Pæretærte, solstråler og andre fristelser - Ziggi

[Deleted]

Jason trak på skulderen med et lille smil, måske havde hun ret, måske havde hun ikke. Egentlig var han lidt ligeglad med overklassens prangende livsstil. Han levede et solidt liv på landet hvor han dyrkede lidt korn med sin familie. Så langt nede på jorden man kunne komme. Til hver en tid ville han foretrække en pige med benene lige så solidt plantet i mulden, ikke ligesom hans 2 venner, som begge havde haft perioder forblændede over de skinnende champagneglas og overdådige menuer. Michael i lære hos en ældre rigmand med en ordentlig yacht, som ville have oplært ham til at sejle den, men desværre døde inden tiden kom, og Jaiden med en eller anden pige, som Jason kun havde mødt et par gange. Han stræbte bare ikke så meget efter det ekstraordinære, og havde intet problem med at skulle arve sine forældres lidt kedelige livsstil.

Tilfreds over at emnet var blevet droppet, og alligevel lidt skuffet over hendes pludselig overgivelse, fik Jaiden sat sig ned, efter kort at have trukket stolen ud til den mørkhårede pige. Ingen grund til at glemme sine manere, fordi han følte sig irritabel og lidt… Skuffet? Hans fingre på den frie hånd skiftedes til lidt rastløs at ramme bordpladen, som gav et lille klik fra sig hver gang.
Loraines dæmpede stemme ringede lidt i hans hoved. Lige i det sekund, var det ligefør han overvejede det, bare for at bevise et eller andet åndssvagt overfor sig selv, men det var kun sekundet inden de andre satte sig, at han overvejede det, for selvom han ikke ledte efter the one and only, så ledte han heller ikke efter dét. Hvad det var han egentlig ledte efter, var han nok selv den sidste person der kunne svare på det. Der var ikke skrevet nogen drejebog over resten af hans liv, og sådan foretrak han det.
”Nej, det skal jeg vel ikke.” Svarede han hende lidt fjernt, og lagde knap nok mærke til sine egne ord, som ikke indeholdt nogen form for betydning.

Det var der de andre havde sat sig ned, og fokus skiftede. Jason sad lidt og stirrede fjoget ud i luften, hvilket næsten gav lyst til at ville slå ham. Et kontrolleret smil havde fundet vej til hans læber sammen med en anspændthed i kæben, som han ikke kunne give slip på lige nu.
Okay, måske han bare ikke havde regnet med at den uskyldige pige han havde mødt i slotskøkkenet, ville kaste sig om armene på en fyr hun lige havde mødt, bag sin kærestes ryg. Selvom det måske havde været uhøfligt at kommentere på det, så følte han sig i fuld ret til at gøre det, og konsekvenserne var ikke noget der var regnet ind i det. Slet ikke at han skulle få den lige tilbage i hovedet, eller rettere… Loraine OG ham skulle. Ud af øjenkrogen, synes han at kunne se Loraine se op fra hendes negle med et lidt overrasket blik.
Jaiden havde pænt klappet i med let sammenpressede læber, og betragtede hende uden helt at vide hvad han skulle sige. Et eller andet sted i sin egen stolthed, havde han vidst glemt at se efter hvilke ord der kom ud af munden på ham, og hvad for nogle der var over stregen.
”Virkelig? For indtil videre køkkenpigerne ikke så tilbageholdene.” Fik hun lige luks igen med et smil så krakeleret at det knap nok var til stede.

Også… rejste hun sig og gik. Ikke nogen kække kommentarer eller udfald. Ziggi var sat af imod haven, og Jaiden kunne mærke både Jasons og Loraines forfærdede blikke på ham. Lidt små irriteret rakte han ud efter et halvfyldt champagneglas, der stod på bordet, fast besluttet på at være stædig og lade hende om hvad end hun ville ud og tude over, men da hans fingre lukkede sig om den slanke glashals på glasset, fik han alligevel en klump i halsen, og slap det igen.
Jason var begyndt at blive urolig, og det lignede han skulle til at sige noget, alt imens han prøvede halvt at pege imod havedøren med et fortabt blik.
Der gik et par ekstra sekunder, inden Jaiden måtte sukke, slippe den mørkhårede pige, sætte begge hænder bordet og rejse sig op. ”Okay.. Det var min skyld. Jeg ordner det.” Blev der lidt bittert indrømmet, inden retningen også blev sat imod havedøren, som hun var forsvundet ud af få sekunder siden. Det havde MÅSKE været LIDT hårdt sagt, og egentlig skulle han slet ikke blande sig i hvad hun lavede. Det kunne han jo egentlig godt se.

Udenfor i den friske luft, var vinden ikke så kølig, som han havde frygtet, men nu havde han også lange ærmer, til modsætning fra hende. Verandaen var det første man ramte, da man gik ud af døren, og derude stod et par ældre herre og lo hjerteligt af en eller anden gammel historie.
Ziggi var intet sted at se på den oplyste terrasse, så Jaiden måtte tage en havesti længere ind af de store buske. Små lygter var sat rundt omkring i haven, men i forhold til den oplyste sal, var der rimelig mørkt derude.
”Ziggi!” Kaldte han ud i haven, og slugte en stor del stolthed med en lille grimasse. Han kunne ikke lige se hende, men håbede hun var tæt nok på til at høre det. ”Hør, jeg vil gerne sige undskyld. Det var ikke okay.” Heldigvis så det ikke ud som om der var andre ude at gå aftentur i haven, for ellers havde de nok kigget lidt underligt efter ham.

[Deleted]

Den lille ord duel havde så sandelig taget en bid , af den ellers ret hyggelige stemning der omkransede de 6 unge mennesker.
Omkring bordet , sad Loraine tilbage med en udefinerbar følelse af at have oplevet noget, hun ikke kunne gennemskue helt hvad var. Det kørte simpelthen over hendes hoved , selv om hun for en gangs skyld havde fulgt med i HELE samtalen, og ikke bare to ord.
Da hun ikke vidste helt hvad hun skulle sige , fik hun istedet hånden i vejret, for ville tilkalde en tjener. De måtte have fyldt op i deres glas, og lige skylle det hele lidt på afveje, mente hun.
Tjeneren kom straks, ingen ventetid der, da hans blik alligevel jævnligt vandrede over til den mørkhåret skøndhed. Han ikke huskede at have set ved disse baller før i aften.
" Kan vi få 6 nye glas, tak " lød det lettere opgivende fra Loraines røde læber, og tjenerens varme smil kom hende imøde .." det kommer med det samme frøken"
I det samme tømte Jaiden , resterne af det glas der var hendes, men Loraine besluttede at tie for nu....så fik man da ikke sagt noget forkert. Hendes øjne mødte Jasons , og hun kunne se at han var lige så meget i mørket som hun.

Og først da Jaiden selv , tog skeen i hånden, mumlede Jason og Loraine i munden på hinanden. " Ja , få hende lige tilbage, tak" og " arh...det ved jeg nu ikke Jaiden"
Så kan man selv gætte hvem der sagde hvad .

Med teressen lagt bag sig , begav Ziggi sig ned af de mere snørklede stier som haven var anlagt med.
Der var fakler sat randomly, men de kastede et meget sparsomt lys af sig - hyggeligt men svagt- da det så ud til at der var sparet på antallet af dem, langs stien.
Der var nok lagt en forventning til at gæsterne ikke sådan ville drive væk fra hjertet af selvskabet.
Ziggi var oprørt, og havde svært ved at sætte ord på hvordan hun oplevede situationen. Det var som Jaiden og Loraine ...tanken om dem...gjorde hende ilde tilpas, mere end blot en irritation...det brændte inden i hende, på en måde hun ikke havde stiftet bekendtskab med tidligere. Og det var bestemt ikke et hit.Det havde været som ilten manglede i rummet, da Loraine blev siddende med Jaidens hånd.
Pfffft...hun burde da være SÅ ligeglad med dem.
* køkken pigerne er ikke så tilbageholdende....hvor vover han , hvor vover han * bølgede tankerne rundt, og hun løsnede først sine knyttede hænder ud , da hun nåede til en lille busk med røde bær. Hun vidste fra Fru Chimney at den type kunne spises, så hun startede at plukke og gumle et par bær i sig.

Et lille stykke derfra var Dennis kommet ind.
Han var klædt i mørkegråt tøj, jakke og bukser fra hans far, men det sad som støbt omkring hans muskuløse krop.
Han var trods alt smed, og arbejdede med tunge ting. En hvid skjorte med et løst sort bånd i halsen, fik ham til at se stilfuld ud. Myndig kunne man sige.
Dennis dukkede op, netop som Jaiden råbte hans undskyldning ud i aften mørket, i håb om den ville nå Ziggi- desværre fangede Dennis den først.
Han fejltolkede undskyldningen , for med de ting HAN var blevet oplyst, så var der vel kun EN grund til en fremmed mand rendte rundt i mørket og undskyldte til HANS pige ? Han havde forsøgte sig med Ziggi !

