Et møde med fortiden.

[Deleted]

Måske havde han ret? Måske var det virkelig de gemte minder som plagede hende indefra. I så fald skulle der findes en løsning på det, for ikke om hun ville blive ved med at leve med disse mareridt. De var om ikke andet yderst deprimerende for hende, for at miste livet til en ukendt skikkelse, var da det sidste hun ville.

Yuuki havde ikke megen fornemmelse over ret og forkert i en situation som denne, alt hvad der betød noget var om det føltes rigtigt, om hun havde det godt med det. Det var en meget intens mavefornemmelse hun fik overfor den måde han valgte at reagere på. Til hendes held gled et lydløst støn først over hendes læber da han for et kort øjeblik valgte at bryde kysset. Hun nåede knapt at smile før han fortsatte det igen. Det var lidt sødt som han gengav hendes tidligere ord som en klar konstatering. Det var en herlig ting for hende at vide det og det glædet hende i den grad at han kunne lide når hun kom ham nær.

Det gibbede let i hende som hans handlinger var betydeligt mere intense. Igen måtte hun søge til at bide ham let i underlæben for at lade et kontrolleret næsten lydløst støn passere. Ikke om hun bed hul i ham på noget tidspunkt. Med hånden på siden af hans hofte og hans arm omkring hende, pressede hun sig op ad ham. Hun ville det virkelig, det var der ikke den mindste tvivl om. Selv hun kunne mærke hvordan hendes kolde temperatur gradvist steg for hvert åndedrag.

Der var ikke noget som helst forhastet over dette, ikke for hende i hvert fald. Modsat ham, så havde hun længe gået og savnet ham, men hun havde aldrig troet at det ville ske så hurtigt. Langt de fleste ting i livet skete aldrig i det tempo man ønskede det til. Om det så gik for hurtigt eller for langsomt, så skete det før eller siden.

[Nathaniel Diamaqima]

Nathaniel følte sig afklaret med hvad der foregik omkring ham i øjeblikket, og det var heller ikke noget som han var bange for at lægge skjul på. Hans hjerte hamrede mod hans bryst.. Varmen var intens.. og slet ikke som det var ellers, og det var slet ikke noget som han kunne gøre noget ved, og det stod han gerne ved i den anden ende. At skænke hende de kys.. noget som i hans verden, faktisk var utrolig intimt og meget personligt, så var det fordi at han ønskede at skænke hende noget særligt.. noget særligt af ham, som han ikke delte med særlig mange, og det var det som han faktisk ønskede at skænke hende nu hvor han havde muligheden for det.
Grebet omkring hende strammede sig en anelse, mest af alt fordi at han ønskede at mærke hende tæt på.. Overbevise sig selv om, at det ikke var en drøm, men at det var virkeligt, at han lå der sammen med hende. Hånden strøg han let over hendes kind, inden han lod den falde til hendes talje. Som hun nappede ham i læben, satte det en voldsom dirren og sitren i ham, hvilket han ikke kunne gøre noget ved. Et dæmpet, dog dybt suk brød hans læber, inden han roligt lod øjnene komme op for en kort stund, inden de gled i endnu en gang.

Nathaniel lagde sig ned i sengen denne gang, hvor han trak Yuuki med over sig. Det var ikke ofte, at han viste sig fra denne side, men han kunne heller ikke lade være. Hænderne lod han glide over hendes ryg, hvor han selv slap hendes læber og bevægede sig over hendes kæbe og kindben og videre over halsen. Han ønskede virkelig at skænke hende det behag, som hun lige så måtte skænke ham!

[Deleted]

Yuuki var ikkk ét sekund i tvivl, om han rent faktisk ville det her. Hun tvang ham på ingen måde til at give sig hen. Det kom ganske naturligt, også fra hendes side af. Hun ville rent faktisk have det ekstremt dårligt med det, hvis han på nogen måde følte sig tvunget til det her.

