We are finally here!

[Deleted]

Elias nikkede, ja hun prøvede og det var jo alt der betød noget. Han ville gøre alt for at beskytte hende og være sammen med hende mange år endnu, og selvom han nogengange savnede lidt drama og spænding i hverdagen, så skulle det bestemt ikke være så meget som det havde været tidligere, og helst ikke noget som involverede hende, han ønskede blot at passe på hende: "Men tror du ikke at de er ret træt af at løbe rundt efter dig?" spurgte han let, han forstod ikke hvorfor de blev ved, der var vel andre kvinder de kunne få fat i og Myia burde vel være en form for... Ubetydelig detalje for dem? Dog kunne han godt forstå at man gerne ville have fat i hende, for hun var jo en fantastisk kvinde og han ville gøre alt for hende, stak hun af fra ham ville han nok også sætte efter hende, men nu var forskellen jo naturligvis at han på ingen måde var ude på at gøre hende ondt, han elskede hende jo.

Som der kom flere og flere mennesker, tog han en smule hårdere fat omkring hendes hånd, bare for at sikre sig at hun ikke forsvandt i menneskemængden: "Ligner det ikke en bager derhenne?" spurgte han og pegede hen i mod en ældre bygning.

**** TIME ****

Klokken var halv ni om aftenen dag Elias og Myia endeligt satte kursen tilbage i mod hotellet, dagen var gået ganske fint, Myia og Elias havde begge fået et job som morgenvagter ved den lokale bager, og var endt med at leje et kælderværelse i et ældre bolig kompleks, i den rigtigt gamle stil. Kælderen var ikke speciel festlig, men det var bedre end ingenting, Elias havde stadig fat omkring hendes hånd og han følte sig helt igennem træt og smadret.

[Myia Destiny Flancker]

Stort set igennem hele dagen, havde Myia holdt og klamret sig til Elias' hånd, i frygten for, at nogen ville finde hende.. eller at de bare skulle blive væk fra hinanden, for det ønskede hun jo heller ikke ligefrem. Denne gang havde de været heldige.. Som de hjemvendte til kroen sent på aftenen, var hun træt.. men hun var glad. De havde begge fået et arbejde, også selvom folk havde skævet sådan i retningen af hende, fordi at hun jo var en lys engel uden vinger.. og det var blikke, som hun ikke brød sig om. De havde desuden også fået skaffet sig et kælderværelse, hvor de kunne være alene. Det passede hende egentlig fantastisk! Bare hun havde ham.

"Jeg er virkelig, virkelig træt..." endte hun med en dæmpet stemme, som hun endnu en gang måtte kvæle et gab. Svært var det for hende at holde sig vågen, men noget var hun jo nødt til at gøre. Hovedet lagde hun let mod hans skulder, hvor hun for en kort bemærkning lukkede øjnene. Hvad hun dog ikke ville give for at komme ned og ligge nu. Det var i hvert fald ved at blive yderst tiltrængt, selv for hende. "Og.. tak for en fantastisk god dag, Elias.." sagde hun endeligt, som hun rettede sig op igen. Denne gang plantede hun et let kys mod hans kind.

[Deleted]

Som de gik tilbage i mod den kro de også havde sovet på den foregående dag, kiggede han blidt i mod hende, som ha bemærkede hvor søvnig hun var ved at være: "Det kan jeg godt forstå, det er jeg også... Er du sulten? Skal vi købe noget mad med hjem på vejen?" spurgte han roligt, han var ikke sikker på så meget havde åbent nu, men der lå da en fiskehandler et stykke derfra, og om ikke andet kunne de jo tage noget røget ål med hjem eller noget, Elias havde ikke noget i mod at bruge lidt ekstra penge på mad denne aften, fordi at de skulle fejre de nu havde fået et nyt job og startede et nyt liv, det kunne godt være de ikke havde det største sted at bo, men det var ligegyldigt, de kunne jo altid finde noget bedre, lige nu kunne han bare ikke andet end at smile, selvom han var så træt han nærmest kunne ligge sig midt på gaden, så følte han sig lige så glad, som efter første gang han havde kysset hendes bløde læber.

