Pæretærte, solstråler og andre fristelser - Ziggi

[Deleted]

Sted: Procias hovedstad, slottet, slotshaven, lige udenfor slotskøkkenet.
Tid: Eftermiddag, omkring kl. 16.
Vejr: Solrigt, få skyer og med en smule vind.
Omgivelser: Kommer i indlægget.

Det var bare en af de dage. En af de dage hvor himmel og jord var skredet sammen under horisonten, og havde skabt en doven eftermiddag i ly af efterårets farver og dufte. Solen havde efterhånden fortsat sin rute over den lyseblå himmel, og lå nu et godt stykke over havets overflade. Lange gyldne stråler blev sendt af sted og gav en varm glød over landet, som et løfte om glade dage. Formiddagens naivitet og aftenens mere kyniske tilgang til livet havde fundet en balancegang her under dagens midterste timer.
Slotshaven var smuk den eftermiddag. Det var sjældent, at de veltrimmede buske og plejede blomster ikke kunne beskrives som smukke, men efteråret lagde alligevel noget mere intimt over de grønne plæner og træer, end sommerens hede og bagende sol igen ville gøre, når vinter og forår igen havde passeret.
Der hang en sød duft i luften. En sød sukkeragtig duft af modne blade, som snart ville dale ned imod de endnu grønne græsstrå, lå de der ikke allerede, men det var ikke den eneste duft der lå i luften i denne del af slotshaven.
Et overdådigt vælg af salte, søde og syrlige dufte spredte sig fra en afsides liggende tilbygning af slottet. Lige på denne tid af dagen var der røg i en lille skorsten fra toppen af bygningen, og ud af to mellemstore vinduer strøg bølger af lun luft og duften af mad. De var nok ved at arbejde på aftensmad.
Det var denne duft som netop nu alt for lokkende lå om Jaidens næse. Næsten længselsfulgt rumlede hans mave som svar, og han sukkede ud i den småkølige efterårsluft. Egentlig var han kommet for at aflevere nogle bøger til slottets bibliotek, som der var blevet bestilt fra Imandra. Han kunne tjene en god skilling på hurtig levering af sådanne varet imellem byerne. Sjovt nok gik det en del hurtigere på drageryg, end det gjorde med hest eller skib, men nu var han stoppet op ude foran slotskøkkenet. Han følte sig draget derind. Højst sandsynligt på grund af den fantastiske mad, som han vidste, blev leveret derfra.

Hans grønblå øjne spejdede hurtigt omkring for at sikre sig at han var alene. Slotspladsen var tom lige nu, ja lige ud over lidt vagter, som en gang imellem vandrede selvsikkert over plænerne imens de ledte efter nogen at smide ud. Over skulderen kunne han mærke vægten af sin brune lædertaske, hvori de 3 bestilte bøger lå i. Han burde virkelig bare komme videre, men… Gik den så gik den, ikke?
Uden yderligere tøven satte han i gang over imod køkkenet. Han havde været der et par gange før. Én gang var han sluppet af sted med et halvt majsbrød, og den anden gang var han blevet smidt ud af en ældre lidt halvbuttet køkkendame ved navn Frue Chimney. Han havde haft en bule på toppen af hovedet efter hendes kost en uge efter.
De firkantede vinduer lå ret højt, da gulvet var hævet lidt over plænen, og han kunne lige nøjagtig nå vindueskarmen. Inden han hev sig op, foldede han ærmerne på den lidt smudsige råhvide skjorte op. Ligesom med de sorte bukser og brune læderstøvler han bar, var den købt af et billigt buget, men forsøgt holdt så pæn så mulig. Det var bestemt ikke en konge værdigt, men han var hverken velhavende eller af høj rang, så han ville heller ikke have haft råd til mere.
Efter en lille anstrengelse for at komme op, fandt han sig selv hevet op i armene, og med blikket ind af det åbne vindue, som stadig lod en enormt lokkende duft af hjemmebag flyde ud, lænede han sig en smule forover, og fik fat i et stort rødt æble, som stod på bordet under vinduet. Det var ikke fordi han ikke havde råd til kost, slottets mad var bare altid af en helt anden kvalitet, og de ville nok alligevel ikke mangle lidt brød og frugt, fortalte han sig selv.
Han stak æblet ind i munden for at holde det med tænderne, og ville egentlig trække sig tilbage nu, få afleveret bøgerne, få sine penge, og tage hjem, men i det øjeblik han skulle til at hoppe ned, lagde hans øjne sig på noget lidt væk. Hvorfor den himmelske duft ikke havde ramt ham før, var et mysterium. Blandingen af vanilje, kanel og modne pærer slog ham i møde, da han prøvede at trække blikket væk fra det stykke pæretærte, som så lokkende stirrede tilbage på ham. Godt nok var det ikke æbletærte, men for fanden det var lokkende alligevel!
Der var en tøven, men den varede ikke længe. Han havde ikke råd til den slags fristelser hos købmændene og bagerne. Det var nu eller aldrig. Da han havde æblet i munden, var begge hænder fri, og han lænede sig længere fremad, for at kunne nå tærten. Den var lidt langt væk, og han måtte næsten lægge sig helt ned balanceret med hoften på vindueskarmen for at komme tæt på. Den ene hånd var udstrakt imod byttet, og den anden forsøgte at holde balancen, ved at holde fast i karmen. Den mindste overbalance og han ville enten glide ned i haven igen med et bump, eller trille ind over køkkenbordet og ned op gulvet. Meget fokuseret holdt han blikket fremad, og ville nok ikke opdage, hvis nogen kom ind i lokalet netop nu.

[Deleted]

Sen eftermiddag var ad veje blevet Ziggis fortrukne tid på døgnet. Morgen ræset var forlængst lagt bag hende og alt der kunne forberedes til aftenens måltider , havde hun ligeledes fået fra hånden. Det var de mere rutinerede kogekoner der lavede stegen eller stegte bøfferne , det sorterere ikke under piger som Ziggi.
Hun fik dog lov ofte at lave desserterne , da hun gang på gang havde gnedet deres hoveder i hendes talent , så det til sidste ikke lod sig ignorer længere.
Selv i køkkenet , mellem de tunge jerngryder der ville sende en tung diset røg ud og de frisk duftende grøntsager og herlige krydder urter , herskede der en rangorden .
Lige i dette tilfælde passede det den unge pige fint dog. De ældre sov længe og arbejdede sent. De unge blev jaget ud af fjerne, sammen med hønsene.

At stå tidligt op og dermed have lidt eftermiddag og aften for sig selv , passede hendes døgnrytme fint- hun var i al fald glad for at have fri om aftenen. Det andet kunne diskuteres.

Der kunne sagtens blive ændret på hvad man ønskede af hende , justeret på Ziggis arbejdstider og så måtte hun bare se at rette ind.
Dagen her havde dog ikke budt på nogle overraskelser.
Rutine præget tøffede den afsted.
Ziggi have ofte kigget efter Zean , holdt øje med ham når hun blev sendt rundt i slots gangene efter ditten og datten , og især i haven havde hun haft forventningerne oppe .
Men efter deres første møde - havde hun ikke set skyggen af den bemærkelsesværdige dødsengle, hun måske skulle ud at rejse med.
Hvis manden ikke groede en forstand og aflyste at have Ziggi med på slæb altså.

Udover hendes opgaver var klaret for størstedelen på dette tidspunkt , var solen på dens smukkeste right around now.
Procias blev gavmildt douchet til med blide og varme farver , og al det det normalt var smukt - blev nu helt eventyrsagtigt at skue.

Ziggi have sat vand i kog , til camille te og imens det nåede sin temperatur , have hun netop været nede i kælderen med to spande af kartofler .
Hun kom derfor ikke IND i køkkenet , men nærmere OP ,da hendes lyse hoved brød igennem den træ lem som ledte ned i stenkælderen. Den lange fletning der havde været form fast kl fem i Morges, havde i dagens løb løsnet sig så flere tynde lokker var nu faldet løs.
Hendes kinder havde samme rosa kulør som læberne og sammen med en musegrå kjole og et par flade sorte sko, var hun et simpelt skue.
Kjolen havde korte ærmer og en hvid kant af silkebånd, samme bånd som også en var blevet påsyet under barmen . Det var de små billige pynte triks , som Ziggi kunne tillade at gøre brug af. Snørre åbningen i ryggen var meget almindelig for pigers klæder , og Ziggi plagede altid de andre tjenere om hjælp , da hun af gode grunde = en mangel på tre meter arme , ikke kunne snørre den op og i selv !
En lille bølge kant af blonder blødte den lidt firkantet bryst udskæring op, så den ikke virkede for kantet eller for bar. Begge dele ville ikke falde i hendes smag. Måske hun ikke var velhavende , men derfor kunne man jo godt have en holdning til hvordan man tog sig ud,mente hun.

