This feels like home

[Deleted]

Yelena ville have ham hele vejen. Han kunne trække den så langt han ville, for hun ville følge ham uanset hvad. Hun ville virkelig nyde at gøre det med ham, for det var nærmest et helt uudforsket område, hvilket man jo ikke skulle tro. Men førhen havde hun kun gjort det af pligt til sin forbandede ex-mand og for andres lyster og penge på bordellet. Dette var anderledes. De ønskede det begge to, der var ingen hage ved det hele og det føltes så stort som intet andet. Det føltes faktisk næsten som hendes første gang, selvom det jo langt fra var det. Hun røg ikke under vandet, selvom det nu heller intet gjorde, for hun kunne jo ånde under vand. Men hun ville gerne have hovedet over vand, så hun kunne holde hans blik på sig og i sine egne øjne, for det føltes som noget af det bedste. Hun smilede skævt til ham og smørret, da han kaldte hende 'bandit'. "Du er ikke så uskyldig som du udgiver dig for, kære," svarede hun påpegende. Det morende smil lå dog stadig på hendes læber, for at de bare kunne have det dejligt sammen, det var noget af det bedste af det hele. Han pirrede hende jo selv, så han var bestemt ikke uskyldig på nogen måde. Hun mødte hans blik endnu engang. Hun var hans og gav sig fuldt hen til ham, for det stod hun fast på, at hun var. Hans ord varmede hende ekstremt og holdt kun hendes kraftige hjertebanken i gang. "Du aner ikke hvor meget det varmer at høre," hviskede hun en smule hæst. Både som hun var lysten, så var hun jo også dybt berørt af den varme og tryghed han skænkede hende. Hun mærkede ham komme mens hun kiggede ind i hans øjne. Hun lod begge hænder søge over hans bryst og ryg hvor de endte i hans nakke igen som en slags ekstra lås, da hun helst kunne holde sig fast ved ham der. Da han forenede dem, så spændte hun kort i kroppen som et lille suk forlod hendes læber. Hun arbejdede med ham under akten og kunne godt lide fornemmelsen af faktisk at gøre det i vandet. Hendes øjne skinnede af den lyst der eksploderede og den sensualitet, som hun selv følte. Hun strøg fingrene ind i hans hår og stønnede sødt for ham. Kun for ham...

[Deleted]

I det store og hele, så var Caleb fuldstændig rolig og komfortabel omkring Yelena, for han var virkelig, virkelig glad for hende. Nu som det var sagt, så var det behaget og det konstant voksende begær, som steg i ham, som han kunne tænke på.. det fyldte ham.. det spredte sig som en varme igennem hans krop, og det kunne føles alle steder fra tæerne og hele vejen til fingerspidserne. Selv nu hvor han kunne agere uskyldig, så var det noget som egentlig var ham ganske udmærket, det var der så sandelig heller ikke noget som han ellers gjorde normalt. ”Det kan godt være.. Men det er din skyld, at jeg gør det,” påpegede han morende. Han blinkede let til hende. Han vendte blikket roligt mod hendes smukke krop.. Den som nærmest glinsede i vandet, som de lå i. Hånden hævede han roligt, for at stryge den mod hendes krop, inden han igen vendte blikket mod hendes smukke ansigt. Han ønskede ikke at hun skulle ryge under vand, for det var slet ikke noget, osm han var ude på i det hele taget. Roligt forenede han deres kroppe. Hun var hans, og han var hendes, og det var sådan at det skule forblive i hans øjne! …

… Som agten gik mod sin ende, også selvom det var med temmelig meget modstand i vandet, så gjorde Caleb arbejdet færdigt. Med et tungt suk og tydeligt støn, så gjorde han det sidste endelige stød, inden han nærmest kollapset, så de måtte ryge under vandet begge to. Han greb hurtigt omkring kanten på karret, for at holde hende oppe, inden han igen vendte blikket mod hendes skikkelse endnu en gang. Han trak let på smilebåndet, også nu hvor han følte sig så tydeligt træt. Dette var bestemt ikke noget, som han havde set komme på nogen måde, men det var nu ikke noget som gjorde ham det mindste. Han kyssede roligt hendes mundvig. ”Du var fantastisk,” hviskede han med en rolig stemme, inden han roligt trak sig, selvom han holdt sig tæt ind mod hendes skikkelse. Meget havde han prøvet igennem sit liv, men aldrig havde han været ude for noget som det her.. Det var virkelig fantastisk!

