An important audiens

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på ham som han snakke, at han selv syntes han ikke rigtig hade gjort noget ude over at stå der under hende "jamen søde dafnir det du bare stod der var også mere ind hjælpe nok.. det var en rigtig god støtte at vide du var der vis det nu var noget hvilke der heldig vis ikke var jo" hun smile bare venligt til ham og så roligt på ham, for det mente hun at det var altså også noget der betød meget for hende. at han så blinke og sag lige det fik hende blot til og le og så roligt på ham, "jamen vis det sjov at se på mit skift tøj så skulle det her jo nok blive godt" sag hun drillenden og så roligt på ham som han sag de skulle den vej, roligt fuldt hun med ham mens hun kigge rundt, alt virke så dejlig velkendt og det var nu betryggene at se at alt stort set stadig var som den gang, tros denne gang var hun ikke blind og hun kunne se hvad hun lave. hun fuldt bare roligt med, men hade det med at sakke lidt bag ud fordi hun skulle se på næsten alt så til sidste trippe hun op og tog om dafnirs hånd så hun ville få lidt hjælpe til at komme frem ad og ikke sakke bag ud.

[Deleted]

Dafnir synes nu ikke, at han havde gjort særlig meget, hvad angik Adelines audiens, da hun havde taget det hele til sig, og gjort det hele præcist som hun skulle. Hun havde jo fået et job og muligheden for, for alvor at komme videre og væk fra det her liv, og det var det, som også betød meget selv for ham. Selvom han måske ikke kendte hende så godt endnu, så følte han da, at dette var starten på et venskab – og den tanke, kunne han faktisk godt lide, da man ikke just kunne sige, at han mængede sig med særlig mange omkring sig, for.. det gjorde han virkelig ikke. Blikket vendte han mod hende og med et smil. ”Så lang tid, at det betød så meget for dig, så er det jo det, som for mig er det vigtigste, søde Adeline. Jeg hjælper gerne dem, som jeg selv synes har fortjent det,” fortalte han ærligt. At skulle se en kvinde skifte tøj, ville han jo faktisk ikke have noget imod, hvis han selv skulle sige det, også selvom det nok heller ikke ville være ord, som man ville få over hans læber bare sådan uden vider, for det ville det da godt nok ikke. Han var en ung mand og det var uden tvivl også med alt hvad et måtte indebære! Han rystede smilende på hovedet, da de nåede tjenestefløjen. Selv han havde jo værelse her ligesom alle andre, som også havde arbejde på slottet. Han var uden tvivl glad for at være her. Ingen tvivl om det. ”Nu synes jeg du driller mig,” påpegede han drillende. Han valgte et værelse ud.. et som i sig selv, ikke var særlig langt fra hans. Han vente sig roligt mod hende. ”Jeg synes du skal have værelset her. Det er vendt mod haven, så du vil have den smukke morgensol,” fortalte han med et smil på læben.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline gik roligt med ham som de nærme sig tjenestefløjen hun så på ham, hun var nu glad for han følt han hade hjulpet hende for det hade han på sin vis ved bare og stå der i salen med hende, hun så roligt på ham og lo lidt som han sag hun drille ham. hun vist godt de fleste mænd godt kunne lig og se damer uden tøj på, så at han svar sådan fortalt hende mere ind man skulle tro, hun så på ham og smile bare sødt "ååh må jeg ikke drille dig mere?" spurt hun og smile letter drilsk og holdt roligt om hans hånd, ind til de stoppe ved et værelse som han sag at han syntes passe til hende, et værelse hvor hun kunne se morgen solen, hun smile og så på ham "det lyder som et ganske dejligt værelse" sag hun roligt og så på ham og smile bare glad, inden hun roligt åbne døren til værelset bare lige for at se om rummen stadig var som de altid hade været, hun slap roligt hans hånd og gik ind i værelset og kigge rundt, jo det hele så ud som det pleje, alt fra sengen til skabet og diverse andre små møbler der nu var der i det fine rum, ikke kæmpe men det var jo også kun folk som arbejde der boede der og de hade jo ikke brug for alverdens plads for at være glad, hun gik roligt ud til vinduet og kigge ud i haven jo den kunne nok bruge en kyndig hånd, og det skulle hun også nok give den når hun første kom i gang.