En bevægelse ledte hende blik over mod ruden og Ziggis øjne blev større.
En tyv på rov i slotskøkkenet !
Det skete at ting .... Forsvandt ... Men det var ikke så ofte hun ligefrem greb gerningsmanden på fast gerning.

Hun var ganske stille og hjertet bankede allerede hurtigt og fast i hendes bryst. Kun hendes blik bevægede sig , fulgte med luske tyvens bevægelser.
En ung Mand .... Med smag for pære! Det var lidt svært at blive rigtig vred. Og Ziggi blev egenlig også langt mere nysgerrig , end noget andet. Det var lidt spændende. Forkert. Farligt ? Han så interessant ud.

Da hans hånd have nået tærten , brød hun ind i hans lille gerning ,med ordene " Med mindre du vil serverer dén for mig , så tror jeg du skal lade den stå for den er MIN !"

Hun begyndte at træde op af stigens sidste trin , så hun kunne komme helt op i køkkenet og lukke lemmen efter sig.
Ziggi børstede sine hænder af , mod hinanden og tog et nysgerrigt kik på den uindbudte gæst.
Helt klart et anderledes besøg , end de små stald knægte eller børnene der somme tider kom forbi til et glas mælk og en kiks , hos Ziggi.

" Jeg tror du skylder mig en undskyldning ! Og et svar på hvem du er - det må være det mindste du slipper med " fornøjede hun sig med , da Ziggi satte hænderne i siden og prøvede at se myndig ud .
Det var lidt svært. Hun var ved at dø af nysgerrighed over hvem den mørkhåret fyr i 'hendes' køkken var.

På bordet stod fløde, et æg og korn fra en vanillie stang. Det skulle hun røre sammen til en råcreme og så holde pause med lidt te.

[Deleted]

Almost there … Almost there… Hvorfor var det lige at livets goder altid var liiiiige uden for rækkevidde? Han kunne fornemme millimeterne lukke afstanden imellem hans hånd og den keramiktallerken, som tærten stod på, men han blev nød til at læne sig længere forover for at nå. Det begyndte at blive vakkelvornt, men han var mere stædig end man lige skulle tro, og hvad ville det ikke ligne, hvis han gav op nu?
En lok kastanjebrunt hår var stukket af fra resten, og var faldet ned over Jaidens pande. Den kildede irriterende imod huden, og skabte den lille ekstra takt uopmærksomhed, som gjorde, at han overhovedet ikke lagde mærke til at en lem i gulvet blev åbnet.
Havde han været opmærksom nok til at opfange det, havde han kunne være ude af vinduet igen og løbet på få sekunder, og ingen ville nogensinde kunne bevise at han havde været i det køkken, men det var han bare ikke. Hans opmærksomhed var sløret af illusionen om næsten at være i mål.

YES! Han hoved jublede, da hans fingerspidser ramte kanten af tallerknen, bare få millimeter til, også ville han ubemærket kunne luske af igen med ugens festmiddag! Ja det troede han da, lige indtil en stemme foldede sig ud i rummet og fik ham til at stoppe op. Den uventede lyd havde givet ham et chok, og det sendte ham ud af balance. Åh nej, han kunne mærke sit tyngdepunkt flytte sig fremad, og med store øjne røg han uundgåeligt fremad med hovedet først. Heldigvis havde mange års erfaring med at være småklodset gjort ham rimelig rutineret i at afbløde sådanne fald, og begge hænder var hurtigt over hovedet, for at tage fra imod stengulvet. En koldbøtte i luften senere ramte hans ende det hårde gulv. Tallerknen blev hvor den var, omen vuggede lidt faretruende frem og tilbage. Under normale omstændigheder, havde han måske lavet grimasser og beklaget sig over smerten, som landingen havde givet hans bag, det var dog ikke hvad der skete denne gang, for han havde kun en alt for god ide om, hvem der havde taget ham i gerningen.
Hans hænder var røget beskyttende op over hovedet, efter at de havde forladt gulvet. Han havde sluppet æblet med tænderne, og ladt det falde ned i skødet. ”Det er ikke hvad det ser ud som om Fru Chimney, jeg var ikke på rov i slotskøkkenet! Please lad vær at slå mig med kosten! Jeg…” Han havde nået halvt at trygle, hvad han troede var den ældre buttede køkkendame, om nåde, men midt i sætningen gik det op for ham, at stemmen langt fra havde været mørk og skræmmende nok, til at være det monster der ellers normalt rådede over køkkenet.

Forsigtigt forsøgte han at lægge blikket en smule opad, og fandt til sin forundring, at det nok var tæt på det modsatte der stod foran ham, end det han havde troet. ”Du er ikke Fru Chimney…” Mumlede han lidt vantro, før han åndede lettet op, og flyttede hænderne igen. Hun lignede ikke ligefrem en, som kunne svinge en kost så hårdt at det gav buler, og selv hvis hun kunne, så ville han nok overleve at blive smidt ud af denne yndige skabning, frem for den ældre dame, som næsten åndede ild, når hun var vred.

Ydmygheden var gemt væk det sekund, det ikke havde været, hvad han havde frygtet, der havde fanget ham, og var blevet erstattet med et løftet øjenbryn, som svar på hendes ord. ”Fint. Undskyld at jeg prøvede at stjæle din tærte. Du kan ikke bilde mig ind, at du aldrig har været på æblerov, så det får du intet for.” Klemte han ud af ren nødvendighed, men dog med et kækt glimt i øjet. Han sendte et misfornøjet blik til desserten, som nu var uden for rækkevidde.

Jaiden tøvede et sekund, men samlede så æblet op igen og tog en trodsig bid, imens han stædigt lagde blikket på pigen igen. Langsomt fik han samlet sig selv op, og kom på benene igen, da det pludselig gik op for ham, at han muligvis kunne genetablere en eller anden form for maskulinitet, ved at rejse sig op og være højere end hende. Og det var han da også da han kom på benene igen. Omtrent et halvt hoved.
”Ja selvfølgelig. Jeg bryder ind i slotskøkkenet og oplyser villigt min identitet, for så er jeg sikker på at du ikke melder mig” Fik hun igen, da han børstede sine bukser af efter faldet.

[Deleted]

Hans koldbøtte entré betød blot at underholdningsværdien var intakt.
Det var næsten lige så morsomt at se hans forbløffelse stå skarpt i de store øjne, som det havde været at se Dennis glide i en hestepære forleden uge. Men ham hér havde ikke de samme lugte bivirkninger efter hans fald, thank God.
Ziggi lagde en hånd over sin mund, for at forhindre hun begyndte at grine. Hun nappede også i indersiden af hendes kind, da han begyndte at undskylde til fru Chimney ?
Så han havde altså været her før ? En smule snydt kunne hun da godt blive over ikke at vide noget om det ! Måske hun havde vidst hvem han var så ?

Hun 'præsenterede sig ' og nikkede anerkendende da han begyndte at undskylde for at ville have nappet hendes tærte.
Men hun fangede ganske fint den lille trods han flettede ind i den, var der noget hun samlede op på, var det sådanne ting, og DEN skulle han ikke lave med hende.
Hun var champ, havde kontrollen og dette var Ziggis domæne. Eller....ja det var nok mere fru Chimneys, men lad nu bare det hvile og ikke gå i detaljer.


Hans udtalelse om æblerov ramte al for meget plet! Var det muligt han havde set hende rapse æbler ude fra den kongelige have? Det håbede hun godt nok ikke. Ziggi fortrak privatliv , især når det kom til ulovligheder- der var hun ret så diskret. Men havde var et åbent sted, og ham her virkede til at være drevet af hans impulser, så han kunne teoretisk godt havde set hende der.
" Du skal ikke stille spørgsmålene her !" Lød det afvæbende .." Og hvis du een gang til antager mig for fru Chimney, så skal jeg personligt serverer min pære tærte for dig ...I HOVEDET!" Prøvede hun at true. Ziggi var nok mere komisk end skræmmende , som sitationen rullede sig ud. Og det trickede hende lidt at hun ikke kunne se spor af respektens øjne. Hun cirkulerede rundt om ham, langsomt for at lade ham vide hvem der bestemtetakt her, imens han kom på benene, og snart stod rank og høj.

