An important audiens

[Adeline Magarita Jakson]

adeline blev roligt sidene, hun kunne godt hør at han ikke ville godtage hun tog skylden for det der skete. hun sukke bare og så på ham, hun ville ikke prøve at ænder hans mening igen for det var tydelig han var en mand der ikke ænder mening og holdning så let. hun så på ham som han bad hende tag dyne om sig, hun tog roligt fat om dynen og fik den om sig så der kun var åben for and hende, dyne var nu stadig lidt varme efter han hade sov med den så det føltes dejlig varm mod kroppen, hun så på ham som han sag han kunne sove når han blev gammel. hun smile og kunne ikke helt lade vær med at le en smule "jamen er du ikke også gammel?" spurte hun en smule drillende for at hjælpe til med at lette stemning lidt mere. at hun line en der kunne bruge noget søvn hade han nok ret i for hun følt sig rigtig træt, hun så på ham og rykke sæ tætter på og fik også dyne over ham og sig selv, "jeg sover vis du også gør for du ser også ud til at kunne bruge det" sag hun bestemt og så på ham, og sendt ham et lille smile. "og sover du ikke jamen så gør jeg heller ikke" sag hun bestemt og nik med hovedet og kigge så lidt ned på sin fødder som hun sad og vippe lidt med som en anden lille pige der sad og kedet sig i skolen, hun lag forsigtig hovedet mod hans skulder og sad ellers bare og nød varmen og selvskabt det var nu dejlig betrykkene her hos ham, også selv om det måske burte vær lidt akavet når man tænkt på hun sad i en top der kun lig gik til midt på hendes ende, og sad en smule tæt om kroppen og at det var sent om natten og de knap nok hade kendt hinanden i et døgn, men et sted syntes hun ikke det var så akavet igen for hun hygge sig jo hos ham og var ikke bange for han gjorde noget han ikke burte for han virke langt fra som sådan en mand med hans barnlig sjæl og glad væsen.

[Deleted]

Dafnir påtog sig den fulde skyld hvad det her angik, og det var noget som selv han stod fast på. Det var ham som havde bevæget sig forkert, og det var det som han nu stod fuldkommen fast på i den anden ende. Det var faktisk noget, som han var ked af, men hvad skulle han da kunne gøre ved det? Han så blot til som hun satte sig i sengen og krøb under hans dyne, da han havde ønsket det af hende, for han ønskede slet ikke, at hun skulle sidde og fryse, hvis han ellers kunne gøre noget ved det. Han skulede let drillende, men træt mod hende. ”Jeg er faktisk en frisk ung mand i min bedste alder!” sagde han med en morende stemme. Han kvalte endnu et gab. Ja, han var træt, men hvad pokker skulle han da gøre? Han kunne jo ikke ligefrem gøre alverdens ved det, om det var noget, som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. Som hun rykkede hen til ham og lagde dynen om ham, havde han faktisk ikke noget imod, også selvom det måske var lidt.. hurtigt? Han kunne jo lide det alligevel. Han vendte blikket roligt mod hende endnu en gang. ”Og du kalder mig for stædig?” spurgte han drillende. Han vovede nu alligevel på at lægge armen om hende, så hun også kunne sidde ordentligt ved ham, og så der var god plads til dem begge to under dynen. Det var jo ikke ligefrem den største.. Han var jo ene mand på værelset her, så han havde jo som regel bare sig selv at tænke på i det henseende. ”Hvad med at vi får os noget søvn.. begge to så?” spurgte han med et let smil. At dele seng og nat med hende, ville han faktisk ikke have noget imod, dog selvom han vidste, at det ville kræve at de lå tæt.. Ganske tæt.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så på ham som han gave hende modsvar på hendes drilleri hvilke hun tog positivt for så var alt vist ved at nærme sig det som det hade været før. hun så på ham og lo bar "din bedste alder lige frem og hvor gammel er det så lige?" spurte hun kækt mens hun så på ham, som han gabte måtte hun selv komme med et gab for hun var ganske træt nu hvor hun fik varmen, at han lag armen om hende gjorde hende intet også selv om det måske gik noget hurtig, men lige nu mente hun jo intet med det hun sad bare i hendes verden tæt op af sin ven som var dejlig varme og var godt selskab. hun så på ham som han sag de så begge to burte få noget søvn hun så på ham og nikke "det kan jeg godt gå med til" sag hun og smile bare til ham, at de skulle lægge tæt ind da ganske tæt hade hun slet ikke tænkt over. hun tænkt kun på at få noget søvn og føle sig tryg og godt til pas og det var lige det hun gjorde lige nu. hun så på ham som hun stadig sad der ved siden af ham "du skal huske og sig vis jeg gør noget du syntes virker forkert okay? vil ikke overskride nogle grænser hos dig du ikke vil have key?" hun smile sødt og så på ham, inden hun kravle ind på sengen og lag sig på siden med ansigt mod der han sad, hun lå så tæt på kanten det var muligt så de kunne vær der. hendes trøje kravle en smule op så man kunne se hendes trusser som var hvid med en blondt kant i toppen, hun lå med hænderne for and ansigt da hun ikke kunne ligge på andre måder med hænderne når hun skulle sove på siden så bryste blev mast en smule sammen, hun gabt og mærke hurtig trætheden trække i hende, og hun hade svær og svær ved at lukke øjnene.

