Hun var ganske tilfreds med tingene, bare hun havde ham. Nu hvor hun også vidste, at han førhen havde været en gift mand, og havde haft kone og børn, men at de var mistet.. var uden tvivl en tragisk situation for en mand at stå i. Det gjorde det virkelig, for han fortjente så meget bedre! Men okay.. hvis han havde haft en anden, havde hun vel heller ikke mødt ham den aften? Derfor havde hun vel egentlig utrolig meget at være glad og taknemmelig for? Hun sukkede ganske dæmpet og med et stille smil på læben. De havde en kælder.. og hvad så? De havde et sted at være, og det var i det lidt mere skjulte, end det andet, og det var det, som hun uden tvivl godt kunne lide. "Jeg er virkelig ligeglad med hvor vi er, bare vi har hinanden.." Et stille smil bredte sig på hendes læber. Hun smilede sjældent så meget, som hun havde gjort, efter hun havde lært ham at kende, og det kunne hun uden tvivl godt mærke. 

Hånden strøg Myia let over hans kind og en finger ganske over hans læber. Hun var blevet glad for ham frygtelig hurtigt.. virkelig glad endda. "Jeg ved ikke om de vil opgive jagten, eller der vil ske noget andet undervejs.. men du skal vide, at jeg vil gøre alt for at blive her sammen med dig.. virkelig... alt," lovede hun dæmpet, inden hun lagde armene stille omkring ham. Hun mente det.. Der fandtes virkelig ikke det, som hun ikke ville gøre for ham, og for at være sammen med ham.

[Deleted]

Elias smilede som hun talte, lige nu følte han virkeligt at han var kommet med i en eventyr bog, og han elskede det. Fornemmelsen af at have hende tæt på, fornemmelsen af at han godt måtte kalde hende sin og den tanke om at de forhåbenligt havde en lykkelig fremtid foran sig, det kunne han slet ikke vente med at se på: "I lige måde..." sagde Elias blot og kyssede så kort hendes læber endnu engang, det var utroligt at man i så mange år kunne gå alene, også pludseligt kunne man møde en kvinde som det virkelgit bare sagde klik med, det var sådan han følte det med hende, som om at det bare havde sagt klik og som var hun helt igennem perfekt, som ønskede han aldrig nogensinde, nogen anden igen.

"Det håber jeg de vil Myia, du er ikke noget værd for dem" sagde han blot, det håbede han ihvertfald ikke at hun var, hun var langt mere værd for ham, og han skulle skam nok også ende med at passe på hende, om det så skulle koste ham livet, men det havde han jo allerede sagt til hende flere gange: "Vil du have et glas vin mere?" spurgte han og slap hende, kun for at række ud efter det glas han havde lagt på sengen og skænkede så op til sig selv, nu hvor han havde købt en alt for dyr vin til dem, så kunne de jo lige så godt få drukket den, desuden så var det her jo hyggeligt og bare helt utroligt afslappende.

[Myia Destiny Flancker]

Sammen med Elias, var Myia i stand til at smile og være glad, og det var uden tvivl det bedste af det hele, selv for hendes vedkommende. Nu var de sammen og nu var de glade, og det var det som var det vigtigste for hende. Måske at det var det kedelige romantiske liv, som de begge søgte, men med det som de begge havde oplevet, så var det vel heller ikke så underligt igen i den anden ende. Det ville hun i hvert fald mene. "Godt," hviskede hun med en rolig stemme. 

Den dyre vin som han havde købt, burde de uden tvivl få drukket op, også selvom.. det var svært.. Det var ikke ligefrem hendes favorit, hvis hun selv skulle sige det, men det var nu så bare det. Måske hun kunne vænne sig til det.. Det var bare en underlig smag det havde, og slet ikke i nærheden af noget, som hun var vant til at få i munden. "Jeg håber at du har ret.. Nu er jeg her, og sammen med dig.." Hun vendte blikket mod vinen. De burde.. og hun vidste det jo godt. "Et lille et måske..."afsluttede hun så endeligt og med et skævt smil på læben. Det ville måske resultere i en grimasse.. men det var ligemeget. Let kyssede hun hans kind, inden hun gik hen og tog sit glas igen. Hun rakte det til ham.

[Deleted]

Elias kiggede bare på hende, han kunne stadig ikke fatte at han var sammen med hende og at hun faktisk var hans. Hun var en helt utrolig smuk pige og han kunne ikke forestille sig at være sammen med nogen mere fantastisk end hende: "Det hele skal nok ordne sig, det er jeg sikker på. Hvis nogen spørge, må vi... Bare sige vi hedder noget andet?" sagde han roligt, det kunne jo godt være de havde sendt navnene ud men ikke billeder, det kunne jo være at man var heldig: "Præcist... Så vi skal bare slappe af, få en god lur, flytte ind i morgen. Måske få købt noget halm til at starte med at sove i" sagde han og trak på skuldrende, ja om ikke andet til de havde sparet op til en seng, så de ikke skulle ligge på det hårde stengulv, for det var utroligt ubehageligt.