" Du tog en chance...og jeg opdagede det! " Ziggi greb ud efter en lille frugt kniv , og vejede den lidt i sin højre hånd , før hun havde en god føling med den.
Måske hun skulle vise ham lidt mere tydeligt , hvem der var boss, nu hvor han ikke ville svare .det skulle hun nok få ændret da.
Fyren havde igen tage en luns af æblet - og Ziggi smilede .
En Swoooosh ville sende kniven gennem luften, og den ville skære et stykke af æblet fri, der ville lande på gulvet , ved hans fødder. Resten af fyren ville være intakt og foruden skræmmer.
" undskyld...,jeg fangede det ikke lige...støj på linien....hvad sagde du at dit navn var Mr. mouth ? " spurgte Ziggi igen opildnet af hans undvigende svar .
køkkenkniven der lå på gulvet en meters penge bag ved Tyven med de grågrønne øjne, havde ramt meget præcist.

[Deleted]

Jaiden havde ikke set hende gå på æblerov nogle steder. Faktisk var han ret sikker på at han ikke havde set hende før overhovedet. Der var et eller andet over hende, som var ret genkendeligt. Noget man ikke bare sådan glemte. Han var dog ikke helt sikker på hvad det var. Måske hendes rappe replikker?
”Tærte i hovedet er bedre end ingen tærte?” Kunne han ikke dy sig, men ville nok alligevel ikke fejltage hende for Fru Chimney igen. ”Vil du ikke sammenlignes med sådan et pragteksemplar af en kvinde?” Fnøs han fortsat og kørte en hånd igennem sit hår, for endelig at få den lille lok væk fra panden, som havde irriteret ham.

Hans øjne fulgte opmærksomt med, da hendes hånd fandt en lille tynd frugtkniv. Nu var han ikke rent ind i en eller anden psykopat der bare havde ventet på en at svinge knive af? Tanken om at løbe strejfede ham. Bare vende rundt og tage flugten tilbage ud af vinduet, men begyndte pigebarnet at råbe og pege efter ham, så skulle de irriterende vagter nok få fat i ham på den ene eller anden måde.
”Du var heldig.” Bed han ud, og ignorerede den meget lidt diskrete måde han havde grebet det an på. En enhver ville have kunne opdage ham, havde de heldet med sig.
Han var kommet på benene, og havde ført æblet op til munden endnu en gang. Det sekund han slap hende med øjnene, for at se ned på maden…. SVOOOOOSH! Han frøs i bevægelsen, og så lidt vantro ned på det æblestykke, som havde ramt jorden. Havde hun lige kastet den efter ham? Han var ikke sikker på om hun havde sigtet efter ham eller æblet, håbet var på det sidste, for ellers var den flugt ved at blive tiltrækkende. Hans blik gled mistroisk op på hende. Virkelig? Var det denne leg hun ville lege?

”Meget flot blondie, men næste gang du vil lege ’ram æblet’…” Begyndte han, og tog et skridt tilbage for at læne sig ned og tage frugtkniven op fra gulvet igen. ”Så finde nogle andre at lege med.” Han svang let kniven i hånden, og sendte den med en glidende bevægelse igennem luften lige forbi hende og ind midt i et grønt æble, som lå øverst i en frugtkurv på bordet bag hende. Godt nok var han lidt klodset med en bue og pil. Men netop kastevåben var hans foretrukne, og det han var aller bedst til.
”Du kan bare kalde mig vinder af din lille leg.” Lød det kæk til slut, da han sendte hende et selvsikkert og lidt flabet smil.
Okay, det var måske ikke vildt klogt at begynde at provokere hende. Faktisk burde han bede hende meget pænt om at glemme at have set ham, men en sådan ydmyghed lå ikke til ham. Det var nok også det Fru Chimney havde givet ham de fleste slag med kosten for. Han havde det med at svare lidt for hurtigt og lidt for flabet.

[Deleted]

Ziggi skød ham et ' oh really' blik. " Måske du skulle passe på med HVAD du ønsker dig ?det KUNNE med lethed arrangeres " truede hun med tærten, og nikkede i retning af den.
Det ville dog være synd, især for hende selv. Ziggi havde faktisk været lækkersulten og gået og 'savlet' over den lige siden den skulle bages . Hun havde glædet sig til den lille luksus pause, med kage og te.
Og så var der faldet dessert ind af vinduet ! Lød hendes tanker humoristisk.
Hun var nu ikke interesseret i fyre , ikke på den måde . Hun var ikke typen der kastede sig over en fyr, ikke engang hvis hun fandt ham interessant. Så løb hun sørme nok endnu stærkere væk. Mænd var så kompliceret. Undtaget Dennis, han var lige ud af lande vejen, ikke så mange overraskelser der. På kanten til det kedelige! Nej nej....forudsigelige, var da hvad hun mente ! Efteralt var han den eneste hun datede...på deres egen lille næsten kæreste måde.
Den uindbudte gæst fik Ziggi til at smile. Så han var heller ikke en fan af Fru Chimney ?
Ziggi havde ikke tal på alle de gange hun havde haft lyst til at liste sig ind på konen, når hun stod der med krum ryg, godt lænet ind over den store sorte smedejernsgryde.
Hvis Ziggi nu liiige lagde en hånd på hver af Fru Chimneys baller , og hun brugte hele sin vægt til at skubbe - så kunne hun måske får hæmoriden op i det kogende vand - og SÅ blev der lidt ro ! Hvis citronmelissen skulle have effekt på Chimney, skulle hun da udstoppes med den, helt!
" Please...,hun er FiRE gange min size " fnøs Ziggi ironisk , velvidende det nok ikke var fysikken han havde sammenlignet .

Ziggi smilede til ham. Lidt overbærende måske. " Var det held ? I've got news for you- jeg er ikke født under en heldig stjerne , såååå" og så var kniven ellers blevet sendt afsted.
Ziggi kastede derefter et triumferende smil til ham. Hun skulle nok få det navn ud af ham. Og hun ville fortrække at klare det selv, og ikke skulle indblande vagter eller endnu værre...fru Chimney.
Imens hun pønsede lidt over hvordan hun skulle gribe det her an, da han ikke helt ville adlyde- fik hun Blondie slynget i hovedet...og kniven der susede forbi på blærerøvs maner , så tæt på at Den ville sætte den løsrevne hårtot i bevægelse , ved Ziggis kind.
Hun kiggede overrasket på ham , da hun lagde en hånd beskyttende over sit øre helt pr refleks.
Og SÅ kom den....den røde klud ...han viftede jo nærmest med den lige under hendes snude , da han tog stikket hjem ved at sige hvad hun kunne kalde ham.
Ziggi hev en mundfuld luft ind. Han var begyndt at tage for meget plads...psykisk...magtmæssigt.
Han var EN TYV , og han burde have respekt. Det manglede han , men Ziggi kunne da forære ham lidt !
Armene blev foldet og hun tappede lidt med fingrene på den ene arm.
" Så du lære hurtigt , and so what ?" Blev kommenteret på knivkastet.
Det var dog mere præcist end Ziggis eget, og hun var helt på det rene med , han var sublim i knive kast. Ellers havde hun mistet halvdelen af sit ansigt.
Okay -.... Hun havde da slået sig ! Den var nok ikke SÅ skarp at den ville kløve hendes ansigt, den lille frugt kniv- men hun havde en lille flair for drama.

Ziggi strakte sine arme i en doven bevægelse og bevægede sig istedet hen til vinduet . Det blev med et enkelt hårdt ryk lukket i, og hun satte hasperne for .
Hun drejede sig om med fronten mod hendes 'gæst' . Hun gav en lille utilfreds lyd fra sig, da han igen spiste af sit æble. Det var helt omsonst at begyndt at påtale også DET var stjålet, de vidste begge to hvordan det stod til.
" Hør....jeg kan se jeg er SÅ uheldig at du ikke helt forstår et simpelt budskab...og nu får du da lige en sidste chance, bare så du er med, ok ?" Lød det provokerende. Hun ville aldrig tilstå at hun nøs hans lille protest, om ikke andet så fordi det fik ham til at blive lidt længere. Hun var døden nær af nysgerrighed over HVEM han var?
For at lege hun var i fuld kontrol , gik Ziggi over til ham og møvede sig ind i hans private space. Her greb hun med en lys hånd , fast i hans krave på den hvide skjorte, som hun krøllede lidt mellem hendes fingre, da de lukkede sig omkring stoffet.
" Af høflighed overfor den pige du PRØVEDE bestjæle, så udleverer du lige dit fulde navn, er du med ? Det er det mindste du kan! Fortæl mig hvem du er "forsøgte hun at indsmigre sig , da hun ikke slap ham med blikket i nogle lange sekunder.
Så slap hun ham dog endelig og trådte et skridt bagud.
At det var ham der ville stjæle fra hende , som stjal fra kongen og dronningen....well...pyt med det. Ziggi havde køkkenet for sig selv, og kunne tillade sig lege det var hendes.
Hun var langt fra en ballademager type, mere en dagdrømmer. Og helt ærlig ....der skete bar ALDRIG noget i det køkken, udover de uheld der væltede ned over Ziggi - så det var da en lille smule spændende at der var væltet en mand ind...ja....hun var parat til leg og eventyr , og til at finde ud af hvem han dog var?