Det sitrede ned gennem rygraden på hende da han lod hånden falde ned til hendes talje. Det fik hende let til at skyde hoften ind mod ham. En snurrende fornemmelse prikkede igen til hende helt nede fra bunden af maven. Armene strakte hun op for at lægge dem om halsen på ham i og med han trak hende med ind over sig. Tæppet der gled til side gav hende plads til at placere sine knæ på hver side af ham så hun lå helt foroverbøjet over ham. Hun svajede let og elegant i ryggen helt nede fra hoften af og strakte sine arme ned mod sengen inden han valgte at bryde kysset.

Hans hænder der gled over ryggen på hende fik hende med det samme til at skyde brystet frem og læne sig en anelse til siden for at lade sin hånd støtte ham i nakken, til trods for at hun greb let fat om hans lokker. Denne gang var det helt umuligt for hende at gemme det lange støn af vejen. Halsen blottede hun giveligt for ham og sådan som hendes bluse faldt ville han sagtens kunne se det formsyet stropløse silkeklæde der gik som et bredt bælte omkring brystet på hende.

Hendes figur bar stadig præg af gamle ar. Ar som hun tit havde undret sig over hvor kom fra. Det største lå hen over maven, mellem navlen og højre hofteben. Det havde været dødstødet som var tilfaldt hende før hun endte i hænderne på Nathaniel. Fra det øjeblik og så til nu havde hun aldrig kunne forudse.

Som hun havde fat om hans hår i nakken sørgede hun blot for at han undgik for megen besvær. Det tunge åndedræt, som måtte glide let forbi hans øre da hun lod hovedet hvile tæt op af hans. Det var mildest talt noget af det mest vidunderlige hun nogensinde havde følt og det gjorde hende kun sulten efter mere. Langt mere end før hun overhovedet havde sovet i hans arme og hvilet tæt på ham, var hun helt sikker på at hun ville mærke ham så tæt på som muligt!

[Nathaniel Diamaqima]

Nathaniel gav for en gang skyld udtryk for hvad han selv gerne ville have, og det var det som var det vigtigste i denne stund. Nu som det var sagt, så kunne han heller ikke lade være med at give Yuuki bare lidt igen, og det var uden tvivl også det som han var ude på i en situation som denne. Kysset.. varmen som han følte, og det faktum, at der var nogen omkring ham, hvilket kun gjorde det hele så meget bedre for ham.
At Yuuki nærmest låste ham ned i madrassen under dem, var virkelig ikke noget som rørte ham på nogen måde. Han stolede på hende.. Han var ikke bange for hende, for hun havde jo allerede nu hat ekstremt mange muligheder for at gøre ham ondt, om det var det som hun havde været fristet til, men det var nu bare de tanker som han gjorde sig. Det var med et hamrende hjerte at han gjorde det. Han havde ikke gjort det i frygtelig mange år. Han følte sig næsten.. ny indenfor det område her, og det var faktisk rigtig underligt.

Kyssene tildelte han roligt hendes hals og med en sitren og en brændende fornemmelse mod hans egne læber. Et sted var det en savnet følelse, og alligevel en som han ønskede at undersøge mere end hvad han havde gjort til nu, og det var det som han også godt kunne mærke. Roligt lagde han hovedet ned mod sengen under ham, og med blikket som han lod glide mod hendes skikkelse. For nu kunne man ikke sige, at det var arbejdet som fristede ham.. men derimod at ligge der sammen med hende, som han faktisk måtte anse som det vigtigste lige nu.
Yuuki kærtegnede ham.. og hun bekræftede ham og det var det som han havde brug for lige nu, og det påviste han vel også tydeligt? "Du er mig en særlig og speciel kvinde, Yuuki," endte han dæmpet. Havde dette været der hele tiden uden at han havde lagt mærke til det? Det var den første tanke som faktisk slog ham.

[Deleted]

Hun var hans, her i nuet. Intet mindre end det kunne gøre det. Alt forsvar var nedlagt hos hende, så han var den eneste der kunne røre hende på frygteligt mange måder. Et held var det vel at hun ikke kunne huske noget som helst om sin fortid. Alle de ligheder og minder som hun ville kunne relatere til, de ville i hvert fald ikke have givet hende fred til at nyde øjeblikket, som hun kunne nu.