[Deleted]

Yelena smilede. Hun kunne slet ikke lade vær når hun var sammen med ham. Hun kunne lide det hele omkring Caleb. Det var rart at være sammen med ham på alle måder og hun elskede den følelse han gav hende. De var enige og ønskede det samme, så det gjorde det jo altid langt nemmere. De følte det samme for hinanden og hun havde aldrig troet, at det skulle gå sådan, selvom hun da havde haft et spinkelt håb. Og nu var det som om alt bare lykkedes for hende på én dag og den tanke nød hun virkelig meget. Hun løftede et bryn kort for at sende ham et 'så-det-tror-du'-blik, hvorefter hun måtte lade smilet spillet over hendes læber igen. "Min skyld? Jeg er da uskyldig, kære," svarede hun med en sødmefuld stemme, der tydeligt kun var drillende. Hun vidste godt hun var skyldig, for hun havde trods alt provokeret det med vilje anden gang. Men hun ønskede ham jo tæt! Han så flot ud i vandskorpen, faktisk så så han bare rigtigt godt ud i det hele taget. Han forenede dem, hvilket var en fatastisk fornemmelse. Det føltes anderledes i vandet, men faktisk noget, hun godt kunne lide og rigtig meget endda. Hun ville være hans, det var endeligt.
Akten gik mod sin ende. Hun havde fulgt ham hele vejen, arbejdet sammen med ham og været helt væk i ekstase. Til tider, havde hun været nødt til at bryde øjenkontakten for at lukke øjnene i, da han gang på gang formåede at få hende til at føle alle hendes sanser og være fuldstændig i kontakt med både sig selv og ham. Hun stønnede fast og pustede ud, da han satte det sidste støn. At han så nærmest kollapsede over hende fik hende til at stivne kort og blive revet ud af alle følelserne, da hun ikke lige havde regnet med. Hun trak dog blot vejret selvom hun fik hovedet under vandet og kom op igen, da han selv trak sig op og hev hende med. Hun løftede hænderne til sit ansigt og strøg vandet væk, som hun også kørte det nu våde hår tilbage over hovedet. Hun trak stadig vejret tungt og modtog hans kys. "Du var... helt ubeskrivelig," hviskede hun blødt til hende. Hun lod benene falde fra hans lænd, som hun lod armene falde omkring hans nakke igen. Hun kyssede han blødt. Da hun brød kysset og fik åbnet øjnene, så så hun, at det nu var mørkt udenfor vinduet. Havde de virkelig brugt så lang tid?

[Deleted]

Hvis der var nogen, som fik Caleb til at smile, så var det så sandelig Yelena, og derfor ønskede han bare at tilbringe så meget tid med hende, som han nu havde menneskelig mulighed for, også mest for sin egen skyld. I det store og hele, så var han jo end ikke sikker på, om han overhovedet måtte blive her, for det var slet ikke noget som de havde snakket om som sådan.. Han var blevet vist rundt af grunde, som han ikke kendte, eller forstod sig det mindste på. Uanset hvordan man dog så på det, så ville han dog ikke betegne hende som uskyldig på nogen måder! Han smilede let for sig selv, og rystede så efterfølgende på hovedet. ”Det er vidst noget du tror,” påpegede han morende, og prikkede hende på næsen, også fordi, at han virkelig godt kunne lide at drille hende, og fordi, at han vidste, at det var noget som hun kunne tage.. Og det var uden tvivl noget af det bedste ved det hele.
Det havde slet ikke været Calebs intention, at skulle falde direkte over hende, men det var nu alligevel sket alligevel. Han sukkede dæmpet og rystede så stille på hovedet, idet han roligt vendte sig mod hende, hvor han hurtigt fik hende op af vandet, da han jo heller ikke ønskede at holde hende nede. Det var uden tvivl noget af det bedste, som han nogensinde havde været ude for, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Han smilede let, hvor han efterfølgende mere end glædeligt mødte hende i kysset. Han besvarede det.. dybt og lidenskabeligt. Det føles bare så.. skræmmende rigtigt, og det var en følelse, som han helt klart også lige skulle vænne sig til. ”Det er dig, som var ubeskrivelig, min kære.. Det er noget af det bedste, som jeg nogensinde har oplevet..” Hvor mørkt det egentlig var udenfor, var slet ikke noget som han bed sig fast i. Det vigtigste for ham, var jo egentlig bare at tilbringe den tid sammen med hende, og specielt i den tid, hvor han nu havde den mulighed. Han skænkede hende et flygtigt kys. Han følte sig træt.. Hvilket heller ikke skete så ofte.