[Deleted]

Jaiden kom til at smile lidt. Ja den ældre dame var godt nok lige lidt større og bredere end den unge pige foran ham. ”Og sikkert 4 gange dit temperament, at dømme efter at jeg ikke er røget ud af vinduet endnu.” Tilføjede han med et fnys. Fru Chimney mindede ham lidt om den kromutter han lige nu legede sig ind hos. I hvert fald personlighedsmæssigt. Hun var en lille skinger dame med et magert ansigt, og kom lejen 5 minutter for sent, så var hun parat til at smide ham på porten.

”Du må have en god dag, ellers var jeg ikke kommet dumpende.” Var det sidste, der selvsikkert blev sendt afsted, inden kniven også gjorde det, og var centimeter fra at koste ham en finger. Hvor var det lige en køkkenpige havde lært at kaste med knive? Det var sandelig noget af et tilfælde, at hun lige havde valgt at ’udfordre’ ham på det.
Hans egen blev sendt afsted, og et bredt smil var begyndt at tage form på hans ansigt. Hun var temmelig underholdene hende her, og ham der havde troet det ville blive en kedelig eftermiddag.
”Ja jeg lærer hurtigt, men det der var nu ikke ligefrem begynder held.” Trak han på skulderen. Havde han ikke været sikker på at kniven ville ende hvor han havde tiltænkt den, så havde den aldrig sluppet hans hånd. Ikke om han skulle risikere at dette blev en værre forbrydelse end tyveri.
Eftermiddagen var på sine sidste timer, og igennem vinduet strømede et valg af varme stråler ind fra den lavt hængende sol. Jaiden kunne mærke den imod huden, og måtte misse lidt med øjnene, for ikke at få sol i dem.

De grønblå øjne fulgte hende, i hendes bevægelse hen imod vinduet. Der gik dén flugtplan. Det blev hurtigt og nådesløst haspet i. Han spejdede hen imod døren, som han regnede med måtte føre ud. Lemmen i gulvet kunne vel kun føre ned til kælderen.
Da han bed af æblet, ville han forsøge at gøre det så højlydt så muligt, mest for at irritere hende lidt. Hun var interessant, når hun var småirriteret, havde han konstateret.
Han løftede lidt vantro et øjenbryn. ’Ikke forstår et simpelt budskab’. Av av hun var rap i replikken hende her. Han havde sat hænderne i siden, og slap ikke hendes blik da hun kom tættere på. Han var ikke ligefrem van til at folk han ikke kendte uden advarsel invaderede hans personlige rum, og til hans store ærgrelse, kom det måske lidt til udtryk, da han missede med øjnene.

”Det er ikke ofte at man piger der ligefrem tigger om ens navn” Fik han dog mast ud med lidt trods, og var ganske tilfreds med at have fundet et svar. Nu vidste han godt at det ikke lige var af den grund han hentydede til, at hun ville have det, men chancen for at invadere hendes personlige rum lidt, virkede fristende.

Alligevel blev han nød til at komme ud af hele tyve scenariet, og derfor måtte han lave en aftale her. Så snart hun trådte væk igen, blev det nemmere at trække vejret, og han talte igen.
”Okay okay. Jeg giver dig et navn, og du lover ikke at anmelde mig…” Han skævede over imod tærten. ”Også kan vi dele den?” Gik den så gik den ikke?

[Deleted]

Ziggi nikkede bekræftede , da Jaiden havde fundet ud af der ikke var det fjerneste at drage parallelt mellem fru Chimney og hende selv. Især den del med temperamentet faldt i Ziggis smag. " Mild sommer dag her !" Klappede hun med håndfladen på sit eget bryst , for at illustrere at hun var blid og blød som et lam.
Det var faktisk ret meget rigtigt. Hun var så bare også så meget andet oven i , meeeen hvorfor nu udstille det hele?

Ziggi havde sit hyr med at holde smilet tilbage, da fyren viste sig sjov og kvik i munden. Så han mente det var hendes heldige dag at støde ind i ham ? Sikke dog en selvsikker en !
Hendes smil trak derfor lidt skævt op og hun nikkede ..." så siger vi det. Jeg mangler også en til at slæbe æble kasserne , de er total dræber , og siden du er en indbrudstyv sendt fra himlen , så skal du vel ikke bare stå der og se godt ud ?"
Det blev ikke nævnt hvor kasserne stod , da hun ikke regnede med der kom handling bag hendes ord. Men det var alligevel gratis at underholde sig lidt med ham, ik?

Ziggi var imponeret... Og lidt skræmt. Aldrig før havde nogen kastet en kniv efter hende. Det var altid omvendt , så det var en first timer for hende. Og lidt af en opvækker.
Var det SÅDAN folk følte når hun kastede med knive ? Fik de hjertet helt galt i halsen ? ... Det havde aldrig fyldt i hendes tanker for Ziggi vidste jo , at hun ikke ville ramme forkert.
Nysgerrigheden ætsede hende indefra , hvordan havde han lært kastekunsten? Hvem var han og i et hvilke erinde satte han fod på Castle Of light ?
Hun havde svært at dømme hans stand ud fra påklædning , men et skud var den lå sådan cirka lige midt i klasse 'ræset'.
Ikke en fattig kirkerotte men ingen adel etiket i nakken heller, ville hun gætte på.
" ikke begynder held ? Sig mig , hvor har du tillært dig den præcision ? Du må være ret sikker ... Ellers ..." Hendes hånd lagde sig sigende over den højre kind , hvor kniven var fløjet forbi.

Vinduet blev fæstnet og hun invaderede hans space , en smule mere direkte end hun plejede. Men nu havde hun hjemmefordel og det plejede hendes selvsikkerhed godt ! - og hun måtte jo gøre NOGET for at dæmpe nysgerrigheden der kløede som et daggammelt myggestik.
" Tigge om dit navn ligefrem ? Dont hold your breath , hvis du vil høre mig tigge " mumlede hun og slap hans tøj. Sikke dog han kunne komme tilbage, som en tumling der blev væltet men hele tiden dinglende op igen.
Han kom dog med et tilbud hun hurtigt tog til overvejelse.Dele af det lød udmærket , men ..... En halv tærte ! Var det ikke meget frisk at forlange kage ? Han burde være glad over ikke allerede at se sig slået blå og gul med Chimneys kost , som Ziggi havde erfaret blev brugt til meget andet end at sweepe gulvet med.
Der var også et lille 'men' i hans plan.
Hvad hvis nogen kom og så dem sidde her? Hvordan skulle hun snakke dem ud af Fru Chimneys krogede fingre ?
Ziggi lænede sig op af køkkenbordet og greb om bordets kant med hænderne. Her tappede hun med fingrene , imens hun lige pyntede på hans plan. Argh hun kunne ikke lade ham smutte , ikke uden et navn, men ham her skulle man nok ..,passe lidt på med. Og hun kunne vel vride sin fantasi og komme på noget , skulle der komme problemer med en anden af de ansatte.
" hør..." Kom det så mere alvorligt fra de tøvende læber.
" Jeg lover ikke anmelde dig. Men du skal fortælle mig hvem du er - og hvad dit erinde her er ? Okay ? ...., og så skal du lige hjælpe mig med nogle kasser æbler !"
Få sekunders pause og hun vedhæftede ..." Og hvis du kan stoppe med at smaske noget så irriterende , kan det være jeg tilbyder dig noget tærte helt af min egen fri vilje " forhandlede hun med ham.
Hun havde indtil nu stædigt ignoreret hans smasken og gumlen , som hun var sikker på KUN var til ære for hende. Og det virkede. Hendes blodtryk var helt klart steget en smule , og det måtte være hans gumlen der påvirkede det !