Dennis var impulsiv og vred...tænkte ofte ikke fra a til b - men ville hellere bruge hans hænder end at knække svære gåder, det var besværligt og spild af tid, efter hans mening. Så Dennis væltede ud fra nogle buske med et stort brøl og sprang i et par hop frem mod Jaiden.
Hans knytnæve ville blive sendt afsted målrettet , mod Jaidens kæbe.
Dennis skulle NOK sørge for at han ikke kom nær Ziggi igen.
" Dumme svin...du holder snitterne fra hende, er du med ! " råbte han mod Jaiden.


Ziggi var længere væk , men tumulten kunne altså ikke undgå at finde vej til hendes øre. Hun gav et helt spjæt , tabte hendes håndfuld af bær da hun satte i løb , iretning af støjen. Det havde gevaldigt lydt som Dennis ? Det var da lige hvad der manglede. Hun orkede på ingen måder at skulle op imod ham også. Ikke NU.
Ikke efter Jaidens harske ord.

[Deleted]

Haven havde en rolig aura over sig, som områder med meget plantevækst ofte havde. Duften fra et vælg af blomster kildede lugtesansen, og lokkede til bare at sætte sig ned og slappe af et øjeblik. Perfekt klippede træer og hække var linet op langs pænt revede grusstier, som snoede sig igennem natten.
Jaiden lod sine hænder glide ned i lommerne på de sorte bukser, og prøvede at få varme tilbage i dem. Efterårsnatten var kølig og nådesløs, på trods af den romantiske aura den kunne give fra sig.

Han fik kaldt et par gange mere, og sukkede ud i natten. Hvorfor var det lige at han skulle være en idiot her til aften? Det plejede han da ikke? Okay jo nogle gange, men aldrig på den der douche måde, der fik folk til at storme sårede fra bordet. Nu blev han nød til at fikse det, hvis ikke Jason skulle lade ham høre for det resten af hans liv, hvordan Jaiden havde jagtet hans store kærlighed væk. Åh ja, fyren var en romantisker uden lige.

En lille lyd et sted tæt på, fik ham til at stoppe op og afbryde sin tankegang. ”Ziggi?” Kaldte han i retningen, men ikke helt så højt som før. Det var en indhegnet have, så selvfølgelig var der ingen vilde dyr herinde, og alligevel virkede mørket og naturen truende. Jaiden begyndte at gå lidt igen. Det var sikkert ingenting, og der var ingen der svarede, så det var nok ikke hende. Det kunne jo også være hun bare ignorerede ham. Ubeslutsomt stoppede han op igen. Han blev jo nød til at tjekke om det var hende, så han ville snurre rundt og begive sig hen imod lyden. Det var dog ikke fordi han nåede specielt langt, inden en muskuløs fyr nærmest fløj ud efter ham.

Jaiden havde altid været hurtig på fødderne og med god reaktions tid, det var nok den eneste grund til at han nåede at tage et skridt bagud væk fra manden, som råbte op om at holde snitterne væk. Desværre var det lille skridt bagud ikke nok, og han havde ikke nok tid til at få hænderne op foran sig, og skærme for slaget.
Fyrens næve gik lige ind og hamrede imod Jaidens kind. Kræften fra slaget fik ham til at tumle lidt bagud og bøjede sig en smule forover, men i det mindste hold han sig på benene. Ahhh, en stikkene smerte bredte sig i hans kæbe og kind, og han løftede sin ene hånd derop.
”Shit! Hvad er det lige du tror du laver?” Lød det beklagende og temmelig irriteret, da han endelig rettede sig lidt op, stadig med en hånd imod kinden. Fyren foran ham var ikke specielt meget højere, men en del bredere over skuldrene, no wonder that hurt.

Hvem var han anyway? Loraine havde sagt hun ikke havde nogen kæreste relationer, så det var jo ikke fordi han kunne have trådt nogen over tæerne DER.
”Hør, jeg tror du har fat i den forkerte mand her.” Kom det til at lyde efter lidt. Han skar en grimasse for at sikre sig at kæben sad hvor den skulle, det gjorde den, men kinden var øm, og der var ikke tvivl om at det ville lave et fint mærke i morgen. De grønblå øjne lå opmærksomt på fyren imens. Han havde været uforberedt første gang, men ville der komme flere næver flyvende, ville han reagere hurtigere og gribe den med venstre hånd og holde fast, for at sende et returslag af sted med sin højre hånd. Det var ikke fordi han havde lyst til at slås, men hvis manden ikke var klar i hovedet endnu, så skulle han gerne give igen.

[Deleted]

Dennis fik en smule afløb , da hans næve ramte kæben på fyren.
Selvtilfreds, stod han og gned på sine knoer og så hvordan hans målskive, den mørkhåret fyr , tumlede list baglæns.
Desværre stod han stadig op, hvilke var tegn på han kunne tage et godt slag og ikke var en svagpisset, da mange var gået lige i gulvet first time de stiftede bekendtskab med Dennis knytnæve .

" Hvad jeg laver? Jeg sørger for du ALDRIG så meget som TALER til Ziggi igen, er du med ?!" Råbte han og gik fremad igen mod Jaiden.
Dennis lignede lidt en olm tyr, han havde bare ingen næsering eller horn.
Fandme nej om han ville accepterer dette...og han havde lige hørt hvordan han gik og jamrede sine undskyldninger ud efter hende, så gu havde han da ej fået fat i den forkerte fyr.
" HAR DU HAFT HÆNDERNE PÅ MIN PIGE ?" Gik han med tunge trin mod Jaiden. Og i det samme hans hånd svingede ud på ny, denne gang for at lande i Jaidens håndflade, og Dennis selv måtte tage imod et ordenlig slag- kom Ziggi farende ud fra nogle buske.
Hun kom just in time til at se Jaiden smække Dennis en på lampen, og hun hylede forfærdet op.
" Jaiden...så STOP dog, er du vanvittig " ville hun fare over , og forsøge adskille de to.
Dennis var faret over Jaiden, efter at have spyttet en klat blod ud fra munden, og glad så han i hvertfald ikke ud.

" Gå HJEM ZIGGI " tordnede han sin ordre ud, men hun blev stædigt stående- men en hånd mod hvert et bryst af de to mænd, prøvede ihærdigt at stå imellem dem for at forhindre de langede ud. Hun vidste at Dennis ikke ville finde sig i at blive slået- og hvad pokker gjorde Jaiden også det for ?

Ziggi var stadig vred på Jaiden, og ville helst bare glemme hele den dumme aften, der ikke var forløbet som hun havde fantaseret om. Altså ikke FANTASERET om. Bare....sådan drømt lidt om.
" Dennis...hold nu op...hvad laver du overhovedet her?" Prøvede hun igen at bremse ham, imens han masede på , for at kunne nå Jaiden.
" Din...lille utro tøjte, tror du ikke jeg VED hvad du har lavet? Hvad HAN har lavet med dig !og NU DET SLUT!" " brølede Dennis, og skubbede med et hårdt ryk, Ziggi ud til siden.
Hun blev udfordret på balancen, men klarede ikke at vælte, da hun med store vantro øjne , og røde kinder gloede på Dennis.
Årh gud...NU var hun godt nok sur. Ikke bare en dum fyr men hele TO!
Og hvor pinligt var det ikke lige ...de ting Dennis stod der og insinuerede.
" HVA SAGDE DU LIIIGE ?" Hylede Ziggi nu op, og ville lægge afstanden mellem hende og Dennis væk, for at give ham en lussing.

" Hvad sker der i dit hoved....tror du jeg laver noget....med HAM..." Tårene pressede på og fik hendes øjenlåg til at svig. Snart stod de i hendes øjne..." Han er med LORAINE , din spade!" Råbte hun hæst.
Ikke om nogen skulle tro at HUN ville noget med Jaiden, hun sendte Jaiden et vredt tårefuldt blik ..." UTROLIGT som ALLE bare tror jeg er med alle mænd der trækker vejret...i er nogle idioter" hikstede hun, og kunne godt se toget var ved at køre af spiret for hende, men hun havde også mistet kontrollen, så nu måtte det gå som det gjorde.
Problemet var så bare at hun var ved at være SÅ træt af Dennis der mente hun ville noget med ham, så nu måtte det hele simpelthen slutte.

" Og Dennis....VI TO ER SLUT....HELT ...IGEN...FOR ALTID, FORSTÅR DU DET" råbte hun sine ord mod ham.
Hun kunne mærke hvordan jorden under hende rystede, men det var nu bare hendes knæ der skælvede af den følelsesmæssige overlast hun havde.

