The dark water...

[Deleted]

Hun smilede, det var faktisk en smule irriterende at han viste sig at være så venlig, for egentligt så irriterede han hende mest af alt fordi han havde skubbet hende i vandet, og teknisk set kidnappet hende op i højderne. Men på den anden side, hvis han havde tænkt sig at være hendes eget private lille madkammer det næste stykke tid, så havde hun da ikke tænkt sig at brokke sig: "Meget? You have no idea..." påpegede hun blot i en stærk bemærkning og kiggede så roligt på ham: "Men det har du sikkert også, nu hvor du nok er en del ældre end mig" sagde hun blot og trak på skuldrende, som antog hun at der ikke var så meget mere at sige om den sag. Han var sikkert et par tusinde år eller mere, så var hun med sine hundrende jo ikke så meget i sammenligningen.

Hun kiggede overvejende på ham, irriteret over at han sad og forhandlede lige nu: "Altså jeg kan bide pænt hurtigt..." sagde hun i en konstatering og rullede så med øjnene, ikke sikker på hvordan hun lige skulle forklare sig, men alligevel så håbede hun at han ville forstå at hun bare var interesseret i hans blod og intet andet. Hun valgte dog ikke at spilde tiden, og lænede sig hurtigt frem for så at sætte sine hænder i hans skulder i en hurtig bevægelse, og sugede en smule fra ham, hun turde ikke suge for meget, han skulle jo nødigt besvime og han skulle jo nødigt ende med at blive forvandlet selv, hun havde med årene lært at styre sig, men det kunne stadig være en smule svært, især når nogen smagte så helt igennem godt, som han nu engang gjorde.

[Deleted]

Det kunne godt være, at Amadeus efterhånden havde stået for en kidnapning, samt chikane af denne kvinde, men af den grund, så ville han bestemt heller ikke påstå at han var en ond og grotesk mand. Han var rent faktisk en mand som var ligeglad med hvad der var godt i Procias og ondt i Dvasias, bare han fik lov til at leve sit liv. Han havde jo ikke gjort det for at være ond. "Det vil hurtigt komme bag på dig, hvor meget man kan opleve, selvom man ikke har alderen på sin side," pointerede han med en rolig stemme. Han ville faktisk gerne høre det.. Alt taget i betragtning, var han rent faktisk en meget nysgerrig mand, og ønskede derfor også sine svar, så det var jo heller ikke så udnerligt igen. Han lod armene søge over kors på brystet.. Ikke afvisende, men mere.. bare mandigt. "Så fortæl mig det," opfordrede han endeligt.

Det kom ikke bag på Amadeus, at Ophira ville blive utilfreds med hans ord.. Men så lang tid, at han blev næret på, ville han ikke kunne føre hende ned igen.. Men igen.. Var det så slemt at blive her? Han var jo ikke en decideret ond eller farlig mand af den grund, for sådan var han ikke - ikke før man gav ham en grund til at være det, om ikke andet. "Tror du selv det gør nogen forskel? Solen når sjældent disse topper her i landet.. Du er i sikkerhed her," sagde han endeligt. Med andre ord, så gav han hende heller ikke ligefrem noget andet valg end at blive her.. Og det passede ham egentlig ganske udmærket, hvis han selv skulle sige det.

[Deleted]

Hun kiggede undrende på ham ved hans ord: "Fortælle dig hvad? Om min fortid? Undskyld snuske men det rager altså ikke dig" sagde hun i en fast stemme, han skulle da ikke blande sig i hvordan hun havde levet sit liv, og desuden så stolede hun slet ikke særligt meget på ham. Hun smilede roligt til ham, det var ikke fordi hun ønskede at han bare smed hende ud, men på den anden side, så ønskede hun heller ikke at blive alt for personlig med de folk hun brugte tid sammen med, hun havde ingen nære og personlige relationer, og sådan ville hun helst have at det skulle blive ved med at være. Hun sukkede let for sig selv, og kiggede så igen på ham. Burde hun sige noget? "Fortæl mig noget først..." bad hun..

