Pæretærte, solstråler og andre fristelser - Ziggi

[Deleted]

Det var nu ikke fordi Ziggi var opdraget i en flower power stemning...eller os.
Hendes forældre var strikse , når det tog dem.
De havde havd de skulle bruge , men mønterne rakte ikke så langt ud over det.
Måske derfor var de meget forhippet på at se Ziggi gift bort, og i en fast stilling ved hoffet.
På den måde følte de at de havde sikret en god fremtid for hende.
Røgelse .... Og vandpibe , det var ikke noget der kostede dyrt, og det var en dejlig måde at slappe af på. Periodevis havde de nyt det meget, og det havde måske tavet en smule overhånd i Ziggis barndomshjem år, men det var ikke noget der blev talt meget om, og Ziggi byggede bare dén mistanke på formodninger - og deres undvigende svar.

" Ja ja....men en hest er vel kun så hurtig en hest er, og kan vel rides af begge køn. Eller høre du til de fyre der mener alle kvinder skal stå i et køkken ?" Smilede hun.
Mange havde jo stadig den holdning, især her. Andre steder var kvinder mere på linie med mænd, havde hun hørt og det var da en tiltalende ting.
Ziggi elskede at lave mad og forkælede folk omkring selv....det var bare lidt surt at køkkenet her var ....hjemsøget....af ulykker.
Det måtte det være - for næsten hver gang hun forsøgte sig med at have gang i flere Potter og pander, så væltede uheld og ulykker ned. Hjemsøget !
Hun mente dog at flere af drengene omkring hendes egen alder, havde et mere åben syn på kønsroller.
Hendes øjne fejede nysgerrigt ned af Jaiden , da hun greb sig i at være meget nysgerrig på ham. Han var en smule tillukket- trods han besvarede hendes spørgsmål- og det pirrede hende.

" Jeg kan dog godt ride ....og ikke kun dame stilling eller hvad det hedder. Men du har ret...jeg kan næppe nå en fart der imponerer, ikke hvis det forventes jeg bliver siddende på hesten imens " små lo hun ." Det er dog længe siden jeg har redet, måske jeg skulle aflægge staldene et besøg igen snart. Kan du du lide at ride, eller er det bare transport for dig ?" Udfrittede hun ham lidt mere.


Snakken om rejsen var sjov, for ikke at sige underholdene.
Det hele var ret kringlet og Ziggi ikke den mest realistisk omkring det.
Hun var lidt hypet og kunne stadig ikke helt tro at Zean ville tage hende med sig.
En spontan glæde og længsel ville afspejle sig i Ziggis blik og lægge et blødt slør i hendes stemme, for der var ingen tvivl om køkkenfuglen længtes for fremmed himmelstrøg og efter at prøve hvordan det ville føles at strække sine vi ger fuldt ud.

" mmmm tage afsted uden at sige noget ? Det tror jeg ville være synd for mine forældre, og mit arbejde her ville nok også være tabt. Jeg er nød til at få det sagt, og så må vi se hvad der sker. De kan jo ikke tvinge mig til at blive her....kan de ?" pillede hun forsigtigt ved den forfærdelige mulighed.

"Hvorfor jeg rejser med Zean ? Han tilbød det.... Simpel as that. Han er min billet ud herfra" sukkede hun og samlede deres tallerkner og bestik sammen, satte det overn på hinanden på bordets midte.
Jaiden var ikke parat til at lade hans mening udfordre, sådan lød det og Ziggi brændte derfor var år endnu mere for at prikke til ham. Hun kunne jo godt forstå Zean , det måtte være træls altid at skulle forsvare hvad man var...og hvor man var fra. Omvendt....hun vidste gidt hun havde mega forsvarsmekanismer på, når det kom til ham. Hun fortrængte og rationaliserede hans gerninger, og ting som Zean ville slå hans familie ihjel. Hun bildte sig ind at det kunne afværges, at hun kunne holde Zean fra det, ved at fylde tiden ud med alt muligt andet - så han slet ikke ville kunne nå det, under deres rejse. Havde hun ikke sit forsvar oppe og undskyldningerne klar for Zean- hvordan kunne hun så overlade sit ve og vel til ham?
I bund og grund en fremmed mand, en dødsengel.

Ziggi fik varmen og de rosa kinder stod formentlig meget tydeligt frem , som hun mærkede heden stige i hendes krop.
Hvordan kunne han tro DET ? Og hvorfor trække det frem? Oh...troublemaker, that one.

" hold dog op ! Jeg Crusher da ikke på nogen som helst ! Dennis.... Dennis ved da godt der ikke vil være noget mellem Zean og mig!" Begyndte hun at hamre og sømme fast.
Det var straks langt mere besværligt at skulle overbevise Dennis om der ikke ville blive noget mellem Ziggi og Dennis! Og det var nok også fordi hun havde svært ved helt at sige nej til ham. Så han tog det som et ja....når hun bare legede med en smule.
Sådsn lidt ...oops i did it again , agtigt.
Men Dennis havde stemplet hende som hans kommende hustru og Ziggis forældre red med på den bølge. Alene det var nok til hun sagde nej.

" Dennis...skal blande sig uden om " kom det lidt mere hårdt end det var tiltænkt.
Men ...hun var bare sådan sat sammen at hun gerne selv ville udvælge den mand hun skulle tugtes med resten af hende liv- kitchen maide or not.

Hun rejste sig for at bære ud, og sætte tingene i blød i en lille sæbefyldt balje.
Ville ikke lade ham nyde synet af at hylde hende en smule ud af den.
Hvorfor var det også lige hun blev så ...genert...når samtale landede på ting af den slag? Hun var da ellers så ligetil og slet ikke sart !
Hun var mindre genert når hun kunne grille Jaiden ! Og hans svar fik hende til at lave en lille overraskende grimasse,..

" HVAD ? En fyr der ikke er parat til forpligtelse ? Now thats a first " drillede hun og knipsede med to fingre.
" Jeg får en ide ! Kan jeg ikke sætte Dennis lidt i lære hos dig ? Måske din bedårende indstilling vil smitte lidt af på ham ? Det ville da bar være dejligt!"
Hun skævede til Jaiden. Ikke så god til forpligtelser.... Ligmed.... Singelfyr på livets sjove landevej...ligmed...dont touch or you will get BURNED, kitchen girl .
Ikke at hun overvejde det altså.

" jo...kom med, så skal jeg vise dig hvor det er. Hvilke bøger er det du har? Er de til kongen eller dronningen, eller...." Igen nysgerrig over hvad hans taske ville indeholde, kunne hun sneak peake derned.
Ziggi ledte vejen ned at lange smalle men yderst smukke gange.
De kom til slottets anden del, og biblioteket lå forude.
Hvis man havde en kærlighed for bøger, var det et vidunderligt sted. Nærmest en himmel på jord. Ziggi kunne bedre lide de store røde stole derinde, de minde om små sofaer!
Hun åbnede en dør på klem og tog et kik ind.
Undskyldningen hang på hendes læber, havde der været folk derinde- men der syntes tomt.
Hun trådte ind og vinkede Jaiden med.

" har du været her før ? Her er virkelig smukt ....kom ind , skynd dig lidt" hviskede hun.
Det var måske fint at Jaiden var her- han havde et ærinde.
Men Ziggi ville helt klart få ballade for at tulle rundt i det kongelige bibliotek.

[Deleted]

Jaiden rystede lidt underholdt på hovedet. ”Jeg er sikker på at du kan ride en hest lige så godt som jeg kan, hvis ikke bedre” Forsikrede han. Hvorfor ens køn skulle have nogen virkning på det kunne han ikke se. Han var vokset op ned flere ’brødre’ og ’søstre’, og der havde aldrig været forskelsbehandling, heller ikke selvom samfundet lige nu ikke ligefrem var ligestillet.
Han kunne lige se for sig Ziggi, som hun kom ridende og prøvede at holde sig fast på hesten. ”Jeg kan godt lide at ride. Det er ikke bare transport” Svarede han efter lidt. Godt nok kunne han ikke fordrage at sidde på en hesteryg, men på Corinth derimod var det en anden oplevelse. ”Jeg ville elske at se dig klamre dig til hesten for ikke at falde af” Kom han til at le lidt til slut. Ikke at han selv ville være bedre på et af de underlige dyr, men det vidste hun jo ikke.

Måden hun tænkte sin rejse på var sjov. Hvorfor fortælle dem det, når hun vidste de ikke ville acceptere det? Og jobbet i slotskøkkenet ville nok heller ikke finde sig i at hun tog af sted så pludseligt og skulle have fri.
”Du kan vel ikke holde på dig, men du skal nok ikke forvente et job når du kommer tilbage” Svarede han ærligt. Hvorfor hun dog også ville holde på det job, var en gåde for ham. Selv blev han nød til at leve af det han gjorde, for han ville blive sindssyg, hvis han skulle lave det samme hver eneste dag.
’min billet ud herfra’ Jaiden funderede lidt over det. ”Hvis du så gerne vil af sted, hvorfor har du så ikke selv gjort noget ved det? Hvorfor behøver du en billet ud herfra, når døren er lige der?” Han nikkede imod døren, som godt nok var lidt metaforisk ment. At tage af sted var ikke svært, hvis man gerne ville. Det var bare at springe ud i det.

Et eller andet kom frem i ham, ved at prikke lidt til hende. Hans smil blev drillende, og øjne en smule flabede. ”Hvorfor er det lige at dødsenglene altid får alle de smukke piger?” fortsatte han lidt dramatisk, og ignorerede at hun benægtede. Det hele var trods alt bare for sjov. Han kunne ikke vide hvad der skete i hendes liv, og det var egentlig heller ikke hans business.
Han løftede et mørkt øjenbryn og lænede sig lidt frem. Var hun ikke lidt hård der? Stakkels Dennis, som begyndte at få lidt sympati fra Jaidens side. Nok til at han fandt det på plads at stille sig lidt op for ham.
”Nu er det nok ikke passende at jeg blander mig, men er det ikke lidt hårdt?” Startede han ud, og tøvede et sekund imens han formulerede hvad han ville sige i sit hoved. Nu havde han kun sit eget synsfelt at kunne gå ud fra. ”Havde du været min kæreste, teoretisk set, så havde jeg da også blandet mig, hvis du red væk med en eller anden fyr du lige havde mødt.” Okay, måske han bare var stædig, og havde taget en side, men han holdt nu fast i, at hun ikke kunne bebrejde sin kæreste at blande sig. At han så slet ikke burde blande sig, eller lave sådanne formuleringer, det var en anden sag.