Eneste reaktion fra Dennis, udover han udbrød i et stor rungende latter, og skævede over på Jaiden, Næsten muntert..." har du lige hørt hende...hun er da for sjov. Nu går vi hjem Ziggi....sig farvel til din ...ven "

[Deleted]

Ah, som skæbnens ironi ville det, så var det da selvfølgelig Ziggis fyr, han havde været så heldig at løbe ind i. Med et fnys måtte han indrømme overfor sig selv, at det nok var sidste gang han stod op for en eller anden fyr, han ikke kendte, for det endte da åbenbart ud i misforståelser.
Fyren lignede mest af alt en provokeret tyr, og Jaiden var det provokerende røde tørklæde, som blev trukket frem og tilbage foran.
”Øhh..” Var det umiddelbare respons til fyren. Han kunne da se, hvordan situationen kunne misforstås en smule, men så var det vidst heller ikke værre, og da slet ikke nok til at hamre ud efter en komplet fremmed.
Manden kom tættere på med tunge trin, som i vredens styrke virkede til at ryste jorden, men Jaiden nægtede at lade sig selv trække bagud. Ikke tale om at han ville lade sig dominere af en klaphat med jalousiproblemer.

”Nej vi er ikke..” Ville Jaiden prøve at redde det ud, men da en ny næve blev sendt af sted, så var det bare nok. Fyren trængte til en lærestreg, og nok havde han ikke Corinth med sig, men han havde været i småkampe før, mest da han var yngre. Han var ikke bange for den idiot, som snart ville få at se, hvordan ens styrke kunne vænnes til en svaghed.
Og SLAM, Jaidens knyttede håndflade hamrede ind i Dennis kind omtrent et sekund efter, at den anden hånd havde fanget hans slag. Det føltes lige så tilfredsstillende, som det havde lydt i hans hoved, ja lige indtil at Ziggi stormede ud et eller andet sted fra. Skønt som en timing han havde i dag.
I mørket virkede hendes mørkeblå kjole til at gå i ét med stjernehimlen ovenover og nattens mystik ville smelte ind over hendes klare øjne. Åh gud, hvor måtte hun tro han var et monster. Først de grimme ord, og nu stod han og slog på hendes kæreste. ”Skal JEG stoppe? Din kamphund her var den der overfaldt mig ud af INGENTING!” Var det første der defensivt kom ud af munden på ham, imens en hånd var peget imod Dennis, som Ziggi havde mast sig ind foran.

Godt nok havde det føles tilfredsstillende at give fyren et ordentligt slag igen, men Jaiden var ikke psykopat eller specielt glad for vold, så nok var nok, og Ziggi ville ikke behøve at holde afstand fra Dennis for ham. Han tog selv et skridt tilbage, lige efter at have dukket sig for et slag, som fyren prøvede at få over Ziggi og hen imod ham.
Caught between a rock and a hard place, var det ikke sådan man sagde det? Lige nu følte Jaiden sig godt nok som om han var på det forkerte sted på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Selvom det virkede fuldstændig forkert, at den store fyr bare skubbede hans kæreste til side som en anden dukke, så føltes det som om det var Ziggis kamp, og ikke noget han skulle blande sig i. Og kæmpe det gjorde hun, da en syngende lussing fløj igennem luften og lukkede afstanden imellem hendes håndflade og Dennis kind. De første få sekunder efter slaget var stille som graven, da både Jaiden og Dennis virkede for overraskede til lige at sige noget.

Det var lige før han havde ondt af Dennis, men kun lige før, for smerten i hans kæbe dunkede stadigvæk, og ærlig talt virkede fyren som en nar. Men så igen.. Han var vred og frustreret. Noget der ville kunne få folk til at sige alt.
Og SLAM, det var vidst ikke slut med at dele lussinger ud, for Jaiden måtte modtage en syngende verbal en af slagsen. Hvorfor var det lige at dét gjorde ondt, at hun sagde det på den måde? Han ville have benægtet det med Loraine, men ordene ville ikke ud af munden på ham, og det var jo ikke fordi det havde hjulpet situationen. Desuden fik hun selv helt fint slået fast, at hun aldrig ville være sammen med sådan en som HAM. Ikke at han havde håbet på det. Hun var jo skør, den… hans tanker ville have kaldt hende en masse grimme ting, men det næsten hadefyldte blik beklædt med tåre, stoppede ham i det.
En hård og urokkelig knude havde formet sig i Jaidens hals, og han følte sig pludselig som den største nar i verden – igen. Det virkede pludselig som den mest ubærlige tanke i verden at hun ville hade ham for det her, og resten af deres samtale blev en summen han ikke forstod sammenhængen af. Derfor var det nok ret uhøfligt at han besluttede sig for at bryde ind midt i at Dennis var ved at sige et eller andet til noget han ikke kunne bedømme var til ham selv eller Ziggi.
Ordene blev ignoreret, og han maste sig ind foran fyren, for at kunne skærme ham af, og få nogle ord ind til den lyshårede pige, han et øjeblik i postyret havde glemt, hvorfor han var løbet ud efter.
”Ziggi hør, jeg kom herud for at fortælle dig jeg var over stregen. Vil du please, høre mig ud?” Stoltheden blev lidt stædigt mast til side et øjeblik. Ville hun prøve at smutte, ville han forsøge at følge efter, og ville Dennis prøve at bryde ind, ville han få skænket et kort blik med ordene ’hold mund et øjeblik, vil du Romeo?’

[Deleted]

Jaiden og Dennis ord kom til at falde lidt hulter til bulter, da de talte i munden på hinanden og på samme tid sendte både en ordre og en bøn , hendes vej.
Ziggis blod pulserede gennem hendes krop , som var det spædet op med et heftig stimulerende drug, men kun hendes følelser og en lille kende champagne fik det til at løbe sådan rundt.
Hun lå nu fast i hendes beslutning om at skære Dennis fra. Det var ikke en affekt handling , skabt i kampens hede. Ziggi havde jo forsøgt tidligere, der havde bare aldrig været vidner og Dennis havde altid bare slået det hen, sparket det til side med lidt humor og den charme han sagtens kunne lægge for dagen , når han var i humør til det.

Først fandt hendes øjne vej til Dennis, så meget som hun nu lige kunne koncentrerer sig, da Jaiden havde mast sig ind foran.

" Hør...Dennis, jeg går IKKE hjem fordi DU siger det. Vi to er slut og du kan ligeså godt høre det nu, jeg...jeg ...jeg rejser alligevel til Dvasias om få dage. Det er slut ." sagde hun og sørgmodigheden lod sig ikke benægte i Ziggis stemme.
Hun brød sig ikke om det. Brød sig ikke om at skulle være hård, og ikke om at være den der traf de hårde beslutninger.Hun brød sig ikke om at såre Dennis og brød sig bestemt ikke om at hun meget snart skulle stå til ansvar overfor sine forældre.
De ville bestemt ikke føle godt omkring hun havde skåret et muligt ægteskab ud af sit liv. De var meget praktiske anlagte, og fulgte skik og god stil.
Desuden ville de gå bananas , når de fandt ud af hun smuttede fra slotskøkkenet, og rejste ....til Dvasias af alle steder ovenikøbet.

Dennis havde allerede tyve linier parat og var på vej over til Ziggi.Hendes meget klare udmelding, fik ham til at slippe Jaiden af krogen, og istedet forholde sig til hvad pigebarnet NU havde fået ind i hovedet af tossestreger.

" kom nu Ziggi, det kan du da ikke mene " prøvede de han med store hundeøjne, da det stod sole klart at nævesvingeriet bare havde skubbet hendes længere væk.
Selv Dennis , var nu ængstelig for om han kunne hale hende tilbage i folden.
Men Jaiden brød ind , og der var der noget i hans stemme og blik, der fik Dennis til at holde inde, og lade Jaiden tale med Ziggi.
Det kunne jo også være at han håbede på Jaiden selv ville føre en galge om sin hals, fik han lidt tale tid?

Ziggi trak vejret dybt, gennem næsen. Hun missede med øjnene op mod den mørke himmel, der lignede blødt fløjel , beklædt med stjerndrys af guld og sølv.
Kort ønskede hun sig derop. Ønskede sig væk til et smuk, roligt og stille sted.
Modstræbende ændrede hun blikkets retning og førte det over Jaiden.
Lyset fra månen spillede i hans mørkehår, og gav ham et eventyrligt skær over sig.
Men ingen eventyr prins ville bide med så skarpe tænder, tænkte hun og lod blikket trække ned over hans flotte hvide jakke. Den var med til at skabe illusionen om en prins, med til at få ham til at være så indtagende- og som hun stod der blev hun næsten vred på jakken over at passe ham så godt.