[Deleted]

Dafnir var nu som enhver anden mand ville være i hans sted, for lige der, gjorde han så sandelig heller ikke nogen forskel i den anden ende. Han sendte hende et smil. Normalt havde han slet ikke noget imod drillerier, og da slet ikke når hun gjorde det.. Han kunne faktisk rigtig godt lide det, hvis han selv skulle sige det, og det var også noget af det, som faktisk betød mest. ”Nej, jeg kan ikke tåle det,” sagde han med en tydeligt drillende stemme. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være! Værelset her var et af de pænere, og det var noget, som han selv ville mene, at hun havde fortjent, hvis han selv skulle sige det. Han vendte blikket mod hende og med et smil. ”Det er et virkelig skønt værelse. Mod øst hvor solen står op og mod den store have. Du har skoven i det fjerne, så.. du ikke er helt alene,” fortalte han. Et sted have han vel også valgt lige præcis dette værelse med omhu? I det fjerne havde hun sit gamle hjem, som Damon havde lavet til hende, og nu havde hun sit arbejde og nye liv her, så det kunne vel ikke blive bedre, kunne det? ”Og..” Han kløede sig lidt i nakken. ”Mit værelse er lidt længere nede af gangen, hvis der skulle være noget,” fortalte han videre, inden han sendte hende et smil. I frygten for, at det nok ville komme en smule forkert ud, så var han et sted ganske ligeglad. Han var jo faktisk glad for hendes selskab.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på ham som han snakke omkring han ikke kunne tåle at blive drille "nåå lille pus da" sag hun drillen og igen så ud i det fjerne, og kunne se skoven. hun savne et sted sit gamle hjem og liv men den tid var slut! hun hade intet andet ind sin søn tilbage fra det liv og ham vist hun ikke hvor han var, hun kigge roligt ned i haven, hun hade altid fået at vide at slots haven var smuk men aldrig set den før nu, og de hade ret den have var nu et helt paradis for en der nød at arbejde i haver. hun så på ham som han snakke om hans værelse ikke lå langt væk. hun fik et drillene og lumsk blik "uha Dafnir dog" hun lo og så på ham for det kunne godt lyde forkert, hun så roligt på ham og smile et at sin varme kærlig smile. "det skal jeg nok huske på bare rolig skal nok lade vær og komme randen vær gang jeg har mareridt " hun så på ham og blinke drillene og så på ham mens hun blot smile blidt for hun mente intet ondt med det, hun drille ham bare fordi hun regne med han kunne tåle det, hun hade dog også efter hånden opdage han var en være drille pind af en mand af være i hans alder.

[Deleted]

Dafnir kunne ikke lade være med at smile. Han havde slet ikke noget imod at skulle stå overfor hende og modtage de drillerier, for hun fik det så sandelig også igen. Han himlede let med øjnene, og selv uden at smilet ville falme på noget tidspunkt, for det kunne han da slet ikke. ”Ja, det er helt synd for mig,” sagde han næsten som en dramatisk afslutning til ham selv. Det var ikke nogen hemmelighed, at hans værelse lå lidt længere nede af gangen, og det var jo ikke fordi, at han ønskede at lægge op til noget forkert, for han forstod skam godt, at hun havde brug for tid, og det var uden tvivl tid som hun selvfølgelig også skulle have lov til at få. ”Nu må du altså ikke få de forkerte tanker!” sagde han morende, hvor han heller ikke kunne lade være med at grine. Han ville bare gerne have at hun havde det godt, og det var der vel heller ikke noget forkert i, var der? Han tog roligt i håndtaget, kun for at få døren åbnet for hende, så hun kunne træde ind på hendes værelse. ”Det ville ikke gøre mig noget, hvis du kom forbi i ny og næ.. Bare det ikke er hver aften og på grund af mareridt,” sagde han glædeligt. Tiden ville han faktisk gerne tilbringe med hende. Det kunne godt være, at det var den første tid hvor han lærte hende at kende, men han kunne virkelig godt lide det.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på ham og grine og more sig bare over hans udtryk og modsvar til det hun hade sagt, hun trak vejre dybt efter at have grinet godt i gennem i et minuts tid, og så bare på ham. "bare rolig Dafnir ved godt du ikke har den slags tanker.. det kun mig der har det" sag hun drillen og blinke til ham, ja lidt pervers kunne hun godt være ind i mellem oppe i hovedet men igen hun hade ikke rørt en mand i år vis ikke siden hendes mand leve, så kroppen var vist ved at skrige en del efter lidt kærlighed, hun holdt det dog temmelig godt skjult for omverden for hun ville ikke virke desparat efter noget. hun så på ham som han sag hun gerne måtte komme randen bare ikke hele tiden og ikke kun på grund af mareridt "nåå jeg skal måske komme randen af andre årsager" hun blinke drillen og gik lidt rundt i rummet, hun kigge i det klæde skab hun hade fået, hun burt nok enten hente sit gamle tøj henne i huset eller købe nyt, for det ville da være rart at kunne skift til noget andet ind i mellem. hun så på dafnir og smile bare blidt "bare rolig skal nok lade vær og komme randene hele tiden.. eller næsten i vært fald" hun smile bare uskyldig og gik ellers roligt hen og stilt sig for and ham "andet jeg skal vide eller se?" spurt hun og så på ham.