[Deleted]

Dafnir himlede med øjnene og rystede så endeligt på hovedet, for i hans optik, så var det jo bare ren og skær underholdning. Han kunne godt lide, at de kunne finde lidt af det gamle frem endnu en gang, selvom det nok var hårdt sagt. ”Sig mig.. hvor gammel ser jeg ud? En gammel mand?” spurgte han drillende. Selv ønskede han ikke at gøre ting med hende, som i hendes øjne, skulle virke forkert.. overhovedet ikke. Det som han jo egentlig bare ønskede sig, var at hun havde det godt, og hvis det betød, at hun havde det bedst med at sove ved ham, så måtte det jo være sådan. Han ville i hvert fald ikke have noget imod det. Han sendte hende et træt smil. Han ville bestemt ikke have noget imod at sove.. Han skulle jo også være i staldene hele dagen i morgen, så det ville måske gøre rigtig godt, at få sig den søvn nu? ”Det skal du slet ikke være bange for, Adeline.. Jeg.. kan godt lide, at have dig her… hvis jeg skal være helt ærlig,” sagde han med en sigende mine. Det var slet ikke fordi at noget af det som hun gjorde, var forket. Overhovedet ikke, for han kunne jo godt lide det. Han sukkede tungt og lod øjnene for en kort stund glide i.. Han var virkelig ved at være træt, og det havde jo trods alt også været en lang dag, også for ham. Han valgte at trække hende med ned at ligge i sengen i stedet for, hvor han automatisk skubbede sin hovedpude hen til hende. I hans verden, var det meningen, at hun skulle ligge godt og behageligt mere end det som han skulle. Han blev dog liggende og stadig med den ene arm om hende. Igen uden bagtanke.. Det var han simpelthen for træt til lige nu. ”Så få dig en nat med søvn, Adeline.. og så ses vi i morgen..” sagde han, idet han igen kvalte et gab. Han var virkelig træt! Hans øjne gled i.. selv for ham, gik der ikke lang tid før han faldt i søvn.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så på ham som han spurt hvor gammel hun lige syntes han så ud? hun måtte le og så på ham "du liner en der burte gå med stok" hun lo og så på ham og smile bare uskyldig til ham. får hun drille ham bare, "ej du ser rimlig ung ud.. har dog set yngre" hun smile drillende og sad bare op af ham. hun nød at side med ham det var ingen hemmelighed og selv hun hade ingen bagtanker om det hele, hun hade bare brug for at sov hos en ven og han var den eneste ven hun hade.at han godt kunne lig at have hende her, gjorde hende helt genert og fik hende til og rødme en smule. hun kommenter det ikke men lod bare hans svar hænge i luften, hun var nu glad for han ikke så hende som en byrde eller træls og have på besøg så sent om natten, men det var heller ikke mening hun ville komme randene vær dag og sove hos ham, selv om hun nok syntes det kunne være hyggeligt. at han trak hende ned i sengen fik hende til og rødme en smule for hun hade ikke regne med at blive trukket ned, men at hun skulle lægge sig selv. hun lå bum stille med ryggen mod hans bryst og stadig med hans arme om sig, hun kigge på hans arme inden hun med lidt besvær vendt sig om i hans arme så hun lå på siden med ansigt ind mod hans bryst, hun kigge op af ham og nikke til hans ord "Godnat Dafnir" sag hun stille og gav ham et lille kys på hagen og putte sig ind mod hans bryst og nød varmen fra ham, og der gik heller ikke længe inden hun selv sov som en sten.