Hun løftede en hånd op, og strøg den let over det ene øje, hvor en tåre netop skulle til at afsløre hvor lidet glad hun var og hvor meget det hele var krøbet under huden på hende. Ziggi brød sig ikke om at miste kontrol. Ikke så meget.
Så skulle det være under trygge rammer ihvertfald.

...." høre dig ud ?" Gentog hun og trak sine øjne tilbage fra det purpurrøde skaft og Jaidens liv, og op til hans blik.
Hvad kunne han have at sige ?
At han var ked af hun var let på tråden og kyssede løs på hans ven? At han var forvekslet i Loraine og det var derfor han ikke kunne holde fingrene fra hende ? ....eller at han ikke var forelsket i Loraine , men bare ville hygge sig ? At han syntes hun skulle gå hjem og blive gode venner med Dennis?
Som vare på et samle bånd, gled forstillingerne forbi , forstillinger om hvad han ville sige.
Intet af det var brugbart , ikke noget af det ønskede hun egenlig at høre.
Ikke lige nu anyway.
Hun tvivlede på at noget han kunne sige, ville kunne få presset bag hendes øjenlåg til at aftage, eller bringe glæden tilbage i hendes sind .
Hun ville gå hjem...om lidt...alene...og sætte et punktum for det hele.
Hun havde jo bevist hvad hun skulle, ik?
Havde bevist at HUN kunne komme ind- ligeså godt som Jaiden og hans venner.
Og det var DET aftenen havde omhandlet, intet andet.

Ziggi forsøgte ikke at smutte, trods hun havde meget lyst til at snurre omkring og løbe bort. Måske lidt barnligt at forsøge stikke af og gemme sig, men til tider havde man bare ikke lyst til at være på lige det sted og den tid, man var.

Hendes ben ville bare ikke røre på sig, de virkede tynget af stemningen - så istedet stod hun med armene krydset foran sin mave, og vred hænderne ....et tegn på hun følte sig unease med situationen.
Hun ville dog gerne gøre sit til at runde af, på en bedre vis og gjorde derfor sit bedste- imens hun langsomt førte humoren ind og brugte den som skjold.

" ok , Prince Charming....hvad vil du sige ?" Prøvede hun at lyde afbalanceret og jovial.

[Deleted]

Hvordan var det lige han fik rodet sig ind i sådanne situationer? Næsten bogstaveligt talt mast ind imellem Ziggi og Dennis, som mest af alt lignede en hvalp der var blevet sparket gentagende gange. Alligevel var der en gnist i hans øjne, som unægtelig tilkendegav at han ikke pakkede ned så lidt.
Jaiden havde ikke lyst til hverken at være skyld i eller overvære deres private krise, men det så ikke ud som om han kunne undgå det lige nu. Heldigvis virkede det dog som om at der var kommet midlertidig våbenhvile, for at lade ham for et ord ind.

Hvad han havde at sige? Et øjeblik måtte han tøve lidt i en beklemt grimasse. Han vidste ikke hvad han ville sige. Så langt var han jo slet ikke nået, før Dennis blev distraherende. Han åbnede munden, men lukkede den igen i mangel på ord. Ziggi så både såret og bebrejdende ud, hvilket ikke var så underligt endda.
”Hvad jeg ville sige var, at jeg er en idiot, og det er ikke din skyld.” Blev der endelig sukket, og den stolthed han havde udviklet igennem årene, måtte komme i anden række. ”Jeg synes ikke du er dén type, eller ’en utro lille tøjte’” Et kort blik blev sendt til Dennis, som ellers var blevet ignoreret. Var der noget han blev arrig over at Jaiden sagde, så kunne han bare prøve at lange ud, men sandsynligheden for en fuldtræffer nummer 2 var relativt lille. ”Jeg kan godt lide dig, og du er med garanti bedre end nogle af de idioter derinde.” Blev et lille nik sendt af sted imod salen med et skævt smil. Det var ikke for at kalde sine venner idioter, men mere for at understrege en pointe. Og det var ærligt. Nu kendte han hende ikke så godt, men der skulle da ikke en ekspert til at se, at hun var af en lidt anden støbning end rige snobber eller løse stuepiger. Hun var sjov, smuk, ligetil og synes aldrig helt at løbe tør for ting at gøre eller sige.

”Så, det jeg prøver at sige er undskyld. Jeg ved ikke hvorfor jeg sagde sådan.” Blikket blev rettet imod hans fødder, som virkede meget mørke i det sparsomme lys fra haven. Han ville have det skidt, hvis hun smuttede allerede og i dét humør. Specielt fordi han havde været en idiot.
”Vil du ikke godt komme med ind igen, og i det mindste give mig en dans, inden du går?” Blev et sidste forsøg rettet af sted, da han lagde blikket op på hende igen. Okay, hun var måske ikke specielt meget i humøret til fest og dans, efter at have råbt af hendes kæreste at de var slut, men Dennis synes ikke rigtig at tage det til sig, så hvis Jaiden kunne hive hende med ind igen, så kunne det nemt være glemt, når morgendagen kom, også kunne hun tage den mere civiliseret med idioten, hvis hun stadig følte for det.

Jaiden var ikke van til at bede om noget på den måde, og derfor måtte han også vride sig lidt for at række hånden frem, og tilbyde hende den dans. Sandheden var nok at han ikke havde lyst til at gå tilbage derind og undskylde til Jason for bagefter at sende et falsk smil og en meningsløs kommentar til Loraine. Ikke uden at kunne sende Ziggi et drillende blik over bordet imens.

[Deleted]

For Ziggis vedkommende var festen så godt som slut.
Og det ville ikke ændres på om hun gik eller besluttede at blive.
Hun var da glad for Jaidens undskyldning, men den ændrede bare ikke på det væsentlige. At han havde ment det da han sagde det.
Nu undskyldte han bare for at have jokket det ud, på en dum måde.

Ziggi kunne dårligt tage blikket fra ham. Der var noget sært dragende over Jaiden, han fik en ny følelse frem i hende , en hun havde svært at løsrive sig fra. HAN var svær at løsrive sig fra- især når han dirkete henvendte sig til hende.
Han var ...anderledes...han var stadig en fremmed for hende, men alligevel fandt hun sig - åbenbart- langt mere interesseret i at være i hans nærhed, end hun havde med nogen anden i meget lang tid. Og nu stod han her...badet i det svage belysning fra fakler og månen sølvagtige skær....og undskyldte til hende.
Det frembragte et sug i hendes mave. Et der både var længselsfuldt sødt, da det gik op for hende at der var en grund til hun var vred over Loraines claime på ham, og den grund var at hun selv gerne ville ...måske ikke ligefrem flette fingre med ham nu, men i det mindste have muligheden for at lære ham bedre at kende.
Men suget var også en smule bittert...for mens Loraine var den der fik den bedste side af ham, fik Ziggi en undskyldning at hygge sig med.That didn't thrill her.

Dennis afgav en knurrende lyd, da Jaiden begyndte at undskylde.
Han havde dog parkeret den udafreagerende adfærd for nu, og havde truffet beslutning om bare at overvære den lille scene. Måske han kunne drage noget nyttig information ud af den. Om Jaiden fyren og Ziggi. Bagefter ville han lægge et smut forbi Ziggis forældre , og lige løfte sløret for Ziggis rejseplaner.Det skulle nok forsinke dem , og så købte han sig selv lidt tid, til at få Ziggi tilbage i folden.

Ziggi var på nippet til at bare takke nej, og forlade de to fyre .
Hendes irritation var stadig tilstede , sad i kroppen og fik pulsen til at synes hurtig.
Måske fordi hun intet kontrol havde over det der gjorde hende vred?
Hun havde jo ingen plads til at have en mening om Jaiden og Loraine, de var begge total frie til at gøre som de ville- og Jaiden havde undskyldt for de ting han fik kaldt Ziggi. Så hvad end hun måtte opleve af...ja af HVAD ?...jalouxi var det ihvertfald IKKE ...bare manglende ...kontrol?... Så måtte hun prøve at fortrænge det mente hun måtte være planen.
Havde der været opsat en skærm imellem Jaiden og hende, ville hun havde vendt om og gået sin vej- men nu.....nu stod han her foran hende, og det var krop umuligt at gøre andet end at nikke. Nikke sit ok til ham og række ud imod hans hånd.
Tog han først fast i hendes, var fælden klappet og hun ville ikke kunne trække sig selv ud.
Så ville hun ud af øjenkrogen kunne se, en noget grublende Dennis forlade haven, ved søge ind i buskene igen- sikkert tilbage af den vej han havde fundet ind.
Ziggi ville følge med Jaiden tilbage til festen, og forsøge at sy en lap på det hul , stemningen havde fået.
Men ikke uden sagte mumle til ham , på deres vej tilbage..." Jeg synes virkelig du er en idiot, Jaiden."
Selvfølgelig afspejlede hele hendes blik at hun måske godt nok var vred, men der var sandelig også et hav af andre spændende og nye nuancer af flammer der brændte i dem.Og hendes toneleje var holdt i en varm nuance, uden spor af kulde.