Det seriøse blev lagt på hylden igen, da han smilede lidt skævt. Have denne Dennis i lære? Argh, det ville vidst være en fejl at give manden hvad han så end slev havde.
”Plejer i piger ikke at være vilde efter at bygge rede? Ja det er dem jeg render ind i i hvert fald” Fnøs han, men ikke hånligt eller noget. Hans øjne lå over hendes ansigt, som de rødlige stråler kom ind igennem vinduet og ramte hende. Som om han havde tilbragt eftermiddagen i en tåge, som var ved at lette, gik det pludselig op for ham, at hun var meget kønnere end de fleste piger han var stødt ind i. Smuk faktisk. Ikke at han havde planer om at komme tættere på overhovedet. Han skulle ikke nyde noget af at blive klemt ind et sted imellem en besidderisk Dennis og en forførisk dødsengel, nej det med at brænde sig på sådanne ting, det behøvede man kun én gang.

Han rejste sig og fulgte med, da hun ville vise ham biblioteket. Tasken blev slynget over skulderen igen, og han åbnede den for at hive to bøger frem. ”Jeg har … ’201 spiselige blomster og hvor man finder dem’ og ’Havets mange giftige vidundere’” fremsagde han og skar en grimasse af de lidt underlige bøger. Han anede virkelig ikke hvem de var til. Ud over kongen og dronningen kunne det være en hær af førstetjenere, som havde bestilt, eller noget familie til kongefamilien måske.
De trådte ind i biblioteket og han så sig lidt nervøst omkring. Ingen. Lyden af døren der knirkede og deres fodtrin synes at give genlyd igennem det store lokale. ”Måske de er til kongens 3 grandfætter, som har en fetich for spiselige blomster og giftige fisk?” Foreslog han med et grin. Det var sjovt at gætte på sådanne ting og skrue små fortællinger sammen i sit hoved. Han gjorde det ofte, når der skulle leveres.
”Ja jeg har været her et par gange. Jeg … vidste bare ikke hvordan man kom hertil fra køkkenet.” Slyngede han lidt hurtigt ud, og ville se sig lidt omkring. Nogen skulle han jo have penge af ikke?

En lille halvgammel dame var kommet ind i lokalet, måske hun havde hørt dem? Hendes mund vendte kronisk nedad og hendes øjne var små og skarpe, som en mus’. De lå et øjeblik dømmende på ZIggi, før hun tog bøgerne ud af hænderne på Jaiden og stak ham et par mønter.

[Deleted]

Næsten stolt som havde hun bedrevet noget stort, rankede hun ryggen ved hans tiltro til hendes ride evner....eller hendes køns evner.
Ziggi skulle nu nok styre den firbenet hingst eller hoppe, men ride som vinden , blev vist kun i hendes drømme.det havde hun for længest indset. Men derfor kunne tanken om det jo stadig være besnærende.
" jamen , du stiller bare op med to heste en dag, så skal jeg da demonstrerer det for dig " lo hun og prøvede at forstille sig et rask lille løb , gennem den smukke skov der på slottets ene side , strakte sig så langt øjet kunne række og flere timers ridt videre.

Ziggi kunne udlede fra hans spørgsmål, at han havde haft et langt mere frit liv end hun. Ham forstod ikke helt de bånd hun havde af forpligtelse overfor hendes familie. Hvor dybe de var.
Hun rynkede de lyse bryn og ville gerne forsøge at forklare,
" Det kan jeg da ikke bare. Jeg har en forpligtelse for mine forældre. De forventer en god opførelse fra mig, og skandaler er ikke med i den pakke. Og jeg har brug for jobbet. Hvad ellers skulle jeg lave ? Hvordan skulle jeg tjene penge? "
Hun smilede fra køkkenbordet , over til ham.
" tror du man som pige bare kan rejse ud....med ingen penge og ingen til at vogte over ens dyd ? Så skal man nok ikke håbe på en happy ending " smurte hun tykt på- men budskabet stod hun helt inde for.
Hun rystede på hovedet af hans lidt udfordrende spørgsmål.
" Jeg kan da ikke bare ....gå ? Zean har tilbudt at hjælpe mig, vise mig vej og også at hjælpe med penge....det har jeg dog insisteret på selv at sørge for. At have mig på slæb er vist rigelige tjeneste fra hans side, og jeg vil fortrække ikke at øge gælden til ham ...eller andre for den sags skyld, mere end højest nødvendigt....det er ikke bare en udvej, det er vel en fornuftig udvej ?" Fordi der var en dør, behøvede man jo ikke ligge hjernen, mente hun.

Imens hun tørrede servicen af og satte den på plads, blev hun udsat for lidt' mande mopning ' .
Det forbløffede blik hun fik, afslørede hvor hun ikke havde forventet at Jaiden ville spille med dén bold.
Han stak sin hånd lige ind i hendes private sfærde, Dennis.

" Nej du har ret. Det har du slet ingen grund til at have en mening om. Desuden holder i fyre jo altid sammen og mener at piger bare er besværlige, ikke ? Dennis....han vil giftes og tror det skal være med mig, men jeg vil det ikke !" Ziggi mente at have blokeret for mere af den slags samtale, ved at slå fast hun ikke var enig i de planer - men Jaiden forsatte alligevel.
Hun faldt i vandet og begyndte igen at fortælle om hendes privat liv, selv om hun nu mest ønskede det forblev....privat.

" Hør....Dennis er en sød fyr, og han vil blive nogen en god ægtemand, men ...nej...Jaiden...ikke ALLE piger ønsker bygge rede !" Nu var hun blevet en smule stædig og ville ikke engang indrømme at hun om natten , i mørket kunne ligge og fantaserer om hvordan det ville være, ville føles at møde den eneste ene....at være to om ting og dele en fremtid, at træffe de vigtige og afgørende beslutninger sammen .
Hun var vanvittig forelsket i ideen om forelskelse, men det ville hun SLET ikke fortælle Jaiden om, hun havde ikke løst til at fremstå redebygger agtig, ikke efter hans udtalelse.
Alle fantasier skulle ikke leves ud- og måske var forelskelse een af dem ? Naa nu lød hun efterhånden som Zean !
Det var jo glasklare at piger måtte hænge om Jaidens hals ! Og han kede sig efterhånden, måske...når de begyndte at ville presse ham ud i mere faste forhold ?


Biblioteket var en lille oase, og Jaiden viste sig at rumme stor underholdningsværdi.
" 201 spiselige blomster ....og ..hahahaha " var hun ved at ligge an til et større grine flip. Det aftog ikke da Jaiden tilføjede det måske var de tre grandfættre med bizarre feticher, Ziggi lo så tårene næsten stod i hendes øjne.
" Det er da lidt sjovt " undskyldte hun sig og duppede en enkelt tåre væk.
Det gippede i hende da en gammel kone, som Ziggi vidte hed Mollie , kom ind .
Mollie så bestemt ikke glad eller sjov ud. Hun var altid sådan end er brokked sig, men hun havde meget magt blandt slottets ansatte. Hun rangerede højt der.

Ziggi burde have krympet sig under det strenge og misbillingende blik, men hun stak trodsigt hagen ud og slog ikke sit blik ned. Hun opfangede alligevel en bevægelse henne fra hjørnet , under den store lænestol , og hendes krop stivnede med det samme, da det gik op for hende hvem det var !
En lille sort pote blev stukket ud, med en hvid sok på.
Det var Beenie ! Men ....killingen skulle jo være hos hende , på kammeret ! Hvordan var den sluppet ud ?
Zean havde fået den....eller taget den, det var de sikkert ikke enige om. Og forrige aften havde Ziggi fundet den , på en af de lange snoede gange - og nappet den med sig tilbage på sit eget værelse. Meningen var at hun så skulle finde Zean og returnerer den , men Beenie havde lige fået en enkelt overnatning , og havde snork sovet i armene på Ziggi hele natten....og nu....nu lå den her! Mollie måtte ikke få øje på den, så kunne alt ske! Måske ville hun bede om Beenie blev aflivet.

" tak for leverancen Mr. Cornwall , som altid et hurtigt arbejde vel udført. " lød det , da de stikkende øjne løb over bøgerne , for st se om de havde lidt skade under rejsen, men de var i glimrende stand.
Ziggi kunne se den lille killing i færd med at møve sig ud fra stolen. Den havde nu kurs direkt mod Mollie og Jaiden, og een af dem ville få en killing med skarpe klør, hele vejen op af deres lår om to sekunder, når Beenie satte i lød og sprang op af det nærmeste ben.
Det sortnede for Ziggis øjne , da hun frygtede det her ville ende med at koste Beenies lille liv.

[Deleted]

”Ja.. Lad os nu se med det” Smilede han af det med at stille heste op. Det ville uden tvivl gå galt for ham. Han kunne ikke en gang komme en saddel på en hest, nok fordi den blev urolig, over at mærke at han selv var nervøs. Desuden gik det for langsomt til hest. Han kunne lide fart. Fart og højder.
Men en eller anden dag ville han nok blive nød til at lære at ride en hest, så måske det ikke var en så tosset ide igen, og hvem vidste, måske han kunne få det til at ligne at han rent faktisk kunne finde ud af det, blev deres tur aktuel en dag.

Nej han forstod ikke hendes tankegang. Den virkede bundet og uden ret meget albuerum. ”Hvorfor fortælle dem det? Du ville stadig skabe en skandale, og du ville stadig miste jobbet, uanset om de vidste det eller ej.” Trak han på skulderen. Hvis hun kunne finde en afløser den tid hun var væk, kunne hun måske håbe på at de ville have hende igen, når hun kom tilbage, men han tvivlede. Arbejdsløsheden herskede lige nu, og hvis de kunne finde en anden, som ikke ville rejse, så kunne de sagtens bytte hende ud, ja det var da hans mening.
Han kunne måske have forstået, hvis denne Zean havde hjulpet hendes økonomisk, at han havde været et must, men når hun havde takket nej til det, var det lidt overflødigt. Ikke at han ikke forstod at hun gerne ville have en rejsemakker, men hvis hun så længe ville have set verden, hvorfor var hun så ikke taget af sted alene noget før. ”Hvorfor kan en pige ikke det? Jeg gjorde det, så burde en pige også kunne” Provokerede han hende lidt ekstra. Hans måde havde godt nok været lidt alternativ, men det ændrede ikke i princippet.
”Men jeg forstår godt at du gerne vil have en guide. Bare ikke at du ikke er fløjet fra reden noget tidligere” Blev den rundet af, da han betragtede hende over køkkenbordet.