[Deleted]

Lidt af det gamle var der endnu kunne Dafnir fornemme, og selvfølgelig var det en tanke, som faktisk gjorde ham glad. Det var det som han havde brug for, hvis han endelig skulle sige det med ærlighed. ”Altså.. de grå hår og rynkerne har jeg ikke fået endnu,” påpegede han med en drillende stemme. Han tvang hende med sig ned at ligge, for han ville bestemt heller ikke have noget imod at ligge der med hende. Det var skam ikke fordi at han gjorde sig tanker om det som sådan. Han smilede svagt, som hun ønskede ham godnat, hvor han kun lige registrerede kysset mod hans hage, inden han selv gled direkte ind i søvnen…

.. Det var først da solen endnu en gang stod op, at han faktisk vågnede. Dafnir kneb øjnene let sammen. Selv han have solens lys direkte ind af vinduet, som han bevidst valgte ikke at dække til, for det var altid solens lys som faktisk vækkede ham om morgenen og indikerede for ham, hvornår det var på tide at stå op. Armen slap sit greb omkring Adeline, som han næsten havde glemt måtte ligge der ved siden af ham. Han kvalte et gab og gled om på ryggen og lagde sig. Om morgenen var det forholdsvist varmt, hvilket faktisk var noget som passede ham fint, hvis han selv skulle sige det. Han drejede hovedet stille i retningen af Adeline ved hans side.. Han rynkede kort på næsen, frem til han huskede hvad er egentlig var sket. Hun var jo kommet ind i løbet af natten. Han smilede let for sig selv, inden han forsigtigt skubbede dynen til side og rejste sig. Han ville jo nødigt ende med at vække hende, så smukt som hun lå der og sov ved siden af ham.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline hade bare små grine da han sag rynkerne og de grå hår ikke var komme i nu, og smile bare og så på ham "er du nu heeelt sikker på det" spurt hun drillene og så på ham, at han hade valgt og vælte dem ned i seng gjorde hende intet for sov skulle de jo og der var nu dejlig varmt og putte sig ind til ham, hun var også temmelig hurtig til at døsse hende med et lille smile på læben.

Morgen solen som skind ind på dem, rørt hende ikke rigtig for adeline var en som enlig sov temmelig tungt vis hun først følte sig tryk et sted. hun nød dog varmen fra solen i nakken da hun lå med ryggen mod vinduet, hun register enlig heller ikke dafnir stod op, hun nusse sig bare mod madrassen og smile lidt i søvnen. adeline lå let sammen krøbet i sengen, med hænderne under puden og ansigt halt grave ned i madrassen da hun hade fået sig selv skubbet ned af puden i løbet af natten. normalt var adeline et morgen menneske men det var tydelig vis ikke tilfældet denne morgen, trøjen var kravle op så hun lå med trøjen rulle helt op under bryste og der ved hade den bar mave fremme, hun bevæge munden en smule i søvnen lidt som om hun enten prøve at sige noget eller var ved at kysse madrassen det var ikke til og sig hvad den kvinde drømt om lige nu.

