Hemmeligheder

[Deleted]

Et sted elskede hun lyden af hans stemme, hun blev helt blød om hjertet og følte sig varm hver gang. Det var virkelig en smuk og dejlig stemme han havde, hun kunne lytte til ham tale dag ud og dag ind, når den var afslappet og rolig som nu, kunne hun bestemt ikke få nok af den. Hendes smil var dagdrømmende, hun var smuk på den måde og øjnene som strålede konstant af glæde pyntede også rimelig fint i det blide ansigt. Det kom dog fuldstændig bag på hende at han tilbød hende at overnatte, faktisk følte hun lidt at hun havde løbet ind i et træ og blev små omtumlet, men det viste sig kun udadtil i form af et par hurtigt blinkende øjne som så overrasket på ham. "Jeg vil så nødig trænge mig på, eller invadere Deres privatliv, jeg....." Hun stoppede og så på ham med et lidt nervøst blik, hun kunne ikke lide at takke nej, men heller ikke at takke ja, hun bed sig i læben og kiggede lidt ned. Så så hun op mod ham igen og smilede blidt og varmt. "Men hvis De virkelig insistere, ser jeg ingen grund til at skulle takke nej, min konge." Et sted var det jo blot at give en ordre, men han søgte nok lysten til det at hun ville det, hvilket hun jo egentlig også gerne ville, hun var bare nervøs ved tanken og desuden var hun bange for hun endte med at snakke ørene af ham hele natten hvis hun fik lov. Nej det var bare, så..... Mærkeligt at tænke på. Hende, overnattende hos kongen, ingen ville tro hende hvis hun besluttede sig for ikke at holde det hemmeligt. Uanset hvad ville hun ikke fortælle en sjæl om det, rygter spredte sig for hurtigt og hendes forældre ville endten ikke tro hende at hun havde mødt kongen på sådan et plan eller også ville de gå helt agurk over det. Tanken fik hende til at rulle kort med øjnene. Folk var nogen gange ikke rigtig kloge, men alle børn havde det nok sådan med sine forældre. Der var nok en del at forstå når hun selv en gang blev mor, en tanke hun godt kunne lide, men så igen var hun eventyrlysten, selvom hun ikke var andre steder end i skoven eller på markedet med sine klæder og tage imod bestillinger. "Jeg vil elske at se morgensolen med Dem." Kom det så pludseligt fra hende, hun kom lige i tanke om det og ville tilføje det, hvilket fik hende til at få mere farve i kinderne, for det var lidt random at tilføje sådan noget. Hendes fingre gled op mod hendes uglede fletning, hun kiggede ned mod den og så op mod ham, kunne hun tillade sig at prøve at rede håret for at blive totalt filter mareridt? Om ikke andet havde han vel et badeværelse, hendes blik gled rundt. Hun skulle vel også se resten af huset.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Om Serenity så boede ved siden af, så var det undereordnet for Thranduil, for han ønskede jo heller ikke at hun skulle blive våd og syg af, at rende rundt derude, og det var jo lidt det, som det hele tog fat om, kunne man jo sige. De grønne øjne hvilede roligt på hendes skikkelse. Det var jo lige før at hun nærmest gik i panik på hans forespørgsel. "Det gør du bestemt heller ikke.. Det vil tvært imod være mig en glæde, hvis du ville blive her," sagde han med en ærlig stemme, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Hun trængte sig slet ikke på.. lige nu var det for ham, bare en glimrende mulighed, for at lære hende bedre at kende, og det var nok også lidt det, som han sigtede for i denne stund, og det var han så heller ikke ligefrem bange for at erkende overfor hende. Hun havde set den side af ham, som han kun viste for sin egen slags, samtidig med at han havde fået understreget, at han ikke var så farlig igen, bare fordi at han bare sig den titel som han nu havde.