"Selv tak smukke... Jeg er virkeligt glad for det hele ordner sig" sagde han og lænede sig over for at give hende et kys på kinden og gik så hen til fiskehandleren der var på hjørnet lige før kroen: "Du fortjener også lidt modgang" sagde han og købte så 700 gram røget ål til en alt for dyr kilopris, men han var ligeglad, i aften skulle de fejre: "Jeg tænker vi køber en flaske vin inde på kroen... Vi må godt i dag" sagde han i et smil og gik så roligt i mod kroen igen, som han igen flettede sine fingre ind imellem hendes og havde posen med røget ål i sin modsatte hånd, han glædede sig virkeligt.

[Myia Destiny Flancker]

Myia var virkelig glad, som hun aldrig nogensinde havde været det før, og det var noget som hun da helt klart godt kunne mærke nu. Hun kvalte et gab. Selvom det havde været en lang dag, så havde den uden tvivl også været fantastisk, og særligt fordi at de nu havde fået startet deres nye liv, og det var uden tvivl det, som faktisk betød mest for hende lige nu. Hun smilede glad, og tog imod hans kys. Hun kunne nærmest lægge sig til at sove her på gaden, så træt som hun var lige nu. "Det ville være rart i hvert fald," sagde hun. Det var o heller ikke meget de havde fået at spise i løbet af dagen. Med alt det som de havde haft at skulle tage hensyn til, så var det vel heller ikke underligt, var det?

Ål var virkelig en delikatesse, som Myia ikke kunne huske hvornår hun sidst havde fået. Han var virkelig god af sig.. Han forkælede hende ganske vidst ud fra de midler som han havde, men nu hvor de havde fået arbejde, og skulle til at indrette et hjem.. Ganske vidst ikke det største og mest prægtige, men man skulle jo trods alt starte et sted, kunne man jo sige, og det var det eneste, som havde betydning for hende. "Så meget behøver du altså slet ikke at gøre, Elias.." sagde hun let forlegent. Den følelse af sommerfugle i maven, havde hun ikke haft, siden hun havde kysset ham første gang, men de følelser, blev også bare stærkere og stærkere for ham. Hun sammenflettede roligt deres fingre og trykkede om hans hånd. "I aften må vi godt.. Det lyder virkelig som en fantastisk god idé. Jeg.. tror bare aldrig jeg har smagt vin før," sagde hun med et mildt grin.

[Deleted]

Elias var ikke sikker på at han nogensinde før havde været så forelsket, men der var bare noget specielt over hende, noget som han ikke kunne sætte en finger på. måske var det fordi at hun var så ren i hjertet, måske fordi at det faktisk var en pige som han kunne passe på og som fik den mere maskuline side frem i ham: "Jeg er sikker på at alt nok skal gå fra nu af" sagde han i en kærlig stemme, ja faktisk var han mere end sikker på det, de havde det så godt sammen og han elskede at være omkring hende, hvad mere havde han brug for? I aften ville han bare gerne fejre det, de havde ikke mange penge nej, men de havde fået et arbejde og et sted at bo, og ligegyldigt hvor usselt stedet de havde fået, end måtte virke, så var det et sted de havde fået, og Elias glædede sig mere end noget andet, til at komme igang med arbejdet og komme igang med det liv, som han havde ønsket sig de sidste mange år, men aldrig turde gribe.

"Har du aldrig smagt vin før? Virkeligt? Det er du nødt til!" sagde han i et smil, som de kom ind på kroen, Elias gik hen og betalte for en flaske af deres bedste rødvin, og fik ligeledes et par glas, som han rakte til Myia så hun kunne bære dem op: "I aften skal vi bare fejre, og hygge os, og huske på at fremtiden nu er lys og dejlig" sagde han i et skævt smil og gik i mod værelset, han glædede sig virkeligt, og dog havde han stadig dårlige nerver, tænk nu, hvis nogen alligevel prøvede at sætte efter hende? Men Elias stod stadig fast på at han ville beskytte hende med sit liv, om det var nødvendigt.