"Har du tænkt mig at jeg må bide dig, eller vil du small talke hele aftenen" vrissede hun en smule utilfreds og lagde armene over kors, hvorfor snakkede han så meget lige nu? "Rart at vide jeg ikke bliver til støv hvis du smider mig ud" sagde hun blot i en bestemt stemme, Ophira blev ikke blød, det havde hun ikke været i mange år, hun havde fuldkommen lukket af for den del af sin sjæl og det passede hende utroligt fint, hun skulle ikke have åbnet ind til noget som helst igen.

[Deleted]

Det var for længe siden, gået op for Amadeus, at denne kvinde, var som en lukket østers for ham, og at det var svært overhovedet, at få hende til at sige noget som helst. Han tog det nu ikke som et bagslag eller noget lignende, men derimod måtte han jo bare omlægge den valgte strategi en smule. "Alle har de da noget at fortælle," sagde han med en ganske sigende mine. Han blev ellers siddende.. Hun ville have ham til at fortælle noget først? Se, så var det vel heller ikke så slemt igen, var det? "Du vil ikke selv fortælle noget, men vil gerne have at jeg gør det? Men meget vel.. Jeg har engang været gift.. jeg har haft 3 børn.. Alle er de borte nu," sagde han roligt, som var det slet ikke noget som påvirkede ham. Jared vidste han ikke var i live, men hans søn Angelo var han klar over ikke længere var til stede, og Sephira havde han ikke set siden han smed hende udover klippekanten fra toppen her. Han var en hård mand. En virkelig hård mand.

Amadeus havde skam ikke nogen intentioner om at smide hende udover kanten, hvis han kunne blive fri for det.. Hvorfor skulle han da gøre det? Så kunne det her jo heller ikke ligefrem ske igen senere, og det var han jo så heller ikke interesseret i, hvis han selv skulle sige det. Han smilede ganske let for sig selv. "Jeg er en hård mand, men så morderisk er jeg heller ikke.. Du kan jo bare bide.. jeg sidder jo og venter," endte han roligt. Han sad og afventede, at hun ville tage pladsen i hans skød.. sætte tænderne i ham, og igen give ham den fantastiske fornemmelse af intimitet og nærhed, som hun havde gjort sidst. Dengang havde det bare overrasket ham.. denne gang vidste han da, hvad han gik ind til, og han glædede sig nærmest.

[Deleted]

Næ, det var faktisk ikke fordi at Ophira som sådan var interesseret i hans historie, men på den andne side, så ville hun hellere have han talte om sig selv, end han spurgte mere ind til hende, hendes liv var ikke noget hun kunne lide at dele med folk, og heller ikke hendes fortid, der var ting hun ikke ønskede at åbne op til: "Wow hvor trist, det er jo lige før jeg fælder en tåre" sagde hun i en ironisk stemme, som var hans historie ingenting, men det var nu kun fordi at hendes kontakt til følelserne var slukket, det var nemmere på den måde, og hun levede bedre når at det var sådan, hun vidste jo udemærket godt at det ikke var sådan hun normalt var, og især ikke før hun blev forvandlet: "Ja så er mit liv ikke så trist i sammenligningen, så skal vi ikke sige det var godnat historie nok" sagde hun blot og smilede så.

Da han snakkede om bidet, kunne hun mærke hvordan hendes hjørnetænder allerede poppede frem, hun ville virkeligt gerne bide ham, men det skræmte hende lidt at han reagerede på det som han gjorde, og hun var ikke sikker på hvad han ville have ud af alt dette her, havde han det virkeligt fint med at hun bare bed ham? Uden forhandlinger? Det lød jo næsten for godt til at være sandt. Alligevel satte hun sig over skrævs på ham i en hurtig bevægelse, og hakkede sine tænder hårdt ned i hans skulder, som hendes hænder havde fat omkring hans overarme, for at sikre sig han sad så hun kunne komme til, hun drak ikke meget, men fokuserede mere på selve bidet, han skulle jo helst ikke ende med at gå ud som et kys, selvom det jo selvfølgelig betød han holde kæft.