[Deleted]

Yelena nød virkelig at ligge her sammen med Caleb. Han var et fantastisk godt selskab, som hun på ingen måder ønskede at give slip på nogensinde igen. Hun ville holde ham her. Hun vidste jo, at Lestat og Jacqueline ville lade ham være her, det var jo faktisk bare ham, der skulle overbevises helt. Hun lå med et saligt smil på læben, for hun var virkelig glad lige nu. Hun slap et lille grin til hans ord. De blev vist aldrig enige om andet end en ting: Ingen af dem var uskyldige. De var begge skyldige, for det kunne ikke bevises modsat, hvilket hun jo også godt vidste. Hun påtog sig gerne skyld, eftersom hun vidste, at hun jo havde lagt op til det med vilje. Men de havde jo haft det på samme måde, så derfor var hun glad for, de nu faktisk havde gennemført. Hun havde aldrig prøvet noget så fantastisk. Med alle de følelser, så føltes det bare helt anderledes og som om, at det havde været første gang. Hun følte sig tilfreds, både fysisk og psykisk. Hun var i ro, på grund af vandet, der omsluttede deres kroppe. Hun kunne godt lide at ligge sammen med ham. Kysset fik det til at sitre i hendes krop igen, selvom det dog ikke varede så længe... men det gjorde ikke noget. Hun vædede let sine læber og så hen mod vinduet, hvor der nu var mørkt udenfor. Hun lagde sig ind til ham, nu hvor de faktisk lå ved siden af hinanden. "Det føltes... det føltes som første gang," svarede hun med et sødt smil på læben og søgte hans blik igen. Hendes øjne glimtede, mens hun hævede en hånd og strøg hans kind. Hun drejede blikket igen og så op mod loftet. Hun trak på smilebåndet og viftede hånden let, så nogle dråber løftede sig op fra vandet. Hun var i så inderlig ro lige nu, at hun havde fuldt kontrol over sit element. Hun gjorde et lille slag med hånden så de små bobler sprang og en kort regnbyge faldt ned over dem. Et hjerteligt grin forlod hendes læber da vandet ramte hende... det var dejligt. "Jeg tror snart jeg skal op herfra... Min ryg summer helt af at ligge op ad kanten," svarede hun og drejede sig om på siden mod ham. Hun kyssede ham flygtigt, inden hun skubbede sig op. Hun trådte dog ikke bare over kanten; hun fløj nærmest over kanten og landede elegant på gulvet. Fantastisk at være luft dæmon. Sjældent brugte hun faktisk sine mange evner!

[Deleted]