[Myia Destiny Flancker]

Det hele havde virkelig taget en drejning som Myia slet ikke kunne forestille sig, at hendes liv nogensinde ville tage. Det var dog ikke nogen skidt ting. Tvært imod, så var det en virkelig god ting! Hun smilede let. Selvom enkelte havde set skævt til hende på grund af hvad hun nu var.. en engel uden vinger, og det var ikke noget som særlig mange værdsatte, men for nu, var det slet ikke det, som hun ønskede at tænke på.. Virkelig ikke. Det her var uden tvivl det bedste af det hele i lang tid. "Jeg kunne ikke blive mere glad," sagde hun ærligt. Hvis det ikke havde været for ham, så havde hun vel stadig været i Dvasias på Bordellet, fanget af de mænd som nu længe havde søgt efter hende.. Her kunne de ikke nå hende. Det var det som hun hele tiden sagde til sig selv.

Myia grinte. Med et liv som hun havde haft, var det underligt, at hun ikke havde fået lov til at opleve den delikatesse? Den var for dyr til at nogen i det hele taget ville lade en af slavestand, så meget som nyde en bundsjat af det. "Aldrig.. Jeg har dog været nysgerrig.. meget nysgerrig på det," sagde hun med et morende smil på læben. At han bestilte husets bedste vin, fik hende til at blinke med øjnene. Var den ikke.. dyr? Glassene tog hun imod. Ja, de skulle fejre med alt det, som hun ellers aldrig nogensinde havde smagt før. Hun sendte ham et kærligt smil. "Du ved da lige, hvordan du skal forkæle en sølle lille pige som mig," sagde hun forlegent, inden hun søgte mod deres værelse. Det ville blive godt at komme ned at sidde nu.

[Deleted]

Elias smilede som hun talte, det betød alt for ham at hun også troede på fremtiden og at hun også var sikker på at det hele nok skulle gå, for der var ingen tvivl om at de havde taget mange chancer ved sådan lige at stikke af, selvom det nok var hende der havde taget den største, og Elias støttede hende fuldt ud i det, hun fortjente langt bedre end at være sammen med idioter som ikke behandlede kvinder som ligeværdige: "Heller ikke jeg... Så lad os bare nyde det hele i aften" sagde han i et roligt smil, og satte så tingene på sengen som de kom ind, inden han vendte front i mod hende, og ganske roligt kyssede hendes læber: "Lad os tage et glas" sagde han og tog så fat omkring det ene glas og gav hende, imens han selv holde det andet, og skænkede så op af vinen, imens han prøvede at opfange, hele den fantastiske og rolige stemning han følte lige nu, som om at intet, nogensinde kunne komme til at ramme dem.

"Du er ikke en sølle pige, Myia... Du er en helt igennem fantastisk pige" sagde han i et roligt smil og kyssede så igen, inden han hævede sit glas, for at skåle med hende som de stod der foran sengen: "Så... Skål for et nyt, godt og fantastisk liv" sagde han og hævede så roligt sit glas, inden han nippede af vinen, det var virkeligt længe siden han havde fået en god flaske rødvin, og han glædede sig virkeligt til at dele resten af sit liv med hende og han var helt igennem sikker på at de ville blive meget lykkelige sammen, han ville ihvertfald gøre alt, for at gøre hende glad.

[Myia Destiny Flancker]

Myia havde for første gang i sit liv, en fornemmelse af, at det hele nok skulle gå. Sådan som det hele havde været i dag.. de havde begge fået hvad man næsten kunne kalde for en drømmetilværelse, og særligt fordi at de havde hinanden.. nu et job og et sted at kalde for et hjem. Det var nok det som de kunne arbejde lidt på, men det var noget, som man nok skulle finde ud af, når det kom så vidt. Det var midlertidigt.. Det sagde hun til sig selv. Kysset tog hun glædeligt imod. "Hvis det ikke havde været for dig, så ville jeg slet ikke vide hvad jeg skulle gøre af mig selv.. Det var virkelig skæbnen, at jeg skulle møde dig den aften," sagde hun med en ærlig stemme. 

