We are finally here!

[Deleted]

"Du er også det vigtigste jeg har Myia, det må vi slet ikke tvivle på" sagde han roligt og kyssede så hendes læber igen, hun betød alt for ham, og han håbede at hun ville lade ham beskytte hende, for han satte sig selv i anden række når det kom til hende, og det ville nok aldrig komme til at ændre sig: "Nej heller ikke jeg... Men nogen folk har nok også bare desperat brug for pengene" sagde han og tog kærligt fat omkring hendes hånd, han ville ikke bekymre sig om de piger der stadig var tilbage, det at Myia overhovedet havde turde stikke af var jo en stor ting, og han takkede virkeligt skæbnen for at det var ham der havde siddet den aften, på bænken, og fået øje på hende.

Hendes spørgsmål, fik ham til roligt og kigge på hende og han nikkede så: "Jo jeg har faktisk været gift.... Men det er mange år siden, hun er ikke på jorden mere" sagde han og kiggede stille på Myia, han havde elsket sin daværende kone, men det var en anden tid dengang og heldigvis så udviklede alt sig: "Nej det behøver jeg ikke, men jeg har nu tænkt mig at undersøge det alligevel... Det er jo slet ikke sikkert det er muligt" sagde han og trak på skuldreren: "Men du ville være i bedre sikkerhed" sagde han i et roligt smil, og håbede at det ville virke for hende hvis hun fik dem.

[Myia Destiny Flancker]

"Det gør jeg heller ikke," sagde Myia med et stille smil på læben, hvorefter hun gengældte hans kys. Hun elskede ham. Selv efter denne korte tid, var det noget som hun kunne sige ganske ærligt. Hun blev liggende ved siden af ham. At stikke af fra det Bordel, havde virkelig krævet alt det mod, som hun overhovedet kunne finde, og det havde bestemt heller ikke været nemt for hende, men gud hvor var hun dog glad for, at hun havde gjort det i dag! "Det er uhyggeligt, Elias... men.. men jeg.. jeg vil ikke snakke mere om det nu," sagde hun dæmpet. Det havde været en del af hende i forholdsvis kort tid, men længe nok!

Myia sendte Elias et stille og roligt smil. Også selvom hun var bange for, at hun pludselig var en.. erstatning, for hvad han havde mistet tidligere. Skulle hun kondolere? Hun ville jo ikke engang mene det.. Hvis han havde været gift, turde hun slet ikke tænke på, hvad der var sket hende, hvis han ikke havde været der til at åbne sin favn for hende. "Hvordan var hun?" spurgte hun nysgerrigt. Hun ville jo gerne vide hvad han havde åbnet sit hjerte til tidligere.
Tanken om vingerne, var et sted en tanke som skræmte Myia en smule, selvom hun ikke rigtigt kunne gøre noget ved en af den grund. Hun rystede let på hovedet. "Det er virkelig sødt af dig, men.. det behøver du altså ikke," sagde hun med en rolig stemme. Hun klarede sig jo fint uden... Og særligt, når hun nu havde ham som en del af sit liv. 

[Deleted]

Elias smilede roligt, han elskede at være sammen med hende, og han kyssede derfor blidt hendes kind: "Jeg vil gøre alt for dig" hviskede han roligt i mod hendes øre, og han mente det virkeligt, han ville gøre hvad som helst for at hun var i sikkerhed og for at hun var sammen med ham, for han havde aldrig mødt en pige som hende, og det var han heller ikke sikker på at han nogensinde ville igen: "Det er okay, jeg vil heller ikke snakke om det nu, vi burde bare fejre at vi endeligt at kommet hjem..." sagde han blot, ha behvøede ikke penge, et godt arbejde, eller fin mad for at fejre, bare det at han var sammen med hende og at de faktisk elskede hinanden, det var bare det han havde brug for.

"Hun var... Sød.. Blid, en rigtig dejlig kvinde. Hendes familie tvang hende til at gifte sig med mig, fordi jeg kom fra en god familie og jeg udnyttede hende nok lidt mere end hvad egentligt var fair. Men vi begyndte at holde af hinanden hen i mod slutningen, inden en gruppe varulve gjorde det af med hende, hun fortjente et bedr eliv, og det endte jeg desværre ikke med at kunne give hende" sagde han i et suk go rystede så forsgitigt på hovedet, han havde dårlig samvittighed omkring det: "Jo det behøver jeg" sagde han og kyssede så hendes læber endnu engang, han var virkeligt glad for at være tæt på hende, og glad for at de endeligt var i ro og fred, for nu om ikke andet.