Han fyldte hendes glas endnu engang, og smilede så, som han skålede med hende: "Du ender med at være fuld, men så skal jeg nok putte dig" sagde han i et grin. Elias drak heller ikke specielt ofte, men nu var der jo forskel på at være mand og kvinde når man drak alkohol og han havde ikke planer om at drikke hende fuld, eller selv blive det, mest fordi det nok ikke var smart at starte første arbejdsdag at komme med hovedpine og tømmermænd og selvom det ikke ligefrem var fordi de var læger og skulle redde liv, men på den anden side så måtte man jo gerne se frisk ud.

[Deleted]

Elias kiggede bare på hende, han kunne stadig ikke fatte at han var sammen med hende og at hun faktisk var hans. Hun var en helt utrolig smuk pige og han kunne ikke forestille sig at være sammen med nogen mere fantastisk end hende: "Det hele skal nok ordne sig, det er jeg sikker på. Hvis nogen spørge, må vi... Bare sige vi hedder noget andet?" sagde han roligt, det kunne jo godt være de havde sendt navnene ud men ikke billeder, det kunne jo være at man var heldig: "Præcist... Så vi skal bare slappe af, få en god lur, flytte ind i morgen. Måske få købt noget halm til at starte med at sove i" sagde han og trak på skuldrende, ja om ikke andet til de havde sparet op til en seng, så de ikke skulle ligge på det hårde stengulv, for det var utroligt ubehageligt.

Han fyldte hendes glas endnu engang, og smilede så, som han skålede med hende: "Du ender med at være fuld, men så skal jeg nok putte dig" sagde han i et grin. Elias drak heller ikke specielt ofte, men nu var der jo forskel på at være mand og kvinde når man drak alkohol og han havde ikke planer om at drikke hende fuld, eller selv blive det, mest fordi det nok ikke var smart at starte første arbejdsdag at komme med hovedpine og tømmermænd og selvom det ikke ligefrem var fordi de var læger og skulle redde liv, men på den anden side så måtte man jo gerne se frisk ud..

[Myia Destiny Flancker]

Myia smilede let for sig selv. Alt taget i betragtning, så var han nok den mest fantastiske mand, som hun nogensinde havde mødt, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hun smilede til ham og lod hånden let stryge over hans kind. "Ikke at jeg tror at det gør nogen forskel, men tanken er nu sød alligevel," Hvor var hun dog blevet glad for ham. For hende, var det virkelig ekstremt sjældent, at hun havde det på den måde. Hun stillede sig let på tå og kyssede hans læber. "Det lyder som en virkelig god idé, Elias.. bare vi har noget at sove på, og jeg har din favn at sove i, så er jeg tilfreds," sagde hun med en rolig stemme, som hun endnu en gang vendte blikket mod hans skikkelse.



Igen blev der skænket op til hende. Ikke at det gjorde hende noget, for det var da også synd og skam, at lade sådan en flaske gå til spilde. Det var jo heller ikke fordi at hun ikke kunne lide det. Det var bare en virkelig underlig eftersmag at have i munden. Ikke noget i nærheden af det, som hun nogensinde havde fået i munden før, og det var jo lidt det, som hun var påvirket af lige nu. Hun vendte blikket mod ham. "Hvis det giver mig en grund til at være i nærheden af dig, så er jeg da glædeligt tilfreds," sagde hun med et morende smil på læben. For hende, kunne hun jo heller ikke ligefrem lade være. Hun tog endnu et lille nip af glasset, selvom det endnu en gang skar en voldsom grimasse. Det var virkelig en underlig eftersmag!

[Deleted]

Elias nikkede blot, hun kendte nok bedre 'systemet' eller hvad man skulle kalde det, end han gjorde, han vidste ikke hvor kendt man var som prostitueret og om de kunne finde på at sende billeder ud: "Jeg prøver bare at beskytte dig Myia, forstå at jeg vil gøre nærmest alt for at holde dig i sikkerhed, okay? Jeg elsker dig" sagde han med en rolig stemme, og kiggede så på hende, hun var uden sammenligning den mest fantastiske kvidne han ahvde mødt, og han ville gøre alt for at folk ikke opdagede noget, det var vel heller ikke ligefrem fordi at prostituerede var de mest populærer mennesker i denne verden? "Du er så sød Myia, tro mig at jeg er ærlig, når jeg siger jeg ikke ved hvad jeg har gjort for at fortjene dig" sagde han i en kærlig stemme, og lænede sig så frem for at kysse hende, hun betød alt i verden, og mere til.