[Deleted]

Dafnir havde som sådan aldrig været i nærheden af en kvinde, også fordi at hans mor gik meget op i at holde ham på et ’børnestadie’, hvilket han efterhånden var ved at blive træt af, men ikke desto mindre, så var han fin i stand til at tage imod den perverse side. Desuden kunne han godt lide, at der var kvinder som også viste, at de var i besiddelse af den. ”Jeg ved det.. Du kan ikke modstå mig, og mit fantastiske udseende,” påpegede han med en drillende stemme, også selvom det udelukkende var i morskab, for han kunne jo heller ikke ligefrem dy sig. Han lod hende træde indenfor. Det var et smukt værelse. Til dels mørkt om aftenen, men hun havde den smukkeste morgensol hver eneste morgen, hvilket rigtig mange i landet her ønskede at få.. og selvfølgelig ville han rigtig gerne give lige netop hende den fordel. Han foldede hænderne roligt bag på ryggen og med et grin. At hun var så pervers havde han slet ikke regnet med! Men han måtte jo alligevel erkende, at han virkelig godt kunne lide den side af hende. ”Jeg troede slet ikke, at du kunne være så grov,” sagde han med et grin og rystede så efterfølgende på hovedet. Ja, om der var mere hun skulle se..? Han vendte sig tænksomt rundt omkring i værelset. ”Du siger jo, at du har været her før, så mange af tingene er næppe helt ukendte for dig.. Jeg kunne give dig en rundvisning? Og så… vise dig mit værelse.. Nu i tilfælde du skulle komme rendende,” sagde han med et tydeligt kækt glimt i øjet.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline stod roligt og så på ham, de hade godt nok drille hinanden meget bare denne første dag de hade mødes. det var enlig utrolig hvor meget der var sket for hende på en dag, hun hade mødt dafnir og hun var komme til slotte og fået nyt job og nyt værelse det var enlig helt uroligt hvor hurtig det var gået det hele, men et sted så hade hun det fint med at var gået så hurtig. hun så på ham som han sag hun ikke kunne modstå hans udsende, hun kvalt et lille fnis inden i men fik dog svagt røde kinder og sag så "pokkers du har gennemskuet mig.. det sandt jeg kan simpel hen ikke modstå dig" sag hun og smile uskyldig, hun mente det nu i rent drilleri men hun hade brugt en stemme føring der slet ikke lød som drilleri faktisk lød hun som hun mente det i ramme alvor, hun så på ham som han begyndt og snakke igen og sag hun var grov, hun lo lidt og så roligt på ham med et blidt og varmt blik, mens hun lage hænderne ved sit skød, at han tilbød rundvisning og der efter og se hans rum smile hun drillene "en rundtur lyder ikke så tosse, og så se hvor dit værelse er.. tør jeg nu også det" hun blinke drillene til ham og måtte le lidt mens hun stod bare der ganske roligt for and ham, "jamen så lade os gør det! du før and jeg skal luntet efter dig" hun smile og så på ham, og vente blot på de kom afsted.

[Deleted]

