The dark water...

[Deleted]

Hans stemme fik det fik at sitre i hende, hun vidste ikke hvordan at han pludseligt havde vækket denne side af hende, men hun havde haft brug for det. Hun smilede roligt ved hans ord: "Måske..." sagde hun med en lav og sensuel stemme, hun havde virkeligt lyst til at føle ham tættere på lige nu, hvilket ellers ikke var ofte at den følelse kom frem til hende. Hun sukkede roligt, som hun havde flyttet sig ned på ham, og mærkede hvordan hendes døde vejrtrækning ændrede sig af bare spænding. Hun drak bukserne ned over ham, som han hævede sig, og var lige nu taknemmelig for den sorte nederdels/kjole ting hun havde taget på.

Han stemme var dominerende og alligevel så roligt, det var utroligt intenst at være tæt på en mand som ham, og hun havde virkeligt lyst til mere. Hun vidste godt at han nok var svag, ja træt, men hun var ligeglad, for hun ville have ham, og hun kunne ikke vente til han var frisk igen, hvilket det da heller ikke så ud til at han selv kunne. Ophira kravlede en smule op af ham igen, og lod sine læber ramme hans endnu engang, som hun med et par fingre førte sine trusser sig side, for at sætte sig ned over ham og forene dem. Sådan her havde hun bestemt ikke set det ende, men på den anden side så hun ingen vej udenom lige nu, ikke hvis hun ikke skulle ende med at rende frustreret og forvirret rundt når hun tog derfra.

[Deleted]

Selvom Amadeus var træt og uoplagt, så var dette rent faktisk noget, som han ønskede skulle ske. Han ønskede i hvert fald ikke at det skulle stoppe. Han smilede træt for sig selv. Hun ønskede sig dette, mindst lige så meget som det han gjorde, og det var det som han vidste. Det var jo så tydeligt! "Jeg ved det.." hviskede han med en intens stemme tæt ved hendes øre. Han hjalp til, så godt som det nu var ham muligt, for det var hende, som ville være nødt til at udføre arbejdet.. Det var han ganske enkelt for træt til.. Særligt med alle de bid, som hun allerede havde udsat ham for.. Og kunne han holde til mere, så havde han bedt hende om at fortsætte.. Han var bare for bange for - særligt lige nu, at det ville gå helt galt, hvilket han jo heller ikke ligefrem ønskede sig.

En spænding opbyggede sig med lynets hast. Selvom han var træt, var hans krop klar. Det var spændende.. Det var ved at være så frygtelig lang tid siden, at han havde gjort dette sidst, og med den sensuelle dæmon i sig, så havde det faktisk været en yderst smertefuld proces. Kysset gengældte og besvarede han selv med en glæde, da hun tog pladsen over ham. At det ikke var til fri skue for ham, gjorde ham nu intet.. han kunne lide, at det foregik i det skjulte.. selvom han virkelig var nysgerrig efter at se hvordan hun egentlig så ud under tøjet! Og særligt nu, hvor det ikke var et syn, som han fik lov til at se. Han rullede en smule med hoften, for selv at komme ordentlig på plads, da hele fornemmelsen for alvor skyllede ind over ham. Aldrig havde han oplevet noget så fantastisk som det her.. Han kunne jo ikke gøre noget andet end virkelig at elske det! Det dybe suk brød hans læber, dog kvalt i kysset.. Det var virkelig en fantastisk fornemmelse!

[Deleted]

Ophira følte sig utroligt godt tilpas lige nu, men på den anden side så skræmte det hende også, det skræmte hende at være i selskab som hun nød så meget og hun vidste at det måske ville blive farligt med tiden. Hun var ikke tæt på nogen, fordi at hun ikke ønskede at der skulle være ballade i forhold til hendes arbejde, hun havde brug for ro og hun havde brug for at hun kunne tage ud på en mission og få en dusør uden at der var noget der forstyrrede hendes indre, alligevel kunne hun ikke holde sig væk fra ham lige nu, og det havde hun bestemt heller ikke lyst til, ingen tvivl om at han var en helt speciel mand som hun nød at være i selskab med. Men hvordan var de lige endt fra at være ved søen og kigge surt på hinanden, til nu at være så tæt?