[Deleted]

For Dafnir, så var han en mand som sov ganske let.. Selvom han måske ikke havde sovet særlig meget igennem natten, så gjorde det virkelig ikke nogen forskel, for han havde virkelig sovet godt med hende ved sin side. Han kunne slet ikke lade være med at smile af hende, sådan som hun lå der og sov ved siden af ham. Hun lignede uden tvivl også en som havde sovet ganske godt, også fordi at solen stod lige ind af vinduet, og hun endnu ikke var vågnet op. Selv nu hvor han kunne ane hendes mave, så.. nagede det ham næsten at tøjet ikke var krøbet højere op end det, men ikke noget som han sagde noget til.. En tanke i hans stille sind om ikke andet. Man var jo trods alt en mand med alt hvad det indebar, ikke sandt? Selv søgte han hen til sit klædeskab, og som den mand han nu var, så smed han bare sine bukser, inden han begyndte at rode rundt i skabet efter noget nyt. Han skulle jo trods alt selv i arbejde, og han kunne faktisk heller ikke komme for tidligt i gang med det, og specielt ikke med et lille føl, som han også skulle tage sig af oveni. Selvom hans tanker alligevel gled til Adeline som lå henne på sengen, og som selv var en tanke, som han ikke kunne lade være med at smile af. Han fandt tøjet frem og begyndte så endelig at skifte. Det blev et par lyse bukser og en temmelig løs skjorte, som jo meget gerne måtte blive beskidt.. Det var sådan at han var nødt til at tænke.

[Adeline Magarita Jakson]

hvilke tanker dafnir hade om at hendes tøj ikke var krøben længer op, var ikke noget den sovende adeline tænkt på eller tænkt over hun var langt væk i sit drømme land. hun fornemme ikke han så på hende, hun opdage faktisk ikke rigtig en dyt. hun begyndt først og rør lidt på sig da han åbne skabt, hun fik lagt sig om på ryggen med armen over hovedet og dyne fik hun sparke af så den kun dække hendes fødder, nu hvor solen ramt hende i ansigt og hendes bar mave, begyndt hun at rør lidt mere på sig, men hun hade tydelig svært ved at vågne op. hun forsatte med at bevæge læberne lidt og ind i mellem bevæge kroppen i små vrid, før hun søvnig åbne øjne en smule og kigge op i loftet. hun strakt sig mens hun blev ligene i den varm seng, det grønne hår krølle en smule og sad også lidt ulet men ikke helt så meget som dafnirs hår hade gjort den nat, hun fik skubbet sig op og side i sengen og gned sig svagt i øjne. hun kigge lidt rundt hun skulle lige huske hvor hun var. da hun så fik øje på dafnir ved skabt kom hun i tanke om det, hun så ned og hev roligt trøjen ned over maven igen "godmorgen" sag hun stadig lidt søvnig mens hun sad pænt der i sengen og line en der kunne døsse hen igen vis øjne bare gled lidt for meget i.

[Deleted]