[Myia Destiny Flancker]

"Du giver mig virkelig mere end hvad jeg fortjener," sagde Myia næsten helt forlegent, for hun kunne jo heller ikke ligefrem gøre noget ved det. Det var alt sammen noget, som virkelig betød ekstremt meget for hende, og det var heller ikke ligefrem noget som hun lagde skjul på. Han var det bedste, som nogensinde kunne være sket hende. Hun var virkelig, virkelig glad for, at det var ham som hun havde mødt den aften hun havde valgt at stikke af.  "Hjem... Jeg kan godt lide, at det er hvad du kalder det," sagde hun med et stort smil på læben. Hun satte sig tæt ind mod ham. Hun kunne slet ikke få nok.

At han havde mistet sin hustru på den måde, var uden tvivl noget som gjorde ondt, selv på hende, hvilket nok godt kunne mærkes. "Oh... jeg.. det er jeg virkelig ked af.." sagde hun med en ærlig stemme. Det var da en grotesk måde at miste en man holdt nær og kær på. Hun rystede let på hovedet, inden hun lagde hånden mod hans bryst, som et tegn til at han bare skulle lægge sig ned sammen med hende. At få tøjet af, var slet ikke noget som hun kunne overskue lige nu.. Det at slappe af, og have ham ved sig, var virkelig det eneste vigtige for hende lige nu, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Kysset gengældte hun og med et smil. "Du er en fantastisk mand, Elias.. Jeg er virkelig heldig," sagde hun glad. Hvor havde han dog været hele hendes liv?

[Deleted]

Elias smilede roligt: "Jeg fortjener heller ikke dig, Myia... Men vi må bare være glade for hvad vi har, og passe på det" sagde han roligt, ikke nok med at han gerne ville passe på hende, så ville han også gerne passe på alle de følelser han havde omkring hende, aldrig glemme hvor meget han holde af hende og aldrig nogensinde begynde at tage hende forgivet, det var hun alt for værdifuld til, og det værste var uden tvivl når ting blev en vane og noget man bare havde og tog som det passede en: "Jamen det her er jo hjem nu... Det håber jeg ihvertfald det bliver om ikke så længe" sagde han roligt, det var jo ikke det her hotel værelse som var hjem, men det var dog alligevel meget tæt på, bare fordi at Elias stadig havde håb om at de faktisk var i sikkerhed.

"Det er længe siden, tænk ikke på det... Men ja, det var en hård tid, nok mest årene efter. Jeg gik og var høj og alverdens rusmidler, og det var først da jeg startede på kroen at det stoppede... Også da jeg mistede Florian naturligvis" sagde han roligt og vidste ikke hvorfor han pludseligt sad og fortalte hende alle de ting, måske fordi at det var vigtigt at hun vidste alle de ting om ham: "Tak... Og i lige måde" sagde han og kyssede så roligt hendes læber igen, en smule dybere. Han var så lykkelig for at de var fremme langt om længe, og lige om snart ville han bare sove og nyde udsigten til et bedre liv.

[Myia Destiny Flancker]

"Vi må bare passe på hinanden.. ikke?" sagde Myia med et stille smil på læben. Hun ville i hvert fald gøre hvad hun kunne for at passe på ham, og det som de havde sammen, for det var uden tvivl det vigtigste som hun nogensinde havde haft, og der var ikke det, som hun ikke ville gøre for ham. Hun stod dog fast på, at det som han gjorde, var mere vigtigt, end så meget andet i hendes liv.. Særligt med tanke på at hun slet ikke fortjente alt det som han gjorde for hende. "Det håber jeg virkelig.. Der er intet jeg hellere vil, end at leve her sammen med dig," sagde hun med et stille smil. 

At høre om hans liv, var noget som faktisk betød meget for hende. Naturligvis påvirkede det hende, at vide, at han havde haft kone og børn før.. Hvad nu hvis hun ikke kunne give ham det, som bare var halvt så godt? Den tanke kunne hun slet ikke lide.. overhovedet ikke! "Alle tackler sorg og tab forskelligt.. Jeg er bare glad for at du er kommet ovenpå igen.." sagde hun dæmpet. Hun strøg kort hånden over hans bryst, inden hun lagde sig godt til rette ved ham endnu en gang. Sengen var uden tvivl dejlig blød, hvilket var bedre end alt det andet, som de havde ligget i til nu på deres tur hertil. Det her var hjem.. og hun håbede at det var sådan at det forblev. "Prøv nu at få noget søvn, skat.." hviskede hun blidt. Hun lagde roligt hovedet mod hans skulder.