Han gled roligt ud af hendes greb da han lagde sig ned igen og blot for en stille stund var hun i vildrede om hvad hun skulle gøre nu. Det brændte inde i hende og hendes sind var tåget. Alle sanser kæmpede om førsteret til hendes opmærksomhed. Grundlaget i hendes instinkt, handlede i og for sig om forplantning og yngel, men den følelse som hun sad med betød meget mere end det. Hun var desperat bange for at miste og det viste sig tydligst under disse forhold. Hendes konstante behov for at holde ham tæt, uden et ønske om at lade det få en ende. Det at få lov til at mærke ham så tæt på, var noget som tilfredsstillede hende i aller højeste grad.

Som langt de fleste Vampyrer, så bar hun også præg af en uhyrlig intens tendens til at udvise den sensuelle side af sig selv. Langt hen ad vejen havde hun faktisk ingen anelse om hvad hun gjorde og hvorfor hun gjorde det, hun lyttede til sin krop, til sin natur og handlede lige nu mest ud fra det.

Hans ord måtte ramme hende og fange hendes opmærksomhed langt bedre end hendes sanser. Hun placerede begge hænder som en støtte mod hans brystkasse, men selv hvis hun lagde vægten i ville han ikke mærke meget til det. Hun skød ryggen en smule som for at rette sig mere op. "Betyder det.. at.. du ønsker at have mig her.. ved din side?" Spurgte hun en smule omtumlet. Hun greb fat om stoffet på sin bluse og rystede det en anelse for at ventilere sig selv. Denne form for varme var hun slet ikke vant til. Det saglige blik hang hos hende. Det var enormt tydeligt hvor meget det påvirkede hende.

[Nathaniel Diamaqima]

Nathaniel var præget og fanget af ekstase, og det var virkelig ikke var noget som han kunne gøre for. Hans hjerte hamrede mod hans bryst som aldrig nogensinde før.. Ikke som han ikke lagde mærke til om ikke andet, og det var noget som han uden tvivl godt kunne mærke. Hans mørke øjne gled roligt mod hendes skikkelse, og med et smil på læben. Han hævede roligt hånden og lod den stryge over hendes kind. Han kunne jo heller ikke lade være.
De mørke øjne hvilede i hendes smukke blik. En smuk kvinde var hun uden tvivl, og han følte sig heldig over at have hende ved sig i øjeblikket. Man kunne vel næsten sige, at han faktisk udnyttede det lidt? Han kunne i hvert fald ikke gøre for det, det var helt sikkert. Så heldig over, at der var nogen som faktisk bekræftede ham. Han havde brug for bekræftelsen.. brug for at nogen var der også for ham, for selv det var noget som han havde brug for, hvilket der heller ikke herskede nogen tvivl om.
Ved hendes ord, måtte han trække på smilebåndet. Det var måske en meget forhastet beslutning, men det var virkelig ikke noget som han kunne gøre for. "Er det noget som du ønsker?" spurgte han med en rolig stemme, dog selv uden at fjerne blikket fra hende på nogen måde.

Nathaniel blev liggende under hendes skikkelse, selv da hun lagde hænderne mod hans bryst. Ikke at det gjorde ham det mindste. Han kunne virkelig godt lide det som hun gjorde ved ham.. gjorde for ham, og fordi at han tilsyneladende havde den betydning for hende, som det han havde, så gjorde det jo kun tingene bedre selv for ham. Han kendte hende frygtelig godt efter alle disse år.. Og måske at han bare havde undertrykket det igennem al den tid, som han nu havde? Han trak vejret dybt og lod armene let hvile mod hendes talje og hofter. Det var måske at slynge det meget ud, men det var virkelig ikke noget som han kunne gøre for..Nu gav han jo egentlig bare udtryk for hvad han ønskede selv personligt.. noget som han ikke havde gjort i rigtig mange år.