[Deleted]

Jaiden holdt blikket på hende med et lidt vantro blik, og rystede så på hovedet. ”En mild sommerdag indtil du begynder at kaste med knive” Rettede han hende, men det var intet at bebrejde. Han var vidst ikke perfekt heller. Hans temperament kunne godt vise tænder ind imellem, men som regel var han rolig og fattet. Og herre gud, det sidste han gjorde når han var gal, var at kaste med knive. Så snart man ikke var rolig i hovedet, og begyndte at lege med skyts, så gik det galt.
”Ja. Jeg dumpede faktisk udelukkende ind, fordi jeg var sikker på at nogen behøvede min hjælp herinde.” Blev der himlet med øjnene, da hun ville til at hundse med ham. Det havde i den grad ikke været meningen at han skulle opdages, og slet ikke at han skulle blive og snakke.

Han var selvsikker med sit kast. Lige med knive missede han aldrig. Så kunne det da godt være at de havde bedt ham lægge buen og pilen væk, når de tog i kamp, for der var hans fingre klodsede nok til at smutte på den glatte udspændte snor, som han ikke helt stolede på. Hans foretrukne våben var to tynde knive, som han havde på sig det meste af tiden En halvelastisk tynd snor var sat i dem begge, for at de kunne svinges omkring, og nå tilbage i hans hånd igen. Det var ikke så tit de blev brugt, for egentlig brød han sig ikke om at skade andre. Det skete kun i selvforsvar og på slagmarken.
”Sikker?” Gentog han og kom til at grine, da han stak hende en lille hvid løgn, ”Jeg sigtede efter melonen der.” Han nikkede over imod en stor gul honningmelon på den helt anden side af hendes ansigt. Det var ganske vidst løgn, men det behøvede hun jo ikke vide. Alligevel besluttede han, at hun ikke skulle synes han var en komplet psykopat. ”Ej… Øvelse gør mester. Det ser ud til at du ikke selv er helt ude af træning.” ændrede han sit svar. Det gjorde ham en smule nysgerrig på hende, at hun, en køkkenpige, kunne andet end at snitte grønsager med den kniv. ”Hvem har lært dig det?”

Hun var i hans space´, og han opgav at argumentere imod kvinde logikken. For at tigge var ikke hvad hun lige havde fremført? Okay ikke tigge tigge, men stadig, han synes det talte.
Hans tilbud var sendt af sted, og han afventede med et spørgende blik, imens armene blev lagt over kors. Han synes selv at det var en fremragende ide. Godt nok ville han blive nød til at oplyse sit navn, men hey, han ville stadig få kage, og oveni i det var hans kedelig eftermiddag pludselig blevet interessant. Så hjalp det da også at hun var et flot syn.
Alligevel slap han ikke SÅ let. Der var æblekasser også. Han påtog et langt og dramatisk suk, som om det ville vride sjælen ud af hans krop, hvis han skulle løfte bare en enkelt kasse, men rakte så hånden frem og nikkede en gang. ”Fint. Kasserne først, så tager vi det andet over tærten. ” Gik han med til, og ville trykke hånd, som for at forsegle aftalen. En unødvendig formel ting, men alligevel noget der hørte til sådanne forhandlinger.

Han ville hjælpe med hendes kasser under højlydte beklagelser og protester, men om ikke andet ville det blive gjort, og han ville kun spise et par æbler i processen. Egentlig var det sådanne arbejde han var van til. At hjælpe til hist og her. Godt nok plejede hans betaling at være i mønter, men af en eller anden grund, var han mere begejstret for tærte og samtale i stedet. Desuden ville det lave et godt dække, hvis den ondskabsfulde fru Chimney dukkede op. Så hjalp han bare en god ven med æblekasser. Ingen problemer der. Hvis løgn ikke løste alle ens problemer, så brugte man simpelthen ikke nok!

Når arbejdet var færdigt, ville han dumpe ned i en stolt i køkkenet igen, lade sine fingre klikke ned imod bordet en af gangen, for at skabe en lille utålmodig rytme. *klak klak klak klak* *klak klak klak klak*
Når nu han havde slæbt, så måtte hun servere. Desuden ville han bare tabe det hele, eller ødelægge råcremen. Når hun fik sat sig ned, ville han finde sig selv tvunget til at sige noget. Han havde aldrig været god til ikke at holde kortene tæt ind til kroppen, og specielt når han havde gjort noget ulovligt. Hun virkede heller ikke til at være interesseret i at stikke ham. Så havde hun for længst hentet vagter.
”Okay okay hvem er jeg og hvad laver jeg her – var det det vi kom til?” Startede han ud og overvejede formuleringen lidt. Der skulle ingen for personlige detaljer ud, så det blev kun det mest overfladiske.
”Jeg er Jaiden. Tjenester og transport er hvor min indkomst kommer fra. Det giver fint, for jeg er det hurtigste postbud du finder” Han kom til at smile lidt. Spurgte hun, ville han bare svare at han red hurtigt. Det var også sandt, men nu var det ikke lige hest han red. Dem kunne han ikke fordrage at sidde på, og slet ikke styre, selvom de var mere lydige end hvad han var van til. Han trak sin taske lidt op, for at hun kunne se den. ”Jeg er her på slottet for at aflevere nogle bøger fra Imandra” Det mindede ham om, at han skulle nå hen på biblioteket inden de lukkede for i dag.

”Så, får jeg et navn, eller var det ikke med i aftalen?” Sluttede han af, og lagde blikket op på den lidt mystiske kønne pige, som han ved et tilfælde var stødt på en lun eftermiddag.

[Deleted]

Ziggi havde aldrig i hele sit liv angrebet nogen med en kniv, kun noget ! Auberginer og andet i samme kategori.
Hun havde nu heller aldrig været oppe at slås, og derfor ikke haft brug for at forsvare sig selv.Hendes liv var trivielt og en anelse gaaab.
Blev det aktuelt en dag, skulle hun finde sig presset op i en krog, ville hun kæmpe med alt hun kunne , incl. Knive, da hun var glad for livet og gerne ville leve det så fuldt som muligt. Både i år og i hel tilstand .
Derfor bar Ziggi ikke rundt på tvivl om hun ville kunne forsvare sig med en kniv, for det ville hun.
Sålænge hun var rolig ramte hun bare ikke forbi. Hvis hun var bange ? Ja, det svar kunne hun ikke give, da det ikke var afprøvet - og forhåbentlig heller aldrig ville blive det.
Selv om Ziggi kunne få kold vand til at koge i sin lyst til eventyr, var hun først og fremmest en lille pacifist , der ikke ønskede ballade af alvorlig karakter.


Hun kunne godt lide tanken om at liv til årene...og ikke blot år til livet.
Og nu skulle hun til at ændre på triviel og kedelig,når Zean tog hende med herfra og hele vejen til Dvasias.
Så ville der blive tændt for oplever kontakten.


Selv om der var plads til lidt finurlige vendinger, blegnede hun en smule om læberne , da fyren nikkede mod melonen. Havde DEN været hans mål , kunne hun ligeså godt stå tilbage med en frugtkniv i det ene øje, da kniven i så fald var landet totalt random, og HAN burde have et forbud mod at være en radius af ti kilomenter nær en kniv ! og dén tanke trak blodet lige så stille ud af hendes kinder.
Ziggi gav ham et tvært look, da han dog hurtigt trak i land.
Looket var straffen for kort at skræmme hende. At sende hende på rutschebanetur ! Men det var svært at holde fast på sin surmulen, når det hele var så nyt og et så velkomment brud i de vante ritualer dagen normalt rummede.

" Græskarene! " mødte hun hans gråblå øjne. Svaret var helt sandt, omend lidt undvigende når han ikke fik hele historien.
Som barn skulle tiden fordrives med noget , og de små deforme græskar som ikke kunne sælges , havde Ziggi lov af samle ind så de ikke lå og rådnede op. Hun stillede dem op på rad og række og lærte sig selv at bedømme afstand og tage sigte og ...ja....det var ikke så svært egenlig. Der gik sport i at mindske hendes mål og præcisere hvor kniven skulle lande. "Jeg kunne ramme din hårlok der, hvis det er ? " nikkede hun mod det brune hår der jævnligt forflyttede sig og gled ned i hans pande.Hun var ret stolt over at have så godt styr på sit kast, og det havde til vane at overraske , når - eller hvis - folk blev opmærksom på hendes lille talent.Men hun legede for det meste med det når hun var alene. Hun tvivlede på Kongen og Dronningen ville nyde at få skåret deres æbler ud på DEN måde.

