We are finally here!

[Myia Destiny Flancker]

@elias1 - Myia Destiny Flancker

---

 
Procias. Stedet hvor de skulle starte på en frisk og starte forfra. Endelig var de kommet frem. Selv på trods af det kolde vejr, var det langt mere lunt her. Skoven var smuk, også selvom den næsten stod nøgen. Selv Myia kunne ikke lade være med at smile. Begge var de engle, og vagterne, havde slet ikke tøvet med at lade dem vandre over muren, og komme ind i landet.
Her følte Myia sig mere tryg og mere sikker. Hun håbede på, at det var noget som ville vare ved. For nu var det på tide, at de fik noget hvile.. Det var noget som de begge ville have brug for. Hun vendte sig roligt i retningen af Elias, som gik ved hendes side. "Vi er her virkelig..." sagde hun med en stemme præget af ren og skær glæde. Det var uden tvivl noget af det bedste af det hele, selv for hendes vedkommende!

Smilet forblev på hendes læber. Vandringen havde uden tvivl været lang. Virkelig, virkelig lang, men frygten, for at mændene som havde fanget dem en gang i Manjarno, ville komme igen, var stor.. Hun havde stort set ikke rigtigt sovet om natten, i frygten for hvad der ville ske. Nu var skuldrene faldet på plads, og hun følte sig mere rolig og afslappet.. Nu følte hun virkelig, at de kunne starte på et godt liv - sammen. 

[Deleted]

Der var ingen tvivl for Elias, Myia var den pige han altid havde drømt om, og den pige han altid havde ønsket at møde. Et lille smil kom frem på hans læber, bare ved tanken om hende, de havde allerede været igennem så meget, selvom de ikke havde kendt hinanden i særligt lang tid, og de kendte hinanden langt bedre, end Elias kendte nogen anden, fordi at han turde åbne sig for hende, ligesom det virkede til at hun turde åbne sig for ham, og generelt så kunne han bare ikke ønske sig noget bedre forhold, ikke nogensinde og han ønskede ikke at være sammen med nogen anden kvinde: "Ja... Det er vi" sagde Elias i en stille stemme og klemte roligt fat omkring hendes hånd, som han blot stod og betragtede det hele, på et tidspunkt havde han jo tvivlet på om de overhovedet ville nå det.

"Så er spørgsmålet bare hvad vi gør nu? Om vi skal overnatte på kroen, også undersøge om der er noget til leje?" spurgte han roligt og smilede så, han ville bare gerne slå sig ned, få købt ind og slappet af. Elias havde stadig penge på sig, men han havde ikke fantastisk mange tilbage at han bare kunne købe et hus til dem eller noget i den stil, selv hvis han ville: "Jeg skal også have fundet mig et arbejde" sagde han roligt og lænede sig så over for at placerer et roligt kys på hendes læber.

[Myia Destiny Flancker]

For Myia var det uden tvivl lettende, at være på den procianske side af grænsen, for så vidste hun, at der var mindre sandsynlighed, for at nogen kunne fange hende. Hun vidste, at det ikke bare var lige til, at komme  over muren, hvis man ikke var af en lys race. Hun tog igen omkring hans hånd, som hun klemte let. "Det er lettende.. virkelig," sagde hun glad. hun havde aldrig været mere glad, som hun havde været, siden hun havde set ham. 

Kysset mod hendes læber, tog hun mere end glædeligt imod og gengældte, som hun fik muligheden for dette. Hun smilede let. "Skal vi ikke bare finde et sted for natten, og så finde ud af det hele i morgen? Jeg kan jo også arbejde. Det er ikke noget som du alene skal sørge for," sagde hun med en rolig stemme. Hun ville faktisk rigtig gerne hjælpe til, såfremt at det faktisk var hende muligt at gøre det. Hun elskede ham jo.. Og selvom der måske ikke var gået særlig lang tid, så var hun slet ikke i tvivl om, at det var det som hun følte. Han vækkede bare de ting i hende. Hun tog omkring hans hånd med begge sine. Skoven var smuk... men han var uden tvivl smukkere at kigge på. Hun grinede let.. Hvor var hun dog bare glad. "Du bærer jo også det hele.. Skal vi ikke finde et sted hvor vi kan hvile bare lidt? Så du måske kan få sovet," tilføjede hun. Hun ville jo også bare gerne passe på ham.