[Deleted]

Alle havde deres behov, hende selv og helt sikkert også ham, men gjorde hun det for åbenlyst? Hænderne lod hun glide ned over maven på ham og selv da hun mærkede hans varme hånd mod kinden blev hun ikke forstyrret. Kun lod hun hovedet hvile mod hånden og lukkede øjnene for bare at nyde den berøring han skænkede hende. I takt med det dybe åndedræt, hævede hun brystet lettere sinds bevægende.
Uden at give ham grund til at mistolke hendes hensigter, så kunne vist sagtens erkende at denne ekstase ikke kom sig af ingenting; Hun så ham som værende en attraktiv mand af sin alder. I hendes øjne var han en maskulin og stærk mand. Den kontrol som han ejede var ikke kommet af sig selv. Den magt han besad sidste gang hun havde set ham, var bestemt ikke en man måtte spøge med. Så kunne det godt ske at han havde mistet meget af det siden da, men det ændrede ikke på hvem han var og ikke mindst.. hvad han stod for.
"Jah.. det er det." Hendes stemme var luftig og mild. Ganske svagt gled de blå øjne op igen og faldt mod hans ansigt. Hun ønskede at blive her ved hans side, omfavne ham og trøste ham når tiden var svær, smile og le med ham i de lykkelige stunder. "Det har det altid været." Tilføjede hun.
Igen rettede hun sig op og trak på smilebåndet da hans arme faldt til hendes talje og hofter. Med en utrolig snilde skubbede hun hans trøje op, ved at lade de kølige hænder glide op langs siderne på ham. Da den nåede langt nok op, så bøjede hun sig fremover og skænkede ham et krævende kys. Nu måtte han virkelig godt holde op med at lade hende vente! Hun kunne snart ikke holde rusen ud meget længere!

[Nathaniel Diamaqima]

Nathaniel var en repræsentant for frygtelig meget, og det havde han så til gengæld også været igennem utrolig mange år. Ikke at det var noget som i den forstand, kunne komme bag på mange. Alle vidste hvem Nathaniel Diamaqima var, hvad han gjorde - og hvad han kunne gøre, om det skulle være tilfældet. Selv blev han liggende under hende.. Han havde ikke travlt med tingene, og ønskede bestemt heller ikke at forhaste med et, når han nu ellers kunne blive fri. Nej, disse ting, var noget som særskilt skulle nydes og på de måder, som nu tilfaldt ham. Han ønskede jo heller ikke, at hun i værste tilfælde faktisk skulle gå hen og fortryde hvad de gjorde.
Ved Yuukis ord, måtte selv smilet brede sig betragteligt på Nathaniels læber. Han kunne ikke lade være. Et ord og et svar som han ønskede at høre, men som han vel heller ikke havde regnet med at høre igen? Smilet forblev på hans læber, selv da hun strøg hænderne nedover hans krop og mave.. Det fik det hele nærmest til at trække sig sammen af ren refleks ved kontakten af hendes kølige hånd.
"Så bliv.." bad han med en rolig hvisken ganske tæt ved hendes øre, allerede kort inden hun havde valgt at tage fat i hans tøj og rev det en anelse op. Hans hjerte begyndte endnu en gang at hamre fast mod hans bryst. Kysset som endnu en gang tilfaldt hans læber, gengældte han uden at tøve det mindste. Øjnene gled i, allerede med det samme og med en tydelig sitren. Det var som om at det begyndte at brænde mod hans læber, og den selv samme varme, som han havde mærket sig af sidst, kunne han atter en gang mærke sprede sig i hele hans krop. Det dæmpede og nydende suk brød hans læber i takt med at hun rørte ved ham.. kom tæt på ham. Armene gled igen omkring hende.. dog denne gang lod han en hånd komme i kontakt med hendes lår. Han havde som sagt ikke travlt.. og han kunne godt lide at holde hende lidt på pinebænken.

[Deleted]