Hånden hævede Thranduil roligt, kun for at lade den søge over hendes kind i et blidt kærtegn. Selv han kunne jo ikke lade være, og særligt ikke nu hvor han havde fået muligheden for at komme hende så nær, som han gjorde. "Ej er det insisterende.. Jeg vil ikke tage valget på vegne af dig.. Du har din egen stemme.. og det er den som jeg ønsker at høre," sagde han roligt. Det ville give dem muligheden for at nyde aftenen sammen, såvel som natten og afslutte med den opstående sol i morgentimerne. Hvad ville være bedre end det? Ærligt, så kunne han ikke se noget af det.. Selv for ham, var det noget af det bedste af det hele, og det var noget som helt klart også gav ham en form for ro. "Det kan vi jo altid gøre i morgen tidlig, hvis du lyster," sagde han med en rolig stemme. Han selv ville bestemt ikke have noget imod det. For en gangs skyld, ville det være rart at vågne op med et smil på læben og vide, at det nok skulle blive en god dag, i stedet for det andet, som han nu var blevet så vant til.

[Deleted]

Helt automatisk gled hendes ansigt ind mod hans hånd og hun sukkede nydende, det var ikke ligefrem noget der var med vilje, men hun kunne ikke lade være. Forsigtigt gled hendes hånd op mod hans, som hun rørte den blidt og næsten ikke ville have den til at forsvinde igen. Det var så dejligt og i et øjeblik gik tiden lidt i stå for hendes vedkommende. Serenity smilede blidt, hun var mere end bare tilpas. "Lige nu er der faktisk intet jeg hellere vil." Kom det direkte ærligt fra hende, hun så ham i øjnene og skammede sig ikke over sine direkte bekendelser. Rent faktisk var hun glad for hun havde modet til det, men igen, skulle de have et bekendtskab, måtte han jo kunne lide hende for den hun var og ikke den hun troede han ønskede hun var. Og indtil videre havde han jo udelukket givet hende ros for at være speciel og atypisk elver, hvilket fik hende til at rødme at tænke på, han kunne lide hende for at være hende. Hvor hendes forældre rettede på hende og fik hende til at være en anden ved middagsselskaberne de måtte holde. Her var lige præcis der hvor hun ville være og hun elskede tanken ved det, hun var i den grad helt igennem i himlen, både bogstavligt næsten, men også virkelig i drømmeland hvor ting som hun kun havde drømt sig til faktisk skete i virkeligheden. Og hun måtte erkende, hun var faldet for manden og alt ved ham, hun ville vide mere, snakke mere, se mere af denne side udenfor titlen som konge. Hver eneste sekund nød hun og faktisk, som han rørte hendes kind så blidt, havde hun glemt alt om at se resten af hans hjem, alt hun ville se var ham.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil kunne virkelig godt lide hende. I hans øjne, var hun en smuk og helt igennem fantastisk kvinde, og det at hun var så atypisk den typiske skovelver her i skoven, gjorde det hele til en ren fornøjelse, selv for hans vedkommende, at være omkring hende. Selv han slappede jo af, og kunne være sig selv.. kunne ligge den kongelige titel en smule fra sig, og bare være sig selv, hvilket uden tvivl var noget af det bedste af det hele.
At hun så ud fra eget perspektiv, kunne fortælle, at hun gerne ville være der, fik det varme smil til at brede sig betragteligt på hans læber. Det var uden tvivl ord, som virkelig betød utrolig meget for ham at høre hende sige. Han nikkede roligt. "Det glæder mig virkelig," sagde han med en rolig stemme. De grønne øjne hvilede på hende, hvor han nu alligevel måtte lade hånden hvile mod hendes kind, da hun havde lagt sin over hans. Nød hun det virkelig så meget? I morgen kunne de se på den opstående sol sammen her fra træets top. Uden tvivl noget af det smukkeste, som han selv længe havde oplevet. Han trak vejret dybt og fortsatte de rolige og blide strøg over hendes kind. Selv han kunne jo heller ikke lade være. Alt taget i betragtning, så var der nu mange andre ting i hans hoved, end bare en gennemgang af hans hus og hjem, også selvom han gerne ville have, at hun skulle være der. "Skal vi fortsætte rundvisningen? Eller skal jeg få kokkeret noget varmt til os?" spurgte han med en rolig stemme. Selv ville han egentlig bare gerne være sammen med hende.. tilbringe tiden sammen med hende og lære hende bedre at kende.