At de kunne drille hinanden, var virkelig en fantastisk fornemmelse, hvis Dafnir selv skulle sige det. Mange omkring ham, synes han var for barnlig at være omkring, men det var nu deres problem. Han var en munter mand, og det var der så sandelig heller ikke noget forkert i, i hans optik. Selv han måtte rødme svagt i kinderne ved hendes ord, for det var ikke lige det svar på tiltale, som han havde regnet med. Dog derimod.. kunne han lide det. Han rystede let på hovedet. Op på hesten igen! Han havde jo ikke rigtigt noget andet valg. ”Det er jo det jeg siger.. Jeg er jo en fantastisk flot mand, og alle vil jo have mig,” sagde han med en tydeligt drillende stemme, også selvom det til dels var sandt. Han vidste at han var en flot mand, men for mange var han for meget.. barn endnu, selvom det nu alligevel bare måtte være en del af ham. Selv ville han meget gerne give hende den rundvisning. Efter at slottet havde været under angreb og var genopbygget, var der nok mange ting, som ikke var, som da hun havde været her sidst. Det kunne han i hvert fald godt forestille sig. ”Altså, nok er jeg en mand, men jeg er ikke farlig!” sagde han med en latter. Han rystede på hovedet. Det var ikke ofte, at han morede sig sådan, og at han var omkring nogen som kunne acceptere hans mere.. barnlige jeg. Det føles faktisk utrolig godt. Han nikkede blot, som han forlod hendes værelse igen. ”Det her er jo så tjenestefløjen. Alle får deres eget værelse nu, for privatlivets skyld.. Mit værelse er… her,” fortalte han, da han gik 4 døre længere ned af gangen og tog i håndtaget, og åbnede døren. Det var pænt.. men bar tydeligt præg af hans liv som druide.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline så på ham, hun måtte kævle et lille fnis for at se ham rødme! se det hade hun da slet ikke regne med hendes kommentar ville udløse. hun så på ham og smile sødt for det klædt ham nu med de svag røde kinder, at han so svar igen fik hende blot til og smile "ååh så du måske jagte af alle pigerne? eller er man allered optage? " hun så på ham og smile bare ganske sødt igen, drille hun men lod være og bruge den drillene tone eller blik på ham. hun så ganske roligt på ham at han mente han ikke var farlig fik hende til at le en smule, før hun så på ham med et svagt glimt i øjet "ååh der tager du fejl.. i mænd er meget farlig.. jeg har set hvad der sker når lyset bliver slukket!" hun blinke drillen til ham, før hun roligt gik ud af sit værelse for at komme ud på gangen igen så de kunne lave den rundvisning, at slotte hade været ødelagt vist hun ikke så den rundvisning ville nok vise sig at være god for hende. hun fuldt med ham som de kun gik 4 døre længer hen hvilke overraske hende for nok sag han at hans rum var tæt på men ikke SÅ tæt!. hun kigge ind som han åbne døren og tydelig vist at det var ham der boede der, det var hun slet ikke i tvivle om "ja men kan nemt se det dig der bor her inde dafnir det bære tydelig vis et præg af dig" hun så på ham og smile venlig mens hun stod i døren og kigge rundt i rummet.

[Deleted]

Dafnir var ikke den som typisk begyndte at grine og rødme på den måde, men hun fik ham altså til det, og han kunne heller ikke helt finde ud af, om han kunne lide det eller ikke. Han rystede let på hovedet og uden at smilet ville falme det mindste på nogen måde. Det var egentlig i ren og skær underholdning fra hans side af. Han havde det virkelig sjovt og han hyggede sig uden tvivl også sammen med hende, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. ”Jeg er ikke optaget nej.. Men det er ikke noget nyt at alle kommer efter mig.” Han blinkede lidt til hende. Det derimod var sandt. Folk kunne lide at se ham på afstand.. men når de først kom tæt på, så var det som om at sagen tog helt andre drejninger. Ikke at det gjorde ham noget. Han havde det jo faktisk ganske fint som det jo var allerede. Han slog ud i en latter. ”Og om jeg må spørge… hvordan har du set det? Lyset er jo slukket! Det er mørkt!” Han kastede ud med armene, alt imens han grinte. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, nu hvor han endelig var i gang med det.
Hans værelse bar uden tvivl præg af, at det var en druide som boede der. Hans værelse var grønt.. Meget grønt! Blomster og planter stort set over det hele, og en meget rodet seng ikke mindst. Han var ikke just hvad man kunne kalde for et ordensmenneske, men han kunne da finde det som han skulle bruge. Han grinede let. ”Det kan man måske.. men jeg er glad for det.. Og her bor jeg som sagt.. Så ved du hvor du skal gå hen i tilfælde af mareridt og slemme drømme,” sagde han drillende.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så på ham og smile bare som han sag han ikke var optage igen kom glimt i øje og et drillen smile på læberne "aah så er der stadig en chance" sag hun mens hun blot kigge rundt i rummet uden at se på ham, hendes stemme hade være drillene men et sted også alvorlig omkring det, hun så rundt der var godt nok meget grønt syntes hun, men det var nu hyggeligt med alle de planter, hun så rundt og så på sengen jep han var et rode hoved helt og holden der var adeline selv lidt mere ordens menneske. hun så på ham som han slog armen ud og grine over det hun hade sagt med mænd var farlig hun smile blot og gik hen til ham og trykke ham på næsen mens hun sag "åh nok har jeg ikke kunne se.. men jeg har kunne mærke det" hun blinke til ham og fjerne fingerne fra hans næse, hun smile så bare helt uskyldig mens hun trippe rundt i hans værelse og studer hans ting. ja nu vist hun hvor han boede så hun kunne både komme når hun hade brug for ham eller når hun ville lave lidt sjov med ham, nok var hun en voksen kvinde, som hade prøve at være hustru og mor som hun da også stadig var for hun ville altid være mor til oliver resten af hendes liv, men selv en voksen kvinde kunne godt bruge at være barnlig og fjolle ind i mellem, og adeline hade ikke haft det så sjovt og godt i evigheder! så det her var bare dejligt, hun så på hans seng, hun var friste til at rede den for hun kunne selv bedst lig en redt seng men det var jo fordi hun hade lave det til en vane og rede sin seng, hun så på ham og smile bare "nå andet jeg skal se eller har du tænkt dig at holde mig her ?" hun blinke drillene til ham og så på ham, vis hun gik over nogle grænser håbe hun at han ville sig det til hende for hun ville ikke gøre ham utryg ved hende.