Ophira begyndte at bevæge sig over ham i rullende og glidende fornemmelser, som hun lænede sig over ham for roligt at kysse ham, hun mærkede hvordan at alt i hendes krop begyndte at spænde, som rytmiske støn kom over hendes læber som hun bevægede sig, og meget snart mærkede hun hvordan alt byggede sig op i hende. Hun havde lyst til at sige noget, men hun var tom for ord lige nu, havde lyst til at komme tættere på ham selvom det ikke var fysisk muligt og i stedte tog hendes støn en smule til som hun mærkede at hun snart nærmede sig sit klimaks. Hun havde ikke været så tæt på en mand i flere år efterhånden, men det var en helt igennem fantastisk fornemmelse.

[Deleted]

Hvordan de kunne gå direkte fra det ene og over til det andet, var slet ikke noget som Amadeus kunne forklare, men han kunne lide det.. Det var vel heller ikke fordi at han var så slem alligevel? Han var jo bare sig selv, og nu hvor de var på vej ud i det her, så vækkede det kun for alvor den sensuelle dæmon, som han havde i krop og sind, uden at han egentlig kunne gøre særlig meget ved det. Hans hjerte begyndte at hamre mod hans bryst, også selvom han var for træt til at gøre synderlig meget ved det, så kunne han jo heller ikke ligefrem lade være. Han sukkede ganske let.. Det var virkelig en fantastisk fornemmelse.

Ophira måtte ganske vidst være den, som stod bag arbejdet ved dette, for det at bevæge sig sådan synderligt, var slet ikke noget, som han kunne overskue lige nu. Det var da grotesk nok, som det var i forvejen, og det kunne han jo heller ikke ligefrem gøre særlig meget ved. Han trak vejret dybt... mellem de små støn som begyndte at bryde hans læber, så gjorde han alligevel hvad han kunne, for ikke at bare ligge der og tage imod det hele passivt, for det var bestemt heller ikke noget som lå til ham som den person han var! Han strammede grebet en smule om hendes lår, bare for at have noget at holde fast i, for det var hårdt.. det var virkelig, virkelig hårdt, og det kunne han jo heller ikke ligefrem lægge det mindste skjul på i den anden ende. Selv gengældte han glædeligt kyssene.. selvom det var de små støn som brød læberne mere end det var noget andet, så kunne han da heller ikke gøre for det. Han ville vise hende hvad han duede til.. Og derfor måtte han gøre det her.. Han tog mere fat om hende.. kæmpede for at få dem vendt, inden han selv overtog kontrollen, og kørte det høje tempo.. Han ville høre hende.. og han ville falde over den afgrund med hende. Han ville dele denne intime stund med en smuk og speciel kvinde, og det var sådan at han havde det nu, og han elskede det virkelig!

[Deleted]

Ophira mærkede hvordan at hendes døde hjerte, nærmest var begyndt at komme til live, hun var ikke sikker på hvordan at hun skulle ændre på tingene, og hun var ikke sikker på at hun nogensinde kunne gå tilbage til bare at hade ham, eller hvad man måske skulle kalde det. Hun ville gerne være tæt på ham nu, og forhåbenligt snart igen, også selvom hun vidste at det klart klogeste ville være bare at forlade ham når de var færdige og aldrig se sig tilbage. Hun var dusørjæger og hun skulle for det første ikke have et svagt punkt, og endnu mindre så skulle hun ikke have noget det kunne ende med at distraherer hende.