Glasset lod hun Elias tage, så han kunne skænke op af vin til dem begge. Et sted var hun spændt. Hun havde aldrig smagt den slags før. Hun rystede let på hovedet. "Blot var jeg en sølle pige, frem til jeg mødte dig, Elias," sagde hun med en ærlig stemme. Hun sniffede let til vinen, inden hun hævede det i en skål. For et liv sammen.. den tanke kunne hun virkelig godt lide. Han var så positiv og optimistisk, og det var en tanke som virkelig varmede hende. "For et godt og fantastisk liv... sammen," sagde hun med en rolig stemme, inden hun alligevel vovede sig ud i en tår.. Hun skar nok den grimmeste grimasse, som man kunne forestille sig en engel gøre. Det var virkelig en underlig smag for hende at have i munden!

[Deleted]

Elias nikkede, ja et eller andet sted så var han heller ikke itvivl om at det var skæbnen: "Hvad var egentligt din plan den aften? Hvis du ikke havde mødt mig?" spurgte han roligt, og smilede en smule forsigtigt til hende, han ville gerne vide mere om hende, og om ikke andet mere om hendes tanker. Han var også glad for at han havde mødt hende den aften, det havde jo ikke kun været et stort vendepunkt i hendes liv, men også i hans, og han havde virkeligt været taknemmelig for at de to havde hinanden: "Du har også reddet mig Myia, jeg troede jeg skulle serverer på kroen forevigt og bare... Dø der" sagde han i en rolig stemme, det var underligt, men han havde aldrig haft det lidt som om at han var på autopilot og dagene bare lignede den ene efter den anden, ufatteligt kedeligt, men så dejligt trygt.

"Og blot var jeg en sølle mand... Jeg tror at vi har været lige gode for hinanden, og du må ikke tro noget dårligt om dig selv Myia, du fortjener alt det gode der vil ske for dig i fremtiden" sagde han i en forsigtig stemme, og han mente det helt bestemt: "Hvad syntes du? Kan du blive vin drikker?" spurgte han i et lille grin, han håbede om ikke andet at hun kunne vende sig til det, nok fordi at han virkeligt satte pris på en god falske vin: "Mad?" spurgte han og tog et stykke af den røgede ål og rakte hen i mod hende, han var selv både sulten og træt.

[Myia Destiny Flancker]

Myia rystede tænksomt på hovedet. Ja, hvad ville hun egentlig have gjort, hvis hun ikke var stødt på ham? Det vidste hun ikke. Hun havde nok ikke tænkt den så meget igennem, som hun havde troet. "Skal jeg være ærlig? Så.. ved jeg det ikke. Jeg flygtede bare.. jeg havde fundet modet til at søge derfra og bare.. løbe. Mit mål var Procias.. Her er der mindst chance for at de ville finde mig," fortalte hun ærligt. Det var skæbnen.. det var det som Myia sagde til sig selv, og hun kunne jo kun se, hvad hun havde fået ud af det. Hun var virkelig, virkelig glad. "Nu synes jeg du er hård mod dig selv, kæreste.." sagde hun med en sigende mine, som hun endnu en gang vendte blikket mod hans skikkelse. 

At blive vindrikker, ville hun ikke kunne love ham, for det smagte virkelig underligt! Hun skar den vildeste grimasse, og at den morede ham, kom egentlig slet ikke bag på hende. "Du har aldrig været sølle... i hvert fald ikke i mine øjne," sagde hun med en rolig stemme, da hun igen vendte blikket mod ham igen. Måske hun kunne vænne sig til det.. men denne smagsoplevelse, havde hun ikke ligefrem været forberedt på. Hun grinede let. "Det smager.. virkelig underligt.." sagde hun. Hun havde aldrig været udsat for noget lignende af dette.. overhovedet ikke. Ålen tog hun imod. Måske en delikatesse af en slags, men hun havde smagt det før.. Og det kunne hun godt lide. "Du forkæler mig virkelig med alt det her." sagde hun næsten forlegent. Ikke at det gjorde hende noget.. men hun var slet ikke vant til den behandling.