Tog Jaiden ikke hendes hånd, ville Ziggi række ud og trække et par blade af buskene istedet.Hun var ikke vred ,Men havde indtaget et ret neutralt leje, da hun svarede Jaiden

" Nu har du undskyldt, og så siger vi det er ok. Du har jo ret til at tro hvad du vil, men til din orientering kyssede vi ikke hinanden, det var...der var nogle piger vi skulle drille, og at Jason så...det kunne jeg jo ikke vide " fumlede hun lidt rundt.
Dennis fnyste højt....ok ok...så var det måske den forkerte fyr alligevel ? Hvis Ziggi havde kysset en Jason ? Damn... Han trængte til noget mjød !
Så kunne han altid tale med Ziggi senere, han havde vigtigt arbejde foran sig. Et lille visit til Ziggis forældre, hvor han kunne tabe nyheden om hun ville rejse til Dvasias.
Dét skulle nok blive en sucess. Han forsvandt ligeså stille og ubemærket, som han var kommet ind.

[Deleted]

Okay det var måske sandt. Han HAVDE ment det, da han sagde det. Men om det var en dårlig ting, var han ikke helt sikker på. Ved første øjekast, havde han set noget uskyldigt over Ziggi, som var sjældent at falde over i disse dage, og som hun stod der oplyst af havens lygter og månen overfor, så han det stadigvæk. Hvad der derimod havde udfoldet sig var det stålfaste i hendes blik, som ikke gjorde hende mindre uskyldig, men en del mere udfordrende. Jaiden troede han kunne placere hende i den boks han havde forestillet sig omkring hendes person, ligesom Loraine havde fået en plads fint placeret i hendes lille æske, som synes at forblive lukket. Ziggi derimod synes at blive ved at sprænge hængslerne og folde boksen ud.
Nej, han havde ikke forventet at hun ville lade Jason få et kys med hjem, men det var ikke noget han havde ret til at pille i.

Og som han rakte en hånd ud imod hende, for at bede om en chance mere, ville frustrationen over at Jason kunne ødelægge de bokse, som Jaiden havde sat op, glimte i hans blik sammen med en nysgerrighed over hvad der gemte sig deri, nu hvor de var åbne.
Endelig, efter hvad der synes som meget lange sekunder, gav hun efter, og fælden klappede, som han lukkede fingrene over hendes hånd med et tilbageklemt triumferende smil og han snurrede rundt på hælen, for at trække hende med tilbage imod salen.
Dennis var forsvundet et eller andet sted hen, og af en eller anden grund, fik man ikke fornemmelsen af at han ligefrem havde givet op, bare trukket sig imens stormen lagde sig igen.

Halvvejs tilbage igennem haven, sagde hun endelig noget, og selvom hendes ord sved, så var hendes tone overraskende lettende. Okay, måske fortjente han dén. Det var ikke ligefrem første gang han havde hørt dén sætning, men måske var det første gang en pige havde gået med til at give ham en dans alligevel.
”Guilty as charged. Jeg har aldrig prøvet at bilde nogen ind, at jeg er andet.” Svarede han lidt tørt, uden at vende sig rundt for at se på hende. Han ville aldrig blive billede-perfekt, for selvom han uden besvær kunne finde sin charmende side frem som en facade, så ville hans temperament og stolthed nok gøre op for det, så snart man ridsede lidt i overfladen. Han vidste dog at han havde en del af sig selv under den lidt smudsede overflade, som indeholdt så meget mere, hvis nogen tog sig tid til at grave det op.
”Du mødte mig i færd med at bestjæle slotskøkkenet, hvad havde du forventet?” Fik han alligevel hevet en klat humor ind over, som varmen fra salen slog dem i møde igen, sammen med tonerne fra klaveret, som flydende sang sine toner ud i rummet.

”Du behøver ikke forklare dig til mig – det er imellem jer, ikke mig” rystede han på hovedet af hendes forklaring. Et kys var vel et kys uanset, og egentlig havde han ikke lyst til detaljer.
Et eller andet sted i salen, ville de nok kunne finde deres bord, men lige nu kunne han ikke se det eller deres venner for mennesker med prægtigt festtøj.
Han ville hive Ziggi ind foran sig, for at kunne lægge den frie hånd om livet på hende. Egentlig var han ikke en specielt god danser, men i det mindste kunne han holde øjnene fra sine fødder, og undgå de værste klodsetheder.
Klaveret trillede af sted i en halvtrist mol melodi, og efter at have taget de første par skridt med blikket på sine fødder, kunne han se op igen og låse sine blågrønne øjne ind i hendes blå. Musikken bar dem næsten selv af sted, og meget arbejde var ikke rigtig påkrævet fra hans side. Jaiden fandt sig selv uden at kunne komme på noget at sige til hende, selvom han følte at han burde efter deres lille scene ude i haven.
Efter et par tænksomme øjeblikke greb han fast i det nemmeste emne han kunne komme i tanke om. ”Så.. jeg hører vi er inviteret ud at sejle næste weekend.” Den mest ligegyldige sætning i verden havde lige undsluppet hans læber, og på en eller anden måde følte han sig mere som en idiot nu.

[Deleted]

Han virkede som en olie eddike blanding.
Som modsætninger der lå side om side og skvulpede rundt. Man kunne sikkert godt ryste og få det hele blandet og mikset sammen, men lige nu var Jaiden en olie eddike blanding.
Han præsenterede Ziggi for en fyldt krydderihylden af følelser. Hun fandt ham både tarvelig og ude af takt, grundet de ting han sagde om hende og hans al for hurtigt flettet fingre med Loraine, men også dragende og interessant . Derfor var det lettere bare at blive småsur på ham. Loraine kunne ikke klandres, for ikke mange ville kunne afslå en fyr som Jaiden, hvis først hans fingre ville lege.
Jaiden....Hun var ret sikker på at han var en bog med mange kapitler i, og Ziggi blot havde slået op og fået et lille glims , af bogens forord.
Da Ziggi lagde sin hånd i Jaidens , var det nok et ja til at se , om hun kunne skimme et par linier mere.

Hans hånd kunne ligeså godt have lukket sig omkring hendes hjerte.
Det var meget anderledes at gå med ham her. Luften syntes ladet på helt anden vis , med en mere fængslende energi , der gjore at hun trak vejret mere overfladisk.
Det var nok bare fordi de også var en smule oppe at toppes, slog hun det til siden.
Selv hans tørre medsagn om at være en idiot, og islættet af humor med slotskøkkenet; fik en lille bekræftende lyd ud af hende og ...et lille smil ved et minde hun var blevet glad ved.
Ziggis forsvar havde dog huller , og havde han ønsket at vende det hele på hovedet , ville Jaiden kunne lykkes, for hun havde en lille irriterende tvivl bagerst i tankerne, der gik på om hun fandt ham dum fordi hans valg af pige var faldet på netop Loraine og ikke.....andre? Men gud ske lov, havde han ikke fundet den lille brændende stemme, og pustet til gløden den havde sat i hende.

Han syntes ikke at være interesseret i hendes forklaring om kysset med Jason, og hun trak derfor hurtigt hele den snak væk. Ligeledes også den sårbarside hun følte hun blottede ved overhovedet at bringe det op.
" godt" svarede hun bare, og trådte snart efter ind i den store sal, hvor gulvet nu var blevet fyldt helt op af store ballon formet pyntede fest kjoler, og herre i deres stivestes pus ,der svingede damerne rundt og forsøgte undgå at træde på de prægtige kjoler.

Ziggis hånd klemte lidt mere om Jaidens , som de trådte ind og hun holdte bedre fast i ham. Som et stort vindpust havde blæst alle de forrige skyer af uoverensstemmelser til siden, stod hun foran ham , som i orkanens øje....i stilhed ...uden en vind eller en sky.
Der var bare stille og et sted nær ved lød tonerne fra klaverets tangenter og Jaidens hånd omkring hendes talje.
Ziggis fødder fulgte automatisk med, og hun lod Jaiden om at føre.
Det kunne han sagtens og hun behøvede ikke tasterne ham uden om de andre dansende par. Den høflige og korrekte afstand af luft , lå pænt mellem dem og hendes romantiske pigesind fandt det hele en smule drømmeagtigt. Stemningerne skiftede hurtigt denne aften.
Hun bemærkede hvordan et par af ballets ældre deltagere , kiggede efter dem med et smil, de kunne åbenbart godt lide hvad de så.