[Deleted]

Dafnir kunne ikke undgå at more sig ved Adelines selskab, og det var bestemt ikke ofte, at han nød det så meget, som det han gjorde lige nu. Han rystede let på hovedet. ”Du skal være nok så velkommen til at prøve.. Jeg er uopnåelig!” sagde han med en oplagt drillende stemme, satte hænderne i siden og skød brystet frem, også selvom det virkelig var svært at holde masken. Ingen tvivl om det! Selvom han dog ikke kunne holde masken særlig længe, før han nærmest knækkede sammen af grin. Der var nok ikke meget mand over ham lige nu.. men det var da ikke ensbetydende med, at det ikke kunne komme en dag, for det skulle det da nok gøre! At hun så kom hen og prikkede ham på næsen, fik ham da tydeligt til at rynke på den. Han rystede let på hovedet. ”Du tror at du kan mærke det.. men du ved det stadig ikke med sikkerhed. Vi mænd kan nemlig også være meget.. hemmelighedsfulde.” Han blinkede til hende. Selvom det nok i langt de fleste tilfælde, nok var en løgn, så kunne han da stadig more sig ganske betragteligt med det. At der var rodet, indikerede vel kun den ’dreng’, som han var inderst inde? Hans mor havde ofte forsøgt at få ham lært til at rydde op, men det var bare ikke rigtigt gået, som hun ville have det.. Og han havde det jo fint med det. Det var jo hans eget værelse, og han var en voksen mand, som kunne tage sine egne beslutninger. At hun gerne ville videre, havde han det fint med. Han lukkede døren og med et smil. ”Kom.. Jeg har noget særligt, jeg gerne vil vise dig..” sagde han. Med disse ord, så tog han hendes hånd, og førte hende af sted ned igennem tjenestefløjen, for at komme udenfor. En smule køligt måske, men han ville gerne vise hende det.

[Adeline Magarita Jakson]

adeline så på ham og lo blot som han stod der og skød bryste frem og hænderne i siden, han line helt en kvinde der prøve at virke overlegen så hun kæmpe for ikke at grine. hun så på ham som han sag han var uopnåligt, "hmm ja tror jeg også jeg var.. men selv de uopnåelig kan nå'es og mund ikke jeg kan nå vis jeg bare rækker højt nok op" hun smile ganske blidt og drille ikke denne gang, hun så dog roligt på ham som han snakke igen "mulig muligt.. men dem jeg nu har mødt var farlig.. og lag ikke skjul på det.. så vil holde ved min påstand alle er mænd er farlig.. der bare nogle der farliger når lyste er slukket i et rum ind andre" hun så på ham og smile bare mens hun igen blinke til ham. hun så roligt på ham som han nu tog hendes hånd og trak hende af sted for at vise hende noget særligt, "noget særligt? hvad er det?" hun så underne på ham og fuldt bare med for ikke at risiker at vælte og blive slæbt hen af jorden. hun under sig godt nok hvad det kunne være han ville vise hende som var noget særligt? og hvor henne det var for lige nu ane hun ikke lige hvor de var henne på slotte.