[Deleted]

Man kunne bestemt ikke påstå at Amadeus var indehaver af en solskinshistorie af et liv, for det havde han da godt nok ikke. Han var heldig at være i live, også selvom han i øjeblikket stod som en mand der.. intet havde. Jovist havde han tag over hovedet, men alt andet, som engang havde været en del a hans liv, var ikke længere ved ham.. Hans børn.. hans hustru.. den kvinde som han havde forsøgt at få noget alvorligt stablet på benene med.. og nu stod han jo så her. Ja, selv den ensomme tilværelse for ham, kunne bringe selv vanviddet frem i ham. Han smilede tilfredst for sig selv. "Det regnede jeg nu heller ikke med, at du ville.. og tro mig.. Det rører mig ikke på nogen måde," endte han med en ganske kortfattet stemme. Han tog det nu ikke så tungt igen, hvis han selv skulle sige det. Nej, det vigtigste for ham, var rent faktisk at få det fortalt. "Jeg gik heller ikke ud fra, at du ville fortælle noget.. selvom.. jeg kan jo selv søge ind her.. og se hvad du gemmer på af hemmeligheder.." pointerede han og lod sin pegefinger let slå mod sin tinding.

At hun hurtigt satte sig overskævs på ham, sagde han ikke noget til. Han slap dog et mindre gisp, da hun igen satte tænderne i ham. Han skød brystet svagt frem, som han spændte i absolut hele hans krop. Følelsen af dette, var uden tvivl forbandet behagelig. Øjnene gled ganske let i, som han lod hovedet søge tilbage mod sofaryggen, hvor han endnu en gang følte, at han kunne slappe af. Det var da også noget af det bedste af det hele. Han prustede ganske let. Det føles godt.. virkelig, virkelig godt! Selvom hun ikke tog synderlig af hans blod, så havde han faktisk ikke rigtigt noget imod, at hun gik rundt og bare.. bed i ham. Selskabet var en grund nok til at han kunne lide det, og for ham, så var det mere end rigeligt. "Fortsæt.." hviskede han endeligt.. Han ville faktisk ikke have, at hun skulle stoppe med det!

[Deleted]

Ophira kiggede på ham med et fast blik, og han pegefinger i mod hendes hoved, gjorde hende kun en smule irriteret: "Det kan du ikke tillade dig!" påpegede hun blot i en irriteret tone, hendes minder var hendes, følelserne var hendes, alt det lort hun havde lavet - det var alt sammen hendes og hun var på ingen måde i verden interesseret i at dele de minder med ham. Hun havde ikke alle de kræfter, faktisk var hendes ganske normale for hendes race, men hun var stærk og var blevet trænet af nogen af de bedste indenfor deres fag, og på samme måde var hun ganske ofte omkring folk som ønskede at slå hende ihjel eller tæve hende halvt til døde, så hun havde lært at forsvare sig, og ellers at løbe meget hurtigt væk, for selvom hun hadede at leve, så ønskede hun heller ikke at dø, ikke endnu ihvertfald.

Hun slap roligt hans skulder, kun for at sætte tænderne i et nyt sted, og sådan fortsatte hun roligt hele vejen fra toppen af hans overarm og til hun nåede hans hals. Sank tænderne i der fik huden til at føles som smør hun hende, og hun mærkede hvordan at den susende adrenalin agtige fornemmelse, skød frem i hendes krop på ingen tid og hun følte sig et langt mere helt menneske. Som han sagde hun skulle fortsætte, lod hun sine hænder glide ned af hans arme, som hun igen løftede sin mund væk fra ham, kun for at hakke tænderne ned i hans modsatte skulder i en større kraft en før, okay måske hun nød det her lidt for meget, men hun tillod sig selv det.

[Deleted]

Amadeus nød dette.. Gud hvor han dog nød at have den effekt og påvirkning af hende, at det var helt utroligt! Minderne var måske hendes private og personlige, men alene af den grund, kunne han skam godt få sig selv til at tvinge sig adgang.. nu hvor det jo var ham. Han blinkede let til hende. Hendes reaktion var virkelig det hele værd. "Hvornår skulle jeg da følge nogens regler? Jeg gør hvad der passer mig.. Det er vel gået op for dig efterhånden?" spurgte han med en ganske sigende mine. Han tog sig ærlig talt ikke særlig meget af det, hvis han selv skulle sige det, men det var virkelig bare på tide, at hun fik lov til at se hvad slags mand han i virkeligheden var.