[Deleted]

Elias nikkede roligt: "Ja det må vi... Det må være at mødes på midten" sagde han i et lille grin, hun ville gerne at han ikke kom tilskade og for alt i verden ville han også gerne at hun ikke kom til skade, så hvis de nu bare kunne passe på hinanden, så skulle det hele nok gå, han ville ihvertfald gøre alt for at hun var i sikkerhed, så han kunne dele resten af sit liv i hendes selskab: "Godt at vide vi er på samme side i bogen" sagde han i et lille grin og kyssede så hendes læber: "Er du sulten? Eller skal vi bare gå omkuld?" spurgte han roligt, han var selv ret så træt efterhånden og alligevel så ville han ikke have noget i mod at spise en bid brød sammen med hende.

"Det er jeg bestemt, men ja... Nogengange er det altså ikke en gave at man lever så længe" sagde han og rejste sig op, for så roligt at begynde at klæde sig af, han glædede utroligt meget til bare at komme i seng, slappe af og starte en ny dag i morgen. Som Elias stod i sine underbukser, kravlede han roligt ned under uldtæppet, der næsten mindede om en dyne: "I lige måde... Dagen i morgen er god" sagde han roligt, og lagde en arm omkring hende, han glædede sig til at få styr på det hele og han håbede virkeligt at de hurtigt kunne få et sted at bo, for det var ret så dyrt på hotellet.

[Myia Destiny Flancker]

Myia kunne ikke lade være med at smile ved hans ord. Han havde ret, og det vidste hun jo også godt. "Det er vi enige om," sagde hun blidt. Hun tog glædeligt imod hans kys. Det var nok noget, som hun aldrig nogensinde ville gå hen og blive træt af, og det var en tanke som hun virkelig godt kunne lide! Selvom hun var lidt sulten, var trætheden overdøvende.. Selv var hun fuldstændig grydeklar, og ville jo egentlig bare gerne i seng, hvis hun selv skulle sige det. "Lad os komme i seng.. vi har brug for energien i morgen," sagde hun blot.

Som han rejste sig for at fjerne tøjet, var noget som kun fik hende til at smile lidt for sig selv. Han så jo hammer godt ud oveni, hvilket kun gjorde det hele meget bedre for hendes vedkommende. Som han igen lagde sig til rette ved hende, møvede hun endnu en gang helt tæt ind mod hans krop. Tøjet magtede hun slet ikke at fjerne. "Det kan være en pest, som det kan være en velsignelse.. så må vi gøre det til vores velsignelse, Elias.. Sådan har det nemlig været siden jeg lærte dig at kende," sagde hun ærligt. Det lignede hende slet ikke, at lukke op for nogen så hurtigt, men.. overfor ham, så havde det bare været så skræmmende naturligt for hende, at gøre lige så. Hånden lagde hun igen roligt mod hans bryst og strøg det ganske let. Igen kvalte hun et gab. "Det bliver den i hvert fald," sagde hun med et træt smil.

[Deleted]

Elias nikkede roligt, lige nu ville han virkeligt også gerne sove, han ville bare gerne ligge sammen med hende og forhåbenligt sove bedre end han havde gjort i lang tid, for nu kunne han tænke på at de var kommet til det sted de kunne kalde hjem, de lå i en seng i den by de skulle være i, og nu manglede de bare et job og en bolig, så kunne alt forhåbenligt ende godt imellem dem, det håbede Elias ihvertfald: "Ja vi har... Jeg er glad for at vi nåede det, og tak fordi du sagde ja til at vi tog afsted" sagde han roligt, dette var jo ikke kun en ny start for hende, men også for ham, og han var hende meget taknemmelig, hun var virkeligt en fantastisk pige, og han havde ikke lyst til nogensinde at give slip på hende.

"Ja sådan har jeg det også, uden tvivl... Jeg er bare så bekymret for at miste dig" sagde han roligt, han var ikke bange for at hun ville smutte fordi at hun ikke gad ham mere, men fordi at han var bange for at de kom for at hente hende, han ville grave sin egen grav hvis han også mistede hende, det var slut med at miste folk, især på hans bekostning: "Jeg vil altid være her for dig, bare sov min skat" sagde han og lagde en arm omkring hende, som han mærkede at søvnen indhentede ham, han var også sikke rpå at hun var træt, det havde jo været en lang tur, og der gik da heller ikke længe, før at Elias var faldet i dyb søvn.