Som han pludseligt vendte dem, kom hun med en lille klagende lyd, overrasket over hans beslutsomhed og mærkede hvordan at de rytmiske støn begyndte at blive højere og mere krævende, og som hun lå under ham, lod hun fingre glide op i hans hår, som hun mærkede hvordan at et klimaks nærmede sig, og inden at hun nåede at tænke nærmere over det, brød flere voldsomme støn hendes læber, og hun blev vippet udover kanten, imens hun trak i hans hår, bare for at komme ud med frustrationerne på den ene eller den anden måde, Åh gud hvor var han dog helt igennem fantastisk.

[Deleted]

Selvom det der skete i øjeblikket, egentlig ikke var noget som Amadeus havde synderlig meget energi og overskud til, så ønskede han jo alligevel, at det skulle ske, og han hæmmede ikke, så lang tid, at han var vis om det! Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Det hele havde bare taget en drejning, som han slet ikke havde været forberedt på. Hans hjerte hamrede så voldsomt og så kraftigt mod hans bryst, at han næsten følte, at han var ved at blive svimmel, og det føles virkelig, virkelig underligt, for han havde da aldrig nogensinde været udsat for noget lignende.

Amadeus kæmpede virkelig for at få dem vendt, for han ville bestemt heller ikke have, at hun skulle tro, at han ikke kunne, bare fordi at han lå der og var blevet så skambidt, som havde han været et tyggedyr. Sandt at sige, at det havde været noget af det bedste, som han nogensinde havde været udsat for, så det var jo heller ikke ligefrem noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han hørte hendes støn.. Det var uden tvivl som den sødeste musik i hans øre.. Dette var dog alligevel noget, som for hans vedkommende, krævede den fulde koncentration, og det var da helt klart noget af det bedste, som han længe havde været udsat for. Hans hænder krampede, da han forsøgte at få bedre fat, for at sætte tempoet op. Klimaks nærmede sig... og der... skete det. I takt med hende, som hun gjorde sit, så gjorde han også sit og faldt mere eller mindre over hendes krop som om, at han rent faktisk kollapsede. Han følte sig.. fri.. lettet og mættet, hvilket nok var noget af det bedste af det hele. Hans krop glinsede let af sved, som udmattelsen og trætheden for alvor måtte melde sig. Aldrig havde han været udsat for noget lignende. Han prustede let, inden han igen forsøgte at tvinge øjnene op. Et let kys plantede han dog alligevel på hendes mundvig, inden han roligt trak sig.

[Deleted]

Ophira kunne mærke hvordan at hendes vejrtrækning skiftevis satte farten op og farten ned, i takt med at hendes døde hjerte nærmest begyndte at slå, hun vidste ikke præcist hvad det var han gjorde ved hende, men det var forfriskende og hun kunne lide det, hun følte sig næsten helt levende igen, og for hende var det en stor ting, for det var mange hår siden at hun havde været i nærheden af levende. Selvom hun måske ikke var særlig gammel i forhold til mange andre af hendes race, så følte hun sig ganske gammel, udelukkende fordi at hun vidste, at når man knapt kunne huske hvordan det var at være menneske, ja så måtte det jo trods alt være en del år siden, men lige nu, følte hun næsten at hun fik fornemmelsen tilbage.

Som han kyssede hendes mundvig da de begge havde nået deres afslutning, lod hun sine hænder glide op i hans hår og hun kyssede ham så roligt igen, inden at hun satte sig op da han havde trukket sig væk. Hun havde en underlig fornemmelse i maven lige nu, og var ikke sikker på om en lille dle af hende måske endda fortrød det, men måske var det i det hele taget bare fordi at det skræmte hende så meget at være tæt på nogen, fordi at hun altid bare gik op i sit arbejde og bare ville videre med ist liv hele tiden. Hun kiggede på ham, næsten helt spørgende, nu var hun jo ikke ligefrem ekspert i sådan nogen situationer.