Hvis Yuuki på noget punkt aldrig havde siddet med et ønske om at komme ham så nær, så havde hun mildest talt stukket ham en lussing efter det første kys, men sådan var det jo slet ikke. Han havde vækket hendes nysgerrighed, savnet og ikke mindst hendes utålmodighed. Hun var aldrig kendt for at være særlig tålmodig når hun først havde besluttet sig for at gennemføre noget. Det var vel noget hun måtte lære sig til? Lære at stoppe op og gå mere i dybden i stedet for at fare frem når alt var bedst. Så igen, hvorfor skulle hun tænke to gange over noget som hun allerede var helt tilpas med?
Alligevel så var det ikke noget, som hun var i stand til at indse i en situation som denne. De trykkende underbevidste minder kunne hun nærmest blive bidt af. Disse form for kærtegn var hun skam udmærket bekendt med, men hun forstod ikke hvor de kom fra, så de forblev hængende som en klar guideline. Med kroppen vidste hun godt hvad der skulle ske, men det kom som en overraskelse for hende selv hver gang. Hun var ikke i en position til at kunne styre det. Hun kunne ikke sidde med magten i en sådan leg når hun ikke kunne andet end at lade sin dyriske side tage over.
Hans ord var for hende nok den bedste bøn hun længe havde hørt. Kysset, som hun alligevel brød ret drastisk, tog ved om hans krave og med den anden hånd om nakken på ham, så hev hun ham med sig op i en siddende position hvor hun søgte til hans hals. Bare ved at lade læberne vandre og tungen danse, kunne hun tydeligt føle pulsen trykke mod den sarte hud. Hun kunne næsten lugte blodet, men alligevel viste hun ikke sine tænder. Det sidste hun overhovedet ville miste fornuften til, var hendes selvkontrol.
Igen lod hun begge hænder søge til at trække trøjen op og over hans hoved, om han ville lade det ske.

[Nathaniel Diamaqima]

Nathaniel var kendt for at have en kæmpe tålmodighed, og det var også hvad han ønskede at udvise for dette øjeblik. Når alt endelig måtte komme til alt, var han ikke en mand som bare tog hvad han ville have, men ønskede at forsikre sig om, at Yuuki selv kunne følge med, og netop for ikke at gøre det for voldsomt i forhold til hvad det kunne have været. Hans hjerte slog fast, men sikkert mod hans bryst. Uanset hvilken retning dette måtte rive ham, var han ikke i tvivl om, at det nok skulle gå i den anden ende.
Som hun slap hans læber og alligevel havde revet ham med op at sidde, fulgte han hende glædeligt. Hvis der var noget som han kunne lide, var det når en kvinde selv ønskede at give udtryk for hvad de gerne ville have. Halsen blottede han for hendes kys. Han var virkelig ikke bange for hende, og det havde han heller aldrig nogensinde haft nogen grund til. Varmen bredte sig endnu en gang. Selvom hun måske ikke havde været ham så nær tidligere, så var det som om at hun allerede nu kendte til alle hans svage punkter - særdeles på halsen.

Det hele eskalerede hurtigt. Ikke at det var noget som gjorde Nathaniel det mindste, for det var næsten som om at det bare kom helt af sig selv. Selv trak han sig, da hun gjorde tegn til at ville rive hans bluse af. Dertil hjalp han ved at slippe hende og selv tage om den, for at få den over hovedet. Han var en bredskuldret mand.. Ikke nær så muskuløs, men en smule var der skam også, selv efter alle disse år.
Blusen smed han vilkårligt på gulvet - hvor var slet ikke noget som han selv bed sig fast i. Selv endte han med at tage fat om den sølle beklædning som hun selv var i, og gjorde tegn til at han lige så vel, ønskede at dette forlod hendes krop, så han selv kunne tage hendes smukke skikkelse i betagtning. For smuk, det var hun da uden tvivl.

[Deleted]

Som han kom hende i forkøbet og selv hev trøjen af, så var hendes hænder allerede over brystet på ham igen. Kælende og ikke mindst pirrende, som det kun var fingerspidserne der spillede over den nøgne hud. En pludselig følelse af hans greb om hendes lette bluse, satte i den grad en gibbende fornemmelse i maven på hende, så hun kom til at trække vejret ind enormt overrasket. Hun var så opslugt af sine egne gøremål at det overraskede hende, når hun mærkede hans hænder andre steder end lige omkring kæben. 
Uden tøven tog hun også selv fat om blusen med korslagte arme, hev den op over hovedet og lod den falde helt tilfældigt. De lange lyse lokker faldt som et vandfald ned langs ryggen på hende, men hun stoppede ikke her. Knapperne som sad omme på ryggen til det klæde som lå omkring brystet på hende, åbnede hun så let som ingenting og lod den derefter også falde i samme retning som blusen. Meget kunne man sige om hende, at hun led af ar og altid havde været lille og spinkel, men tiden havde alligevel været kyndig ved hende.
Udviklingen fra pige til kvinde havde gjort hende godt og selv med den vedligeholdelse som vampyr, var hun ikke spinkel, men mere slank og lettere fyldig de rigtige steder. Perfekt ville nogen måske mene, men ganske naturligt for en vampyr med en medfødt ynde og elegance.
Armene søgte omkring halsen på ham for at søge til modsatte side af halsen, denne gang lige ved kæben. Med lange kælende strøg lod hun igen tungen vandre inden hun nappede ham i øreflippen.