Lidt som i forsvar, lagde han hænderne fladt op foran sig. ”Okay okay, jeg holder mig udenfor dit kærlighedsliv. Jeg er nok alligevel ikke den bedste til at give råd” Lod han hende få den, men var nu stadig uenig. Det havde lydt som om de stort set var kærester, og om hun ville giftes eller ej, så havde manden da en ret til at have sin mening om sin kæreste, der rejste med en anden mand.

De blågrønne øjne vendte sig et sekund imod loftet, da han lige skulle have i hovedet at ikke alle piger byggede rede. ”Nej, men dem der ikke gør, er umulige at få fat i alligevel” Fik han lige luks tilbage. Han vidste ikke helt, hvor god han var med piger. Jaja, han havde da haft sine forhold, men det gik altid galt et eller andet sted, og for det meste var det hans egen skyld.

På biblioteket gik det, og snart grinede han med på hendes meget smittende latter. Den var behagelig, som når kirkeklokkerne slog 16 og indikerede fyraften og afslapning.
”Noget skal man jo tænke på” Lo han færdig. Det var langt fra den mest underlige historie han var kommet op med. Igennem tiden havde han forestillet sig hekse med kælekrokodiller, der skulle have leveret levende mus, en købmandsfrue med ansigtsbehåring der skulle have barberblade og meget mere.

Der lå stadig et lidt fjoget fornøjeligt smil over hans læber, da han nikkede til Mollie, som slet ikke returnerede hans humør, og det fik ham til at rømme sig én gang, og bide resten af latteren i sig.
”Havde i nogen bøger, som skulle den anden vej? Jeg levere det som det første i morgen tidlig” Svarede han, og lagde sølvmønterne i baglommen. Den lidt stramme lille kvinde nikkede fast, og vendte rundt på hælen, for at hente nogle bøger bagved.

Jaiden skulle til at vende sig rundt imod Ziggi for at sige et eller andet åndssvagt, men nåede det ikke, inden en skarp og overraskende smerte ramte hans underben. Den var ikke voldsom, men kom pludseligt og udløste et overrasket udbrud. ”ArG!” Lød det lidt højt, og han trak benet lidt op og ruskede det imens han hoppede lidt omkring. ”Få det af få det af få det af..” Nærmest messede han, indtil det gik op for ham, at hvad der havde angrebet hans ben, kun var en lille killing, og han stoppede med at hoppe, og så lidt forvirret ned på den. ”Jamen hvem har vi her” Lød det næsten kærligt, da han hev den af sit ben og op i armene, hvor den i stedet valgt at lægge begge poter om hans håndled med kløerne i og med tænderne i hans håndflade. Det var ikke hårde bid, og nok mest fordi den ville lege, så det gjorde ikke så ondt denne gang.
Et sted tæt på kunne han høre Mollie komme tilbage, og hendes stemme skar igennem lokalet som en slebet kniv. ”Hvad var det?” Forlangt hun at vide, som hun kom tilbage igen.

[Deleted]

Uha da da , så en hest var ikke tilstrækkelig fart eller højde for Jaiden ?
Havde Ziggi kunne trække dét fra hans tanker, var emnet nok ikke afrundet så uopmærksomt som det blev, men blot et lille smil.
Chancen for deres vejen igen ville krydse var ikke stor, heller ikke selv om Jaiden kom på slottet ind i mellem. Så skulle hun da sørge for at have velduftende tærter på køkkenbordet hver dag, just in case han kom forbi.

Rejse samtalen var interessant fordi det stod klart ud, hvor forskelligt de så på det.
Ziggis øjne indeholdte en undren som hun stod og betragtede Jaiden og forsøgte finde ud af om hans holdninger bare var et typisk male udbrud af 'gør dog bare hvad du vil , når du vil ' - eller om det stak dybere? Havde han en eller anden filosofi omkring livet der bare hævede frihed over alt andet?

" Du kan næppe sammenligne det at rejse som en mand alene, med at gøre det som kvinde. Nu skal jeg for første gang til Dvasias.Det skal i følge rygterne være et noget barsk sted at færdes, og selv Zean der elsker hans hjemland, siger det er et farligt sted og det er nødvendigt at vide hvor man kan og ikke kan opholde sig! Kan du se det for dig....mig der kommer svansene ind de helt forkerte steder? Det kunne blive en ultra kort tur så ! Med alle de væsner skal man altså passe lidt på, også selv om man kan kaste med en kniv" ville hun 'belære' Jaiden . Og så var der hele tingen med at informerer hendes forældre, Fru Chimney og Dennis.
Hendes svar på hvorfor hun ville fortælle det og ikke bare VAR rejst uden et ord , blev ret kort, da det for hende var simpel

" Fordi ...det er det anstændige at gøre, sige det !" Hun trak på skuldrene.
Var hendes forældre pludselig rejst uden at sige noget, ville hun da selv blive endnu mere ked af ikke kunne sige farvel.

" ....sjovt du holder med Dennis, og stadig mener jeg burde rejse uden at hive ham et ord med på vejen ?" Prikkede hun til Jaiden , med et glimt af udfordring i stemmen.

Så redebygge piger var til at få fat i ? Ja det lød jo logisk nok.
De sad vel allerede i puderne og pippede op om at komme og aflægge dem visit...og efterlade en bunny in the oven så den videre kontrakt blev underskrevet - men så var der pigerne som Ziggi der løb langt væk fra de ting. Var der noget hun ikke gad , så var det at blive vedhæng til en fyr.
Alene Dennis var alt rigeligt, og for at være ærlig så burde hun jo skære manden fri for hun vidste jo udmærket at han ikke var langtidsholdbar , han var ikke en der satte hendes puls op....ikke længere.
Det havde da været meget sødt, da han første gang troppede op med en hjemmelavet heste sko ved hendes hoveddør.
Han havde enda gjort sig den ulejlighed at stikke små vilde blomster igennem skoens huller, i et forsøg på at pynte på romantikken.
Ziggi have først stået lidt forvirret og gloet på hesteskoen, for at finde ud af om det var en joke, men da hun forstod hensigten og at den var smedet til hende...så havde hun alligevel tøet lidt op og sagt ja til en date med ham.
Hun kunne ikke huske hvor hesteskoen var nu , sjovt egenligt.


På biblioteket havde de hævet humøret, og det var dejligt der var rum ikke kun til bøger men også til latter.
En kælekrokodille ville Ziggi have forelsket sig i med det samme, alene navnet!
Tænk at have sådan en hængende over sin arm...'må jeg præsenterer jeg for min kælekrokodille Klaus' . De var meget nuttet som helt små, problemerne ville dog vokse i takt med dyret og det ville nok være lige i overkanten at skulle passe på ens kæledyr ikke åd en , når man sov.

Et kort øjeblik var det heldig at det ikke var en kælekrokodille der havde overnattet hos Ziggi, men bare en killing.
For at Beenie havde udvalgt Jaidens faste lår at hænge fast i som sin endestation, blev der ballade.
" neeej! Neeej !" Udbrød Ziggi og skød frem mod Jaiden og katten.
" så stå dog stille !" Skændte hun på Jaiden, med et blik der hele tiden flakkede mod døren , som Mollie hvert øjeblik kunne returnerer ind af.
Ziggi ville gribe ud efter Katten, men blev overhalet af Jaiden, der selv hankede op i den . Killingen slap modvilligt, og han måtte trække et par gange, før den løsnede sine klør fra Jaidens bukser.

" Det er Beenie, min kat ...øh..nej Zeans kat...nevermind , du må gemme den ! " hviskede Ziggi og stillede sig ved Jaidens side, hvor hun slog hans skulder tasken op , for at han kunne putte den ulydige killing derned .
Mollie var på vej, hendes skridt kunne høres nær ved , og tiden var ved at løbe ud.
* få det af få det af * havde han råbt! Ziggi måtte tænke og handle hurtigt, skulle katten ikke afsløres.
Så i det Mollie trådte ind og smed sit mistroiske spørgsmål mod dem, slyngede Ziggi sine arme omkring halsen på Jaiden, stillede sig på tær og plantede et kys på hans kind. Hurtigt strøg hun også sin hånd over kinden , som skulle hun tørre kysset af igen og vrissede højlydt, så højt at Mollie var indlagt til at få det hele med.
" slap dog af Jaiden , det er jo kun et kys!"

Påtaget overrasket vendte hun sig så mod Mollie og gav hende sit mest uskyldige blik. Om det ville virke på den sure madamme måtte tiden jo vise.
" Undskyld Mrs.Mollie ... Jeg er meget flov, jeg troede Mr. Cornwall havde bedte mig kysse ham , men ...det lod til han ikke helt ville have det..øøhh...på sig " prøvede hun.
Nu skulle katten så bare holde sin mund og ikke larme nede fra Jaiden taske.
" Det skal ikke ske igen " væltede det ud med undskyldninger fra Ziggi, der næsten også pegede og sagde 'det var hans skyld '.

Mollie så strenge fra Ziggi til Jaiden, og bevægede sig dernæst med målrette skridt over til Jaiden.
" Mr. Cornwall?" Kom det i en stram tone, da hun rakte ham to nye bøger. Det var et klart at hun forventede en forklaring , også fra ham.

[Deleted]

Det var egentlig underligt at han ikke var stødt ind i Ziggi noget før, eller i det mindste set hende, for han spejdede tit ind af vinduet på slotskøkkenet, når han gik forbi. Et øjeblik overvejede han at stikke hovedet ind og sige hej, næste gang han var her, men han huskede at hun skulle rejse, og nok ikke ville være der. Mon Fru Chimney lavede lækre tærter? Han tvivlede… Og selv hvis hun gjorde, så var tærten ikke selskabet værd!

Han vidste ikke helt om det var en livsfilosofi, eller bare noget han synes nu og her. Livet havde for ham altid været noget man bare skulle række ud og tage fat i. Ikke se sig over skulderen hele tiden og bekymre sig hele tiden. Så kunne det godt være at man tog de forkerte valg en gang imellem, og kom ud i noget lort, men det var vel sådan man lærte at begå sig. Det kunne hun vel også gøre, selvom hun var en pige. Ja han havde da overlevet at havne alle de forkerte steder, første gang han var af sted.
”Det er jo op til dig – men lad vær at skyd skylden på dit køn, når du samtidig mener at kunne gøre alt ligeså godt som en fyr” Stak han hende tilbage med et drillende smil, og ville lade den ligge. Det var nu ikke fordi at folk voldtog kvinder på åben gade. Dvasias eller ej, og havde man hovedet skruet rigtigt på, så skulle man nok vide at man ikke skulle gå ned af de mørkeste gyder, man kunne finde.