[Deleted]

Elias smilede til hende, han følte sig stadig oppe på en lyserød sky og han var taknemmelig for at der de sidste mange kilometer, ikke var nogen som havde forsøgt at få fat i hende, for Elias mente det, når han sagde at han ville beskytte hende med sit liv: "Ja det er rart... Jeg håber at vi er i sikkerhed her... Eller ja, at du er" sagde han roligt, nu var det jo hende der var den udsatte af de to, godt nok havde Elias mange brændte broer i fortiden, men det var ikke ligefrem fordi at folk hadede ham, og det var da ikke nogen han troede kunne finde på at slå ham ihjel, men han havde ikke altid været en sød dreng. Dog vidste han at sammen med Myia, ville han aldrig nogensinde blive en idiot igen, for han ville gøre stortset alt for at få deres forhold til at fungerer.

"Jo... Lad os finde en kro" sagde han i et smil: "Jeg forventer ikke du arbejder Myia, jeg ville blive ked af hvis noget skete dig" sagde han med en rolig stemme, han ville ikke kunne tilgive sig selv hvis han sendte hende på arbejde og nogen så endte med at bryde ind og tage hende med hele vejen tilbage: "Jo, ligner det ikke en kro det dernede?" spurgte han og pegede på et hus i skråtækt med et skilt udenfor, dog var de så langt væk at Elias ihvertfald ikke kunne se hvad der stod. Men lige nu kunne han faktisk godt bruge en lur og bare fejre at de faktisk var nået frem og kunne være sammen.

[Myia Destiny Flancker]

Det havde været en rolig rejse de sidste mange kilometer, hvilket uden tvivl var lettelse selv for Myia. Nu var hun hvor hun ville være - sammen med ham og i Procias, hvor se andre med største sandsynlighed ikke ville kunne nå hende. "Jeg har det fint, bare du er her,Elias. Jeg vil ikke have at noget skal ske dig, " sagde hun med en dæmpet stemme. Det var svært når man følte sig forpligtet af et andet individ og særligt på denne måde, men hun kunne lide det. Særligt når det var ham.
Myia ville gerne have at Elias fik slappe af, så de kunne fortsætte deres vandring til hvor de nu endte med at slå sig ned. "Jeg vil gerne. Jeg... Nej, du skal ikke stå med det hele selv, Elias. Jeg kan godt arbejde... så er vi to om det." sagde hun endeligt og med et stille smil på læben. Hun holdt endnu om hans hånd. De burde nok finde en kro, så de kunne få sig et sted at hvile. "Jo... kom, vi kan tjekke det, " sagde hun og trak ham med sig videre. Hun var ved at være kold og ville uden tvivl have godt af at komme lidt ind nu. Hun sammenflettede let deres fingre og trykkede om hans hånd. Hun elskede ham virkelig.

[Deleted]

Eliasl smilede: "Du skal ikke være bekymret for mig" sagde han roligt, nej hvis der var nogen man skulle være bekymrede for, så var det jo hende der stod i lort til halsen, eftersom det var hende de var efter, dog var der ingen tvivl om at Elias ikke havde tænkt sig at lade dem få fingrene i hende, hun betød langt mere for ham end nogen anden, han satte endda hende over sig selv, og han havde bestemt ikke tænkt sig at lade nogen tage hende: "Jeg er slet ikke itvivl om, at alt nok skal blive godt nu" sagde han og lænede sig over for kort at kysse hendes læber, han ville gøre alt for hende og det håbede han virkelgit at hun vidste.