Amadeus var i denne stund grebet af en voldsom følelse af ekstase.. Aldrig havde han oplevet noget lignende! Selvom han i øjeblikket måske ikke var meget andet end et tyggedyr for denne kvinde, så var det effekten af det, som gjorde det hele værd for ham. Han sukkede dæmpet, som han fast trykkede hende ind mod sig med den anden hånd. Hans øjne flakkede op mod loftet, hvor han lidt efter lidt, faktisk endte med at ligge på ryggen i sofaen med hende over sig. Det føles fantastisk.. Aldrig havde han været udsat for noget lignende før! Og hun virkede da til at nyde det, mindst lige så meget, som det han selv gjorde! Han lukkede øjnene ganske let. Det var jo ikke fordi at hun tog blod, så det tog ikke på hans kræfter på den måde, men.... dette føles virkelig.. fantastisk! Han blottede halsen... gav hende fri tilgang til ham, som noget han gjorde yderst sjældent. Det var virkelig sjældent, at han i det hele taget lod nogen tage den kontrol over ham.

[Deleted]

Hun kunne ikke holde et smalt og dog alligevel arrogant smil fra hendes læber, som han snakkede om regler: "Ikke specielt" sagde hun i et smil, nej det overraskede hende ikke, han virkede lidt som en arrogant skid der gjorde præcist hvad der passede ham, og det var en af de ting der virkeligt irriterede hende, men på samme tid også gjorde hende nysgerrig. Folk gav hende sjældent modspil på en fornuftig måde, og forsøgte de, så smed hun dem bare ud til højre og mente de var spild af tid. Måske der var noget specielt og tolerant over ham, og måske var det bare fordi at hun havde haft en svag dag på grund af alt det med hende bror, men på en eller anden måde, var hun jo endt med at accepterer ham.

Som han lagde sig ned på ryggen, fulgte hun roligt med, så hun sad bøjet over ham, hun kunne mærke hvordan at hendes krop var spændt af bare lykke over at han lod hende bide sig, hun elskede fornemmelsen af magt, fornemmelsen af hans muskler der var spændte og hans hjerte der bankede. Hun satte sine tænder en sidste gang hårdt i mod hans hals, og rokkede let sit hoved fra side til side for at gøre såret større, inden hun trak sig roligt og satte sig op, og kiggede ned i mod ham, betragtede de sår hun havde lavet, som var så smukke og dybe at hun næsten blev helt varm om hjertet, intet bedre end at se sårene på et offer, også selvom hun ikke rigtigt havde drukket noget af ham, det var virkeligt tilfredsstillende.

[Deleted]

Amadeus smilede ganske tilfredst, som han igen lod blikket glide mod hende. Han gjorde hvad der passede ham, og sådan havde det trods alt også altid været. "Jeg gør nemlig hvad der passer mig," hviskede han roligt mod hendes øre, nu hvor de alligevel var endt med at sidde så tæt på hinanden. Alt taget i betragtning, så havde hun vel lært at acceptere ham? Selvom han måske havde været direkte irriterende overfor hende i starten, så kunne det da godt se ud som om at det gik mod den rette ting, og det passede ham egentlig ganske fint. Hun var nemlig selv en ganske finurlig en af slagsen, og det var skam også derfor, at han havde valgt at gøre det på denne her måde, så det passede ham egentlig ganske fint.

Amadeus var stille gledet ned i sofaen, hvor det selvfølgelig glædede ham at hun fulgte med. Det skete aldrig, at han gav kontrollen fra sig på den måde, og det var virkelig... grotesk at sådan noget kunne ske, fordi det for ham, kunne være farligt at miste den på denne måde.. Særligt med det han kunne og med hans alder. Hans blik flakkede mod loftet, som hun flyttede sine bid over hans krop. Det føles fantastisk... virkelig fantastisk når hun gjorde det der.. Enkelte af hendes bid begyndte at bløde, selvom det slet ikke var noget som han tog sig af.. Det store som hun satte i hans hals, fik ham til at skyde brystet svagt frem med en mere gispende vejrtrækning. Det var.. fantastisk.. Aldrig havde han oplevet noget lignende! Hans hjerte hamrede fast mod hans bryst.. Et sted af spænding.. Han elskede det jo! "Åh gud..." hviskede han ekstatisk.. Hans blik hvilede mod loftet, mens han virkelig forsøgte at genvinde kontrollen og genvinde det fokus som skulle til, men nemt var det ikke ligefrem. Han lukkede øjnene ganske let. Det store i halsen begyndte at bløde.. lidt mere end hvad de andre gjorde.. Men det slog ham ikke just ihjel - endnu om ikke andet.