[Deleted]

Blidt lukkede hun øjnene, nød de strøg han tildelte hende og slap et svagt længselsfuldt suk da hans hånd forsvandt igen. Selv havde hun sluppet hans hånd igen, ladet hendes fingre glide blidt ned af hans håndryg. Hun vågnede lidt af sin drønmeverden og rettede sig op, hendes blik gled ned over sig selv og hendes tøj. Så hun overhovedet anstændig ud? Et smil gled hen over hendes læber, det gjorde hende egentlig ikke noget, hun havde det rart uanset hvad og følte faktisk ikke at det gjorde den store forskel for ham. "De kan altid vise mig resten senere, vi har jo massere af tid. Må jeg gøre Dem selskab i køkkenet?" Hendes stemme var varm og blid, hun så ham igen i øjnene, de smukke grønne øjne. Dem kunne hun fare vild i hvis hun holdte øjenkontakten længe nok. En konge i dit eget køkken, de fleste så adelige som folk der blev tjent i hoved og røv, men elvere var jo anderledes, selv på dette punkt. Gad vide hvor mange egentlig så ham som normal hverdagsmand, som hun gjorde lige nu. Det var en ære og yderst hyggeligt. Serenity var fristet til at være dus med ham, men af gode grunde, turde hun nu stadig ikke. Ærefrygt, respekt, kunne man vel kalde det.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil kunne stå og bruge resten af dagen på bare at se på hende. Han var virkelig blevet glad for hende og det selskab som hun tilbød ham, og særligt, når det var på denne måde. Hun var noget særligt, og han kunne særligt godt lide, at hun kiggede sådan på ham, som hun nu gjorde. Det var bare så dejlig naturligt at være omkring hende, og det var uden tvivl noget af det, som han virkelig godt kunne lide. Hans blik gled mod hendes skikkelse endnu en gang. Om hun måtte gøre ham selskab i køkkenet? "Naturligvis," sagde han med en rolig stemme.
Thranduil vendte om på hælen, for derefter at søge igennem huset til hans køkken. Han var ikke typen som blev vartet op i hoved og røv, da han faktisk værdsatte at gøre tingene på egen hånd på ligefod med alle andre. Der ønskede han faktisk ikke, at der skulle være nogen forskel. Han skulle have de samme grundlag og den samme mulighed for velvære og overlevelse som alle andre, og det var noget af det som han gik meget op i. Køkkenet var forholdsvis stor med noget som mindede om en nymoderne kogeø midt i lokalet, dog mere åben, da den var ment til bål. Der var rig mulighed for at røgen kunne stige op, uden at blive indfanget i hele lokalet, og med træets naturlige grene over dem, ville regnen heller ikke sive ind. Der var de store vinduer vendt ud over den elviske by, og under det ene af dem - hvor solen stod stærkest, var der grønt af krydderurter og ved siden af det, en ren stor balje med vand. "Selv er jeg meget til grønsags- og kryddersuppe.. særligt her i den kolde tid," sagde han ærligt, som han vendte blikket mod hende endnu en gang. Han sendte hende endnu en gang et varmt smil.

[Deleted]

Tænk at være så tilpas i nærheden af en som de fleste nok ville være anspændt i nærheden af. Hun var sikker på at han ikke kærtegnede en hver kvinde på den måde, så hun følte sig speciel og det var rart. Der var ikke mange som var hende nær på den måde, nabodrengen og hende var rigtig gode venner, hjalp hinanden så snart der var brug for det. Jack var en hun sådan mere var sammen med i flirtende sammenhæng. Han vækkede teenageren i hende, hvor Thranduil vækkede kvinden. En tanke der var helt igennen fantastisk. Hun havde mere fred indeni, hun kunne Være sig selv og overfor ham havde hun ingen hemmeligheder. Han uden hun kendte ham så godt, var hende allerede meget kær. Der var ingen tvivl om hun holdte af ham, selvom de ikke kendte hinanden så godt endnu. Men alt han stod for, foruden hans titel, var helt igennem fantastisk og så var hun draget til ham, som bier til sød honning. Med elegante skridt fulgte hun ham til køkkenet, hun så rundt og beundrede hans hjem, der var dejligt og hans personlighed afspejlede sig faktisk i hjemmet. Serenity bar imponeret over køkkenet, det gav hende faktisk lyst til at skulle lave mad, hvilket var vildt nok, for hun synes ellers ikke hun var så god i et køkken. Altså, hun kunne da godt skære grønsager og den slags, men sammen sætning af mad var ikke hendes speciale. "Åh det lyder lækkert, er der noget jeg kan hjælpe med?" Spurgte hun så blidt, hendes øjne gled rundt, beundrede køkkenet og kunne mærke hun næsten havde lyst til at eksperimentere. Måske havde det lidt af gøre med at hun var sammen med ham, men hun var også ret sikker på at køkkenet i sig selv inspirerede hende. "Er der et specielt sted som De ønsker at træne mig henne? I bue og pil altså." Hendes toneleje var mildt og småfnisende til sidst. Hun havde det virkelig rart og det her skulle nok blive vildt hyggeligt!