Et øjeblik lod hun stemningen rive hende med, og hun fantaserede sig en smule længere frem i dansen, forstillede sig selv en smule tættere på Jaiden og belv ganske betaget af forstillingen om , hvordan det måtte være....indtil...*KRATZ*

" øh...hvad...sejle?" Hun blinkede et par gange og det drømmende skær forlod hendes blik, og hun blev igen helt nærværende , og sank engang.
Jaiden så på hende og Ziggis smil var helt klart et forsøg på at dække over den kort uskyldige dagdrøm, hun lige var svundet ind i.
" Nååå SEJLTUREN... Skal vi alle afsted sammen ? Jamen det er da hyggeligt. Pak masser af solcreme med, Loraine skolder let " lo hun kort , let drillende.
" Jeg ved dog ikke helt om jeg kan komme - for jeg tror at jeg snart skal afsted til Dvasias , med Zean . Jeg har hørt rygter om at han er ved at gøre sig klar til afrejse, så hvis han ellers holder sit ord, betyder det at jeg også snart er væk" lod hun ham vide.
Selvfølgelig kunne hun opsøge Zean og spørge om hun lige kunne få sejlturen med, før de begav sig afsted. Det kunne jo blive en helt lille afskedsfest for hende, en dejlig måde at sige farvel til hendes venner på.

En lille rund dame , et sted nær de midt halvtreds havde rejst sig op.
I hånden lå en ske og hun holdte et glas. Det var tid til at slå hul på en af selvskabslegene.
Den gik ud på at indsamle genstande fra kvinderne, og så skulle herrene gisne om , hvilke damer der var ejeren af dem.
Prisen for et ægte gæt , kunne varierer men var ofte i den fjantet og dekadente katagori.
De fine og rige havde sjove lege , når først champagnen var serveret i metermål.

[Deleted]

Han var måske en olie eddike blanding med sine forskellige lag og sider, men hun var fornemmelsen man fik, når man tog en tår danskvand i forventningen om at det var vand. Den overraskende og alligevel behagelige fornemmelse af boblende brus imod tungen. Jaiden var blevet overrasket over at hun havde indeholdt mere brus end først antaget.

Hendes hånd føltes kølig i den varme sal. Kun netop overdøvede klaveret lyden af latter og stemmer der var præget af champagne. Normalt følte han sig klemt og klaustrofobisk på de proppede dansegulve med enorme kjoler der var umulige at undgå at træde i, men lige nu virkede det ret ligegyldigt. Han havde låst blikket fast i hendes, og selvom han ikke var den fødte danser som Michael, så følte han heller ikke at han behøvede at være det eller præstere bedre end som det var nu. Hun svævede yndet med, og hendes blik var sært beroligende. De blå øjne mindede ham om en bid af den himmel over skyerne, som han så tit drømte sig til, når det selskabelige nede på jorden blev for meget. Uforstyrrede og uendelige.

Han blev nød til at sige noget, for ikke at føle han faldt ned i hendes øjne og blev væk der. Det hurtigste, det nemmeste, sejlturen. Hendes ord fik ham til at smile en smule. ”Det skal jeg huske” Rystede han på hovedet, men tog det ikke helt til sig.
Kort lå hans blik på fødderne igen, da et ældre par svingede forbi, og han ville undgå at træde i damens mørkegrønne festkjole.
Ziggi talte igen, og hendes ord jonglerede i luften nogle sekunder. Jaiden havde helt slået hendes rejse ud af hovedet, og måske havde han heller ikke forventet at hun ville være væk så hurtigt. Hans blik slog hurtigt op på hende igen, og denne gang var han virkelig helt tom for ord. Han åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen. Hvad skulle han sige? ’Det var da ærgeligt’? Af en eller anden grund føltes det som om han havde grebet en diamant, som nu gled ud imellem hænderne på ham.

”Nårh.. Jeg” Begyndte han lidt ubekvemt og prøvede igen. ”Så vil jeg gerne at du ved, at jeg vil være meget skuffet, hvis jeg ikke ser dig dér. ” Og som ordene slap ud imellem hans læber gav det et ubehageligt sug i maven, som om han havde brugt det sidste luft i maven på at sige det. Hans blik skiftede rastløst imellem hendes øjne, men mere blev det ikke til, inden den irriterende lyd af sølvske imod krystalglas overdøvede både musik og mennesker, hvorefter begge forstummede. Hvordan var det lige at en ske imod et glas kunne skære igennem så meget.
Jaiden ville slippe Ziggi med hænder og blik, for i stedet at se op på den runde kvinde der netop havde rejst for at sige noget. Han ville fake et interesseret blik, men egentlig havde han aldrig givet meget for overklassens selskabslege.

[Deleted]

Ziggi havde et fantastisk morsomt billed i hovedet .
Billedet var af en ild krebse rød Loraine, der var tvunget til at sidde inden for, imens alle de andre slikkede sol, spiste frokost eller tog en dukkert i en af de mange azur blå laguner- bare fordi Jaiden havde glemt solbeskyttelsen.
Selv om hun morede sig ved dette lille fatamogane pic, var det kun for sjov.
Hun ønskede ikke en grillet veninde, ikke engang for egen vindings skyld - så hellere undlade at vriste hende væk fra de gløder der måske brændte mellem Loraine og Jaiden her.
Jaiden! Hun svømmede jo helt hen til dansen...med ham.
Ganske givet måtte det være fordi hun var ved at være træt. Hele balladen med det fjollede kys og siden hen Dennis der havde fået Jaiden i den gale hals- havde været ganske udmattende, skulle hun sige det selv.
Og det måtte være grunden til denne døsige behagelige tilstand hun syntes at bevæge sig i, trods en højfrekvens puls .

Og dog....da det skyllede igennem hende med ret stor strøm styrke, at hun faktisk ville blive ærgelig over at misse bådtyuren, når nu også Jaiden Cornwell ville være ombord- så måtte hun krybe til kors og se i øjnene at han altså havde en eller anden form for effekt på hende. Jaiden var interessant i Ziggis øjne, og selv om hun ikke dagdrømte om en fyr ville blive stjerneskør over hende , så var der alligevel en ny lille gnist i Ziggis bevidsthed der var vel at bemærke.
Hun havde lyst til at kunne tiltrække opmærksomhed fra ham....på en måde ingen anden kunne.
Hun ville bare gerne undgå at se det i øjnene....så her var et lille delikat dilemma.

Som luften blev punkteret ud af hendes bryst af Jaidens svar, blev Ziggis blik dvælende ved hans øjne. Måske den bløde underlæbe af hendes gled lidt ned, så læberne blev let adskildte...bare en ubetydelig smule...og hendes ansigtstræk ville afspejle forundren.
" Vil du blive skuffet ?" Gentog hun , men altså hun havde som sådan forstået det første gang, det voldte bare lidt besvær hvordan hun skulle placerer hans svar.
En sød lille trykken kom tilbage bag brystbenet, da hun tillod sig at tro , der kunne lægge bare et lille lag ekstra bagved sætningen, end bare en gentlemans svar til en pige....en frase riet sammen at en tynd høflighedstråd.
Hun kom ikke på et smart svar, eller en afdækkende bemærkning men som han nærmest havde budt hende at være der, svar de hun lidt hakkende...
" J- jeg skal nok komme....hvis jeg overhovedet kan " men blev så afbrudt af den skingre stemme, der ville annoncerer en fjollet leg, så vidt Ziggi lige kunne bedømme.
Hun havde egenlig kun deltaget i dem hun selv havde opfundet , med veninderne og Dennis's slæng.

Hun rettede opmærksomheden mod kvinden, og prøvede at forstå de rammer der skulle leges under.
" mændene bedes gå i den tilstødende stue og nyde en cognac....de må først vende tilbage, når besked gives herom. " forklarede kvinden højt og myndigt, med de plastik røde læber der kunne måle sig med Loraines, dog de var mere fyldige og torskeagtige.

" Øh... Jamen ...tak for dansen " mumlede Ziggi, lidt ærgelig over at være blevet afbrudt allerede.

" Nu skal der indsamles personlige genstande fra damerne, og så vil der blive en inddeling i hold. Efter alder ...og køn...så alt vil glide " lød det styrende fra den stol, kvinden havde betrådt og styrede slagets gang på.
Ziggi håbede den kunne holde kvinden oppe, for hendes vægt så ud til at tynge den lidt vakkelvorn hvide træstol.