Det med Dennis fik et ligegyldigt træk på skulderen. Egentlig var han ret ligeglad med hvad denne fremmede pige fortalte hendes kæreste, som han ikke havde mødt, at hun smuttede med en anden fyr, som han heller ikke havde mødt. Han havde ikke alle de løse forbindelser at skulle bekymre sig om, og dem han havde haft, havde han selv formået at cutte af eller smide væk. Hun behøvede da ikke sige at hun smuttede, men Jaiden mente nu stadig, at denne Dennis havde en ret til at blande sig, hvis han fik det at vide.

Livet var intet eventyr, og det var kærligheden sku heller ikke. Der var en masse søde og flotte piger i verden, men langt de fleste forventede alt for meget. Han havde ikke lyst til at binde sig til et sted, finde et fast job og et fint lille hus. Hele den ide var blevet kasseret. Kun en enkelt gang havde dén ide været der, og han var ikke sikker på, om det bare skyldes at pigen havde været så uopnåelig at han var blevet desperat.
Så det måtte Ziggi og Dennis selv finde ud af – han havde en ingen erfaring der kunne hjælp nogen vegne der. Det eneste han vidste med sikkerhed, var at der var et ton piger derude, der ville dø for en mand, som var SÅ ivrig efter at binde sig.

’Tilbage’ på biblioteket havde Jaiden hoppet omkring 3 gange rundt om sig selv, inden han stoppede op og hev katten op på armen. Det var en lille vildkat med et legesygt glimt i øjet. Han drillede den lidt ved at bevæge en finger, som den med det samme bed ud efter.
ZIggi var over den med det samme, og hev den ud af hænderne på ham. Den små kløet havde efterladt lidt lyserøde overfladiske kradsmærker på hans håndryg, men det ville nok snart være væk igen.
”Det er… din ? .. Zeans?” Gentog han forvirret, og hun udnyttede hans tøvende forvirring, til at komme katten ned i hans taske og lukke den igen. Den lille killing bevægede sig rundt dernede, men ikke for meget, for den synes at fornemme, at den ikke selv ville kunne komme ud igen.
Det hele gik så hurtigt, at han knap nok nåede at reagere, inden han næsten blev overfaldet. ”Hey hvad laver du!” Udbrød han, da hun klemte sig ind imod ham, som bibliotekaren kom ind i rummet igen. Hun var væk igen, og han tørrede lidt forvirret sin kind med den ene hånd, imens han kiggede imellem Mollie og Ziggi. Hans blik var lige så forvirret, som Mollies var strengt.

Det begyndte at dæmre lidt for ham hvad hun lavede, og måtte prøve at le lidt påtaget, da Mollie lagde blikket på ham. En hånd kørte nervøst op til hans baghoved, og strøg et par gange over håret dér.
”Ja du ved… Hun kunne bare ikke holde sig væk.” Svarede han og tog imod bøgerne, som hun lige lovligt hårdt skubbede ind i maven på ham, og trådte væk igen. I samme øjeblik udstedte Beenie et langt dybt væs nede fra tasken, og Mollie kiggede mistænksomt på ham igen.
”Øh… Jeg er vidst lidt sulten” Var det bedste han kunne præstere, da han lagde en hånd på maven, og begyndte at bevæge sig bagud imod udgangen fra biblioteket. ”Kom Ziggi, vi skal ikke forstyrre mere.”

[Deleted]

Ziggi gav ham blot et sigende blik og dannede et lille skjold med hænderne, da han skød tilbage. Han havde desværre ret, hun kunne ikke være kæp høj det ene øjeblik omkring at være kvinde og kunne det samme som mænd, og det næste dække sig ind under det.
Eller....jo lige i DET her tilfælde , for her havde jo åbenlyst ret jo !
Det var ret omkostningsfrit for en fyr der ingen forpligtelser havde at indtage den holdning.
Hun bifaldte dog hans lette tilgang til livet.
Hendes egen lyst til eventyr sang samme sang, men hendes mere forsigtige siden stillede hele tiden spørgsmåls tegn ved alt der kunne gå galt, så der var altid en lille indre dialog going on.
Selvfølgelig var det anderledes at være en pige alene efter mørkets frembrud, i de sene nattetimer end det var at være en fyr.
Men hans holdning gjorde faktisk bare Ziggi nysgerrig på hvorfor det virkede til han slet ingen bånd havde nogen steder ? Han var single, ja - men der var vel anden familie ? Ziggi selv havde både forældre , onkler og tanter.....og Dennis.
Alle forventede noget af hende, og så var det rebellen inden i blev vækket af søvnen og fik lyst til at lave en smule ballade....som at stikke en lille smule af .
Ziggi havde ingen problemer med at Jaiden ikke skiftede til badebukser og dermed ikke tog en svømmetur i hendes forhold med Dennis. Hun fortrak at holde sine forhold private, og selv om han var en kvik fyr, Jaiden så havde hun på ingen måde brug for hans advice. Herre gud hvad skulle en fremmet fyr dog skulle kunne lære hende om forhold ? Især når han ingen havde selv. Hun havde ingen problemer med at styre Dennis- altså ikke når han først lige lærte at lytte efter, og det skulle hun såmænd nok snart få ham lært. Håbede hun.
Somehow.


Beenie var nok endt ud med at blive Zeans , selv om han først havde afslået den. Ziggi mistænkte ham for ikke at ville stå ved at den lille krabat vækkede følelser i ham , og derfor ikke ville gøre en større sag ud af det. Men Ziggi havde altså også lidt kærlighed for den, hun havde jo plejer den i haven - efter Dennis var kommet til at køre dens mor over.
Det havde ikke ligefrem gjort Ziggi mere venlig overfor den uheldige Dennis.

Hun var ikke en type det krammende løs på folk. Heller ikke hendes venner , så Ziggi sluttede hendes lille suge sig fast til Jaiden leg , så snart hun var sikker op Mollie havde set hvad hun skulle.
Ziggi ville normalt få farve i kinderne , men det blev overskygget af en irritation over Jaiden synes at tro det var ægte.
For Real ? Like she Would DO that !
Han troede virkelig hun bare ville kaste sig om halsen på ham og han var SÅ svær at stå imod , så hun bare måtte kysse. Geez!
Da han tørrede sin kind så hun måbende på ham. Ziggi var ikke en Sankt bernards hund og hun havde ikke savler på ham. Det var hun helt sikker på.

Også Ziggi hørte Beenie hvæse , fra den brune læder taske.
Det fik de små hår på Ziggis arm til at rejse sig om , som kom der et 'kongeligt hår ' gående forbi.
Hun var glad for Jaiden kom til undsætning. For lige til den lyd havde hun ingen dække hun kunne hoste op med og ville ikke være hurtig nok til at aflede Mollie.
Hun begyndte at undskylde automatisk og robot agtigt til Mollie , og skyldte sig at følge efter Jaiden ud, da han kaldte Ziggi med sig.
Det var bare om at lægge lidt til den lille drage der kunne begynde spyde ild - anytime now.
Hun ledte ham derfor med hurtige skridt tilbage , førte Jaiden ned af de krogede og smalle gange , på deres vej ud af de private opholdsrum og nu ned mod tjener stabens afdeling.

Jaidens fik et ordenlig dask på hans arm , så snart ingen andre var dem nær.
" Tror ALDRIG jeg vil kysse dig frivillig ! Geez ... Du en komplet fremmed , hvad regner du mig for ? Er det sådan for dig , at piger bare MÅ kysse på dig ?!"
Skændte hun både frustreret men også en smule underholdt af hele situationen.

Ziggis øjne gled over de to bøger som Jaiden havde fået mast ind mod brystet , af den sure Mollie.
Hun kom Til at grine og da hun med en pegefinger duppede på ryggen af den ene bog.
" hvordan man bliver en værdig elsker , 101 måde at føje liv til akten ..... Du gode , var det kong Gabriel der havde lånt den?" Så hun op og ind i Jaidens blik, som hun trak fingeren til sig igen.
Han måtte alligevel kunne opfange en masse indirekte viden om folk , ved at bringe dem bøger og blade om deres fortrukne emner , eller sager de fandt aktuelt og relevant ?

Beenie peb nede fra taken og sørgede for ikke at blive glemt.
" ... Jeg aner ikke hvor Zean har værelse , så vi er nød til at gemme Beenie hos mig . Vil du med forbi , så kan vi liste hende ind uden nogen ser hende, håber jeg - eller har du travlt nu?" Ville hun spørge og nikke mod bøgerne.
".... Og hey ! Tak fordi du hjalp med at skjule hende " lød det varmt .
Jaiden havde faktisk intet behøver fortage sig , og han kunne have solgt både Beenie OG Ziggi ud , lige på stedet- havde han ville.

Ziggi have ikke inviteret nogle ind til hende før. Der var ikke rigtig noget at se. Værelser var standart indrettet med seng kommode og et skrivebord. Kun hendes små nips og tørrede blomster gav der personlighed.
Hun havde nappet et hovedpude fra et tomt gæste værelse , den var på gulvet - til Beenie Og også et sted , en avis - hvor den kunne besørge havde hun lagt. Men mest klarede Beenie nu det når den blev luftet i haven. Kvikke lille ting.

[Deleted]

Havde han selv haft den mere forsigtige side, som hun havde, der holdt ham tilbage, ville han nok ende med at blive sindssyg. Der var da nogle mennesker han holdt af her, men de kendte ham alle sammen nok til at vide at han behøvede luft imellem vingerne, og at han altid vendte snuden hjem igen.
Det var heller ikke fordi han var væk år af gangen, men uger kunne der da godt gå. Nogle gange kunne det blive ensomt, for Corinth var ikke det mest sociale væsen på planeten, på trods af at de forstod hinanden på deres egen underforståede måde, men når det blev det, så kunne han altid tage tilbage hertil. Det var en befrielse at leve sådan. Man skulle aldrig tænke tingene så grundigt igennem, eller forudse konsekvenserne af sine handlinger, men så igen kunne det også være en byrde. Han havde svært ved at skabe andre relationer end dem han havde haft i barndommen, og det var mest de andre børn på hjemmet, også lidt ældre borgere, som boede i området omkring.