[Myia Destiny Flancker]

Myia var virkelig glad for denne mulighed, og det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Elias var virkelig det vigtigste, som hun havde i sit liv, og det var slet ikke noget, som hun ønskede at miste! Ikke på vilkår! For nu kunne hun godt prioritere søvnen over det andet.. Desuden var hun vant til at klare sig for temmelig lidt mad. Hun vendte blikket mod ham. Her skulle de bo.. det var deres nye liv, og det var et, som de skulle dele sammen, hvilket uden tvivl var noget af det bedste af det hele. "Jeg var ligeglad med hvor vi var endt.. bare vi har hinanden," sagde hun med en dæmpet stemme, som hun igen vendte blikket mod ham.

Myia var virkelig ved at blive godt træt, og det at komme ned at ligge, gjorde det ikke meget bedre. Det var virkelig en kamp for hende, at holde sig vågen for tiden. Hun trak vejret dybt og gned sig kort i øjnene, hvorefter hun forsøgte at kvæle et gab. Ikke at det gik som hun gerne ville have det til. "Det kommer ikke til at ske... af hjertet, vil du aldrig miste mig," sagde hun sandfærdigt. Hvorvidt om andre ville være af samme mening, skulle hun da ikke kunne sige, men det var noget som tiden nu måtte vise dem. Hun lukkede øjnene ganske let og lagde armen trygt omkring ham. Hovedet lod hun hvile på hans skulder.. End ikke magtede hun at svare ham, inden hun gled hen i søvnen.. Den var bare så tiltrængt efterhånden!

[Deleted]

Elias sov ganske godt denne nat, det var faktisk første gang at han følte han havde sovet helt igennem og slet ikke været urolig for noget som helst. Han smilede roligt i søvnen, som han fornemmede at solen stod ind af vinduet. Han lå stadig tæt ved Myia, og han sukkede let, som han missede med øjnene og forsøgte at få fornemmelsen at lyset ind i sine øjne: "Godmorgen..." sagde han med en hæs stemme, og var ikke sikker på om hun overhovedet var vågnet endnu. Første nat i deres nye hjem, godt nok ikke lige sengen eller boligen, men landet. De var endeligt kommet væk og han glædede sig til at komme igang med dagen.

Dog var Elias også ganske nervøs, de skulle have fundet et job og et sted at bo, han var ikke sikker på han havde ret mange flere penge til at lade dem bo på dette hotel mere end et par dage, og alligevel så vidste han jo godt at man ikke bare sådan lige kunne få sig en bolig, der var vel ventetid på sådan noget? Og de skulle jo heller ikke bare tage hvad som helst, han ville bare gerne være sammen med hende og han håbede derfor at det hele nok skulle gå, om ikke andet måtte han bytte noget af noget træ, dog var Elias ikke ligefrem en super god tømre: "Sovet godt?" spurgte han i en rolig stemme, og kyssede så toligt hendes kind.

[Myia Destiny Flancker]

Igennem natten, havde Myia kun rykket ganske lidt på sig, uden at trække sig væk fra Elias. Hun havde sovet godt.. tungt og dybt ikke mindst, hvilket hun heller ikke ligefrem havde gjort i den tid, hvor de havde været på farten, men nu var det anderledes. Her vidste hun nemlig godt, at der ikke var nogen til at nå dem, og at de var i sikkerhed på en lidt anden måde, end hvad de havde været til nu, og det var noget som hun uden tvivl godt kunne mærke. Ved hans hæse stemme, fik det hende til at sitre let. Det rev hende på en ganske behagelig måde ud af søvnen. Hun mumlede let i en protest, inden hun rev let i hans arm, for at få ham til at lægge den mere om sig. "Mhmm... godmorgen," endte hun med en stadig rolig stemme. Dog endnu med øjnene lukket. Hun var slet ikke klar til at stå op endnu. 

Myia havde sovet virkelig fantastisk. Det at ligge der med ham, og samtidig vide, at der ikke var nogen som kunne nå dem, gjorde det jo kun hundrede gange bedre! Hun nikkede let, inden hun tvang øjnene op, kun for at kigge op mod ham. Hun gned lidt i dem. Sollyset skar hende virkelig i øjnene, men det var en... fantastisk fornemmelse. Hun følte virkelig, at hun var hjemme, og det var virkelig rart! "Jeg kan da kun sove fantastisk med dig ved min side, Elias.. Jeg har virkelig sovet godt," sagde hun med en rolig stemme. Hun trak sig helt hen til ham, og puttede sig godt ind til ham. Hun var slet ikke færdig med at sove endnu.