" Glimrende ! DEN har fornuft i sig " drillede hun som slut, og greb hans hånd for at give håndtryk på det. Det lød helt fair.
Ziggi gik strakt i gang med at instruerer ham i hvordan kasserne skulle ned i kælderen, stables på den helt rigtige måde . Dernede var der mere køligt og æblerne holdte sig pæne og friske meget længe. Imens han slæbte rundt, ignorerede Ziggi hans klager og protester.
Hun henvendte sig istedet til ingredienserne på køkkenbordet, og satte i gang med at lave råcremen , der skulle føre pæretærten fra dejlig til himmelsk.
" Jeg HAR hørelse " kommenterede hun undervejs, da ham tog æble nr tre.
Hun stod med ryggen til ham, så det store smil hun var udstyret med,havde han ikke mulighed for at se, men nu havde glæde og morskab det også med at smitte af i ens stemme også.

Ziggy var igang med piskeriset, og creamen nu næsten klar til brug, da hendes gæst satte sig ned. Den provokerende måde han begyndte at 'hundse ' med hende....de små klak klak lyde...fik hende til at himle med øjnene. Hun tog en lille træske og dyppede den ned i den lysegule cream fyldt med de små sorte vanillie korn. Den o sluttede med det samme skeen, og hun rakte frem mod hans læber. " Jeez din mor må have haft det hårdt" smilede hun , og så om han ville tage imod prøve smagningen. Afslog han, ville hun selv sutte skeen ren, med et tilfreds lille suk.
Ziggi faldt ind i hendes naturlige handlemønstre.Hun fik hurtigt dækket op til to, og i midten blev tærten sat, samt en lille glaseret keramik kande, hvorpå creamen nu var ophældt.
Også to glas vand og naturligvis teen og lerkrus.
Ziggi lod kniven glide ubesværet igennem tærten der stadig var lun, og gav sin gæst det første stykke.Hun skubbede kanden med cream over mod ham, imens hun lyttede.
" Jaiden " smagte hun lidt på hans navn. " ... Så det kongelige postbud benytter køkkenvinduet?" Hun skar ud til sig selv, og var helt tilfreds med tærtens konsistens.
" Kommer du fra Imandra ...NU ?" Spærrede hun øjnene op.
Ej , NU måtte det holde ! ALLE rejste jo rundt over det hele, imens hun skrællede pære !
Drømmende steg op som tidevandet i hendes øjne.
" Så...du er det hurtigeste postbud , har du vinger eller bare en stor mund " smilede hun og stoppede et stykke kage i sin mund.
Halvt gumlende svarede hun Jaidens spørgsmål om hvem hun var, men fandt det langt mere uinteressant, end Jaiden ! " Ziggi ....jeg gør tjeneste hér i køkkenet, men det havde du nok kredset dig ind på ! ...fortæl mig om imandra ? Hvad koster det at sende en stor pakke på ca 55 kg tur / retur?" Grinede hun da hun havde ment sig selv. Hun vidste ikke hvad hun vejede , det kunne være 50 eller 60 , aldrig var hun blevet vejet for at blive oplyst om sine mål. Det blev vel kun de rige ? Men hun kendte til dronningens højde og drøjde, og havde prøvet at placerer sin egen ud fra dette. Ziggi var ikke stor , hun var en af de mindre...men hun havde fylde, hvilke gav kurverne en blødhed ....og sikkert også trak op i vægten. Hvad vidste hun om det ?

[Deleted]

Jaiden ville ønske, at han kunne sige, at han aldrig havde ramt nogen med en kniv, men det ville være løgn. Han var blevet trænet til det i en tidlig alder, da militæret havde ment at han kunne være et godt middel, og det var sandt. De få gang han havde været med på slagmarken, havde været effektive. Kasteknive gjorde at han kunne holde sig på Corinth, og dermed udenfor fjendens rækkevidde. Han tog ikke en så stor risiko overfor sit liv, som mange andre gjorde. Men han havde aldrig brudt sig om det. Selvom det var en kamp for sit land, så vidste man jo inderst inde godt, at dem på den anden side også bare kæmpede for deres land, og at skulle jage en kniv ind igennem deres strube, var ikke noget som ligefrem plejede samvittigheden.

Et underholdt smil vidnede om at han var godt tilfreds med at chokere hende lidt. Måske hun ville huske ham for det en gang i fremtiden. Så ville han da ikke bare synke ind i glemmebogen som ”Den der tyv, der vidst nok en gang stjal et æble fra slotskøkkenet”. At kunne efterlade et indtryk… Det betød noget, af en eller anden grund. At sætte sit præg på verden, også efter man var væk. Ligemeget om det så bare var som små smil folk fik, når de tænkte tilbage.

Græskar.. Skulle han tage det, som at hun havde lært sig selv det? Det ville han gøre, og få historien en anden gang, hvis deres veje stødte sammen igen på et tidspunkt.
Hans fokus blev hevet over på den tot hår, som igen lå over hans pande, og han gjorde sig et sekund skeløjet, for at kunne kigge på det. ”Havde mit hår været lavet af stål, havde jeg måske overvejet det, men som det er nu, tror jeg sku at kniven går igennem, så lad os tage den en anden gang” Kom han til at smile lidt fjollet. Hun var lidt spøjs, på den gode måde. Sådan en person som helt sikkert efterladte et indtryk hvor end hun satte sine fødder.

Kasser blev flyttet, højlydt jamren udledt, smasken kommenteret og råcreme pisket, inden Jaiden fandt sig selv ved bordet i køkkenet med blikket fæstnet på Ziggi, som rendte rundt i køkkenet. Lydigt gabte han op og modtog en mundfuld råcreme, som gav en skøn sød smag i munden. Han sukkede overdrevent længselsfulgt og lukkede et eller andet ud med at himlens skyer ikke ville kunne måle sig.
Han trak på skulderen af hendes ord. Ja han kunne være belastende til tider, men de fleste endte dog med at finde det charmerende, når de først havde vænnet sig til det. ”Ja det havde hun sikkert. Ikke at jeg ville vide noget om det.” Svarede han ligeud. Han havde ingen problemer med at være forældreløs, og så ingen grund til at pakke det ind, men ville dog heller ikke konversere med en fremmed om det. Han havde det godt med hvem han var, og han elskede de mennesker der var omkring ham. Specielt hans ’familie’ fra børnehjemmet. Desuden tvivlede han stærkt på at en kvinde der ville efterlade sit eget spædbarn, kunne have opfostret ham bedre, end han var blevet opfostret.

Hans øjne fulgte sulten tærten, da den lagde sig på hans tallerken. Han proppede et stort stykke i munden, lige som hun kommenterede hans indgang af vinduet, og han havde for travlt med at tygge og komme med tilfredse lyde, til at svare. Han havde tygget sig halvt igennem første bid, da han kommenterede den. ”Orgh den smager endda bedre, end den duftede” Lød det igennem en halvtygget bid tærte. Så blev den sunket og han nikkede. ”Ja, jeg er lige nået tilbage” Svarede han til det med Imandra. ”Noget i den dur.” Smilede han af om han havde vinger eller en stor mund. I modsætning til hans opvækst, var Corinth et kort han holdt lidt ind til kroppen.

”Ziggi… Det er et lidt specielt navn. Det er sjovt at sige.” Lo han lidt tankeløst. Ja han havde lidt regnet ud at hun arbejdede her, det havde ellers været morsomt. 2 tyve i 1 køkken. Næsten som navnet på en bog.
”Du lyder ikke så begejstret for køkkentjansen? Hvis du kunne lave lige hvad du ville, hvad skulle det så være?” Man kunne ikke bedømme folk ud fra hvad de lavede, for der var så meget der spillede ind. Familie, forbindelser, rang. Drømme derimod, det sagde noget om hvem folk var.
”Imandra er jo en havneby. Det er meget smukt der, og man kan næsten smage salten fra havet i luften. De er længere fremme med deres produkter og industri end vi er, for de er ligesom et kulturelt centrum, også lever de af at eksportere. ” Prøvede han at forklare. Det var virkelig noget andet. Bygningerne, maden, ja selv pigerne gik i mere ambitiøst tøj. ”Du skulle tage dertil en dag.” Sluttede han af, og rettede opmærksomheden ned på tærten igen.