Jaiden var kvik nok til at bakke ud af affæren nu. Han kendte ikke pigen, og hvad var det man sagde? ’Old friend can give advice, when new friends only know a half story’, og de var nok ikke en gang venner, så han skulle da helt holde sig væk. Desuden ville han også selv have lagt afstand, havde hun, en fremmed, begyndt at blande sig i sådanne ting. Dér til og ikke længere. Det var nok det der med at møde nye mennesker. Han var ikke van til ikke bare at sige hvad der kom frem i hans hoved.

Hele Mollie og Beenie episoden var noget speciel, og der skete så meget på én gang, at han helt missede hendes irritation i første omgang. Ja tak, han havde da godt været klar over at det havde været et dække, men hvad skulle han have sagt ’haha Ziggi, du er godt nok god til at snyde Mollie!’, ej den var nok ikke gået. Så var det da bedre at spille med !
Godt nok så bibliotekaren slet ikke tilfreds ud, men der var ikke andet for end at bakke bagud med et undskyldende smil. Hendes lille kysse stunt, havde nok ikke gjort dem mere populære, og han kunne da også høre den magre kvinde beklage noget med ’nutidens unge’ da hun vendte rundt og listede dybere ind i biblioteket igen.

Ude på gangene igen, tog han imod et måske berettiget slag med et smil, og gned sin arm, imens hun skældte ud. ”Av av den sved!” Lo han både af det med armen, og hendes ord. Han kunne da være komplet ligeglad med hvilke fremmede hun ikke kyssede på.
”Det skal du da spørge pigerne om… Eller dig selv!” Drillede han videre, og tilføjede hurtigt for at rette eventuelle misforståelse: ”Jeg vidste da godt at det ikke var virkeligt, men skulle jeg måske sig det til kragen?” Han løftede lidt flabet et øjenbryn, og fulgte med, hvor det var hun ledte hen.

Først nu, da hun pegede ned på bogen, havde han tid til at se på den, og blev næsten rød i hovedet af morskab over at en eller anden på slottet havde investeret i den bog. Han anede ikke hvem det var, nok ikke kongen, men man vidste aldrig. Havde der stået navn på hvem der bestilte bøgerne, så havde han godt nok fået samlet sig noget insight viden igennem årene, men det gjorde der ikke, og han kunne kun gisne om hvem der havde lånt dem.
”Kong Gabriel, må jeg være fri – det er da min egen!” Kunne han ikke dy sig, men latteren der kom umiddelbart efter, ville nok give væk at det var løgn. Sådanne nogle ting var vidst kun for folk med vielsesringe på, mente samfundet.

Jaiden nikkede til det med at gå med. ”Jeg har ikke travlt. Tager først af sted med godterne her i morgen tidlig”.
Slottet var værre end en labyrint, spurgte man ham. Han kunne ikke bedømme hvorhenne af de var. Om det var syd eller øst fløjen, lige over kælderen eller måske flere etager oppe?
Værelset var simpelt og ikke overraskende. Lidt nipsting gav væk at det måtte væren pige som sov her. Det var underligt, for det var meget begrænset hvor mange pigeværelser han havde været på. Det måtte da være lidt grænseoverskridende for hende, at han var her, en helt fremmed. Men nu var det jo heller ikke det mest personlige værelse.
”Hey, hvilken etage er vi på?” Spurgte han bare for at sige et eller andet, og hev katten op af tasken, for at sætte den på hendes seng. Så ville bøgerne blive proppet ned i tasken

En tanke slog ned i ham. Nu arbejdede hun med at lave mad for overklassen, så mon ikke hun hørte ting en gang imellem. ”Har du hørt der er bal på en af herregårdene dagen efter i morgen? Skal du med?” Godt nok var det kun for folk der betød noget og deres familier, men måske når hun arbejdede her, at hun havde hørt det. Han var selvfølgelig ikke selv blevet inviteret. Det var han slet ikke højtstående nok til, men der var gået lidt sport i at komme ind sådanne steder, blandt drengene han var vokset op med.

[Deleted]

Ziggi hyggede sig , da Jaiden måtte gnide sin arm.
Det føltes bare rigtig godt at give ham et lille fur, når hun tænkte på ham og piger der dånede af henrykkelse , hvis bare han så på dem!
Okay - han havde måske ikke SELV formuleret det med DE ord, men hentydningen lå der da, mellem linierne. Og nu ...takket være Mollie kendte hun nu hans fulde navn.
Det bragte hende foran i deres lille leg, gjorde det ikke ?
Det kunne ihvertfald konstateres at et listigt udtryk havde sneget sig ind i Ziggis blik og hun intet problem havde med at smile stort til Jaiden.
" oh...dont you worry Jaiden Cornwall, jeg skal nok spørge rundt omkring om dig- jeg er sikker på nogle af pigerne har et ord eller to at sige " lød det drillende .
Det bedste ved det hele var , at hun havde en helt real mulighed for at snuse sig til lidt mere om ham. Det var jo ikke bare slottet, men også uden for dets mure- på marked og på kroer, her kunne hun have antennerne slået ud og måske enda spørge direkte ind til om nogen kendte til ham. Jaiden cornwall.



Hun kunne godt lide at han ikke lod sig kue så let.
En lille smule flabet, en tilpas mikstur til at man lod sig rive med i hans lille leg.
Hun kunne bedst lide folk der havde en mening af deres egen, og ikke bare hylede som de ulve de nu engang var blandt. Det rungede så falsk.
Jaiden ville med garanti sige hvad han mente, det havde hun allerede opfanget.
Han var et frisk pust, og hun tænkte ikke yderliger over kun Dennis havde været i hendes rum, da de stod ved dørtrinet og hun skubbede døren op for at lukke Jaiden ind.
Havde hun haft flirt i tankerne , ville hun da nok lige have betænkt sig at tage ham med op til sit værelse, men det lå hende ikke i sinde og derfor havde hun ikke gennemtænkt det helt.
Hun kørte på indskydelsen, og der var en kat at afleverer.
Først blev bogen dog brugt til at oplune gangen med. " Din bog ? ..... Hmmm det forklare jo din popularitet blandt pigerne" bød hun ind.." Jeg mener, 102 måde ...wooow.." men slog over i grin, så snart Jaiden begyndte. Aii det var ikke hans bog, var man ikke oppe i årene før man hengav sig til opskrifter - uanset hvad de omhandlede?

Ziggi trådte tilside så Jaiden kunne komme indenfor. Døren hurtigt lukket bag dem.
Hun vidste godt man ikke måtte have gæster af hankøn på sit værelse, det vikle være noget nær en utilgivelig hændelse om en tjenestepiger skulle blive gravid under kongens tjeneste.
Helt utilgiveligt, så det blev set strengt på gæster af modsatte køn. Ikke at det generede Ziggi at overtræde de regler, men man kunne jo godt forsøge undgå balladen der kunne følge med.
"2 sal i øst fløjen .....velkommen til luksus suiten for køkken personalet " fjollede hun lidt . Enkelte bøger, tørrede blomster nogle sterinlys men lavendel dufte urter og så en masse blonde og silke bånd, samt sy grej var at se, ved første øjekast.
Der var kun en enkelt stol , ved det lille skrivebord, hun brugte som sybord.
Så derfor klappede hun med en hånd på sengen.
" Du sætter dig bare....der går lidt lejerskole i den, når man ikke har stole . Kan jeg byde dig noget at drikke?" Spurgte Ziggi og gennemgik det lille lager hun havde.
Det var mest juicer , vand og te.
Alkohol indtog hun stort set aldrig.

" Beenie din lille slemme skat" skændte hun på killingen, da den straks væltede omkuld på sengen, sikkert træt og moderat stresset efter dens udflugt ud på egen hånd.

Imens hun fandt frem , hvis Jaiden havde ønsket noget, tænkte hun over hans spørgsmål.
" hhmmmm jo....jeg har hørt lidt. Det var vist hos Christobel der skulle være bal denne weekend, husker jeg korrekt. " Ziggi satte sig i senge, lænede ryggen op af gavlen , og trak knælede til sig så hun kunne støtte hagen mod dem.
" jeg ved vi leverer drikkelse og natmad dertil, men nej..... Jeg skal ikke med, personalet er aldrig inviteret med ." Hun så lidt mere indgående på Jaiden.
Lå der mere i det spørgsmål..." du...du skal da heller ikke med , eller skal du ? "
Som små usynlige tråde trak lysten nu i Ziggi. Alene tanken om HAN blev inviteret til sådan noget , var hun grøn af misundelse over.
Hvem ville ikke gerne feste en smule i ny og næ- og helt ærlig så var det begrænset Hvor meget party man kunne etablerer og stable på benene over ti kilo kartofler der blev skrællet.
Hun kunne da ikke sige sig fri for at have deltaget et par gange på sidelinien, når baller som dette blev skudt af.
Hun havde , med et par veninder kigget ind af vinduer, danset med til melodierne uden for og kastet med sladder om de fine gæster der deltog , på den mere formelle måde.
Det så altid så sjovt ud.

[Deleted]

Åh nej, nu havde hun jo fordelen. Det var ikke fordi han ligefrem var en berømthed i byen, men spurgte hun de rigtige steder, ville nogen helt sikkert kende ham. Han havde lavet mange narrestreger som barn, og fået sin del smæk og skæld ud for det. På den anden side, havde han også lavet en del tjenester for de ældre mennesker i byen de sidste par år, så det ville nok være meget forskelligt hvad folk sagde, alt efter hvem man spurgte. Til slut var der uundgåeligt også et par piger fra forliste forhold, som nok godt kunne slynge nogle bandeord ud. Om det var berettiget? Tja, Han havde aldrig været den helt store narrøv, men nok heller aldrig nærværende nok. Han var aldrig ligeså engageret som modparten, og det endte aldrig godt.
”Please lad vær med det, jeg tør slet ikke tænke på hvad de ville sige” Smilede han bare og rystede lidt på hovedet.

Hoppe på værelset, blev han stående midt på gulvet på det lille værelse, og vidste stadig ikke helt hvad han lige skulle gøre af sig selv.
”Nej nej, kun 101 måder, så det er ikke så slemt.” Jokede han lidt tilbage omkring det med bogen. Han ville da ikke sige at pigerne ligefrem stod i kø. Sådan fungerede verden ikke. Alle havde vel deres kampe med sådanne ting, og selvom der en gang imellem kom tilbud, så havde han erfaret, at der også kom afslag.
2 sal.. Han spejdede ud igennem et lille vindue i lokalet, for at bekræfte at de alligevel var et stykke over jorden. ”Hvis jeres værelser er denne størrelse, så tror jeg ikke Fru Chimney kan ligge ned og sove” Lo han efter at have begravet sine hænder i bukselommerne.