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil var på ingen måder ude på at skulle udkonkurrere Jack, når det kom til Serenity, men han var sig selv... ønskede blot at vise hende, at han faktisk respekterede hende og accepterede hende for at være atypisk deres slags. Lige hvad der gjorde hende atypisk, kunne han ikke direkte sige, men det var nub are sådan at det måtte være. Han sendte hende et smil. Han lavede selv de ting her i hjemmet, som skulle laves, for han ville ikke have andre til at gøre det for ham. Når den typiske elver selv kunne holde gang i sit liv og lave det, som nu skulle laves, så agtet han at gøre det samme.
Selv kunne han ikke lade være med at smile ved hans ord. Han vendte blikket let i retningen af Serenity endnu en gang. Hun ville gerne hjælpe? Det var bestemt heller ikke en tanke som gjorde ham det mindste, for han kunne virkelig godt lide den. "Du skal være velkommen til at hjælpe.. Jeg ved ikke hvad du kan lide i en suppe.. Du kan tage urterne derhenne, som du vil have, og hakke dem fint med kniven der.." Han pegede skiftevis på krydderurterne som stod ved vinduet i det som man næsten kunne kalde for et stort inde-drivhus og til kogeøen hvor knivene lå pænt på rad og række. Elversmedet som resten af det, som var i hans hjem. Det var jo det som han gik meget op i - det elviske. Han fik stablet noget brænde, så han kunne få gang i bålet, så det var muligt at få kogt vandet op, som han fik hældt over i en beholder, som kunne klare den massive temperatur af brand og ild. Dette var uden tvivl noget, som han havde gjort rigtig mange gange før. Det var jo stort set det, som han levede af. Igen vendte han blikket mod hende og sendte hende et venligt smil. "Jeg har et særligt sted, hvor min far øvede med mig, dengang jeg var lille.. Jeg skal vise dig det i morgen.. Det er ikke langt fra den åbne fold," forklarede han roligt. Afliggende i skoven. Han ville jo gerne vise hende teknikkerne, og meget gerne i ro.

[Deleted]