"Myia jeg... Jeg er bare nervøs for noget sker, måske vi skulle finde et sted hvor vi kan arbejde sammen så" sagde han i et roligt smil, han havde ikke noget i mod at arbejde sammen med hende, så længe de begge kunne være der naturligvis: "Yeah..." sagde han og klemte roligt omkring hendes hånd, som de nærmede sig kroen, Elias glædede sig til endnu en nat med hende, og var endnu mere spændt på om de mon kunne starte det nye liv op som de begge drømte om: "Hvis vi bare kan få en hytte eller noget, eller en lille lejlighed... Jeg er ikke kræsen" sagde han i et smil, og snakkede naturligvis stadig om når de engang skulle finde noget at købe et sted eller et sted de skulle leje.

[Myia Destiny Flancker]

For Myia, var det vigtigste egentlig, at Elias havde det godt. Nu havde hun jo oplevet lidt af hvert, og særligt med det liv, som hun nu havde haft, hvilket man ikke rigtigt kunne se bort fra, når det kom til den slags, men det var nu bare sådan at det måtte være i den andene ende. "Jeg ved godt, at du gør det, for at beskytte mig, men jeg vil stadig ikke have, at noget skal ske dig," fastholdt hun denne gang en kende stædigt. Han skulle ikke risikere livet for hende! Derfor håbede hun virkelig, at de ville få muligheden for at skabe sig noget nyt her sammen, og uden at folk ville forsøge at gøre dem ondt.. hun ville virkelig ikke have det.

Kysset tog Myia mere end glædeligt imod, da de fortsatte med at vandre. Skoven var uden tvivl smuk og selv på denne årstid. Dog var han smukkere at kigge på. Hun følte sig uden tvivl virkelig heldig ved dette, og det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. "Det burde nok godt kunne arrangeres," sagde hun med et stille smil på læben. Hun lagde hovedet let mod hans skulder og holdt endnu frygtelig godt omkring hans hånd. Hun kyssede let hans kind. Det ville uden tvivl gøre godt, bare at komme ind i varmen. "Jeg drømmer om den dag, vi får vores helt eget... hvor vi bestemmer over det.. bare dig og mig," sagde hun med en ærlig stemme. at leje, eller om de købte... hun drømte virkelig bare om, at de skulle have deres eget sted at være.

[Deleted]

Elias kunne ikke lade være med at smile af hendes ord, hun var så sød og forstående en pige, og Elias var virkeligt glad for hende: "Lad os nu bare håbe at vi begge kan leve i fred" sagde han i et roligt smil, han var virkeligt glad for hende og nu hvor de var langt væk fra landet og bordellet, så håbede Elias virkeligt at alt ville være væk fra deres syn: "De kommer ikke efter dig Myia, de har sikkert fundet de første 200 andre piger der vil tjene penge" sagde han forsigtigt, hanv ille gøre alt for at hun ikke kom tilbage dertil og det mente han nu også selv at han havde bevist overfor hende. Han gjorde alt hvad han kunne, og det ville han fortsat gøre, også selvom han nu bare ønskede et mere roligt liv, han ville bare gerne slå sig ned.

"Ja ikke? Vi må gennemsøge byen i morgen, nogen må da have et godt job" sagde han i et smil, han håbede ihvertfald at der ville være et sted han kunne bruge til noget, måske en bager eller noget i den stil: "Ja også jeg... Har du egentligt overvejet hvad du gerne vil med fremtiden og sådan?" spurgte han roligt, Elias havde altid bare drømt om et lille hus, nogen børn, et arbejde og bare leve som et helt almindeligt menneske, ligesom han havde gjort inden han blev engel. Elias havde aldrig været typen der kunne lide det store drama, og han hadede også sig selv for at have forelsket sig i en kvinde som havde en sådan fortid, desværre havde hans hjerte valgt, og han ønskede ingen anden kvinde end Myia.