En herre bevægede sig rundt og indsamlede genstande.
Ziggi var lidt ARGH og følte det på kanten til grænseoverskridende , da hun benorvet så til at ting som strømpe bånd, læbestifter, armbånd og sågar en nylon strømpe blev trukket af og lagt i en flet kurv.
Selv trak hun betænkeligt en lille hårnål ud af det fyldige hår. En af de nåle med en kunstig similisten på, og lod den dumpe ned i kurven, hvor den straks blev usynlig blandt de større genstande.Den havde nu heller ikke været særligt prangende i Ziggis hår, bare afkastet et diskret lille glimt som lyset fra tid til anden havde spejlet sig i den.
Loraine valgte at lægge en lille flacon med hendes parfume ned, og Kimmy lagde sin vifte , der iøvrigt havde ligget fremme på bordet .

Loraine , Kimmy og Ziggi kom i samme lille gruppe . I den var også de to piger der havde holdt øje med Jason hele aftenen. Den blonde havde puttet hendes armbånd ned og hende med det kommunefarvet hår havde lagt en hvid handske .
Alt var samlet i een stor kurv, selv om pigerne var delt i grupper.

Nu blev mændene hentet ind...og under meget snak og cognac skvulpede glas, skulle de herre så dukke ned og fiske så mange genstande op fra kurven, som de troede de kunne ligge tilbage og placerer i i den rette kvindes hænder- til deres ejer.....efter at de havde udvalgt sig en gruppe at gøre det i.

Alle de gifte mænd, valgte naturæigt gruppen med deres egen hustru i.
Sikkert både for husfreden, men også fordi der typisk ville være et smykke de kunne genkende, og så ville de da have 1 ud af de fem rigtige.
Alle mænd kunne principielt vælge den samme gruppe...men man ville jo vide at der så var ret mange der intet ville ramme....da kun fem genstande ville være rigtige for gruppens fem kvinder.

Ziggi , Kimmy , Loraine og de tog piger som Ziggi havde dømt 'Hånd' ( hendes med armbåndet) og handske ( sjovt nok hende med den hvide handske) stod lidt afventende , for at se om nogen ville forsøge sig med deres lille femkløver?

[Deleted]

Egentlig var Jaidens begejstring for både meget begrænset. Den gyngende fornemmelse og det uendelige ocean talte til en side af ham, som fik kvalme af at svare. Det var i hvert fald sikkert og vidst, at han ikke skulle have ret meget frokost inden den tur.
Det var de hvide skyer og uforpligtende blå højder der tiltalte ham. Farten og landskabet under ens fødder, som forsvandt i tåger, når man satte kursen opad, der beroligede hans tanker og sind. Desuden havde han større tiltro til at den hvide drage ville bære ham, frem for en båd af træ.
Alligevel var han gået med til at tage med for selskabet og oplevelsen, og at Ziggi måske ikke ville være der, satte lidt en nål i den ballon. Hvorfor, var han ikke helt sikker på. Han gad vel ikke høre på Jason der beklagede sig over savnet af hans nye drømmepige, ja, det var hvad forklaringen måtte være.

Jaiden var da også mere end tilfreds med sig selv, da hun gik med til at se om hun kunne være der. ”Så ser jeg dig måske der.” Blev svaret, som spillede med et skævt smil. Mere nåede de ikke, inden en buttet kvinde tog ordet, og Jaiden slap den lyshårede pige, for at træde et skridt tilbage.

Det var ikke fordi Jaiden helt forstod legen eller slagets gang, men han forstod da, at det var tid til at fordufte ind en tilstødende stue, sammen med resten af selskabets herrer. Ziggi fik et kort smil og vink, inden han var væk i mængden af mænd, på vej ind i en stue ved siden af.

Ved et eller andet mirakel, fandt han frem til sine venner, som havde stillet sig i et hjørne i det nye lokale, og hurtigt havde en tjener bragt cognac frem, og rakt dem hver et tykt crystalglas. Det første der skinnede ham i møde var Jasons lidt sure blik med et hint af spørgsmål, som hurtigt fik en himlen med øjnene og et svar. ”Jeg sagde jo at jeg ville fixe det, gjorde jeg ikke?” sukkede han, og kunne mærke Michaels lidt forvirrede blik.
”Slog hun dig?” Udbrød Jason pludseligt, og pegede på en lille rød plamage der havde dannet sig det sted, som Dennis slag havde ramt. ”Neeej jeg… Gik ind i en dør” Vred Jaiden sig lidt, og vidste at den nok ikke havde holdt, havde svaret været til Michael. Jason derimod synes at gardere det som muligt, og trak på skulderen. Han virkede i bedre humør, nu da han vidste at Ziggi ikke var smuttet.

En ung herre, der af en eller anden grund så meget myndig ud, prøvede at forklare nogle regler, men det virkede forvirrende og hurtigt, da han gik ud fra at de fleste kendte legen. Det var noget med at vælge et bord, også prøve at gætte hvilke ting i kurven på bordet, der tilhørte pigerne der sad ved det. Skønt, Jaiden var ikke særlig god til sådanne lege.
På den anden side virkede Jason næsten til at hoppe op og ned af begejstring over at skulle til at interagere med pigerne. Ingen tid til at få reglerne på plads, for nu blev de som køer genet ind i balsalen igen. Heldigvis havde de da fået lov at beholde krystalglassende med den stærke likør.

Inde i salen igen, var det nok lidt en selvfølge at de 3 drenge valgte at bevæge sig over imod Ziggi, Kimmy og Loraine. Andet havde været dumt, for pigerne var de eneste som de havde en chance for ikke at gøre sig til grin med. En høj og tynd ældre herre var fulgt med dem over til bordet. Han havde det største og mest prangende overskæg som Jaiden nogensinde have set. Alkoholen havde vidst fået det bedste af den ældre herre, for han slingrede lidt imellem sine skridt og mumlede noget med bordet med de kønne unge piger. Det var sørgeligt og lidt sjovt på samme tid.


Legen var så småt begyndt rundt omkring, og latter og gisp kunne høres når nogen gættede overordentligt forkert. Også ved pigernes bord, havde den ældre gentleman med sprut-ånde sat festlighederne i gang, ved at hive et sølvarmbånd op af kurven. Han betragtede det et øjeblik meget betaget, inden han næsten væltede over og gav det til en lyshåret pige, som ikke havde siddet der før. Pigen takkede, for af en eller anden guddommelig indblanding, havde han gættet rigtigt.
Jaiden var den næste til at få rakt kurven, og han lagde blindt hånden ned i den, for at hive en glas flacon op med parfume i. Den blev ført op til næsen, og han duftede kort til åbningen. En lidt skarp rose agtig duft var tydelig, og han genkendte den, men ikke som den mere søde og runde blomsterduft, der for få minutter siden havde ligget over Ziggis dans. Konklusionen måtte blive at han var stødt på den under aftenens første dans, og flaconen blev med et lille smil rakt til Loraine.

Jason så sit snit til grådigt at dykke hele hånden ned i kurven, og få fat i både en handske, en vifte og en hårnål. Med store øjne så Michael til, imens Jason holdt viften frem for sig. Få sekunder senere havde den mørkhårede fyr vristet viften til sig, som han kunne genkende fra at have ligget på bordet. Med et triumferende smil kunne han række den til Kimmy, og være rimelig sikker på at han havde gættet rigtig.
Tilbage havde Jason nu en handske og en hårnål. Han var ovenud lykkelig, for at kunne dele hele to genstande ud, omen han havde surmulet lidt over viften, som var blevet vristet ud af hænderne på ham. Mange ville måske have lavet den forbindelse, at pigen med det kommunefarvede hår kun sad med en hvid handske på, men ikke Jason, som i sin iver havde set sig lidt blind. Han rakte hårnålen op foran sig, og hev Jaidens opmærksomhed til sig, fordi lyset fra lysekronen ovenover havde afspejlet sig i stenen derpå og irriteret hans øje lidt. Jaiden kunne svagt genkende den fra Ziggis hår, fordi hun havde været så tæt på, og derfor skiftede hans blik lidt fra nålen til hende, indtil Jason med et grin rakte den til pigen med den ene handske, og vendte sig rundt og gav Ziggi handsken. Han så nu ganske tilfreds ud, selvom de fleste nok godt kunne se at det ikke var helt rigtigt.

[Deleted]

Mr. Moustache var en bekendt af de unge pigers far, og han havde haft heldet med sig , i at genkende nogle af familiens arvestykker. Armbåndet stammede fra den russiske tsar og havde et helt distinkt udseende. Så han var meget tilfreds med at hænge om det rette håndled, for hvilken af pigerne der havde haft det på, var forbundet med stor tvivl.
Han klappede sin mave med en bred hånd, og begge hoppede de da han lo, og begyndte at indlede samtale med pigerne. Han havde også et ret fint øje, for Loraine.
Hun var bare for optaget af Jaiden til at bemærke den ældre mands interesse.