Det passede hende helt fint at han var vant til at være i et køkken, for det var hun bestemt ikke! Og da han sagde hun bare kunne vælge, kiggede hun næsten forfærdet på ham, det måtte han da ikke sige! Hendes reaktion var at ryste på hovedet, hun kiggede mod de mange urter og tabte helt sin stemme, hun gik hen til dem og kiggede rundt. "Jeg er ikke kræsen, og jeg aner intet om at sammensætte smage. De må altså ikke bede mig om sådan noget, jeg bliver jo helt fra den." Fniste hun sødt, hun var godt klar over hendes reaktion nok havde været lidt morsom og det vidste hun godt, faktisk var hun en smule flov over det. Men hendes viden i et køkken var virkelig begrænset, så at skulle ødelægge en hel suppe som var til kongen og hende selv var skræmmende en tanke. Hendes blik gled mod ham som han selv gjorde klar, hun kunne ikke lade være med at beundre ham gang på gang, han var så smuk og hver gang han bevægede sig eller lavede noget måtte hun suge alle indtryk til sig. Serenity var helt igennem betaget og derfor var blikket tit på ham, specielt hvis han kiggede væk. Da han kiggede mod hende, mødte hendes blik hans kort, det fik hendes mundvige til at trække endnu mere op i et større smil end før. "Det vil jeg glæde mig til at se, vi må håbe regnen er stoppet inden da." Lød det blidt fra hende, hun så mod vinduet hvor regnen slog hårdt mod ruden, det buldrede ude i det fjerne, men kom rimelig hurtigt tæt på. Det var en beroligende og dejlig lyd, regnen, hun nød den og blikket fulgte de mange dråber ned af ruden. Hun gik hen til det og kiggede roligt ud, det fik virkelig indedøre til at virke så meget mere hyggeligt. "Har De et gæsteværelse?" Kom det rimelig pludselig fra hende, hun kom i tanke om hvor hun egentlig skulle sove, for kongen delte nok ikke ligefrem seng med en kvinde han lige havde mødt og hun så nu heller ingen grund til at måtte ønske det. Selvom hun nu godt kunne ligge sådan på ham en gang til som efter deres fald, det ville hun bestemt intet have imod. Hendes kinder blussede hver gang hun tænkte på det.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil kunne virkelig godt lide at være omkring Serenity, og det var han heller ikke bange for at lægge skjul på. Nu hvor de sammen skulle spise, så kunne de vel godt hjælpes lidt ad? Han var ikke en kræsen mand.. Tvært imod, så spiste han stort set hvad der blev serveret for ham, såfremt at det var elvisk lavet naturligvis. Derfor var han heller ikke kræsen hvad gjaldt urter og den slags. Ved hendes reaktion, måtte han alligevel grine. Det var svært i det hele taget at lade være. "Tvært imod, så er jeg sikker på, at du godt kan sammensætte en god suppe med de urter som jeg har til rådighed. Desuden.. at prøve med noget som jeg måske ikke har prøvet før, er jo altid interessant," afviste han hende med en rolig stemme. Han fandt hende kær. Hun var virkelig hjertevarm og så bange for at gøre noget forkert, og det var slet ikke nødvendigt. Han stolede på hende.. Og var sikker på, at det hele nok skulle gå.
Vandet var koldt, så det ville bruge tid på at komme i kog.. Selv ville han se frem til at få noget at spise, og nu også meget spændt på hvordan det rent faktisk ville komme til at smage. Så alt taget i betragtning, så var det op til hende, hvad der skulle i.. og han insisterede på, at det var hende, som skulle vælge det. "Jeg kan ikke mindes en morgen hvor jeg ikke har kunne se den stående morgensol fra mit hjem.. Så det skal du nok få lov til," sagde han selvsikkert. Han selv tog tingene ganske roligt. For nu ville han bare gerne nyde den tid sammen med hende, når han nu endelig havde muligheden for det. Et gæsteværelse, kunne man jo ikke ligefrem sige, at han havde i sin besiddelse. Det var jo begrænset hvad man kunne udsætte de kære træer for, og han levede med det, som han nu havde, og det var jo ikke hver dag, at han havde overnattende gæster i sit hjem oveni. "Det kan jeg desværre ikke påstå at jeg har.. Jeg derimod, vil gerne give dig mit soveværelse for i aften.. Jeg an sove i dagligstuen," forklarede han roligt. Selv det, var ikke noget som han tog så tungt. Desuden var det jo trods alt kun for en enkelt nat.

[Deleted]