[Myia Destiny Flancker]

Myia nikkede stille til hans ord og med et ganske tungt suk. Hun håbede virkelig på, at de kunne få lov til at leve i fred nu, for det ville uden tvivl være.. fantastisk. Alene den tanke om at han ville passe på hende, kunne hun godt lide, men hun ville jo heller ikke have, at han skulle komme til skade på grund af det. "Det håber jeg.. Jeg kan slet ikke lide det andet.. Jeg.. jeg er ikke vant til at have nogen at tage hensyn til.. så.. undskyld for at jeg i Manjarno.. bare løb væk.." sagde hun dæmpet. Hun havde det faktisk stadig meget skidt med det. Hånden strøg hun ganske forsigtigt over hans overarm i stedet for. Hun vidste, at han nok havde ret... Og det gjorde ondt. "Jeg håber, at de stakkels piger, bliver lige så heldige, som jeg," sagde hun med en dæmpet stemme. Bare tanken om, at blive tvunget til den slags, var noget som virkelig gjorde ondt, selv på hende.

Myia gjorde sig ikke rigtigt nogen tanker om fremtiden.. Jovist var der nogle enkelte, men nu havde hun jo heller ikke ligefrem troet, at hun nogensinde ville finde en mand, som ville hende på grund af hvad hun havde gjort og hvad hun havde oplevet. Svagt trak hun på smilebåndet. "Det burde vi da kunne.. Et sted hvor vi kan være begge to," sagde hun sigende. Hun satte ikke de største krav til arbejde. Der var hun nu meget fleksibel. Svagt bed hun sig i læben.... Og trak så på skuldrene. "Altså... nej. Ikke sådan rigtigt. Jeg.. jeg tænker nok mest på de ting som.. de typiske gør måske? Jeg havde jo heller ikke troet at jeg ville finde en mand, som elskede og holdt af mig," sagde hun. Ikke for at presse ham.. Men det var jo sandheden.

[Deleted]

Myia betød alt for ham, og lige nu prøvede han bare at nyde at de forhåbenligt var væk fra de største problemer: "Det er okay, jeg var glad for du løb væk... Du skal passe på dig selv" sagde han roligt, desuden så orkede han ikke at skulle hele vejen tilbage for at hente hende igen hvis de fik fat i hende, han ville ikke starte tuden forfra, nu ville han bare nyde at de faktisk var sammen og han ville bruge hvert eneste sekund på at fortælle hende hvor meget han elskede hende: "Det håber jeg også... Men nogen af dem har vel valgt at være der?" spurgte han roligt, han vidste godt at mange piger valgte at prostituerer sig og selvom mange blev tvunget, så måtte der vel også nogen der valgte den vej frivilligt, for at tjene flere penge?

"Men det gør jeg Myia... jeg har altid bare drømt om at bo med en kvinde, i et hus, måske med børn når at alt er faldet på plads... Men vi har jo evigheden foran os" sagde han, ja travlt havde de jo ikke ligefrem: "Lad os gå ind" sagde han roligt som de stod foran kroen. Elias gik op til manden bag baren, han så ikke helt venlig ud, men endte dog med at give dem nøglen til et værelse, tilgengæl for et par guldmønter, Elias var mistænksom ligegyldigt hvem de talte med, men han prøvede også hele tiden at sige til sig selv at folk vel ikke satte hele verden igang bare fordi at hun manglede. Elias klemte fat omkring hendes hånd og gik så i mod det værelse de havde fået.