[Deleted]

Elias nikkede roligt som hun fortalte sin historie, det var forfærdeligt - fuldkommen frygteligt, at nogen skulle leve på den måde når de ikke ønskede det, ent ing var jo at folk var en smule i knibe og valgte at løbe væk, men hun havde jo været i lort til halsen, og Elias var dog taknemmelig for det, ja meget endda. Måske ikke for at hun var blevet behandlet som lort, det var ikke fair, men havde hun ikke været dér var hun jo ikke endt med ham, ligesom at hvis Florian ikke var død, så havde Elias heller aldrig været hvor han var: "Jeg er glad for vi stødte på hinanden, ligegyldigt hvad" sagde han blot i en rolig stemme, Myia var uden tvivl den mest kærlige sjæl han nogensinde havde mødt, og hvordan folk kunne have behandlet hende så dårligt, var komplet uforstående for ham, hvem ville dog behandle en så blød og kærlig sjæl, så dårligt?

"Tak, og i lige måde..." sagde han blot, de havde det godt sammen og de var lige meget værd, de satte hinanden højt og selvom de ikke havde mange penge, så følte han sig nærmest som en kongelig, bare han var sammen med hende: "Du har brug for at blive forkælet... I morgen knokler vi hårdt, men i dag... Fejre vi" sagde han i en stille stemme og lænede sig så frem, for at placerer et roligt kys på hendes læber, imens han lod sin frie hånd glide ned af hendes ryg: "bare os to..." tilføjede han.

[Myia Destiny Flancker]

Myia bar ikke ligefrem rundt på en god og varm solskinshistorie, på trods af det varme hjerte, som hun havde. Det havde mørket dog alligevel ikke formået at tage fra hende. Hun smilede let for sig selv. Hun så Elias som sin reddende engel.. Han havde healet hendes sjæl for de ar og mærker, som hun havde modtaget i årenes løb, og det var uden tvivl noget, som hun virkelig var taknemmelig for. "Jeg har mange ting, at være glad for, Elias... Jeg mødte dig, og jeg kan jo se, hvor vi er endt efterfølgende.. Det er jeg virkelig taknemmelig for," lovede hun med en rolig stemme. Hun ville jo gerne have, at han vidste, hvor meget hun værdsatte hvad han havde gjort for hende, for det gjorde hun virkelig. Der var jo ikke ligefrem det, som hun ikke ville gøre for ham og det som han havde givet hende i gengæld. For det var virkelig, virkelig mange ting. 

Selvom vinen ikke just var det som faldt i Myias gode jord, så var det jo nyt for hende, at smage.. og opleve for den sags skyld. Det her var virkelig.. store sager for hende. Virkelig store sager. Hun smilede let. "Det lyder som en plan.. Bare os to.." sagde hun. At udføre ærligt og hårdt arbejde, gjorde hun hellere end det andet, som hun havde været tvunget til igennem... alt for lang tid nu. Den tid i mørket, anså hun helst som glemt for nu.. hun havde brug for at rykke videre, og det hjalp Elias hende uden tvivl med, og det var hun glad for.. Virkelig, virkelig glad for. Let lænede hun sig frem og kyssede hans læber. Det var måske sukkersødt og meget pladderromantisk, men det her, ville hun gerne give ham.. Virkelig gerne give ham.

[Deleted]

Elias elskede at hun var så glad og at hun virkede til virkelgit at være taknemmelig, han var også hende meget taknemmelig og han håbede at livet mellem de to ville ende med at være langt og lykkeligt, uden alt for meget: "I aften skal vi bare nyde at vi er sammen..." sagde han og lænede sig roligt frem og kyssede hendes læber, i morgen ville de være arbejdsomme mennesker og det var en underlig tanke, også selvom han glædede sig. Han forestillede sig et helt roligt liv, bare de to sammen, uden alt for meget drama og hvad der nu ellers var. Elias tømte sit glas med vinen og mærkede den varme følelser alkoholen gav ham, roligt sprede sig. Ikke fordi han blev fuld, men fordi at varmen kom til ham når han drak, også selvom dette jo ikke ligefrem var specielt stærkt, men nu havde han jo heller ikke ligefrem forestillet sig at de skulle være fulde.