[Deleted]

Det var faktisk irriterende at indrømme, men han var jo næsten en smule sexet, hun vidste ikke helt hvorfor, måske fordi at han lod hende bide ham, hvilket i sig selv bare var helt utroligt sexet og hun havde virkeligt svært ved at stoppe sig selv, hun elskede at påføre andre smerte på den måde, og bare fornemmelsen af hvordan hans krop bevægede sig under hende, fik hende til at smile, hun var virkeligt fristet til at flytte sit tandsæt længere ned over ham, bare for at se hvor mange mærker hans krop mon kunne tage, før at han ville falde rystende sammen, men på den anden side kunne det være hun skulle vente lidt endnu. Hans lave hvisken, fik hende næsten til at smile, hun var ikke sikker på hun var glad for så meget han nød det, hun ville nok have det lidt sjovere hvis han var i smerte, men fornemmelsen var nu alligevel ret så intenst.

Hun satte sig op, og lagde så sin hånd i mod hans hals, og healede det store sår, hun var ikke interesseret i at han skulle dø lige nu om ikke andet: "Og hvad så nu? vi venter til morgen og så smutter jeg?" spurgte hun i en rolig stemme, hun vidste ikke helt om han bare ønskede hun fortsatte sine bid, men det var svært for hende at holde sig selv i skak og ikke bare suge blod, og havde det ikke været fordi at hun var bare nogenlunde mæt lige nu, ja så havde det slet ikke være fysisk muligt for hende, men for nu var det okay. Hun sad over hans hofter og lagde så begge sine hænder på sine egne lår som hun kiggede afventede ned på ham.

[Deleted]

Det skete normalt aldrig, at Amadeus opgav den kontrol, som han havde gjort i denne situation, men dette havde uden tvivl været noget af det mest intense, som han nogensinde havde oplevet. Hans krop dirrede under hende og hendes behandling. Det var ikke fordi at det som sådan gjorde ondt, men efterlod ham med følelsen af det stik modsatte. Det tunge suk brød hans læber var mest i forsøg på at samle sig. Hun ville med lethed kunne slå ham ihjel nu, om det var noget som hun ville, hvilket det nu heller ikke ligfrem virkede til, så var det jo en glæde selv for ham. Han vendte blikket mod hende, efter et længerevarende øjeblik, hvor han havde forsøgt at få samling på sig selv igen. Han bed tænderne let sammen og blev ellers liggende i sofaen.. Han kunne slet ikke overskue at sætte sig op.

"I morgen.. så skal jeg nok føre dig ned." lovede han med en rolig stemme. Uanset hvad, så var hans ord nogen som man rent faktisk kunne stole på.. Men lige nu var han.. træt.. fanget af andre følelser, som gjorde det svært for ham i det hele taget at bevare det fokus som skulle til, for at føre hende ned. Han trak vejret dybt, og vendte blikket op mod hende. En dog smuk kvinde.. som sad der over ham.. Et sted ville han jo næsten påstå, at det var uretfærdigt, at hun havde taget den plads ved ham, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det. "Du ved godt... den der virkelig er unfair... ikke?" endte han lettere henkastet.

[Deleted]

Ophira sad blot og kiggede roligt ned i mod ham, hun var ikke altid en fair kvinde, men hun havde det ganske hyggeligt med at være som hun nu engang var, hun fortrød ingenting, og lige nu var hun da kun glad for at hun havde fået sit eget lille private lager af blod og kropslig kontakt. Hun lod let en tunge køre rundt på hendes læber, for at samle den smule blod der sad på dem, for ligegyldigt hvor lidt hun drak, så kunne hun jo ikke undgå at han ville bløde en smule når hun bed ham. Hun lagde hovedet på skrå og sad et øjeblik og betragtede de mange bid, det klædte ham ligefrem, og hun var sikker på at han nok skulle nå at få mange flere ingen at hun endte med at tage fra ham, også selvom hun virkeligt ikke håbede det betød at de skulle flyve endnu engang. Flyvning var ikke lige hendes stærke side, men den havde han nok fanget.

