The dark water...

[Deleted]

At han ligefrem ønskede hun blev, kom tydeligt bag på hende, Ophira var jo ikke ligefrem vandt til den slags komplimente,r for hende var det bestemt et kompliment. Hun havde levet helt alene i mange år, hvilket havde passet hende fint, for hun havde mange ting at se til, og bare det overhovedet at holde sig selv i live, kunne til tider være en stor udfordring: "Ja men jeg burde virkeligt... sagde hun med et roligt smil og håbede lidt at han havde det fint med det, hun vidste virkeligt ikke hvorfor han blev ved med at være spændende, måske fordi at ingen nogensinde fandt hende spænende, og det at han gjorde var nok til at holde hende fanget et stykke tid.

"Tak... Om ikke andet kan det jo være vi ses igen" sagde hun med et forsigtigt smil og var ikke sikker på om der var mere hun kunne sige, hun boede jo ikke noget specielt sted, og hun var ikke rigtig villig til at bo noget sted, hun havde altid været en fri fugl der var fløjet lidt rundt omkring som det passede hende, hun gjorde som oftest som det passede hende og hun drømte ikke om andet end at overleve en dag mere, en dag mere og en dag mere. Hun ville ikke have en familie, en kæreste eller venner, hun ville ud og kæmpe for at finde de folk der var efterlyste, så hun kunne tjene de penge hun havde brug for.

[Deleted]

Amadeus ønskede ikke, at hun skulle gå nogen steder, også selvom det måske var noget som han var en kende påpasselig med at sige alt for højt for mange gange. Hun havde vel tfattet den? Og hun ville endnu videre, så han kunne jo heller ikke ligefrem gøre noget ved det. "Jeg skal nok følge dig ned," sagde han med en rolig stemme, også selvom han jo hellere ville have, at hun skulle blive her. Han vendte blikket mod hende igen og med et stille smil på læben. Han kunne i hvert fald lyde som ingenting i den forstand, selvom det virkelig var svært. Han ville jo faktisk gerne have, at hun blev her.

Amadeus søgte udenfor. Her var det faktisk temmelig koldt, men ikke noget som han ike var vant til efterhånden. Det var det samme hvert eneste år, så det var jo heller ikke ligefrem noget nyt. "Kom," sagde han roligt, inden han igen vendte sig mod hende. Han tog fat om hende på samme måde, som han havde gjort dagen før. De store vinger spredte han endnu en gang, inden han søgte hen mod kanten af kloippen... og denne gang direkte lod sig falde, for at opbygge farten. Han trykkede hende ind mod sig, inden han spredte dem og fangede den gode vind, så han kunne rette ordentlig op. Han sendte hende et let smil. Dette var noget som han havde gjort i mange år, og var blevet ekstrem dygtig til. Jorden kom stadig tættere på, så nu slog han denne gang mere kraftigt med sine vinger, for at rette ordentlig op, inden han satte begge fødderne mod jorden for enden af det store bjerg. Han satte hende roligt ned. "Forhåbentlig ser vi hinanden igen," sagde han roligt. Hun var et spændende selskab, og.. ja, han kunne lide det. Han var jo i forvejen ikke meget for at lade hende gå nogen steder.

[Deleted]

Hun nikkede roligt som han sagde at han nok skulle følge hende ned, hun havde faktisk ikke lyst til at gå, men hun vidste at det var det bedste: "Fair... Men pas på ørene" sagde hun og kom med et lille oprigtigt smil, som hun tog fat omkring hende, og lod sig føre ned. Hun kneb øjnene skarpt sammen, og holde det vejr som hun ikke engang havde brug for at trække som hun kom ned i mod jorden. Hun havde virkeligt brug for at komme ned og som hun landede på jorden, nærmest sprang hun ud af hans arme, ikke fordi at hun ikke ville være tæt på ham, nok bare fordi at hun gerne ville sikre sig at der rent faktisk var jord under hendes fødder, som hun fornemmede. Hun ville nok aldrig blive et flyvende væsen.

"Det håber jeg, men ellers så.. Ja.. Tak for alt du har gjort" sagde hun og lænede sig frem for at skænke hans læber et roligt kys, og hun vendte sig så rundt for roligt at gå afsted, hun gik de første par skridt, og lod så sin super hastighed sætte ind, så hun på få sekunder forsvandt fra hans udsyn. Hun skulle bare væk og tænke lidt over det hele. Ingen tvivl om at det havde været den bedste nat hun havde haft i lang tid, og på samme måde, så havde den skræmt hende helt utroligt meget.

//Out

[Deleted]

Amadeus var virkelig ikke meget for at lade hende gå, men han vidste jo derimod også, at han ikke rigtigt havde noget andet valg, hvis han selv skulle sige det. Hans blik gled mod hendes skikkelse som han tog om hende og satte af fra bjergtoppen, for at før hende ned. Vinden var iskold, selvom det nok heller ikke ligefrem var noget som bed på hende i den forstand, så kunne han ikke gøre noget ved det af den grund.

Som hun nærmest sprang ud af hans favn, for at nå jorden under sine fødder, måtte han selv blot smile. Det var virkelig ikke noget som skete for ham særlig ofte, men det føles alligevel så skræmmende.. naturligt, når han var omkring hende. Det var slet ikke noget som han gjorde normalt. Sådan her reagerede han virkelig ikke normalt. Ikke nåede han at sige noget, før hun rent faktisk.. kyssede ham? Hun kyssede ham? Så havde han da uden tvivl alligevel formået at gøre lidt indtryk. "Vi ses forhåbentlig.." sagde han blot, som han så efter hende i stedet for. Han blev stående, til hun forsvandt i mørket, også fordi at han var nødt til at tage sit lidt sammen, om han skulle have nogen jordisk mulighed for at søge tilbage til den ensomme bjergtop igen. Det var jo langt derop.. virkelig langt derop. Han spredte vingerne igen, inden han kæmpede sig tilbage i luften for at komme hjem.. Endnu en gang til sin ensomhed, og særligt efter han nu havde ladet hende gå.

//Out