[Nathaniel Diamaqima]

Tøjet røg lidt til alle verdenshjørner i øjeblikket. Nathaniel var selv indstillet på hvad der ville følge, og nu hvor de var så nærme, så kunne han selv mærke reaktionerne i sin egen krop.. Kroppen som nærmest gjorde sig klar til en akt som skulle følge, når alt dette var overstået. Helt markeret og bred var han dog ikke.. Og det passede ham fint. Han var i øjeblikket ikke rigtigt den mand som folk vendte sig om på gaden efter. Den form for anonymitet var faktisk noget som han godt kunne lide. Hans hjerte hamrede mod hans bryst.. varmen havde meldt sig, og selv nede i hans skød kunne dette mærkes som en tydelig reaktion, selvom det dog ikke var en beklædning som havde forladt ham endnu.
Nathaniel trak kun hovedet en anelse til sig, blot for at se at hun selv var igang med at klæde sig af. Selvom hendes krop var præget af alskinds ar, så var det ikke noget som rørte ham det mindste. Tvært imod, så var det en tanke som han faktisk godt kunne lide. I hans optik, var de ar og mærker tegn på overlevelse, og en god erfaring, som ellers frygtelig mange uden tvivl manglede. Armene gled omkring hende, da hun sad blottet fra livet og op.. Uden tvivl et syn som han nød af. Præget og fanget i den ekstase og det velbehag som hun faktisk måtte efterlade ham med.. Så var han draget. Draget af det uskyldsrene som sad overfor ham. "Hvor er du smuk,," hviskede han roligt, idet han lod sine egne hænder komme i kontakt med den nøgne hud.

Nathaniel fik nok af det stille tempo til sidst. Hans arme låste sig roligt omkring hendes krop, inden han vendte dem om og roligt lagde hende ned i sengen under sig. Han lod hånden glide let over hendes side og over hendes mave. Ar og mærker rørte ham ikke, for dem havde han selv så mange af. Igen lod han læberne komme i kontakt med hendes i et dybt og direkte intenst kys. Han kunne slet ikke få nok af hende til sidst!

[Deleted]

Noget måtte der jo komme ud af disse udføjelser. Uanset kønnet, så slap man ikke helskindet fra sådan en intim stemning med mindre at man var komplet uinteresseret. Hun vidste ikke hvordan det skulle tolkes, om hun havde noget at frygte ved udkommet i det hele taget. Konsekvenserne der kunne jage dem begge efterfølgende, havde slet ikke strejfet hendes tanker endnu. Fanget i en ekstase og nydelse langt ud over det sædvanelige. Den brændende varme, som hun godt nåede at bide mærke i før at hans ord igen fangede hendes opmærksomhed. Den form for smigren var hun slet ikke vant til, men hun kunne i den grad godt lide det. Et boost til selvtilliden var det bestemt og det satte i den grad et smil over hendes læber.
Hud mod hud i en brændende kontrast, udløste en voldsom dirren gennem hendes krop. Varmen som en dunkende følelse mellem benene på hende, der var intet der kunne forhindre tabet af hendes fokus på omverdenen. I det såre øjeblik han lagde hende ned i sengen, hævede sig over hende og kyssede hende.. der havde hun for alvor tabt slaget.
Hans hånd, det sitrede noget så gennemgående at hun ikke kunne holde sit åndedræt under kontrol. Et klart kompliment til ham om at hun nød det. De små men lydhørte støn, som berigeligt forlod hendes strube, til trods for at hun ivrigt gengældte det intense kys. Benene, som han var placeret imellem lod hun glide om livet på ham for at låse ham fast. Armene gled fra hans hals og ned omkring livet på ham. Med presset fra hendes ben og grebet om ham, gned hun sig tirrende op mod ham. Hun nød ham fuldt ud, det var en ting der var helt sikkert!