Caleb turde ikke rigtigt gøre sig nogen forhåbninger om noget som helst, også fordi at han slet ikke vidste hvad han skulle forvente sig af noget som helst. I det store og hele, så var han vel bange for at blive skuffet, og så skulle derfra alligevel, at det var det, som han nærmest gjorde sig af tanker fra starten af, for hvad skulle han da ellers tro? Lykken plejede aldrig nogensinde at være i hans retning, og det var bestemt heller ikke fordi at han ville have det.. Han vidste bare ikke hvordan han skulle tage den slags ting. Han kunne skam godt følge hende i hendes tankegang, men ikke desto mindre, så ville han da ikke vove at påstå, at hun var uskyldig, for det var hun så sandelig heller ikke! I så fald, så var han da mere uskyldig, end hvad hun var! Han smilede let.. Så langt omkring tankerne af det hele, var skam også noget, som han kunne lide.. Han var enig.. det var lige før, det føles, som det var hans egen første gang, og det var jo langt fra tilfældet. Han smilede let. ”Nu ved jeg hvordan det føles, at gøre det med en, som man virkelig ønsker at gøre det med,” sagde han med en dæmpet stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. at hun gerne ville op, kunne han så til gengæld godt forstå.. specielt når man lå mod kanten, for det var jo faktisk ubehageligt. Tungen strøg han roligt over sine læber, inden han flyttede sig, så hun kunne komme op, og så elegant, som hun kom ud af karret, så måtte han jo kun smile for sig selv. ”Blæremås,” sagde han tydeligt drillende, inden han bare rejste sig op, og trådte ud på gulvet, uden så meget som en trævl på kroppen. Han vendte sig mod hende, inden han roligt så sig om.. Ja, et håndklæde ville gøre godt. Han gjorde en let bevægelse med hånden, og endte med at stå med et hvidt håndklæde, som han kastede om sit liv, og fik det bundet til. Han kvalte et gab.. Det var virkelig ikke ofte, at han blev kørt træt på den her måde.

[Deleted]

Det var klart for Yelena, at Caleb tvivlede. Men hun glædede sig bare til, at han indså, at han denne gav havde rygvind. Denne gang ville intet gå imod ham, det vidste hun bare, men han skulle overbevises med tid, da hun ikke ville tvinge det ned over ham på én dag. Hun trak vejret dybt og så mod ham. Han var hendes lykke, det var hun sikker på. Han gjorde bare alt ved hende, som ingen havde formået før og hun kunne virkelig godt lide hvor det førte hen. Hun smilede stort til ham, for hun var faktisk virkelig glad lige nu, mere end hun havde været i lange tider, på trods af, at de havde været sammen hele tiden. Men nu hvor det hele var kommet frem, så vidste hun jo bare, at hendes fornemmelse havde været rigtig hele tiden. Hun var ganske vist ikke uskyldig, men hun påtog sig gerne skylden. Hun kunne jo bare være sig selv med ham og det var virkelig befriende på alle måder. "Netop... Lige sådan har jeg det også," svarede hun. Hun svarede næsten selvsikkert og uden tøven. Han gad hende virkelig et mod som aldrig før og det gjorde uden tvivl meget for hende. Hun smilede til ham, som hun roligt kom op at stå og fløj ud på gulvet hvor hun landede. Hun stod jo selv helt blottet, men det gjorde hende intet. Hun så mod ham, som han fik et håndklæde frem og trak skævt på mundvigen. Hun snurrede selv blot en gang rundt om sig hvor hun med vindens kræft tørrede kroppen. Derefter gik hun hen til sine kjoler, hvor hun først tog den naturlige sandfarvede underkjole på der havde snor over brystet over en v-skæring. Derefter tog hun kjolen udover som faldt pænt ind til hendes krop og som viste udskæringen i underkjolen. Den var skåret op fra bunden og op til knæet i begge sider, så man også der kunne se den sandfarvede underkjole. Underkjolen var også et par centimeter længere, så det hele passede bare fint sammen. Hun tog en lille snurretur og vendte så fronten mod ham. "Hvad synes du?" spurgte hun med et lille smil. Hun trak vejret dybt og trådte hen til karret, hvor hun hurtigt fik fjernet vandet med sine evner. Hun vendte sig mod ham.
"Skal vi gå tilbage til mit værelse? Så henter jeg noget tøj til dig," svarede hun og viftede ham med sig. Han kunne godt gå den korte rur over gangen til hans værelse. Hun åbnede døren, vendte skiltet på vejen og gik roligt tilbage til sit værelse hvor hun åbnede døren og gik ind. Til sin overraskelse, så lå der dog allerede en bunke tøj til ham. Hun smilede. Vedlagt lå en lille seddel fra Lestat: 'Mød mig i stuen, når I er klar'.