[Deleted]

Amadeus' hjerte hamrede fast og hårdt mod hans bryst. Aldrig havde han været udsat for noget lignende, og lige nu, måtte han jo sande, at det var trætheden, som gjorde, at han reagerede på den måde som han gjorde, for han kunne sove på stedet, og det var virkelig, virkelig svært. Selvom han denne gang havde valgt at trække sig, formåede han ikke rigtigt at komme op af den slidte og oldgamle sofa. Det var noget som rent faktisk fik ham til at slappe af.. en sult som han havde haft igennem utrolig mange år, men ikke rigtigt havde fået stillet, for det havde der bare ikke rigtigt været nogen grund til, når det nu endelig var.. Selvom han var en delvis sensuel dæmon, så var der jo heller ikke alle ting, som han ville dele med alle.

Det forvirrede blik, som han dog blev mødt af denne gang, var noget som uden tvivl morede ham lidt. Han vidste jo at hun havde nydt det. Det havde jo stået langt ud af hende. "Hvorfor det blik, kæreste?" spurgte han med en ganske sigende mine, inden han kort hævede hånden, som han strøg over hendes kind. Han kunne uden tvivl godt se og mærke det på hende.. men hvad var problemet? De havde delt noget intimt ja, men det var jo heller ikke fordi at der var nogen forpligtelse i det fra hans side af. Han kvalte et gab ved kort at vende blikket væk fra hende, og så mod hende igen. "Du nød det jo.." sagde han ærligt, inden han roligt lagde sig ned ved siden af hende i stedet for, og særligt efter hun selv havde valgt at sætte sig op. Ikke at det var noget som gjorde ham noget.. Han kunne faktisk godt lide at have hende omkring. Tilværelsen føles pludselig ikke så ensom længere.

[Deleted]

Hun sad et øjeblik og betragtede ham bare, usikker på hvad hun egentligt selv tænkte, et øjeblik var hun helt bange for om hendes hjerne måske var gået direkte i stå, det hele var underligt, også fordi at hun ikke ligefrem var vant til at folk behandlede hende pænt. Enten så forhandlede folk med hende fordi at det var praktisk eller også forsøgte folk at tæve hende fordi at de gerne ville tæve de eftersøgte først. Men hun gjorde et forsøg på at holde sig til ilden go altid være først, hun levede jo trods alt af det, og heldigvis havde hun jo den fordel at det ikke var hendes kost, der kostede hende noget som helst, nej den var jo gratis, så længe at hun bare sikrede sig at springe på nogen.

"Fordi at set her var dumt..." sagde hun blot og kiggede på ham, hun kunne ikke holde et lille smil tilbage ved hans ord, det var virkelgit sødt af ham at behandle hende sådan, også selvom hun stadig havde lyst til at pande ham en for at være irriterende: "Hør... Jeg... Burde måske bare gå..." sagde hun og blev dog alligevel siddende, hun følte sig forvirret lige nu, helt igennem forvirret: "Det.. Du ved... Jeg skal holde fokus" sagde hun målrettet, som hun stirrede på en væg modsat hvor hun sad, som var hun igang med at nedstirre et eller andet bytte.

[Deleted]

Amadeus kunne jo godt mærke, at dette var ved at tage en drejning, som han slet ikke brød sig om. Om ikke andet, så havde han jo allerede informeret hende om, at han ikke kunne føre hende ned. Han var for træt.. De ville styrte på vejen, så uanset var hun faktisk tvunget til at blive her til mørket igen ville falde på, og tro det eller ej, så kunne han rent faktisk godt være en glimrende vært, hvis det var noget som han virkelig ville. Han blev dog denne gang liggende, og med blikket hvilende på hendes skikkelse. Han tog det nu ikke så tungt.. Det var mere underholdende for ham, at se hvordan hun rent faktisk reagerede på det her.