[Deleted]

Elias havde sovet fantastisk, det gjorde han altid når Myia var i nærheden, og lige nu ønskede han bare at svæve videre på den sky han allerede var på, hver eneste gang han var i nærheden af hende: "Du er lige så smuk om morgenen som altid... Især med det morgenhår" sagde han i et lille drillende grin og kyssede så hendes næse, hun var den smukkeste kvinde han nogensinde havde set, og han kunne slet ikke forstå at hun faktisk elskede ham og ønskede at være tæt på ham, for alt i verden ville han bare være sammen med hende, og han var glad for at hun havde det på samme måde. Nu håbede han blot at alt det i deres fortid ville blive hjemme hvor de kom fra, og at de nu kunne leve det liv, som Elias havde ønsket sig, lige siden han havde kysset hende først gang.

"Aw det var sødt sagt... Du kan jo ligefrem være helt sød når du prøver" sagde han i et kærligt grin og puffede så til hende, hun var altid sød og dejlig: "Hey sunshine... Du kan ikke sove dagen væk" sagde han roligt, som hun puttede sig ind til ham igen, og han lod så en hånd glide op af hendes krop, han elskede at ligge her med hende, og stod det til ham, så kunne de bare bo i en seng, med nogen dyner langt ude i skoven. Det var så hyggeligt at ligge med hende, især når man som ham, ikke havde lagt med en kvinde i utroligt mange år, og hvem var bedre at have ved sin side, end en man virkeligt elskede?

[Myia Destiny Flancker]

Myia var bestemt ikke indstillet på at stå op endnu, og det var vel også tydeligt? Der lå hun og krammede sig ind mod ham, og forsøgte for alt i verden, at lægge sig så godt til rette ved ham, som hun kunne, nu hvor han var indstillet på, at det var morgen, og de skulle til at stå op. Ved hans ord, kunne hun alligevel ikke holde et smil væk fra sine læber. "Jeg takker... Du ser jo også gudeskøn ud," sagde hun inden hun igen gemte sig mere ind mod ham. Hun elskede ham.. hun havde sovet fantastisk, og hun vågnede med ham ved sin side, så kunne det jo heller ikke ligefrem blive meget bedre for hendes vedkommende!

Et grin forlod hendes læber. Hun var da sød.. det havde hun jo alle dage været! "Du får det til at lyde, som det rent faktisk er noget, som kommer helt bag på dig," sagde hun med en tydeligt morende stemme. Hun puttede sig stadig ind mod ham. Hun kunne nemlig sagtens sove hele dagen væk, hvis det var det som hun gerne ville, fordi at det for hende, var rart at man bare kunne ligge der, uden at skulle være bange for alt muligt. Det var uden tvivl noget af det bedste af det hele, og selv for hendes vedkommende, var det sådan at det forholdt sig. "Bare lige en time mere? Eller to måske?" spurgte hun med et let grin, inden hun igen kyssede hans kæbe og lagde sig godt til rette.

[Deleted]

Elias grinede let over hendes kommentar: [color=white}"Gude simpelthen? Altså jeg ville da ikke have noget i mod at sidde med dig oppe på en sky og bestemme alt"[/color] sagde han i et grin, og lænede sig så roligt frem for at kysse hende, Myia var en af de mest fantastiske mennesker han havde mødt, og bare det at have gjort sig fortjent til at have hende i sit liv, gjorde ham meget lykkelig, og frem for alt utroligt overrasket: "Det kommer super meget bag på mig, for vi ved jo begge at du er ondskaben selv" drillede han og lod en hånd glide over hendes mave, for roligt at nusse den, som han sukkede kort, han kunne godt blive liggende her hele dagen, og bare ønske at arbejde og bolig slet ikke var nødvendigt. Faktisk var det ikke ofte at Elias følte sig doven, men det gjorde han uden tvivl lige nu.

"Du er virkeligt ikke nem hva?" sagde han i et grin, som hun puttede sig ind til ham igen, og han lod fortsat sine fingre roligt nusse hendes maveskind, ha nød at ligge så tæt med hende og bare huske på at ligegyldigt hvad, så ville de have hinanden: "Vi burde gøre et eller andet for at hjælpe andre kvinder ud fra bordellerne... Måske starte et underjordisk tilflugts sted" sagde han roligt, det havde han drømt om denne nat, og tanken kunne han godt affinde sig med, han ville gerne hjælpe andre der var i samme situation som Myia, for der måtte jo være flere, der var et sted hvor de ikke ønskede at være.