[Myia Destiny Flancker]

At Elias bare kunne tilgive hende på den måde, var uden tvivl underligt, men derimod også meget rart for Myia, for hun var jo slet ikke ude på problemer eller noget lignende hen af det. Hun ønskede jo blot et liv, som alle andre. Svagt smilede hun for sig selv. "Hvis jeg skal være helt ærlig.. så tænkte jeg ikke rigtigt over det. Det.. det var bare noget som skete," fortalte hun stille, som hun let trykkede omkring hans arm igen. Hun nikkede. Nogle kvinder gjorde det af deres frie vilje, som der var dem der blev tvunget - som hende selv. Hun sukkede let. Det gjorde jo ondt for hende at snakke om. "Nogle er tvunget ... andre gør det, fordi at de har lyst.. hvilket jeg slet ikke forstår," sagde hun dæmpet. Hvor var hun dog glad for, at hun havde ham.. det andet ville hun da slet ikke kunne holde ud.

De havde været heldige.. Denne gang havde de rent faktisk fundet en kro som lå langs skovbrynet. Thranduil havde måske accepteret, at de havde lagt den der? Det gjorde hende dog slet ikke det mindste. Hans ord fik hende direkte til at rødme. "Det samme vil jeg jo.. altså... du ved... falde til ro.. få nogen børn.. og skabe en familie," sagde hun dæmpet. Det var jo en tanke som selv hun havde tænkt, men ikke turde, at håbe på. De kom ind på kroen og varmen ramte dem som noget af det første.. De fik også udleveret en nøgle, hvor hun blot fulgte med ham. Det var et lidt skummelt sted, men der var vel ikke nogen som kunne nå dem her? "Når vi kommer derind, så skal du have noget søvn.. Du har brug for det," sagde hun blidt.

[Deleted]

"Men det er okay Myia, du skal passe på dig selv... Det betyder alt for mig at du er i sikkerhed" forklarede han med en rolig stemme, hun var uden tvivl det vigtigste i hans liv, og han ville gøre alt der stod i hans magt for at passe på hende: "Nej jeg forstår det heller ikke, den slags skal være med en man elsker... Men det har alle jo ikke samme holdning til" sagde Elias roligt og kyssede hendes kind, han havde da heller ikke været den sødeste i fortiden, men lige nu, mente han uden tvivl at sex skulle være med en man holde af, og der var ingen tvivl om at han virkeligt elskede Myia og hun var den kvinde han ville bruge resten af sit liv med, såfrem at hun naturligvis havde det på samme måde med ham, han ønskede bare at hun var glad og lykkelig.

"Virkeligt? Det lyder fantastisk... Jeg glæder mig til vi kan starte et liv op sammen" sagde han og gik så roligt hen i mod det værelse de havde fået og låste døren op. Det var ganske simpelt og dog en smule finere end det de havde boet på tidligere, måske der endda var en chance for at få et varmt bad eller noget i den stil: "Er det egentligt slet ikke muligt at du kan få dine vinger igen?" spurgte han roligt og lukkede så døren efter hende, ja de havde brug for søvn, Elias havde især, det havde været en lang vandring og bare det at de endeligt kunne ånde ud og nyde hinanden, det var en helt igennem fantastisk følelse.

[Myia Destiny Flancker]

Mya nikkede blot. "Det var virkelig ikke meningen, at det skulle gå udover dig," sagde hun tydeligt undskyldende, da det jo nok var noget af det, som hun havde det mest dårligt med. Hun følte jo lidt, at hun havde kastet ham for ulvene, og den tanke, var slet ikke noget, som hun kunne have med at gøre i den anden ende. Ganske stille vendte hun blikket mod ham endnu en gang. Han var så god ved hende... Hun fortjente det jo næsten ikke, men lige nu, var hun bare glad for, at der rent faktisk var nogen, som gerne ville hende. "Jeg forstår heller ikke hvordan folk vil kunne klare at leve med det.. men.. ja, nogen kan jo tilsyneladende, og finder stoltheden i det.." sagde hun med en dæmpet stemme.