Hans blik kørte hen på hendes hånd, da hun klappede på sengen. ”Okay” Svarede han, måske en smule flov over at være i hendes personlige rum. Hun virkede alligevel ikke så genert. Selvom der intet lå i det, så kendte han stadig piger der ville dø, hvis en dreng bare nærmere sig deres værelse.
Så snart katten også var hoppet op i sengen, satte han sig ned ved siden af, og ville have kløet den bag øret, men i stedet daskede den legesygt ud efter hans hånd, og i stedet kildede han den på maven, hvilket fik den til at trille rundt på ryggen og kradse og bide i hans hånd på en drillende måde.
”Ellers tak” Blev svaret til noget at drikke, og han legede lidt videre med killingen, sin virkelig var begyndt at tage fat. ”Du er godt nok en lille bølle!” Skændte han lidt af den, da han trak hånden til sig igen.

Det havde næsten været nemt at sige sig selv, at det var det kongelige køkkenpersonale, der skulle lave mad til sådan en lejlighed. Mad til de fyrstelige festligheder var næsten altid overdådig på en sådan overdreven måde, at man næsten kunne blive vred over fråserriget. Der var jo folk der sultede både her og i de andre byer i landet.
Jayden trak på skulderen igen. ”Jeg er ikke blevet inviteret, jeg mener, se på mig, ligner jeg en der er højtstående nok til dét?” fortsatte han lidt kækt, og lavede en håndbevægelse ned ad sig selv. Ikke ligefrem klæder der var en konge værdig. Det at han ikke var inviteret betød dog i midlertidigt ikke, at han ikke ville deltage. Han havde en ven han kunne låne lidt pænere tøj af, også galt det jo bare om at se vigtig nok ud, til at man hørte til der.
”Men jeg regner med at tage chancen alligevel, og prøve at komme ind – du burde gøre det samme.” Han smilede lidt skævt, og kørte en hånd igennem det mørke hår. Han havde endnu ikke mødt en pige, som ikke gerne ville prøve at med til sådanne begivenheder, men heller ikke nogen, som var dristige nok til at prøve at snige sig ind.

[Deleted]

Tanken om at grave lidt i hvem Jaiden Cornwall var, fristede på samme måde som en sodavandsis på en solstråle varm sommerdag. Det var da ikke til at modstå, hvis lejligheden bød sig og det ikke ville virke for iøjefaldende. Hun ville være opmærksom på det , det var afgjort så snart Jaidens efternavnet så venligt var blevet serveret af Mollie.

" Ja, her er meget snævert. Mit egen værelse hjemme er godt nok større da. " Ziggi små grinede og slog så over i en lidt konspiratorisk lav talen, da hun med et lille gnist i blikket løb med sladder. " ved du....rygterne har det at Fru Chimney faktisk ikke altid sover i sin egen seng. En af have gartnere, skulle have gjort sine hoser grønne hos hende! Men det er yderst tys tys, og hun vil ALDRIG kunne holde styr på os unge pige, hvis det kommer frem at hun ikke sove i egen seng. Det er jo en uskreven regl at man ikke må de ting. Eller skreven måske enda, det ved jeg sørme ikke. Men VI må i hvertfald ikke have besøg af ....sådan nogen som dig " grinede hun og trak så på skuldrene.
Jaiden var harmløs, og hun så ingen problemer på den front.

Da ingen drikke vare var ønsket og Jaiden istedet begyndte sin leg med Beenie, faldte Ziggi kort i staver.
Tankerne gled til Zean og den rejse der lå foran dem.
Hun var meget opmærksom på hun ville lege med en ild der kunne risikerer at brænde , hun håbede bare ikke det ville blive så voldsomt, at hun ville ende op som en bunke aske. Bare hun ikke var for naiv, når det galt at rejse ud med en vildt fremmed....en dødsengel.
Hun smilede til Beenie der nærmest hang om Jaidens håndled, som var den et armbånd.
Hendes blik låste sig fast på bokstaverne der var skrevet med blæk dér og , hun spærrede dem en smule op.
Hvad mon der stod?

" Beenie, nu skal du altså være sød !" Stemte hun i og greb den i halen.
Hun første spidsen og så den kildede Beenie egen snude imens Ziggi skændte blidt på den legesyge kat. Beenie gik straks igang med en ny leg - og var nu beskæftiget med at fange dens egen hale.

Ballet hos Cristobal blev nu en interessant genstand for deres samtale.
Ziggi lagde ansigtet lidt på sned ...vurderende....om han lignede en der var inviteret med ?
Han lignede i hvertfald en der ville få alle de tørre madammer med juveler stukket højt op i et hvis sted, til at hvine af fryd og Ziggi ville væde med de ville elske en fyr som Jaiden var med ! Hendes tanker fik dog lige en tur gennem pli maskinen, før de blev skænket til ham." jeg tror du ville blive et hit hos Cristobals gæster.....hvis man altså er til en type som dig " små drillede hun ham.
Og så blev det ellers til en sjov lille leg.
" I har planer om at snige jer ind ? " Ziggis ansigt lyste helt op.
Der lå jo både en udfordring skjult i det. Hvis Jaiden og hans slæng kunne, SÅ kunne Ziggi og et par veninder vel også ? Og hvorfor skulle de egenlig ikke ?
Gabriels gæster kom jo ikke i køkkenet, så risikoen for at blive genkendt var meget smal. Hun kunne i princippet udgive sig som ....ja, hvem som helst!
" Ved du hvad ? Jeg tror jeg tager dig på ordet! Jeg....jeg vil være at finde til Cristobals bal, og jeg....jeg tror jeg vil tage det et skridt videre og se om jeg kan 'låne' en af dronningens aflagte kjoler, og sy lidt om på den.....så skal du bare se en miss. Teresa Rouble der er kommet helt fra en fjerne fætter , for at debuterer ...eller noget...jeg skal lige finpudse det " smilede hun stort . Navnet var allerede på plads.
T.rouble.... Oh jo, det skulle nok blive sjovt.

" Du.... Hvad betyder din tattovering?" Brød hun med emnet, og pegede mod hans hånd ? " har du mange af dem ....ikke hænder altså, men tatoveringer ?" Lød det nysgerrigt. Selv havde hun kun en, men det vidste stort set ingen.

[Deleted]

Uanset hvad folk havde at sige, så var det nok ikke den mest interessante del af ham, hun kunne opsnuse ude i byen, men det passede ham også fint. Som regel holdt han kortene tæt ind til kroppen, når det galt krig, kærlighed og alt ind imellem. Hvad der irriterede ham, var at han ikke kunne gøre det samme, spørge rundt altså.
”Så, du kender hele mit navn, får jeg dit?” Det var da et forsøg værd, selvom det nok var et lidt langt skud. Hun havde jo ingen grund til at give det op.

”Wow wow wow! Hold mig udenfor Fru Chimneys privatliv” Han skar en voldsom grimasse og prøvede at få billedet af den tykke køkkendame og en splejset gartner – stakkels fyr – ud af hovedet. Hun havde kaldt ham en uopdragen lømmel, også fjollede hun selv rundt! Ja det var da ikke ham der var i lag med nogen udenfor ægteskab, det skulle han huske at påpege næste gang, så kunne det være hun holdt inde med kosten.
Et mørkt øjenbryn hævede sig en smule. Hun ville ikke kunne holde styr på dem, hvis det kom ud? ”Virkelig? Er i SÅ uartige?” Kunne han ikke dy sig for at drille en smule med et skævt smil. ”Måske jeg skulle komme her noget mere så!”. Selvom det var morsomt at drille hende lidt med det, så virkede hun ikke som typen der bare ville tage fremmede drenge med op på værelset… Vent, skratch that, hun virkede ikke som typen der ville indynde sig på fremmede drenge på hendes værelse – ja det var nok en bedre formulering.

Han kom til at grine igen, det havde han efterhånden gjort meget sammen med hende, på trods af den korte tid han havde tilbragt i hendes selskab. ” Sådan nogen som mig?” Gentog han med et udfordrende blik. ”Fortæl mig, hvad er det lige du tror jeg er?” fortsatte han, og vidste da godt at hun bare mente drenge, men hun fik det bare til at lyde så… uartigt.

Katten havde netop sluppet hans hånd, og dens bløde pels forlod hans hud, da den trillede rundt, for at prøve at få fat på sin egen hale. Små lyserøde rifter efter den skarpe kløer, var tegnet på hans hånd og håndled, men inden dybe nok til at bløde.

Blive et hit hos de fornemme gæster, ja den havde han prøvet før. De gange han havde været i pænere selskab, uden at lade som om at han var en eller anden fornem hertug, men bare sig selv, havde han da haft noget underholdningsværdig. Bare kun i samme grad, som en hofnar eller cirkusklovn kunne underholde hoffet og publikum. Sådan var overklassen for det meste. Lige meget hvem du var, så blev du aldrig mere end det, og var ’det’ ikke i deres standard, så var det ikke godt nok. Synd at han først selv havde set det senere. Det kunne nok have sparet noget besvær.
Det så ud som om hun tog udfordringen op, og det virkede på en gang forfriskende og overraskende. ”Virkelig?” Svarede han først og tyggede lidt på den. Med en pæn kjole, var han ikke i tvivl om at hun ville kunne gå for en fjern prinsesse.
”Jamen så regner jeg med at se dig der, hvis du kommer ind altså. ” Fik hun lidt ekstra udfordring smidt oveni. ”Og hey, tag nogle venner med ikk? Vi kan godt lide kønne piger at danse med” Så var der vidst også drillet nok for denne omgang. Det ville blive spændene, hvor mange ubudne gæster der ville komme ind. Normalt var der plads, drinks og mad til så mange, at de ikke opdagede om en 4 stykker ekstra var med, men nu måtte de jo se.

Opmærksomheden blev rettet på hans håndled, da hun nævnte tatoveringen. Det var jo ikke en han som sådan havde valgt at få. Den var selv kommet samme nat, som et drageæg gjorde.
”Det er kyrillisk. Navnet på en.. ven ” Svarede han lidt kort for hovedet. Det var ikke så slemt hos de unge, men mange ældre så skævt til en sådan kropsudsmykning. Derfor var det også lidt upraktisk at den sad hvor den gjorde, for kan med lange ærmer, kunne han skjule den helt, og han brød sig ikke om lange ærmer.