Helt fortabt gled hendes blik over urterne, hun kunne slet ikke forstille sig hvad hun skulle kunne finde på, hun sukkede og ville ikke være på tværs og stride imod, nej hun måtte vel bare prøve sig frem? Hun besluttede sig for at tage tre forskellige urter, så det ikke blev for meget, men heller ikke for lidt. De skulle vel også have lidt grønsager i? Hendes hænder rystede næsten, hun lagde de urter hun havde besluttet sig foran sig, hun greb forsigtig ud efter en urtekniv, lille og ferm at håndtere. "Det er altså på eget ansvar dette her." Sagde hun så og skar en grimasse ned mod urterne som bestod af Rosmarin, Timian og Citronmelisse. Hun anede virkelig ikke hvad hun havde gang i og var klar over hun kunne lide smagene for sig, men sammen vidste hun ikke hvordan det nu ville blive. Stille begyndte hun at hakke i det hun nu ville mene var tilpas, eller, som hun da troede ville være. Men han måtte jo rette hende, eller hjælpe hende hvis der var noget han mente skulle være anderledes. "Jeg håber altså ikke at det bliver uspiselig!" Kom det så grinende fra hende, hun så mod ham med et skævt smil og prøvede at holde fokus, men det var lidt svært og hun måtte holde en pause. Det duftede skønt, urterne, når de blev skåret på den måde gik det jo lige i næsen. Det var rart at stå her, hun blev presset ud hvor hun følte hun ikke kunne bunde, men til gengæld følte hun stadig at han var der til at holde hende hvis hun skulle drukne. At han intet gæsteværelse havde og at han tilbød hende hans seng, fik hende til at se på ham med et løftet øjenbryn. "Jeg nægter at tage Deres seng fra Dem, jeg kan sagtens sove et andet sted. Men De bliver i Deres seng, den er Deres, ikke min. Og lige her bøjer jeg mig altså ikke, end ikke for kongen." Hendes stemme var blid og rolig, men hun så på ham med et fast blik der var lidt drillende også, for det var nu lidt spændende at se hvad han ville gøre ved hendes lidt mere stædige side, hun ville ikke bukke under. Han skulle sove i sin seng, færdig slut.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil betragtede dette, som en glimrende mulighed, for at komme lidt mere ind på det personlige omkring hende, og det var jo lidt det, som gjorde at han reagerede på den måde, osm han nu gjorde. HUn var herlig.. yderst selskabelig, og så føles det bare så dejlig naturligt for ham, at smide hæmningerne omkring hende, og bare sikre sig, at hun havde det godt. Det var jo egentlig det eneste som han tænkte over lige nu. Og naturligvis stod han der til at gribe hende, hvis det skulle blive nødvendigt. Han grinede igen. "Jeg er nu sikker på, at det hele nok skal gå, og vise sig, at være yderst spiseligt," sagde han med en rolig stemme.
Vandet var begyndt at småkoge, for røgen steg op nu. Selv fandt han grøntsagerne frem og det som ellers skulle bruges i form af gulerødder af elvisk afstamning, sammen med rødbeder, kål og andet grønt som han havde liggende i forholdsvis store beholdere i køkkenet, som han selv begyndte at snitte og skære i små skiver. Det var nemlig sådan her at han meget gerne ville have det. Desværre kunne han ikke tilbyde hende et gæsteværelse, også fordi at han aldrig havde overnattende gæster, så han havde jo egentlig bare sit eget, og det ville han meget gerne have lov til at byde hende. Selvom hendes ord hvad det angik, var mere end tydelig og en afvisning, så var det næsten at forventen i denne situation. Han vendte sig mod hende, da han fik gulerødderne i det kogende vand, og vendte sig så i retningen af hende i stedet for. "Jeg insistere. En kvinde skal sove godt når mørket falder på, og derfor ønsker jeg at give dig mit værelse for i nat," sagde han med en rolig stemme. Selv uden at kende hende særlig godt, betvivlede han dog ikke, at hun havde det på den samme måde selv. "Du skal ikke sove andre steder.. Om det er, kan vi dele sengen? Den er skam stor nok til at rumme to?" sagde han roligt. Det var slet ikke fordi at han var ude på noget. Det var slet ikke noget som lå til ham, og særligt ikke efter at han havde mistet sin hustru.

[Deleted]