"Jeg spiller aldrig fair..." sagde hun i et lille kækt smil, og flyttede sig ikke, men sad bare og kiggede ned på ham, faktisk ikke helt sikker på hvad hun skulle gøre af sig selv lige nu, stemningen var ret intens og hendes vejrtrækning var blevet en smule langsom og tung, som var hun næsten en smule forpustet over det: "Men altså, jeg kan også bare flytte mig også kan vi drikke te og snakke om vores ynglingsfarver? Min er rød" sagde hun i en ironisk og drillende stemme, hun anede jo trods alt ikke havd han havde tænkt sig, hun havde tænkt sig at bide ham igen når hun blev sulten, og alligevel så var det lidt som om at hendes ben var så tunge, at hun ikke havde lyst til at flytte sig.

[Deleted]

Ophira var bestemt ikke fair i øjeblikket, og det var noget som Amadeus gerne stod fast ved, om det så endelig skulle være det. Nu hvor han var præget af utrolig mange bid, så var det slet ikke noget som gjorde nogen forskel. Den tydelige sitren sad endnu i hans krop og sind uden at han egentlig kunne gøre særlig meget ved det.. Det havde uden tvivl været noget af det mest fantastiske, som han længe havde oplevet, og derfor var det heller ikke noget, som han havde i sinde at lade gå, om han ellers kunne blive fri for det. Han lukkede øjnene ganske let og med et smil på læben. Det i sig selv, var heller ikke noget som skete særlig ofte, men selv hun havde formået at finde noget i ham, som ikke havde været til at spore og spotte igennem mange år nu.
"Du er virkelig ikke fair lige nu," gentog han med det samme smil på læben, inden han igen vendte blikket mod hende. Hun sad der så yndigt ovenpå ham, og han kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det, kunne man jo sige. Rød var hendes yndlingsfarve? Et sted var det faktisk ikke en tanke som kom særlig meget bag på ham. "Selvfølgelig er det da det.." Han rystede på hovedet. Det var nu ikke det, som han havde synderlig lyst til at snakke om! Han trak vejret dybt.. Et sidste endeligt forsøg på at samle sig om det som skete og var sket for ham lige nu. "Du sidder bare der.. så yndigt.. og med det du vækker i mig.. Så er det ikke helt retfærdigt.. Du giver mig lysten til så meget mere.." Hånden lod han let glide mod hendes lår. Ikke at han tænkte over det.. Det var ham blot en vane.

[Deleted]

Hun sad blot og kiggede ned på ham med en rolig attitude, ikke sikker på hvad hun skulle gøre nu, alligevel kunne hun ikke lade være med at slippe et lille flabet grin da han sagde at han godt havde regnet ud at hendes yndlingsfarve var rød, altså man var jo ikke vampyr for ingenting, og den røde farve var bare så behagelig, især den mørkerøde der kom fra et offer efter man havde bidt dem. Hun var ikke en kvinde der nogensinde slog sig ned, og hun var meget sjældent intim med folk, fordi at hun altid havde tusinder af ting i gang, hun var nok mere en hård type der bare rejste verden rundt og slog folk ned for at få penge i kassen, og sådan havde hun egentligt altid være ganske glad for at leve.

Hun smilede roligt, som han begyndte at tale igen, og som han lod sin hånd glide op af hendes lår, og det fik hende til at læne sig nedover ham igen, hvor hun placerede et par roligt kys på hans brystkasse, inden hun fandt det helt perfekte sted hvor hun igen satte tænderne i ham og sugede ganske lidt fra ham, inden hun slap igen, og blidt slikkede på såret for at sikre sig at hun havde fået alt med, og placerede så et roligt kys ovenpå såret, uden at rette sig op igen for nu. Hun havde intet i mod at have sin egen lille madkasse som hun kunne bide af, men det var nu også bare meget sjovt at se ham nyde det så meget, det havde hun ikke oplevet før og det tændte et eller andet i hendes indre.