[Deleted]

Caleb slappede af, nu hvor han lå der sammen med hende, og det føles godt, og det var slet ikke noget, som han ønskede skulle stoppe igen. Et sted så var han jo bare bange for, at han ville blive sendt retur, når han engang var færdig her, og det var slet ikke noget som han ønskede sig jo! Han sendte hende et smil. De var lige gode om det, og et sted, så vidste han det jo godt, men det faktum, at de kunne lave sjov med det, var uden tvivl det hele værd, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Han satte sig op, så hun kunne rejse sig.. Hendes kys, var næsten som var det noget, som skænkede ham en form for styrke, og det var virkelig komfortabelt, og det var noget som han uden tvivl rigtig godt kunne lide. Han smilede let for sig selv. Det føles virkelig fantastisk at gøre den slags med folk, som man lystede at gøre det med, og det var første gang, at han selv sad med følelsen af det, så det gjorde jo bare tingene hundrede gange bedre, selv for hans vedkommende. ”Det.. det er jeg virkelig glad for at du siger,” sagde han roligt. Selv nu stod han jo uden noget tøj, som han direkte kunne færdes i, for han havde det, som han var kommet til stedet i, og det var heller ikke ligefrem noget som gjorde tingene meget bedre for hans vedkommende. Nu hvor hun kom i tøjet igen, måtte han jo bare smile. Han lod hovedet søge let på sned. ”Helt ærligt..? Det klædte dig bedre, uden en trævl på kroppen,” påpegede han morende. At hun så tilbød at hente tøj til ham, ville han ikke takke nej til. ”Det må du meget gerne,” sagde han roligt, idet han selv søgte med hende ind på hendes soveværelse. Han blinkede med øjnene… Det tøj var nok næppe til hende. Han vendte sig kort, men spørgende mod hende. Havde hun lagt det der? Hvis det ikke var hende, hvem var det så? ”Hvad betyder det?” spurgte han varsomt. Et sted var han bange for hvad det betød.. og at han skulle rejse derfra, for det ønskede han jo slet ikke!

[Deleted]

Yelena var virkelig i kontakt med sin gode side lige nu. Elementerne føltes forstærkede i det øjeblik, hun faktisk troede en lille smule mere på sig selv og det var uden tvivl virkelig rart. Caleb havde en god effekt på hende og det vidste hun jo, for han fortjente en stor del af æren for både at åbne hende op samt holde hende tryg. Hun sendte ham et varmt og hjerteligt smil, for han gjorde hende uden tvivl i godt humør. De var begge lige gode om det, men hun kunne godt lide den tanke, at de kunne drille hinanden. Hendes øjne glimtede blødt som hun steg op og vendte sig mod ham. Det sitrede stadig i hendes krop af alle de følelser, men ingen af dem fik hendes mave til at trække sig sammen, så det var jo et virkelig godt tegn! Hun nikkede og selv med en stadig rød farve spillende over kinderne, for hun skulle jo lige have det helt ud af systemet før hun kunne slippe de røde kinder og lige nu, havde hun stadig det hele tæt på sig. Ikke at hun havde noget imod det dog. Hun løftede et bryn til ham og sendte ham et kort, skulende blik inden hun selv måtte smile bredt igen. "Du alene har lov til at tage det af, når det passer dig, kære," påpegede hun selv drilsk igen og med et lille blink med den ene øje, inden hun vendte om og forlod badeværelset. Hun nåede ind i soveværelset og stoppede selv op, lidt overrasket, men kun glædeligt. Lestat var da også altid på forhånd med alting, hvilket hun dog slet ikke havde noget imod. Han var en god mand, for han havde intet gjort for at bevise andet. Hun så roligt mod Caleb, der nu næsten lød bange for hvad der nu skulle ske. Hun grinte kort og trådte hen til ham, strøg hun strøg hans kind og kyssede ham blødt igen. "Det betyder, at du skal tage tøj på. Og så vil Lestat sikkert snakke med dig om, hvad du skal lave her," svarede hun ham roligt. Hun gik hen og lukkede døren, mens hun gjorde en gestus mod tøjet, som hun syntes, at han skulle tage på. Så ville de begge passe ind her og han ville ikke se så udefrakommende ud. Hans gamle tøj måtte uden tvivl være ødelagt.
Da han havde fået tøjet på, så rakte hun ham en hånd. "Kom, jeg følger dig. Så kan jeg gå op til Jacqueline mens I snakker," endte hun blidt og med et lille smil. Hun førte ham roligt med ud af tjenestefløjen og op til stuen, hvor hun viste ham ind. Hun kyssede hans kind en sidste gang og vendte så om. Nu måtte han klare det selv, det kunne han sagtens!