[Deleted]

Ziggi havde ofte besøg i køkkenet , når intet andet personale var i tjeneste og dermed havde fortrukket sig til deres private gemakker.
Det var som regel de mindre børn der kom springene forbi, for at se om der var nogle rester de kunne tigge eller nogle 'prøve mundfulde' de kunne nyde godt af ?
Ziggi elskede de stunder og at være i stand til at forkælede de små vildbasser.
Hun kunne dog slå fast at det var ganske anderledes at have Jaiden på besøg. Hun skar et stykke mere af kagen og skubbede hele fadet mod ham, uden et ord .
Så kunne han tage et stykke mere , hvis hans mave kunne følge med hans øjne.

Hun opsnappede kommentarerne omkring hans mor, og han satte nogle tanker igang omkring deres relation. Hun drømte ikke om relationen kunne være 'ikke eksisterende ' mere om der havde været nogle små 'krøller' i den?
Hvad kunne han mon mene? Havde han været fraværende eller måske hans mor? Hun kunne være fuld eller besværet af sygdom siden hun ikke bemærkede ham - men hun kunne jo også bare være en kærlig sjæl der ville gå langt for ikke at lade andre vide hvis de trak veksler på hendes tålmodighed ? Inklusiv hendes børn.

Hun spurgte ikke yderligere ind til det , men parkerede det lidt bagerst i tankerne. Det var nok klogt lige at se hvordan samtalen forløb , om det ville passe sig at spørge ind eller om hun ville virke total anmasende.

Også råcreme blev diskret skubbet hans vej , så kunne han selvservicere skulle han få lyst.
Hun vrikkede på næsen.
" synes du det er sjovt ? Jeg tror mine forældre gik efter noget de kunne udtale ... Også i påvirket tilstand " grinede hun.
" de har en forkærlighed til .... Urter og Vandpiber og vi ved jo alle hvad den kombi gør " smilede hun lidt udfordrende , da hun slet ikke var sikker på han var enig , men blot tillod sig at konkludere på hans vegne.

" det må være himmelsk at rejse sådan rundt ? Jeg har aldrig været uden for Procias. Ikke endnu , men det kommer snart" forklarede hun og forventningens længslen kunne nok spores.
Ziggi blev en anelse drømmende også i sit blik når talen faldt på rejse og frihed.
Hun mente livet var andet end at hakke persille og mynte.
And YET ...blev hun mundlam over det meget rimelige spørgsmål fra Jaiden.
" Hvad jeg ville være ? .... Det er altså ikke helt let at svare på for når mulighederne ikke er der , så bruger man ikke mange tanker på at spekulerer over hvad man KUNNE være , men mere over hvordan man får det bedste ud af det man har.
Men ... Måske .... køkken anmelder ? Rejse rundt og prøve kosten i diverse slotskøkkener! Og give fem citronmelisse blade hvis der var godt " grinede hun.
" jeg har egenlig ikke noget imod
At arbejde i et køkken , problemet er at der er bestem for mig. På forhånd. Jeg ville foretrække at skabe min egen fremtid. Tage ansvar for den og ...jeg vil gerne se andre steder. Blive mere oplyst, og ikke bare suge til mig gennem fortællinger fra andres læber . lyder det dumt?" Ziggi tog lidt saft og en lille slurk af det.
" postbud , hvordan bliver man det ? Er der også kvinder ?" Ville hun vide før hun drømmende sig væk til Imandra.
" jeg ville tage dertil , hvis det var muligt. Men jeg er ret så stagneret her ! Jeg har dog planer om at ændre lidt på det. Jeg vil gerne justerer på mine forældres planer."
Hun smilede halv forlegent over bordet til ham og klemte øjnene lidt sammen.
HVAD HAVDE HUN DOG TÆNKT PÅ? Hans havde da ikke grågrønne øjne ! Christ Jesus Lord ..., han havde da grønblå ! Hvordan kunne hun havde overset det før? Ziggi rømmende sig og tvang tankerne ind på ret køl.
" mine forældre har den her ide at jeg skal tjene og være tilfreds med at arbejde under kongen. Så skal jeg gifte mig med Dennis og få dem børn ! Og ellers bare sørge for mand og børn. Men .... Jeg er ikke helt enig der ...Jeg mødte en fyr der skal hjem til Dvasias , og han vil gerne tage mig med til det mørke land og vise mig det hele. Han er født der ; så han skulle kunne lede mig uden om problemer . Dvasias skulle jo være et ... Eh.., barsk land.
Har du set det ?" Spurgte hun forsigtigt.

[Deleted]

Jaiden havde været på besøg i køkkenet før. Et par gange nu, men aldrig på denne måde. De andre gange havde været meget kort besøg, og oftest i selskab med fru Chimney. Sådan her var foretrukket. At sidde stille og roligt og bare… Snakke. Om alt og intet. Ingen truende koste eller dybe truende kvindestemmer. Han tog imod kagen, og skar et stykke til. Egentlig var han mæt, så det var kun for smagen. En skefuld råcreme blev øset op også. En smule kom på hans finger, og han stak den kort i munden for at få det hele med.

Han var taknemmelig over at hun ikke spurgte yderligere ind til familien. Han havde aldrig haft problemer med sin situation, men oplevede efter den store pity parade, når folk fik det at vide, og det var unødvendigt. Det eneste hans mor havde givet ham, var hans navn, som var fulgt med da hun afleverede ham, og ellers så havde børnehjemmet æren for resten.
Et hurtigt grin kom ud, da hun fortalte ham hendes forældre. Han var ikke sikker på at han ville kunne udtale hendes navn rigtigt, var han først påvirket af et eller andet. ”Sikker på at det ikke er fundet på, under påvirkning af urter og vandpiber?” Drillede han hende lidt, men synes faktisk det var et flot navn. Utraditionelt, lidt ligesom hende selv.
Selv havde han da prøvet sig frem et par gange, med det ovennævnte. Mest sammen med drengene fra børnehjemmet. Han havde én gang ville op at flyve i den tilstand, men der havde Corinth stædigt holdt ham på jorden. En af de gange dens stædighed havde været godt for noget.

”Du ved hvad man siger. Ude godt, hjemme bedst.” rystede han lidt på hovedet. At rejse var skønt, men det var nu også godt at holde sig lidt til det man kendte nogle gange. Det var jo her alle han kendte var. Det var tydeligt at hun brændte for at komme ud, og det var forståeligt. Havde man aldrig været væk fra Procias, så var det også ved at være tid. Der var ikke en tvivl om at hun snart ville sprede vingerne, og på en måde var det lidt trist. Lige nu sad de her i en samtale to fremmede, og i morgen kunne de være på hver deres nye rejse. Trist og dog så spændene.
”Mulighederne er der altid, og nej, det lyder ikke dumt.” Svarede han med et glimt i øjet. Han havde altid ment at man kunne gøre hvad man ville, så længe man arbejdede hårdt nok og ville det nok. Ville hun rejse, så ville hun også komme til det. Selv vidste han ikke hvad det var han ville. Ikke nu og ikke i fremtiden. Livet var et hvidt lærred, som skulle males imens han kom frem.

Han veg blikket lidt væk fra hende og smilede. ”Ja postbud kunne du nok godt blive, men nok ikke min slags” Svarede han. ”Det er en lidt speciel jobbeskrivelse” Ville der blive tilføjet med en lille grimasse, for at sætte punktum for det. Der var no way at han ville til at forklare hende hvordan han kom rundt. Hun ville jo tro at han var sindssyg.
Han måtte lige sætte skarpt for at følge med i fortællingen der fulgte efter. Det var lidt svært at forstå det. Når man ikke vidste hvem Dennis var, men han måtte gå ud fra at det var en kæreste, da hendes forældre ville have nogle børnebarn, men så kom der en ny fyr ind midt i det hele, og det gjorde ham i tvivl
”jamen så lyder det da som om at du er godt på vej.
Er ham Dennis så okay med at du løber af med en anden fyr?” Stikkede han lidt til hende med et drillende glimt og svarede kort på det sidste. ”Ja jeg har været der, men jeg brød mig ikke så meget om det. Dystert, efter min mening. ”

[Deleted]

Hans humor syntes forfriskende , og fik også Ziggi til at slappe mere af i musklerne. Hun havde været lidt anspændt ,hvad der var naturligt nok. Det var aldrig til at sige når en mand trillede ind af et vindue - om han var ven eller fjende.
Jaiden fik hende til at le.