Solen sang på sidste vers og dybrøde stråler kastede sig ind af vinduet og ind på værelset, han lagde blikket ud på den, og måtte erkende at han måtte til at af sted. En ting var at være på hendes værelse, men at blive snuppet her efter mørkets frembrud, ville nok blive noget af en scene.
”Jeg må hellere gøre mig klar til at komme af sted med de bøger, hvis jeg skal nå tilbage inden i overmorgen.” Lød det pludseligt, da han fæstede et par blågrønne øjne på hende igen. ”Tak for .. tærte og at vise mig biblioteket” smilede han og ville lægge an til at smutte.

//Skal vi timejumpe 2 dage?

[Deleted]

// det kan vi sagtens
Jeg runder lige af - og starter så op ved ballet. //



Ziggi surfede på bølgerne af den lille sejr som Mollie havde foræret hende , og der var ingen planer om at slukke for den kontakt just yet.
At forærer ting væk på er sølvfad var der ikke noget sjovt i , især hvis man ikke var i den modtagelse ende , mente hun.

" mit efternavn ? Jo klart da .." Ziggi trak læberne op i et stort smil " ... Så snart du finder en der vil fortælle dig det , så har du det " hyggede hun sig med . Der var sikkert ikke så meget at opspore , udover hendes uheld med pilen og den unge mand ... Og måske lidt random gossip om Dennis og Ziggi.
Men uheldet og det postyr det skabte da fyren ikke overlevede , havde fået hende til at ændre på sit navn , når hun en afvigende gang festede rundt på en bar.
Zindy Presley, Jane Waters eller Elise Stone åh jo, hun havde da liret et par ud. Helst havde hun undgået at lyve - sådan havde hun det med de fleste ting , men lige en random bar i byen der kunne hun kunne bare godt lide den trygge kåbe af anonymitet , når den hang beskyttende over de blottede skuldre. Og så kunne ingen sporer det tilbage til den uartige køkkenpige og Ziggi skulle ikke møde op til skideballer. Win win i hendes verden.

" om vi er SÅ uartige ? Åh ja ! Vi er små levende mareridt på to ben - men jeg kan uden at lyve sige at jeg aldrig er indkaldt til skideballe af DEN slags. " hun sendte sine små alias en varm tanke , og var sikker på de havde redet hendes bagdel op til flere gange. Enten dét eller hendes arbejdsgivere smilte i det det skjulte over alle hendes små påhit, og tillod hende at slippe af sted med dem, men det troede hun ikke var tilfældet.

" mine skideballer har været af en anden art og helt ... Urimelige. Det har været uheld grundet glatte gulve og våde fade , glas der har haft revner og skår FØR de landede i mine hænder osv osv " forklarede hun og kunne virke helt overbevisende , havde man ikke afluret glimtet i Ziggis øjne.

Ziggi skubbede den lille irritation fra sig ved at møve sig selv uden om og sætte en anden i stedet. Valget faldte på den meget smukke med også noget for gavmilde Loraine der var kollega til Ziggi. Hun havde langt nøddebrunt hår og tilsvarende øjne, og hendes læber havde en mørk rosa farve, der var helt naturlig.
En smule mindre kurvet end Ziggi , men stadig en feminin pige hvilke de lange sorte øjenvipper bland andet sørgede for.

" Jamen ....Loraine vil da elske hvis du kigger forbi....ofte " drillede hun . Ziggi vidste ikke om Jaiden kendte Loraine, eller en af hans venner måske gjorde, men hun var en outgoing pige der havde kendt mange fyre, hvis man tog Loraines egne ord for gode vare.
Ziggi var allerede i færd med at spinde rænker for hvordan hun skulle møve sig ind.
Og Jaidens lille udfordrende bemærkning, fik bare turbo på planerne. Der var SÅ klart en kæmpe udfordring i den tone.

" Åh ja, vi ses skam ....hvis du kan finde en dør ind Mr. Cornwall " hun lyttede til den med veninderne , og var ret sikker på i hvertfald Loraine og Kimmy ikke ville lade det komme på tale at lade Ziggi tage på dét eventyr alene.

" Jeg er sikker på ihvertfald To tager med, om vi er flere ved jeg ikke. Jo flere desto større risiko for dækket lækker, eller nogen taler over sig. Men lidt back up tager jeg da med " grinede hun og var begyndt at glæde sig allerede.

Afvisningen i Jaidens stemme standsede Ziggi i at stille næste spørgsmål, der ville handle om hvilken ven .
Men hun snuplede i hans tone, og mente at det det sikket var en veninde.måske en han havde lidt problemer med ? En tabt kærlighed ....eller en han kæmpede for at få ? Anyway ville hun ikke vade i det, og risikerer en kedelig afslutning på en sjov tid med ham.


Ziggi strakte benene ud, svingede dem ud over sengen og kom op at stå. Kjolen blev glattet ud og hun nikkede til Jaiden.

" Ja...det blev vist en længere aflevering end tiltænkt. Men det var hyggeligt at møde dig, Jaiden....og jeg vil glæde mig til at se om vi mødes, til mit debut bal "
Ziggi bukkede sig ned og lod begge hænder gribe om den lille tykke mave på Beenie - og katten blev halet op i luften og dinglede i næste sekundt foran næsen på Jaiden.

" Kan du sige pænt farvel til Jaiden, Beenie " ville hun forsøge 'mase' Killingens næse mod hans kind til farvel kys.

- efter Jaiden var forsvundet , smuttede Ziggi ned af gangen til en af stue pigerne, Surina for at snakke lidt aflagte dronninge kjoler.

*****************************

Ziggi , Loraine og Kimmy stod i et hjørne .
De forsøgte at se selvsikre og scene vante ud, men Ziggis hjerte hamrede hurtigt inde bag det kongeblå mørke kjole stof.
Hun var kommet ind ved at udgive sig for komtesse Teresa Rouble af Vendicia- et opdigtet land i dagens anledning- og en opdigtet kusine til aftenens vært Marco Cristobal. Hun havde været tæt på at dø , da samtalen havde fundet sted, men somehow havde hun fået enten charmeret sig eller overbevist den unge mand med gæste listen om at Cristobal ville få et hjerteanfald , kendte han til den kolosale fejl at listen manglede hende , når hun netop var en af hovedgæsterne.

Ziggi havde hastet til bagdøren som det første og lukket hendes 'hofdamer' ind.
Den kongeblå kjole havde engang fremstående stor og pompøs,men hun havde arbejdet næsten alle fri timer på den, strippet den for flere lag, fjernet ærmer så den nu istedet sad skåret over hendes barm, med raffineret små stropper op omkring de bare skuldre, men finessen var at selv om kjolen egenlig var figursyet, var den beklædt med to see through lag af midnatsblå stof.
Stof der hang løst, og gav kjolen et luftigt og flagrende look, fra livet og ned. Og hver enkelt sporadisk placeret lille sten , hun nøjsomt havde syet fast på det tynde skrøbelige ydre stof , de ville funkle ved hver en bevægelse hun fortog i lyset fra loftet og de store lysestager der stod omkring dem.
De sorte sko gav adskellige centimeter til hendes højde, og med dem på blev hun altid automatisk mere rank i sin holdning. Det var heldigt det faldt naturligt for Ziggi , for ellers lignede let man en ko når man gik. Kimmy skulle stadig lige lære det, hun lignede en med trusserne fyldt af kartofler sådan som hun vraltede, hvilke var synd for den blonde pige med et krøllebrus i håret.
Ziggi havde også krøller , men de var lavet bløde og lette og var hapset med side håret op med en spænde af fake diamanter. Men ingen havde vel så travlt med at bemærke hende , at de ville øjne al hendes glitter var uægte.

Lidt nervøs spejdede hun ud over rummet. Uden at bemærke det , fumlede hendes fingre lidt ved den lille stjerne som hendes øreringe bestod af. Den hang i en meget tynd kæde og synes derfor forenklet , i forhold til mange af de tunge smykker og store skrud damerne var trukket i.
Stemningen var dog i top- så måske man ikke behøvede være så nervøs?

" hør.....sagde du ikke at der ville komme nogle fyre på vores egen alder , jeg kan kun se nogle der er ældre....eller optaget !" Klagede Loraine og satte hænderne i siden på hendes røde kjole.

" Det er jo ikke sikkert de kommer ind vel ? Man skal trods alt være lidt heldig " svarede Ziggi og lod igen blikket løbe gennem forsamlingen. Hun smilede til en ældre mand med et gede skæg, der hævede et glas i en skål....ikke en hun kendte. Manden altså.

[Deleted]

Jaiden himlede med øjnene af hendes svar. Selvfølgelig skulle det ikke være så nemt, det var da klart. Et øjeblik overvejede han at true med så at spørge fru Chimney, og tilføje at han havde været på værelsesvisit, men det havde jo næsten været ondt, så det blev i hans hoved. Han skulle nok finde ud af det, før eller senere. Ziggi var trods alt et lidt specielt navn, også vidste han hvor hun arbejdede og boede, måske det var ham der havde fordelen, tænkte han efter.

”Ja så? Så Dennis er aldrig på værelsesvisit?” Smed han efter hende, men uden at forvente et svar, det var jo bare drilleri. Desuden så kunne han regne ud at det ikke var SÅ seriøst, når hun talte sådan om fyren, men det var igen noget han ikke ville rode i.
Han smilede lidt af hendes undskyldninger om fade, gulve og glas. Selv ville han nok ikke have klaret det meget bedre. Det var jo urimeligt så mange glas og fade der skulle balanceres på meget små bakker, havde han nogle gange set, og at der røg et glas eller 5 i farten en gang imellem, var der intet at sige til.

”Hah ! Jeg tager da hoveddøren, vendt bare og se!” Lød det selvsikkert, da hun betvivlede om han ville komme ind. Hvis der var noget han var god til, så var det at charmere sig forbi diverse forhindringer. Eller snyde sig ind, eller måske en god blanding.

Om det var afvisning der var i hans stemme, da han svarede hende på det med tatoveringen, vidste han ikke helt. Hun måtte da gerne spørge, men han var ikke sikker på hvordan han skulle svare uden at lyve. Det var ikke fordi han var flov eller skammede sig over Corinth, men erfaring sagde ham, at nye mennesker hurtigt ville stemple ham som sindssyg, hvis han plaprede med at han havde en drage.
De grønblå øjne lå stadig på den sorte skrift ved hans håndled. Kørte han fingeren hen over den, ville den hvide drage komme flyvende med det samme. Det var egentlig utroligt at den adlød lige dét, for det var tæt på det eneste, den lyttede efter.