"Tak... Men lad os få tøjet af dig, og få puttet dig... Vi har en lang, og forhåbenligt god dag i morgen" sagde Elias i et roligt smil, og lod sine hænder glide ned af hendes kjole, for roligt at trække den over hendes hoved, imens han lod blikket glide ned af hendes krop, ikke nok med at hun var den sødeste kvinde han kendte til, så var hun uden tvivl også den smukkeste og han var ikke sikker på at han nogensinde kunne gøre sig fortjent til en som hende igen, hun var helt igennem unik: "Jeg elsker dig" sagde han endnu engang, og lænede sig så frem for roligt at kysse hende.

[Myia Destiny Flancker]

Myia var bange for hvordan andre ville tage hende, og særligt fordi at hun havde det ry og rygte i forvejen. Ville de dømme hende på det? Nu vidste hun jo hvordan det hele var, og særligt indenfor det område. "Fordi at du kender mig på en anden måde.. så er jeg bange for, at de alligevel vil komme til at dømme mig... og derved også dømme dig.." sagde hun med en dæmpet stemme. Han fortjente bedre end hvad hun kunne give ham.. Det var egentlig det eneste som hun vidste.

De burde måske komme i seng.. det vidste hun jo godt. Glasset satte hun fra sig i takt med at han tog fat om hendes kjole, for at trække den op over hendes hoved. Et stille smil passerede hendes læber. "Du har ret... vi får en lang dag i morgen," sagde hun endeligt. Lige nu var hun nu mest træt af det, og dog, så var det ikke noget, som hun kunne gøre det vildeste ved, men det gik vel.. hun kunne sagtens klare det, og det var sådan at hun havde det med det hele. "Jeg elsker også dig," sagde hun med en dæmpet stemme, hvorefter hun let kyssede hans læber. Blikket gled mod sengen, inden hun tog om hans hånd, for at føre ham med derhen. Næsten i ingenting, gled hun ned i den. Hun var faktisk langt mere træt, end hvad hun havde troet at hun var.

[Deleted]

Elias rystede blot på hovedet igen, han forstod godt hendes bekymring, men han var ikke interesseret i den, fordi at han vidste han nok skulle passe på hende, og gøre alt han kunne for at redde den sammen med hende: "De må mene hvad de vil, tænke om os hvad de vil og sige hvad præcist de har lyst til, jeg er ligeglad... Så længe jeg har dig, så er alt fint" sagde Elias i et smil, og kyssede hende så roligt, han var virkeligt glad for hende, og han ville beskytte hende i mod alt ondt der overhovedet måtte komme, også selvom han godt vidste at han måske selv kunne ryge i faldet, men det var fint for ham: "Og vær aldrig bange for at tale til mig, hvis nogen mener at nogen behandler dig uretfærdigt" sagde han blot, bare tanken om det, gjorde ham direkte tosset. Ingen skulle behandle hende uretfærdigt og ingen skulle tale nedværdigende til hende.

Elias lagde sig roligt ned i sengen, ved siden af hende, som hun førte ham derhen: "Ja... Vi burde nok sove... Jeg elsker dig" sagde han stille, og lagde sig roligt ned, og lagde så en arm omkring hende, de ville få en lang dag i morgen, og det var nok det mest fornuftige at de lagde sig til at sove: "Sov godt min skat... Husk at jeg elsker dig" sagde han blot, han ville gøre alt for at hun vidste hvor meget hun betød, og han ville gøre alt for at gøre hende godt. Hun var den mest fantastiske i hans liv, og selvom de lå der og han måske burde tale, så gik der ikke mange sekunder før han faldt i søvn, uden tvivl lige så træt som hende, og endnu mere søvnig, efter den næsten halve flaske vin.

//Out

[Myia Destiny Flancker]

Myia var uden tvivl bange for, hvad folk ville mene, og havde gjort sig af tanker og særligt omkring hende, for hun vidste at meget af det som hun havde med i bagagen i forvejen, ikke var noget som ville gavne dem på noget tidspunkt. Hun vendte blikket mod ham. "Tænk nu hvis det alligevel går galt, Elias.. Jeg har bare ikke lyst til, at noget skal ske dig.." sagde hun dæmpet. Det var nok den evige bekymring, som hun måtte gå med i sit stille sind, og kun give udtryk for, overfor ham, selvom det nu heller ikke ligefrem var noget som gjorde sagen meget bedre for hende.

For nu, var det ting, som Myia kunne glemme lidt. Et sted var det da uden tvivl rart, og et sted.. skræmmende på samme tid. Hun lagde sig i sengen og ned ved siden af ham, og med et smil på læben. Hun elskede ham, og hun elskede at høre ham give hende de ord. "Jeg elsker også dig, Elias," sagde hun dæmpet. De burde måske sove.. De gik en lang dag i møde i morgen med arbejde og det hele, og særligt nu hvor de også skulle finde ud af det hele med bolig og det. Tanken kunne hun virkelig godt lide, så det var ikke noget som sagde så lidt. Selv kyssede hun let hans læber, inden hun lagde sig godt til, trygt i hans arme. Det tog ej heller hende lang tid, at glide hen i drømmeland.

//Out