[Nathaniel Diamaqima]

Det intime ved en nærhed som denne, var ikke noget som Nathaniel kunne se bort fra, at selv han havde brug for. En som han kunne bekræfte, og som også var i stand til at bekræfte ham for den mand som han var. Han var en ensom mand.. og nu var det alt sammen noget som han kunne glemme så lykkeligt til fordel for en tilværelse med en kvinde. En som han havde holdt af igennem så frygtelig mange år, og det var uden tvivl lettende selv for hans vedkommende, at det foregik på denne måde.
Varsomt fik Nathaniel vendt dem, så det var ham som var over. De var sammen om det her, og det var den fornemmelse, som han selv måtte sidde igen med, og han kunne lide det. Ingen tvivl om det. De mørke øjne søgte til hendes skikkelse, selv da hun lod benene nærmest slynge sig om hans liv, og fastlåste ham derfor. Ikke at det var noget som gjorde ham noget. Igen viste hun ham hvad hun ønskede, og de var da tydelige og faste signaler, som var til at tage at føle på, og det kunne han virkelig godt lide. Kysset skænkede han hende.. Han kunne ikke lade være. I takt med at han gjorde dette, lod han sin ene hånd arbejde sig roligt og sikkert mere ned mod hendes skød. Mest af alt for at finde ud af, hvor langt han overhovedet havde lov til at trække den, inden hun selv ville markere 'stop'. Øjnene gled i.. At mærke hende rive sådan i ham og de lyster som ikke havde været vækket igennem frygtelig mange år, var virkelig en utrolig og fantastisk følelse at side med!

De dæmpede støn og suk som brød hans læber i takt med deres gøren, var slet ikke noget som han kunne styre. Desuden ønskede han uden tvivl også at hun skulle vide hvor meget han elskede at mærke hende så tæt på sig, som det der skete for øjeblikket. Øjnene forblev lukket.. Han gav sig for en gangs skyld hen til tanker, instinkter og de indre ønsker so han sad med. Yuuki fik ham faktisk til at lægge kontrollen fra sig.

[Deleted]

Noget så velkendt, men alligevel så fremmed. Det var helt fantastisk så godt det føltes, så fantastisk at det var helt ufatteligt. For hende var der intet behov for et perfekt udseende. Ej kunne hun da gøre for sine egne kurver, men det havde så slet ikke noget at sige når det kom til en mulig partner. Hun følte sig ensom meget af tiden, det indrømmede hun gerne og det kunne heller ikke gøres meget mere tydeligt i den nuværende stund. Hun var præget af et savn, en lyst og bekræftelse for at fylde de tomrum ud. Han var nøglen til det og hun ønskede ikke at give slip på ham på nogen måde. Hun ønskede at blive begæret og elsket af ham, for det var nok den mest fyldestgørende måde hvorpå at hun virkelig kunne mærke at hendes eksistens havde en betydning.
Det var en kendsgerning at hun ikke ønskede at han skulle stoppe, men de intense chokbølger af nydelse, var altså på ingen måde noget hun bare kunne ligge stille til og modtage. Hoften skød frem og hun spændte sig ud i en bue, mens hun i al frustration og nydelse forsøgte at skjule sit ansigt, samtidig med at hun også kælede for sin hals. Da han først nåede langt nok ned, gibbede det i hende og hun forsøgte impulsivt at samle benene fordi det kom så pludseligt. Hun var efterhånden så langt væk i ren ekstase at kræfterne var mest af alt svækkede hos hende, men hun var så bestemt ikke svag, ej heller træt.. bare lidt omtåget om man ville. Følelsen af hans hånd nærmest tvang hans navn til at falde over hendes læber, ganske uventet, men hun havde måske behov for at vide han stadig var til stede, så hun ikke følte sig helt alene og fortabt i denne tilstand.