Dafnir kunne ikke lade være med at nage sig lidt over, at hendes tøj ikke var krøbet højere op. Lige der, var han nok ikke meget mere anderledes end enhver anden mand, for de ville da også ønske at få lov til at se det hele. Han gjorde dog ikke noget, for at rive tøjet mere af hende, for det var han da slet ikke ude på, på nogen måde! Synet morede ham nu alligevel en god del. Han smed sit nattøj og kom over i hans arbejdstøj, inden han så, at hun var begyndt at vågne en smule op. Hun lå der, som havde hun været en engel.. og det var hun jo trods alt også. Og han måtte jo erkende, at han virkelig godt kunne lide det som han så, hvilket jo kun gjorde det hele meget bedre, selv for ham. ”Godmorgen, Adeline,” hilste han med en rolig stemme, da han knappede sin skjorte, og vendte sig helt i retningen af hendes skikkelse igen. Han nød at se hende ligge der og se så køn ud, og det passede ham faktisk ganske fint. ”Har du sovet godt?” spurgte han med en rolig stemme, idet han satte sig ned på sengekanten ved siden af hende. Selv måtte han erkende, at han havde sovet bedre, end han overhovedet kunne mindes at have sovet før og specielt fordi at hun havde ligget der ved siden af ham.. Han var bare bange for, at det var noget som han for hurtigt ville gøre sig til en vane.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så på ham, stadig en smule søvnig og kun halvt vågne, hun så på ham som han sag godmorgen og knappe hans skjorte, og det klædt ham faktisk rigtig godt syntes hun selv om hun vist det der var hans arbejdes tøj. hun dreje hovedet som han satte sig på senge kanten ved hende, og endt med at lad hoved land på hans skulder mens hun kvalt et minder gab "har sove rigtig godt! og dig?" hun så på ham, hun hade ikke sove så godt længe! og hun kunne nok gør det til en vane at komme og sove ofter hos ham, men det ville han sikkert syntes ville være træls i længen men hun ville nok prøve at komme og sov hos ham så tit hun kunne se sit snit til det for hun hade nydt at sove ind til hans varme krop, det hade fået hende til at føle sig tryg og det hade hun ikke følt længe. hun rette lidt på trøjen igen for den drille rigtig med at stopperne ikke vil side rigtig og blev ved med at fald ned over skulderne. "nu masse jeg dig vel ikke for meget?" spurt hun søvnig og nusse sig ind til ham, hun vist hun burte komme ud i haven og se på hvordan urtehaven så ud, men hun hade ikke lyst til at komme ud af den varme seng, og nu sad hun jo også lige så godt op af ham.

[Deleted]

Dafnir sendte Adeline et træt smil. Selv måtte han erkende, at han havde nydt det.. nok lidt mere end det som han havde regnet med, men det var jo heller ikke ligefrem noget som han kunne gøre det største ved. Det var første gang, at han oplevede det faktum, at have en kvinde med sig til sengs, også selvom der ikke var sket noget, så var det ikke noget som gjorde nogen forskel af den grund. Han satte sig på sengekanten ved siden af hende. At hun så lagde hovedet på hans skulder havde han ikke noget imod, hvor han igen lagde armen roligt omkring hende, kun for at trykke hende ind mod sig. Han kendte hende ganske vidst ikke endnu.. Men det var nok noget som skulle komme før eller siden. ”Jeg tør vove at påstå, at jeg har sovet som en baby,” sagde han med et stille smil på læben. Han skulle selv ud, men så langt han kunne trække tiden, så ville han uden tvivl også gøre det, for det var det, som han godt kunne lide. Han rystede let på hovedet. ”Det gør du slet ikke, Adeline.. Jeg kan.. virkelig godt lide, at tilbringe tiden sammen med dig på denne her måde,” sagde han med en ærlig stemme, kun for at vende blikket mod hende. Selvom han måske snart burde komme på arbejde, for det var jo heller ikke et arbejde, som kunne vente for evigt på ham, og det vidste han jo også godt, hvilket et sted… Frustrerede ham. Han strøg hende roligt over ryggen og med hovedet, som han lod søge en kende på sned. ”Jeg har ikke engang lyst til at arbejde i dag… og den følelse plejer jeg nu heller ikke at sidde med,” fortalte han sandfærdigt.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline måtte le svagt som han sag han hade sovet som en baby, "mh ved du overhovedet hvordan en baby sover? de sover meget uroligt og vågner tit.." hun så på ham med et søvnig men sødt blik og smile svagt drillene, at han lag armen om hende fik hende bare til at putte sig mere ind til hans skulder. hun nød virkelig og side her op af ham, og halv sove for det var rigtig dejlig og super hyggeligt syntes hun. at han godt kunne lig at tilbringe tid med hende på den måde var hun glad for og det betød også hun med god samvittighed kunne sove hos ham igen, "jamen så må jeg heller komme og sove her lidt oftere ellers må du komme ind til mig" sag hun søvnig og nusse hovedet mod hans skulder. hun glædet sig helt til at skulle komme igen og sove hos ham for det ville kun vær dejligt syntes hun, hun så på ham som han sag han ikke hade lyst til arbejde den dag og det åben bart ikke lå til ham at føle sådan, og det undre hende ikke at han var en der kunne lig sit arbejde. hun hade selv ikke lyst til at arbejde lig nu, men urte haven skulle jo gøres klar og der skulle sås og fjernes ukrudt, men hun hygge sig sådan! "mh.. ville det hjælpe vis jeg også gik på arbejde? ville det hjælpe på det?" hun så søvnig på ham og gned sig lidt i øjene for lige at fjerne det værste søvn i øjnene, hun lag træt sin hænder i sit skød og sad ellers og små snuse til ham mens hun bare hygge sig og følte sig godt tilpas lig nu. at alt det her gik hurtig hade adeline ikke rigtig tænkt over, hun nøde bare det der skete hurtig eller ej for dafnir betød meget for hende allered og det kunne hun ikke benægt og sådan var det bare.