//Out.

[Deleted]

Det var en glæde uden lige for Caleb at mærke Yelena så tæt på, og se hende smile oprigtigt, samt smile oprigtigt selv, hvilket uden tvivl kun var det bedste, som han kunne forestille sig. Nu hvor det var sagt, så var det vigtigt for ham at understrege for hende, hvor glad han var for hende, og hvor meget han virkelig ønskede at skulle passe på hende, samt værne om hende, for det i hans øjne, var mindst lige så vigtigt, som alt det andet. Han smilede let for sig selv. Han mente det jo, når han sagde, at hun var kønnere uden tøj på, for hvorfor lyve for hende? Det havde han jo aldrig nogensinde haft nogen grund til, og det vidste han jo godt. ”Se, det er en aftale, som passer mig rigtig, rigtig godt,” påpegede han næsten helt kækt, inden han fulgtes med hende til hendes soveværelse igen. At der lå en besked – som han ej var i stand til at læse, var ikke just noget, som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Når det nu var sagt, så var det vel heller ikke så underligt igen, at det var en tanke, som faktisk formåede at gøre ham en kende urolig? Et sted kunne det jo godt være, at det var fordi at han tog lidt forskud på sorgerne, men det var vel heller ikke så underligt igen, var det? Han frygtede jo uden tvivl for, hvad følgerne af det skulle blive, og at han så skulle til at tage hjemover. Han smilede let ved hendes strøg mod hans kind. ”Tror du at han kan bruge mig..?” spurgte han. Hele livet havde han jo kun hørt, at han duede til et bordel eller et horehus, og med de racer, som han havde, så var det jo heller ikke underligt.
Tøjet fik Caleb hurtigt på, og forsøgte at sætte det ordentligt. Det var uden tvivl bedre end det som han var ankommet i, som desuden var så ødelagt og slidt, at det ville rives i stykker, bare han forsøgte at tage det på. Han lod hende tage hans hånd. Den var allerede klam af sved, bare ved tanken om det hele. Han rystede let på hovedet. Det var måske tåbeligt, men han kunne slet ikke lade være med det! ”Okay..” sagde han dæmpet og lod hende føre ham til stuen, hvor han blev stående for en kort stund. Han trak vejret dybt, inden han roligt bankede på døren.. ganske kort, inden han trådte ind i stuen. ”De ville se mig?” spurgte han så neutralt som muligt.

[Lestat De Lochér]

Lestat havde siddet ved Jacqueline en rum tid, inden han havde været nede med tøjet på Yelenas værelse, da han ikke lige havde vist hvor de opholdt sig. Men tøjet var der for at fortælle Caleb, at han gerne skulle blive her og for at gøre ham mere tryg på det hele. Han havde ikke tænkt sig at sende Caleb væk og han håbede da også, at Yelena var grund nok til ham for at blive her. Yelena havde jo bedt om det i sit brev, som han formodede, at Caleb faktisk ikke kendte indholdet af. Han havde allerede en plan i sit hoved, hvad han kunne bruge Caleb til. Indtil videre, var han den eneste voksne mand i huset med warlock i blodet og det kunne han uden tvivl bruge til sin fordel! Det kom selvfølgelig an på, om han selv gik med til det, men det håbede han meget. Lige nu sad han i stuen og afventede, at Caleb skulle komme. Hvorvidt Yelena kom med eller ej, var ham ligegyldigt, for han kunne acceptere begge dele. Han skubbede sig roligt op at stå og trådte hen til pejsen, som han rodede lidt op i med kaminstellet, der hang ved siden af. Han hang kamingaflen på plads igen og rejste sig fra sin knælende position, da det bankede på. Der ville være aftensmad om en times tid, så tidsmæssigt passede det jo rigtig godt, at han kom nu. Han svang med hånden og åbnede døren, som han vendte fronten mod ham. Han smilede venligt til ham og kunne godt fornemme på ham, at han var nervøs, men han kommenterede det nu ikke. "Caleb. Kom ind," bad han roligt og gjorde en gestus mod en stol. Han selv satte sig i stolen ved siden af, som han afventede, at han kom hen. Han gav manden et øjeblik til at falde til ro og lade sine tanker passere, før han startede. "Jeg har et forslag til dig," begyndte han roligt. Han drejede kroppen lidt i stolen og foldede hænderne foran sig. "Jeg ved, at du er warlock. Og jeg har brug for en mand, der kan hjælpe mig med at beskytte stedet her. Er det noget, du kunne tænke dig?"