" Skal jeg være ærlig , så tror jeg du kán have ret, for deres hukommelse virker mildest talt sløret , når jeg spørger ind til ikke kun navnet , men de første år af min levetid." Hun så ud for sig. Bare ufokuseret i luften , før konklusionen faldt. " SUSPEKT !"

igen grinede hun for Jaiden var et helt lille ekko af hendes egne tanker.
Var det måske ikke sådan hun netop havde sagt til Zean !

" ja .... Sådan håber jeg jo lige det vil blive ! At man nyder at det de fremmende omgivelser har at byde , og man så sætter endnu mere pris på hvad man har når man kommer hjem " nikkede hun . Ziggi skar en lille grimasse
" Det skal dog nok en hel del rejser til før man sætter pris på fru Chimney " vred hun ordene ud.

"Egenlig vil jeg bare have udvidet min horisont , se lidt forskellige før jeg en dag slår mig ned. Jeg synes jeg er for ... Ung ... Og for uskreven et blad til at træffe beslutninger for resten af mit liv nu." Ziggi skubbede hende tallerken fra sig , og indikerede hun var stop mæt nu.

At man ikke måtte pille ved hans job og udførelsen af det , og var Ziggi lidt ligeglad med. Det var ikke et privat område som dét med hans mor synes at være, så hér havde Ziggi ingen skrupler ved at spøre ind til ting - eller bare lave en kommentar på det.
" argh ...pakke modtaget !" Trak hun med begge hænder en usynlig pakke ind til sit bryst.
"Pakke afleveret !" Rakte hun den ud igen, men et provokerende smil.
" mon ikke jeg liiiige kunne magte den jobbeskrivelse , selv om jeg går i kjole ....og er blond ?!"
så hun drillende på ham. SÅ kompliceret kunne det vel for pokker da heller ikke være at levere en pakke nu om dage.

Han spurgte ind til Dennis og hendes afrejse . Ziggi havde sådan set selv tænkt tanke om at Dennis nok ikke ville eksploderer af frys og glæde over hun ville rejse afsted med en anden . Og så en fyr.
Hun havde bare ikke lige nået omkring dét at sige det endnu. Lidt kujon agtigt af hende måske ?
" Mmm der er lige et par småting der mangler stadig .... Som at fortælle ham det! " sukkede hun og følte det krævede lidt mere forklaring.

" Dennis er min ... Næsten kæreste .
Vi dater men .... Anyways , så mangler jeg at afklare et par detaljer i min afrejse plads. Blandt andet at fortælle det til Dennis. .... Og mine forældre .... Og Øøøøh få fri af tjeneste. " hun så lidt lost ud i blikket.
Det virkede jo mere tilgængeligt at få en tur på julemandens slæde end at få bragt orden i rejse planerne.


Hun lod sig falde tilbage op af stolens brede ryg, med et tungt suk. Tanken om at skulle bryde nyheden og fortælle om den planlagte rejse var meget ubehagelig .
Ziggi frygtede de kunne spænde SÅ meget ben for hende at hun virkelig ikke kom afsted . Det håbede Ziggi godt nok ikke var sagen.

" Mine forældre bliver vrede. MEGET ! Vrede over jeg svigter at udfylde min skæbne her ,Det gør det nok ikke bedre at ingen af dem kender eller har mødt Zean.
Han er gæst her af kong Gabriel men er oprindelig fra Dvasias. "
Hun lyttede til Jaiden , men skød hans mørke fortolkning i bund.

"Zean siger der er fantastisk , men skal bare ikke færdes de steder der kan opstå ballade. Men landskabet skulle være så smukt. Men Jaiden , når du siger dystert hvad mener du så ? Bare fordi der er fravær af sol gør det jo ikke dystert- men .. Mørkere .... Og jeg tror mange indbyggere i Dvasias er ret misforstået.
Zean er i hvertfald yderst hjælpsom .... Og sød.... Og galant , trods han er dødsengel " ville hun forsvare sig lidt. Der lød pludselig af meget at skulle rejse til Dvasias med en dødsengel.


Med let fornøjet stemme og et blik der var en smule spiloppe fyldt , nikkede hun mod Jaidens hånd.

" hvad med dig - jeg ser ingen ring på din finger ingen speciel someone det venter dig ? "
kom det nysgerrigt.
Hun kunne godt lide at høre om ham. Jaiden.

[Deleted]

Jaiden funderede lidt over hvilken spøjs opvækst hun måtte have haft, med to forældre som var … fraværende. På en lidt mere festlig måde end hans havde været. Det kunne da ikke altid være lige sjovt, men det ville han ikke spørge til. Når han ikke selv ville uddybe sin barndom for en fremmed, så måtte han gå ud fra at hun havde det på samme måde.
Han svarede ikke på det hun håbede det ville blive, men vendte det bare i hovedet. Sådan blev det vel, som sådan. Efter hans mening skulle man bare passe på hvad man efterlod hver gang man tog af sted. Hvad nu hvis det ikke var der, når man nåede tilbage? Alting ændrede sig så hurtigt, og han ville lyve, hvis han havde sagt, at han aldrig havde ødelagt relationer ved at rejse. Han blev afbrudt i sine tanker, da hun nævnte fru Chimney, og det fik ham lidt uventet til at le. ”Ja jeg har ikke savnet hende endnu i hvert fald!” Gav han hende ret.

Armene blev foldet over kors, da hun jokede lidt med hans pakke leveringer. Jaja ikke det sværeste job på ydersiden. ”Du får ikke pengene for at levere pakken, du får dem for at gøre det hurtigt.” Gav han igen, med et udfordrende løftet øjenbryn. Han tvivlede meget på at en køkkenpige kunne ride på hesteryg imellem byerne i den fart som det var påkrævet, men så igen, han kendte hende jo ikke.

Jaiden betragtede hende lidt forvirret da hun forklarede. Ja det måtte da ikke være sjovt at få at vide af sin kæreste, at hun smuttede med en anden fyr, for at opleve verden. Det virkede underligt, at hun ikke bare tog af sted med ham Dennis, også var alle glade. Måske lige undtaget slotskøkkenet, men hvis det skulle være på den måde… ”Måske du bare skulle tage af sted uden at sige noget, så bliver de så lettede når du kommer tilbage, at de glemmer resten” Trak han på skulderen. Selv sagde han det aldrig til nogen når han var på længere rejser. Dem tættest på havde vænnet sig til at han var hvor han havde lyst til at være, og at de ikke altid vidste hvor det var.
Der var intet at sige til at hendes forældre ville blive vrede, men de ville vel nok forstå det en dag, når hun var tilbage igen. ”Så.. hvorfor rejser du med denne Zean?”

Hun var oppe imod hans udsagn med det samme, som om hun allerede havde dannet sig et billede af det sted hun talte om, uden nogensinde at have været der. Det var da sandt at ikke alle borgere der var onde væsner, der var bare mange flere mindre venlige skabninger end her. ”Jeg siger ikke at alle indbyggere er monstre eller noget. Jeg kan bare bedre lide solen, og den åbenhed man finder andre steder.” Svarede han, og ville ikke diskutere det. Hun kunne finde sin mening om stedet, når hun var der. Der var dog noget andet der ramte hans opmærksomhed, da han smilede lidt skævt og drillede hende.
”Oh… Mangler du også at fortælle Dennis, at du har et crush på en dødsengel?” Når han skulle have SÅ mange detaljer med, så måtte der da være et eller andet.

Jaiden rettede opmærksomheden imod sin hånd, da hun nikkede imod den, som for at tjekke at han faktisk ikke havde ring på. Han skar en lille grimasse. ”Nej jeg er vidst ved at være den alder, hvor forventningerne begynder at være der, og jeg er ikke god til forpligtelse” Blev svaret, da han så op på hende fra sin hånd igen. Til tider havde der da været forhold, men så snart de begyndte at forvente ringe og løfter, trak han bremsen og var væk. En enkelt gang havde han været ned på knæ for en pige, men det var omkring 4 år siden og han havde været ung og naiv. Hun havde sagt nej, noget med at han havde været for fattig og… over det hele. Ofte var han i tvivl om det havde været en god ting, eller om hans liv havde været bedre nu, havde han haft den dumme ring om fingeren.

Himlen var begyndt at antage en orange farve, da solens stråler kæmpede sig igennem slotshaven med det sidste de havde.
”Jeg må hellere få afleveret de bøger. Vil du vise mig hvor biblioteket ligger?” Sagde han pludseligt. Det undrede ham selv, for han vidste udmærket godt hvor biblioteket lå.