Ved hendes ord, måtte Amadeus grine.. Ja, han grinede faktisk. Let rystede han på hovedet. "Du har virkelig ikke hørt efter, har du? Du kommer aldrig ned fra bjergtoppen her alene.. Du vil falde.. Og det vil gøre ondt," sagde han direkte. Hun måtte jo sige, at han var ubehagelig som vært, men han vidste at han kunne være god, samtidig med at han vidste, at han kunne være direkte irriterende, hvis det var det, som han gerne ville. Han var nu heller ikke ligefrem fristet til at føre hende ned af bjerget, men det var vel heller ikke noget, som hun behøvede at vide? Han var skambidt... var træt.. og havde lige været igennem en ellers så fantastisk omgang.. Hvorfor ødelægge noget? Det så han jo heller ikke ligefrem nogen grund til. "Så... du er nødt til at blive her," sagde han endeligt. Hvorfor lyve for hende? I hans nuværende tilstand, kunne han ikke føre hende ned uanset.

[Deleted]

Ophira sukkee godt, det var ikke fordi at hun ikke havde nydt det, for det havde hun bestemt, utroligt meget endda og det havde også været tiltrængt. Men det ændrede ikke på at hun følte sig en smule forvirret, dette her var så forkert og mærkeligt, hun var jo en kvinde der ikke normalt interesserede sig for sådan nogen ting, fordi at det brød fokus, ligegyldigt hvad, så brød det hendes tanker, og det ændrede på hendes lyster og personlighed, det åbnede hende en smule og det havde hun virkeligt ikke brug for. Hun var en stålfast kvinde der havde brug for at arbejde og altid holde fokus på de ting der var foran hende, og lige nu havde hun ellers en følelse af tilfredsstillelse, som hun havde savnet utroligt meget de sidste mange år.

Hans ord fik hende til at sukke dybt, ja okay, han havde ret. Hun kunne ikke gå nogen steder, især når hun nu var så mange for højder som hun var, hun var ikke glad for at flyve, men det havde han nok opdaget og hun kom nok ikke ligefrem afsted fra ham, hvis det ikke var fordi at han gjorde det. hun nikkede: "Ja... Det er jeg nok... Men se positivt på det, måske jeg har morgenmad når jeg vågner" sagde hun i et skævt smil og blinkede så til ham, hun ville ikke have noget i mod at bide ham som det første i morgen tidlig, men det kom jo lidt an på hvor hurtigt han kunne heale sig selv, for overraskende nok, var hun ikke ude på at slå ham ihjel.

[Deleted]

Amadeus var helt rundt på gulvet, også selvom han var klar over en ting: Han kunne ikke føre hende ned af bjerget i hans nuværende tilstand, og selvom det måske ikke var noget som gjorde hende glad og tilfreds, så var det jo alligevel et sted at starte for ham. Hans hjerte hamrede mod hans bryst og med en direkte dirren i kroppen. Han sukkede ganske let og lukkede så øjnene igen. Han følte sig træt og direkte udmattet. Han trak vejret dybt.

Alligevel kunne han ikke formå at holde et smil skjult på sine læber, da han hørte hendes ord. En bid mad til hende i morgen? Ja, det ville ikke forundre ham, hvis det var ham, som hun refererede til. Og dog, så var det faktisk ikke rigtigt en tanke som gjorde ham det mindste, hvis han selv skulle sige det. Tungen strøg han ganske kort over sine læber, som han igen lagde sig til rette. "Ja, hvem ved..? Det kommer skam også helt an på hvordan du opfører dig," påpegede han med en drillende stemme. Så langt, så godt, kunne man jo sige, og lige i dette kunne han rent faktisk godt følge hende i en morskab af en slags. Han hævede kort hånden som han lod den stryge mod hendes kind. "Tag mit værelse... døren til venstre. Der kan du skygge for solen og holde den ude," sagde han med en rolig stemme. Han var jo faktisk heller ikke interesseret i, at noget skulle ske hende, og særligt ikke når hun nu var i hans hjem, og det var hans ansvar, rent faktisk at passe på hende.