Elias lod en hånd hvile på hendes ryg, inden han smed sit tomme glas over i sengen så han også kunne ligge den anden arm omkring hende og gøre kysset en smule dybere, lige nu var han bare glad for at svæve på en lyserød sky, for hvis han kendte verden rigtigt, og hvis verden fortsat ville behandle ham som den havde gjort indtil nu, så ville lykken ikke vare specielt længe før at noget ville gå galt, og han vidste derfor at han måtte nyde hendes kys og kram imens han kunne, for han havde stadig en indre frygt for at det pludseligt ville ende med at være for sent.

[Myia Destiny Flancker]

Myia valgte at stille glasset fra sig. For hende, var det uden tvivl mærkeligt, at skulle have det på denne måde, for hun var slet ikke vant til at drikke den slags. Måske at hun ville blive vant til det. Hun kunne ærlig talt ikke rigtigt sige det, men det ville vel nok komme med tiden? Hun smilede let. Det ville blive et roligt liv - forhåbentlig, for det var jo det, som hun havde brug for. "Den tanke, kan jeg virkelig godt lide," sagde hun endeligt, og med et smil på læben.

Som han bogstavelig talt, smed sit glas fra sig, stirrede hun kort efter det, også selvom det hurtigt gik op for hende, hvad han egentlig ville. Kysset og armene omkring hende, var uden tvivl betryggende, og fjernede absolut alle de bekymringer som hun havde. Hun elskede ham.. Og selv efter denne meget korte tid, var det ord, som hun turde tage i sin mund og give til ham. Armene lod hun varsomt glide omkring hans nakke, kun for at holde ham helt tæt ind til sig. Kysset brød hun efter lidt. Hun smilede let, og med den tydelige røde farve i sine kinder. Han fik hende virkelig til at føle sig.. så levende. Så levende som intet andet, og gud hvor var det dog noget som hun elskede! "Jeg elsker dig, Elias.. Jeg.. jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden dig.." Hånden trak hun til sig, kun for at stryge hans kind. For nu var hun lykkelig, og selv hun vidste, at det handlede om at nyde det, mens man nu havde tiden og muligheden for det.

[Deleted]

Elias smilede, der var så meget mere end bare kærlighed til Myia i hans tanker, det var også bare drømmen om et bedre liv og en større fremtid som gjorde det langt bedre at være sammen med hende, som om han troede at hun havde fremtiden i hendes hænder. Hun ville uden tvivl gøre ham en lykkelig mand og når engang at deres hverdag var mere stabil, så håbede han da også at hun måske ville gifte sig med ham, han havde altid ønsket sig at blive gift og leve lykkeligt, med et par børn eller noget og han håbede at hun havde det på samme måde. Elias havde så mange drømme, men den største af dem alle var at få en familie, også kunne alle de andre ting sagtens vente eller blive realistiske på et senere tidspunkt, for lige nu behøvede han bestemt ikke andet, end tanken om at hun altid var der for ham.

Han smilede: "Jeg har det på samme måde, skønne... Jeg er bare glad for at der er ro, og jeg håber de har opgivet jagten efter dig" sagde han roligt og lod en hånd glide op af hendes ryg, han var ikke helt sikker på om han orkede at gøre sig tilnærmelser, mest fordi at de begge var så trætte, men på den anden side så var det virkeligt fristende, for hun var en virkeligt unik kvinde: " Og selvom det kun er en kælder vi får, så er jeg ligeglad, vi skal bo sammen og det er nok" sagde han blot, han ville være lykkelig ligegyldigt hvad, bare de to kunne være sammen.