Han rejste sig og nikkede til hende med et skævt smil, imens katten blev presset ind imod hans kind lidt uvilligt. Heldigt at den ikke angreb kinden på samme måde, som den havde angrebet hans ben OG håndled.
”Fornøjelsen er vidst på min side.. Er det ikke sådan man siger?” Svarede han, og ville forsøge at finde ud af de snoede gange og forvirrende trapper, som slottet bestod af. Havde han været uheldig, havde han nok vandret omkring derinde i timer og snakket sig ud af situationer med mistænksomme tjenere, men heldigvis nåede han ud uden at blive opdaget, og efter ganske få minutter.
 
******************************************************************

Natten glimtede. Den glimtede som champagnen i de krystalglas, som nok kostede mere per styk, end hvad de fleste mennesker levede for på en måned. Klar latter sang ud i luften fra en stor balsal, som i dagens anledning var pyntet pænt op. Den var stadig ung, natten. Yngre end gennemsnitsalderen på stedet i hvert fald. Ældre grever og grevinder med lysende diamanter om fingre og hals var hvad øjet mødte. Ind imellem kunne man skimte yngre døtre af diverse rigmænd, som svang deres bedårende øjenvipper på mest forførende vis med bløde smil om romantiske læber og elegante træk. Lange blikke blev sendt efter dem af yngre rigmandssønner, som med skarpe smukke træk tiltrak sig den opmærksomhed de higede efter. Det sociale hierarki var skåret i sten, når man lagde øjnene på en sådan begivenhed.
Rundt omkring trippede stressede tjenere, som skulle dele både små portioner fin mad og champagne ud.

Latteren fra en lille gruppe drenge, som netop havde passeret hoveddøren, dominerede et øjeblik det ene hjørne af salen, før den igen stummede af. ”Mand, det var tæt på!” Lo Jason, som var en middelhøj muskuløs fyr med lyst tjavset hår, som dog i dagens anledning var forsøgt redt tilbage. Han bar en sort festdragt med sølv broderinger hen over skuldrene. Det havde været tæt på, at de ikke var kommet ind. Han puffede til Michael, som ikke havde svaret. En høj, tynd, mørkhåret fyr, som aldrig sagde så meget, men som havde det der blik, der viste at han tænkte en masse. Jack havde også valgt sort, men med en elegant kongeblå silkekappe.
”Men hey, jeg sagde jo at jeg ville få os ind!” brød Jayden ind med et selvsikkert smil, som de fortsatte ind i salen. For få minutter siden havde dørmanden stoppet dem for at bede om navne til gæstelisten. Skide irriterende, men egentlig gjorde manden jo bare sit arbejde. Normalt kunne de gå lige ind, og derfor krævede det da også lidt hurtigt hovedarbejde inden Jaiden havde leet indlevende, og klappet manden på skulderen for at sige noget i stil med at ’den var god, at han ikke kunne kende dem, men havde det været sagen, og ikke en joke, skulle han nok til at finde et nyt arbejde’. Den stakkels mand havde selvfølgelig troet at hans viden om de højtstående i landet manglede en vital del, og at hans job var på spil, så han hellere måtte lade som om han vidste det, og lade dem komme ind.
I sit stille sind, kunne Jaiden blive helt bekymret for, om Ziggi var kommet ind, eller var blevet smidt på porten. Måske hun slet ikke var kommet. Han troede stadig ikke helt på det.

Så snart de var længere inde, kørte Jaiden en hånd over sit mørke hår, som var redt pænt tilbage her til aften. Han rettede lidt på dragten, som han havde fået af en ven, som skyldte en tjeneste. Den var blevet alt for lille til den tykke greve, som havde ejet den, og havde endda stadig været lidt for stor, da Jaiden havde prøvet den første gang, men med lidt hjælp fra Winnie, som var den ældre kvinde der stod for børnehjemmet han var vokset op på, var den blevet rettet ind så den passede. Hun havde altid været glad for at dresse sine ’børn’ op.
Det var en silkedragt med et par sorte bukser og en hvid skjorte. Rundt om det øverste af hoften var bundet et purpurrødt bånd, som en slags bælte imellem bukser og skjorte, og udover var en hvid silkejakke med gyldne broderinger på ærmer, krave og ryg. Han var ikke sikker på at han nogensinde havde haft sådan en dragt på før, for de fleste andre steder, de havde smuglet sig ind, havde været lidt mindre og knap så fornemme fester.

Knap havde han fået stukket et champagneglas i hånden, inden en ældre grevinde havde hevet ham til side, og åbenbart havde hørt ham præsentere sig ved døren, som hertug Jacob Dressior. Hun mente at hun havde været middag med hans forældre mange gange da han var barn, og hvor bedårende han dog havde været. Det var selvfølgelig umuligt, for det var hverken hans navn eller stilling, men det var vidst bedst at spille med, så det bedste smil blev trukket frem, imens han lyttede til den buttede ældre dame, der lo hjerteligt af de små anekdoter, hun højst sandsynligt havde bikset sammen i hovedet de sidste par sekunder.

Heldigvis for ham, kom Jason dog til undsætning, og det at han lige havde proppet 2 små sandwich i munden, forhindrede ham ikke i at forklare, med munden fuld af mad, at han lige havde fundet den pæneste gruppe piger til ballet, og at Michael var ovre ved dem nu, så derfor skulle de skynde sig.
”Undskyld, pligten kalder” Smilede han så til grevinden, og sig hive med i ærmet af en ivrig Jason.

[Deleted]

// håber det er okay at jeg lige styrer din npc michael, ellers ændrer jeg indlægget


Et øjebliks forstyrrelse i den fjerne ende af lokalet, fik Ziggi til at se sig tilbage over skulderen.
Lyden af mandestemme brød igennem taffel musikken og de summende samtaler der lagde et 'sky dække' over salen.
Der blev grinet , endog højlydt et sted dernede, så nogen måtte have sagt eller gjort noget morsomt.
Ziggi ville gerne havde haft elefant øre, eller vampyr lyttelapper for hun blev nysgerrig og latte var altid smittende syntes hun. Desværre for hende var der for stoppet med folk allerede , til at hun kunne se hvad der skete dernede, udsigten var simpelthen spærret for hendes syn.

" Ikke kommet ind ? Altså...kan du ikke sms ham eller noget ? Dyrt kan da ikke være rigtigt - All this and no boy to charm?" Klagde Loraine sin nød og førte en hånd ned over den brand røde kjole , for ligesom at understrege at hun var helt seriøs. " Haloooo ! Vi taler VELOUR her ! Det skal ikke gå til spilde" blev hun ved.
Loraine havde købt den brugt på et marked, men den så ny ud. Og de hvide perler der sad smukt omkring hendes hals og i øre, havde hun arvet fra sin mormor . Hvor de oprindeligt var fra kunne Loraine ikke fortælle om. Og hun var også ret ligeglad, sålænge hun nu havde adgang og råderet over dem.
Ziggi fandt Loraine en anelse pushy men ville ikke ødelægge den gode energi, ved at nævne det.
Ikke alle tanker var nødvendige at formulerer til ord. En kunst Ziggi endnu ikke mestrede, men i det mindste erkendte var et udviklingspunkt.

" Jeg kan da ikke....sms ...manden , Loraine. Jeg kender ham altså slet ikke ! Det var jo bare et tilfældigt møde, det HAR jeg jo forklaret op til hundrede gange" Ziggi førte en finger og og lod den glide ind under Loraines perlekæde, som hun trak ud i- helt uhårdt og kun et øjeblik , da der ikke skulle laves ulykker med den. " mon ikke du skulle bruge ti minitter på en øreskylning, istedet for at pudse dine perler HELE tiden ?" Drillede hun og fik Loraine til at ligne en citron, og Kimmy til at fnise.

En tjener valsede forbi dem , og strakte elegant en bakke inden for deres rækkevide.
" de damer....må jeg byde dem en forfriskning " lød det høfligt, men totalt blottet for personlighed. Kimmy var den første der snuppede sig et glas og så fulgte Ziggi og Loraine efter. " Kom bare igen snart ..." Lød det fra Kimmy , der hurtigt forsatte hendes tale..." Oh boy oh boy.....tjek lige kl 15 ud ! Sorthåret fyr ....uden ring på finger ...alene ! Ham napper jeg !" Og inden Ziggi havde nået at reagerer var Kimmi på vej over til ham.

Kimmy var så åben og direkte, og Ziggi måtte beundre hende for hendes gå på mod.
Hun ville nok aldrig helt forstå hvordan Kimmy bar sig ad ....for real, hun nåede at fuldføre en fuld body scanning af højde, tøj , ring eller mangel på samme- inden Ziggi havde nået at opdaget ham .
Nu kunne hun se ham smile til Kimmy. Han havde et latino look, sort kort hår og mørke øjne.
Tøjet var plain sort, men skjorten en opsigtsvækkende lys blå, der syntes pænt nedknappet, når man tænkte på det var et selvskab hvor etikette og stand var fremherskende.
Ziggi legede lidt med tanken om han virkelig VAR fra udlandet, og ikke bare som hun selv fra et opdigtet land ?


" Undskyld mig...har vi ikke set hinanden før ? Du ser så bekendt ud...er du herfra ? " brød Kimmy isen, og smilede en smule flirtende til den sorthåret fyr.
Ziggi kunne ikke høre hvad de snakkede om , men hun så fyren lave et signal til hans ven, en lyshåret fyr i et flot sort aften sæt med lidt bling på skuldrene. Han ..var ved at stoppe munden ud med sandwichs, som var det vattamponer der blev indsat af en tandlæge.
Ziggi smilede ved synet , og måtte så igen lægge øre til Loraines lille klage sang, da hun heller ikke var helt tilfreds med Kimmy havde lykkedes i at finde en SÅ charmerende fyr, som hun nu var ved at trække med over mod dem.
Hun kunne høre hvordan Kimmy nærmest kvidrede og vipperne baskede da også som var de fugle vinger, da hun begyndte at præsenteret fyren.
" Dette er Michael Baskett, Michael må jeg præsentere dem for Miss Teresa Trouble fra Vendicia , og Loraine øøhhh...Übbenheimer....fra ...øøøh Übbenheimer dynastiet " klumrede Kimmy i det. De var vant til Ziggis påfund og ideer til alias, og også det at Ziggi altid indprintede hvilke navn hun ville gå under, i veninderne.....men selv brugte de altid deres rigtige fornavne Kimmy og Loraine, og kun efternavne blev opdigtet. Men da det var yderst sjælden de skulle lege som i aften, havde den stakkels Kimmy totalt svedt deres dække ud , hvilke skabte et lille øjeblik af forvirring hvor alle så lidt på hinanden , før nogen talte ige