[Deleted]

Under normale omstændigheder, så elskede Dafnir uden tvivl sit arbejde, men når man sad der med det som han ville kalde for en god ven, så ville man da helst ikke tage nogen steder. Dafnir lagde roligt armen om hende. Han havde virkelig ikke forstand på børn, men hun så i hvert fald ud til at have sovet meget godt. Han grinede let. ”Så ved jeg da det.. Jeg skal aldrig nogensinde have børn,” sagde han med en morende stemme, også fordi at han ikke mente det på nogen måde. Som enhver anden mand, ville han da elske at have egne børn, som han kunne passe på, opfostre og se dem vokse op til at blive gode mænd og kvinder for samfundet omkring dem. Det ville da blive ham selv en kæmpe stolthed, hvis han selv skulle sige det. Han elskede at tilbringe den tid med hende, og det var noget, som han kunne sige allerede nu. Selv for ham, var det en smule skræmmende, men det var nu alligevel sandheden. Han smilede svagt, som hun nærmest inviterede ham til også at komme og sove inde ved hende. ”Sig mig… var det en invitation, Adeline?” spurgte han med et let glimt i øjet. Det var vel også gået op for hende, at han ikke kunne finde på at gøre hende noget? Han kunne slet ikke få sig selv til at gøre den slags ting mod noget andet individ! Han vendte blikket tænksomt i retningen af vinduet. Det føles godt med solen mod ansigtet, men han ønskede slet ikke at søge ud.. Ikke når han sad her sammen med hende. Han trak morende på smilebåndet. ”Det ville nok hjælpe en del på min lyst til at gå ned i stalden, må jeg erkende.. Jeg hygger mig her.. jeg har bare ikke lyst til at søge derned lige nu,” sagde han dæmpet.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline sad roligt op af ham, og lytte til det han sag. at det han ikke ville have børn var ment i morskab fange hun ikke hun sag blot. "trist.. tror du ville være en god far" sag hun ganske roligt og sandfærdig. hun nød virkelig og side der op af ham for det var så dejligt hyggeligt og betrykkeden, han var virkelig en dejlig ven og have og hun vær satte virkelig også alt han hade gjort for hende. hun så på ham som han spurt om det var en invitation, hun fik et svagt rødt skær i kinderne da hun så glimte i øjnene. "mh.. vis ikke du kommer så kommer jeg bare igen" sag hun stille og gabt lidt, hun så lidt på ham og valgt og glide ned af ham og lægge sig på siden på hans lår, hun lå med hovedet på hans ene lår, og bryste mellem hans ben, hun lå der og putte sig og nød virkelig at bare ligge og putte, at han ikke ville gå fordi han hygge sig fik hende til at smile et lille træt men sødt smile, "mh det også der for jeg ikke er stået op i nu.. jeg gad godt ligge her resten af dagen" hun gabte og nusse sig ind til ham og så på op på ham ind i mellem. solen varme dejligt i ansigt og mod kroppen og gjorde hende enlig mere sløv, men hun viste at på et tidspunkt skulle hun op, og i tøj og ude i haven men hun ville heller være her og putte hos dafnir i hans seng for det var bare så dejligt!