Lige nu var det vigtigt for dem, at de kom ind på et værelse, hvor de kunne være alene og bare... slappe af, og få noget søvn. Særligt han havde brug for det. Han havde allerede nu gjort så meget for hende.. og mere end hvad hun egentlig følte, at hun fortjente. Hun smilede let for sig selv. "Virkelig... men det kommer nok en dag.. lige nu vil jeg bare gerne nyde, at jeg har dig," sagde hun med en rolig stemme. Han var mere end hvad hun fortjente, så det var vel bare at nyde det, mens det var? Ganske roligt førte hun ham mod sengen. "Kom," tilføjede hun sigende, inden hun igen vendte sig mod ham. Hvorfor var det tanker der plagede ham? "Jeg har levet uden dem, så længe, at jeg slet ikke kan huske hvordan det er at have dem. Jeg.. ved ikke om det er muligt at få dem retur. Det.. er nok ikke lige det jeg har tænkt mest på," sagde hun sandfærdigt.

[Deleted]

Elias smilede: "Tænk ikke på det Myia, det går ikke udover mig, og jeg ville ikke bytte dine problemer væk for dig Myia, jeg har valgt at tage det med dengang jeg kyssede dig første gang" sagde han roligt, det var ikke for at være over romantisk eller dramatisk, men han mente det, han ville ikke være sammen med andre end hende, og han ønskede ikke at fjerne hendes problemer, hvis det betød at hun skulle ryge i faldet, det var hun alt for vigtig til: "Ja... Hvis det er et liv folk kan lide, så er det fint for mig, så længe at ingen tvinger nogen... Og du er fri nu" sagde han og kyssede hendes pande, hun skulle være fri for altid, og det var hvad de skulle kæmpe for det næste lange stykke tid.

"Ja også mig... Jeg havde aldrig troet jeg skulle finde en kvinde at bruge mit liv med" sagde han blot, efter han havde mistet sin kone for snart hundrede år tiden, ja så havde han ikke regnet med at finde nogen igen, men Myia var uden sammenligning den største kærlighed han havde haft, ingen tvang, ingen pligter, bare ren kærlighed og lykke, og det var han villig til at kæmpe for, og frem for alt så var han villig til at gå meget meget langt for det: "Jeg ved det heller ikke, men vi burde undersøge det. Enhver engel burde have sine vinger, især en der er så smuk som du" sagde han i en rolig stemme og lænede sig så frem for at placere et roligt kys på hendes læber.

[Myia Destiny Flancker]

Elias var virkelig en fantastisk mand. Han var hjertevarm, og tænkte på hendes bedste.. Det var mere end hvad hun følte, at hun havde fortjent. Hun smilede let. "Jeg ved det godt, men... jeg vil jo ikke have, at der skal ske dig noget alligevel.. Du er det vigtigste jeg har, Elias... jeg vil bare ikke have at der skal ske dig noget.. Jeg vil heller ikke miste dig," sagde hun dæmpet. Det var måske i frygten for at være alene, og omklamrende, som gjorde, at hun reagerede som hun gjorde, men til tider, så var det bare.. umuligt for hende at styre og kontrollere selv. "Nogen kan jo lide det.. Ikke at jeg forstår det.." Bare tanken om det som hun havde været tvunget til.. Det var jo direkte forfærdeligt!

De mange kys og kærtegn, var noget som Myia glædeligt tog imod, inden hun trak ham med sig hen til sengen, så de kunne komme ned at hvile. Det var noget som de begge så tydeligt havde brug for efterhånden. Hun smilede let. "Du har haft en i dit liv før... ikke?" spurgte hun. Så fantastisk en mand, som han var, kunne det jo heller ikke komme bag på nogen. Hun var bare virkelig glad for at han var hendes nu, og hun ville bestemt ikke dele ham med nogen som helst! Hun selv lagde sig i sengen og vendte sig mod ham. Det føles bare.. fantastisk at komme ned at ligge! "Jeg har klaret mig i mange år uden, så... det behøver du altså ikke," sagde hun med en næsten forlegen stemme. Hun ville blive glad, uden tvivl, men var bange for at håbe for meget, og så blive skuffet.