Den mere uformelle leg havde løsnet op for det mere formelle stemning.
Festen var også rykket mere frem og der havde været længere tid til at drikke al det stive ud af krop og facade.
Selv Ziggi, der ellers havde været lidt påvirket af Jaiden og Dennis og hele balladen , var ved at komme tilbage til et glad sted, så hun stod afslappet og smilende og så til, da genstandene blev delt ud.
Hun himlede med øjnene som reaktion på sin veninde, der gav den fuld gas i et forsøg på at fastholde interessen fra Jaiden.
Ziggi kendte jo Loraine ud og ind- og kunne derfor se klart og tydeligt at hun havde sat sig op til at besnære Jaiden.
Så da Loraine på koket vis gav et lille fnis fra sig, og næsten rødmede på kommando, da Jaiden rakte den lille parfume flacon til hende, kom de himmelvendte øjne promte fra Ziggi, der dog undlod st kommenterer , trods fristelsen var stor. Istedet fulgte hun intereseret med i Jason,der tømte kurven i sin iver.
" tænk at du bemærkede " skød Loraine et flirtende blik mod Jaiden og strålede stolt.
Ziggi nåede lige at fange den også, og det kostede tavsheden.
" get over it , Loraine....halvdelen af salen jo kan dufte dig " kom det en smule giftig, men helt ærligt....hvorfor kunne Loraine ikke bare tage EN fest, uden at skulle slæbe en fyr med sig hjem. Det var faktisk ikke pæn og korrekt opførelse af en pige nu om dage, så hun gjorde Loraine en tjeneste....en forsinket en måske....ved at spænde en lille smule ben.

Pigernes mulige dyst, blev afbrudt eller forhindret, da Jason og Michael nu begge stod og trak i en vifte.
Michael var større, mere opsat og havde ikke to andre genstand at holde øje med, så efter lidt puffen frem og tilbage vandt han og Kimmy eftergav ham et anerkendende smil.
" tak- den får jeg brug for til bådturen" roste hun ham, og klappede på en stol der stod tom ved hendes side. Der var sat kaffe og kopper frem nu, alt stof smukt dækket op og det smukke porcelæn havde kanter af guld.
Chokolade og søde sager , blev båret rundt og sat på bordene på små indbydende fade.
Kimmy begyndte at skænke kaffen op, til dem alle.

De fik Ziggi til at smile. De var helt fremmed for hinanden, men alle kunne se at de passede så fint sammen. Selv Loraine lod Michael være nu, og gik udelukkende efter Jaiden.
Ziggi opmuntrede Jason, og gav ham et par små hep med på vejen...
" kom så Jason...du kan gøre det her !" Små herinde hun og de andre stemte i, da han skulle aflevere de sidste genstande.den var jo oplagt, og de ville have en homerun.
" Jason...hvad laver du " begyndte Ziggi at le. Hun viftede med de bare hænder , hvor handsken svingede fra..." Kan du måske sige hvor jeg skulle have gemt den anden ?" Grinede hun og sendte ham et varmt blik.
Pigen der havde fået hårnålen , sad og studerede den med sammenknebent øjne.
Nu hvor den var så tæt på, kunne hun lave en ganske fin bedømmelse af den.
" uægte!" Lød dommen, næsten chokeret.
Hvem i dette selvskab ville dog ankomme , i uægte smykker?
Hun kastede den fra sig ned på bordet. " Hvorfor har du noget så lamt på som uægte smykker ?" Lød det slange hvislende fra den ellers så smukke unge pige. Måske hun ikke helt havde tilgivet at Ziggi kyssede med Jason, kort forinden.
Sådan en ....fattiglus...med uægte smykker!

Ziggi rynkede de lyse bryn, ikke grundet pigens mening...for den var hun helt ligeglad med. I Ziggis øjne skinnede nålen som den skulle, ægte eller ej.
Ziggi var mere nervøs for det kæmpe brag der ville lyde, når det blev afsløret hvor meget de havde crashet det her bal- og at ingen af dem havde en rigtig information.
Hun fornemmede de kunne være på vej ned af den sti nu.

De sidste borde skulle også blive færdige, og vinderen så kåres.
Der var noget med en særlig fin champagne, dans og et foto af det vindende bord, men det var for risikabelt at hænge omkring til, var hendes vurdering.

" ok...piger...tid til exit" tog hun styringen - og bagefter hviskede hun og lænede sig mod Jason .
" Jason ,det var en fornøjelse at møde dem, men nu skal askepotterne hjem" og henvendt til Jaiden, ville hun mod hans øre hviske..." 1-1 som jeg ser det....så må afgørelsen falde på båden. Vi ses Mr. Loraine" og så stak hun af...i spidsen for de to andre piger, ledte hun dem hurtigt og ubemærket ud....og væk...fra festen .
Kunsten var at stoppe mens legen var god- og ingen fattede mistanke.

What a night..

[Deleted]

Efter at have snakket lidt højlydt og beruset med de to unge piger, som virkede en smule nervøse ved den ældre herres tilstand, vraltede han videre for at hilse ved nogen ved bordet ved siden af. Han var mere end begejstret for at fortælle at han havde sat zarens armbånd på det rigtige håndled.

Jaiden havde netop rakt den lille parfume flacon til den mørkhårede pige. Hvor veninderne måske hurtigere ville fornemme den lidt overdrevne tilgang, så virkede Loraine fra Jaidens synsvinkel venlig og selskabelig. Deres snak fra før var dog ikke helt glemt, og han var helt klar over at hun smurte en smule tykt på. Desuden var de ikke ligefrem samme typer – han havde aldrig kunne drømme om at gå med en fremmed pige hjem, men måske han bare var lidt gammeldags der. Loraine havde nok haft mest held med Jason, i så fald at hun kunne have fået hans opmærksomhed før Ziggi, for nu var han helt skudt.
På trods af at han ikke havde tænkt sig at gå hjem med nogen flotte mørkhårede piger i aften, så havde Jaiden aldrig haft noget imod at være selskabelig eller flirte. Derfor fik hun også et skævt smil og et blink.

Et øjeblik senere, havde Loraine knap nok nået at åbne munden, inden Ziggi havde lukket den på hende igen. De grønne øjne kastede næsten med knive efter Ziggi, og det var ret tydeligt at hun ikke var van til at blive sat på plads på den måde.
Folk rundt om bordet fnisede, og Jaiden måtte da også vende sig lidt væk for at forklæde en kort latter som en hosten. Hun havde en smule meget parfume på, det var sandt. Det virkede bare uhøfligt at le på hendes bekostning.

Michael var lykkelig da han galant kunne række Kimmy viften, og satte sig med det samme ved siden af hende. Stolen blev rykket lidt tættere på, at det var vidst tydeligt for en hver at et eller andet foregik der. Et par sekunder lo de af et eller andet internt om både, som de, på de få timer de havde været sammen, havde fundet på.

Jason så næsten helt fortumlet ud, da Ziggi begyndte at le. Hurtigt lo han dog også, og kunne godt se at det havde været fjollet. ”Undskyld, du må have distraheret mig” Blinkede han forførende til hende, og snuppede handsken igen, for at række den til den fremmede pige, som havde fået hårnålen. Han ville også have snuppet nålen, for at række over til Ziggi igen, men pigen ville ikke give slip på den med det samme, og et sekund senere himlede hun op at den var uægte.
Det tiltrak alle ved bordets opmærksomhed, som havde hun råbt at enhver bevægelse kunne tricke en bombe. De vidste alle, undtaget de to piger, at smykket var falsk og præcis hvorfor. Åh åh… Det her kunne blive grimt.
En eller anden blev nød til at sige noget, og Jaiden var den første til at tænke hurtigt. Hans stemme var blevet en tone dybere for at lyde mere myndig. ”Hvor vover du!” Røg det ud af ham på den mest snobbede måde han kunne præstere, og fik hapset nålen ud af hænderne på pigen. ”Den er købt hos den bedste guldsmed herfra og til Dvasias! Jeg tror bare ikke du har forstand på kvalitet” Fik hun lige i hovedet, som Ziggi fik nålen tilbage før nogen kunne nå at se mere på den.
Den unge pige blev helt rød i hovedet, og holdt mund for nu.

Jason så længselsfulgt efter Ziggi, som hun sagde farvel, og nåede slet ikke at måbe noget inden hun var væk igen. Det var kun alt for tydeligt at de andre ville komme til at høre om hende hele vejen hjem. ”Kom an!” Fik Jaiden smækket efter hende med et drillende blik, inden pigerne var på vej ud. Ja lige efter at Michael havde givet Kimmy et genert kys på kinden i hvert fald.
En mærkelig aften alt i alt, men på en eller anden måde havde den noget magisk over sig. Der ville nok ikke gå lang tid inden de selv ville fordufte ud i natten igen. Og Michael og Jaiden ville med garanti nå at blive sindssyge over Jasons ustoppelig dagdrømmeri omkring den flotte lyshårede pige.

//Out//