Der blev intet sagt, så hun måtte da have valgt noget som ikke var fuldstændig galt, håbede hun. Som han stod og arbejdede med gulerødderne, lagde hun mærke til hvor godt han egentlig klarede sig i et køkken, så ferm med kniv og han så ud til at slappe dejlig meget af. Det fik hende til at smile, han hyggede sig vidst lige så meget som hun gjorde. Roligt genoptog hun sit arbejde og lagde tingene som var færdige til siden. Hun var forsigtig, for hun vidste at så meget som han nu påvirkede hende, ville være nok til at hendes klodsede side kom frem. Serenity lagde hovedet på skrå og betragtede ham, hun stod med forsigtighed og skar sine ting færdige. Hun var ikke lige så hurtig som ham, men hun fik det da skæret godt og småt da det jo var urter og helst skulle være sådan i en suppe. Hvad hun da vidste af. "Dele sengen?" Spurgte hun forsigtigt og rødmede en del, det var jo en tanke hun på ingen måder havde noget imod, faktisk var den ret så dejlig, men også en smule farlig. Hun gav sig til at fnise sødt og ryste på hovedet. "Jeg må advare, jeg er et puttedyr som krammer alt jeg sover med, hvis ikke det er dynen, så er det puden. Og hvis De er der, så svare jeg ikke for mine handlinger i søvne." Man kunne jo lige så godt være ærlig, for hun ville uden tvivl ikke kunne holde sig fra ham, måske vågen, men ikke i søvne. Der ville hun jo nok putte sig ind til ham, underbevidst ville hun elske at ligge helt tæt op af ham og måske også en smule bevidst. Hun kunne slet ikke få farven af sine kinder igen, hun var alt for glad for tanken om at være SÅ tæt på ham.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil hyggede og nød at stå i et køkken. Det kunne godt være, at det ikke var en typisk mande-arbejde, for det var det ikke. Derudover, måtte han jo sige, at han nok gjorde lidt ekstra ud af det, nu hvor han ikke skulle spise alene, men rent faktisk havde gæster og endda den overnattende af slagsen. Nu hvor han stod her og rent faktisk tilbød hende at ligge ved siden af ham, så var det virkelig heller ikke noget som skete hver eneste dag, for det gjorde det da godt nok heller ikke. Hans blik gled mod hende.. den røde farve i hendes kinder, var uden tvivl noget af det, som han særligt måtte finde underholdende. Han kunne lide det.. Han kunne virkelig godt lide det. "Korrekt... dele sengen," sagde han med en rolig stemme, som var det hverdagssnak at skulle dele en seng med en ellers... fremmed kvinde. Han havde ikke noget at skjule hvad det angik.
En latter brød let Thranduils læber, som han igen vendte blikket mod hende. Han fik roligt grøntsagerne i vandet, og uden at dette smil faldt af hans læber på noget tidspunkt. "Stol på mine ord.. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre noget.. Men at skulle vågne favn i favn med en kvinde.. det er ikke noget som jeg har gjort i mange år," fortalte han med en rolig stemme, som han igen lod blikket hvile på hendes skikkelse. Det var slet ikke noget som gjorde ham det mindste. Hun var virkelig en hjertevarm kvinde, hvilket uden tvivl var noget som han virkelig godt kunne lide. "Men det vil nu heller ikke gøre mig noget.. om jeg tillades at tale ret af hjerte," sagde han med en rolig stemme, som de grønne øjne endnu en gang gled mod hendes skikkelse igen. Han blinkede let til hende endnu en gang, som han fik det sidste i gryden, som begyndte at koge som det skulle. Dertil fik han en ekstra ingrediens i, så der kom lidt mere smag på vandet, når suppen endelig ville blive færdig. Selv han måtte jo sande, at han var ved at blive godt sulten nu.

[Deleted]

Et sted skuffede det hende da lidt, at han ikke ville kunne finde på at gøre noget, for dybt inde ville hun elske det, men lige den del måtte være hendes lille hemmelighed, det behøvede han på ingen måde at vide. Tænk hvis folk gik og vidste hvilke tanker hun gjorde sig, om at være nær ved kongen, ikke kun i bekendtskab, men fysisk, indledende i et forhold. Men drømme var drømme, de var rare, men ganske usandsynlige, selvom hun allerede nu havde oplevet meget stik imod dette. At lære at skyde med bue og pil af selveste kongen, det var da en drøm uden lige som gik i opfyldelse, nu ville kun ikke vågne vel? Serenity smilede sødt og mødte kort hans blik, men måtte kigge væk da han valgte at blinke til hende. Jamen dog, en drillepind af en konge. Hun bed sig i underlæben og pillede ved den stadig meget rodet fletning, hun måtte se at få gjort noget ved det garn. "Jeg stoler fuldt ud på Dem." Lød det så blidt fra hende, da hun fik vendt sig mod ham, lidt mere kontrolleret i både farve i kinder, men også udtryk i ansigtet, for hun var da en smule genert, nok fordi hun var faldet for manden og han nu ville dele seng med hende den kommende nat. Maden allerede nu duftede himmelsk og det trak i hendes mave som måtte knurre en smule højlydt, hun havde ikke spist siden meget tidlig morgen og det var en del timer siden nu. Regnen bragte jo mørke med sig, så hvad tid på døgnet det var havde hun slet ikke styr på, tiden gik jo hurtigt når man havde det rart og rart havde hun det, mere end rart. Helt fantastisk. Hun indsnusede duftene, indtrykkene og smilede varmt, det her skulle nok smage helt okay. Det duftede i hvert fald sådan, men nu havde han jo også mest styr på det, hun havde bare skåret lidt og valgt, heraf kunne han jo bedømme mængde.