[Deleted]

Ophira kiggede op i hans lyse øjne, han var en utroligt smuk mand når hun kiggede på ham som hun gjorde lige nu, men det var bestemt ikke sådan hun havde set ham nede ved søen. Der havde han bare irriteret hende og hun havde haft lyst til at drukne ham, hvis det ikke var fordi at hun vidste han nok ville være stærkere med hende: "Opfører mig pænt imens jeg sover? Betyder det at jeg ikke må snorke eller hvad?" spurgte hun i et lille flabet grin, og kiggede på ham, inden hun roligt bed sig i sin røde underlæbe, hvis farve lige nu var forstærket af alt det blod hun havde i kroppen, som tilmed havde pumpet ret så kraftigt den sidste halve time, hvilket i sig selv havde været en udfordring og en fest.

Som han begyndte at snakke om et værelse til hende, rynkede hun en smule på panden: "Du er måske bange for at sove ved siden af mig?" spurgte hun med en stemme der nok næsten lød skeptisk, det var egentligt ikke meningen at det skulle lyde sådan, for hun havde som sådan ikke brug for at ligge ved siden af ham, måske det bare var fordi at Ophira skulle være på tværs og brokke sig engang imellem, desuden var han en spændende mand, og hvis hun skulle have morgenmad, så var det trods alt mere praktisk hvis han lå lige ved siden af hende, så hun ikke skulle bevæge sig alt for meget.

[Deleted]

Amadeus fandt uden tvivl denne kvinde yderst spændende og meget unik. Det var nemlig heller ikke særlig ofte, at man fandt en kvinde, som gjorde brug af disse metoder, for at få tingene, som de nu gerne ville have dem, og det var noget som han kunne lide. I starten havde hun ikke været andet end irriterende.. nu var det med lidt andre øjne, at han så på hende, men det kunne jo godt være, at det var var sket meget siden de havde delt så intim en stund med hinanden, og det var jo lidt det, som han godt kunne mærke, også på sin egen krop. Han trak vejret dybt og med et smil på læben. "Jeg troede at vampyrere var så godt som døde, når de sov," sagde han. Snorkede hun? Det var slet ikke noget som han havde hørt om før i hvert fald.

Det var jo ikke fordi at Amadeus ønskede, at det her skulle gå mod sin ende, men lige nu stod han selv i en situation, hvor han vidste, at han nok ikke ville kunne komme op på egen hånd, og derfor var det mindre pinligt bare at sende hende ind å soveværelset. Han himlede let med øjnene. "Jeg er bestemt ikke bange for at ligge ved siden af dig.. Det sårer bare min mandlige stolthed mindre, at skjule, at jeg nok ikke kan rejse mig," pointerede han med et træt smil på læben, for løgn var det jo heller ikke. Så træt og så udmattet, som han følte sig lige nu.. Det havde han slet ikke oplevet i frygtelig mange år.

[Deleted]

Ophira rullede med øjnene ved hans ord, han var alligevel stadig lidt irriterende, men hvad andet kunne hun dog forvente? "Det er vi også, men derfor kan vi da godt provokerer alligevel" sagde hun i en kold stemme, Ophira var ikke altid den letteste person at læse, og hun var typen der altid ønskede at være et skridt foran, selvom det oftest ikke var muligt for hende. Men i en situation som Amadeus, ville hun gerne være den der var mest med af de to, desværre virkede han ikke så dum, som han bare var irriterende, og hun vidste derfor godt at hun nok ikke ville kunne komme til at vinde på den front, men om ikke andet stod de lige, go det måtte hun jo tage til takke med.

Hans indrømmelse fik hende bare til at smile en smule koldt: "Så du har tænkt dig at sove her på sofaen?" spurgte hun en smule skeptisk og endte med at hæve sit ene øjnbryn: "Kan du ikke heale?" spurgte hun i en stemme der nok var en del mere arrogant end hvad der var meningen, men hun kunne ikke helt lade være med det, hun ville faktisk gerne ligge ved siden af ham, hvilket også var en underlig følelse, hele den del med at have LYST til at gøre noget med ham, var meget uvant for hende, og en side af sig selv som hun ellers havde haft lukket ned for i utroligt mange år.