[Deleted]

Caleb havde ingen kendskab til indholdet i det brev, som Yelena så bedende havde bedt ham om at søge af sted med, og han havde jo gjort det, også fordi, at hun havde bedt ham om at gøre det, og det var for hendes skyld, at han havde gjort det. Nu var han jo bare så vant til, at folk og skæbne skulle modarbejde ham, at han ikke turde, gøre nogen forskel på det nu.. Hvorfor skulle han da blive, når der ikke var nogen anden i den her verden, som faktisk ønskede at have noget med ham at gøre? Det var en tanke, som uden tvivl gjorde rigtig ondt, men det var en, som man kunne sige, at han var vant til. Selv blev han bare stående udenfor døren i et kort øjeblik. Hvor længe ham og Yelena egentlig havde ligget i badet, havde han ingen anelse om, men det var blevet sent, så meget kunne han da se, og det var jo heller ikke fordi, at han ville lade manden vente mere end hvad der havde vist sig at være højst nødvendigt. Han trådte stille ind, kun for at se, at Lestat var der alene.. Ja, han var nervøs, for han havde ikke nogen anelse om hvad han skulle forvente sig af det her møde, og det gjorde ham.. bange et sted. ”Tak, Herre,” sagde han sigende, inden han trådte ind. Han tog stille plads i stolen ved siden af ham, da han gjorde tegn til dette. Hans hjerte slog fast mod hans bryst. Han brød sig ikke om det, selvom han virkelig forsøgte at skjule det, så godt som han nu kunne. Hans forslag, var derimod noget, som faktisk kom bag på ham. Han ville virkelig gerne tilbyde ham noget andet end et arbejde på bordellet? Han bad ham ikke om at tage hjem? ”Jeg..” Han tav igen. Det var ikke lige det, som han havde regnet med at høre, og derfor skulle han jo lige finde ud af, hvordan den skulle regnes ud og hvordan den skulle kringles.. og det var svært. Han knyttede sin næve. ”Jeg er delvist warlock, Herre… Men aldrig øvet.. aldrig trænet og har aldrig udført noget magi i praksis, som kan bruges til at.. beskytte noget,” forklarede han. Det var et utrolig stort tilbud, men han var ikke i en situation, hvor han kunne stille noget op.

[Lestat De Lochér]

Lestat hægtede sig meget fast ved brevet. Yelena havde bedt om, at vise Caleb, at han duede til andet end livet på bordellet. Så det havde han sat sig for, at han ville, også som en tjeneste til Yelena, der havde gjort så meget for Jacqueline. Han så roligt mod manden, da han kom ind og faktisk satte sig, som han også selv tog plads. Det glædede ham faktisk, at få en mand hertil med warlock i blodet, for det var uden tvivl brugbart. Han håbede bare, at han ville tage imod tilbuddet og acceptere det. Det ville jo glæde Yelena at have ham her, det kunne han jo godt regne ud. Og han ønskede heller ikke, at sende ham på porten igen, for han ville uden tvivl få det bedre her end på bordellet. Og det kunne han endda tillade sig at sige, uden at få det til at lyde som om, at han roste sig selv til skyerne. Han vædede kort læberne og drejede blikket mod ham, som han selv fremsagde tilbuddet og faktisk gjorde Caleb tavs et øjeblik. Han smilede opmuntrende, for han var slet ikke ude på andet end at give ham en chance. At han så var utrænet, det havde han jo faktisk tænkt. Han strøg hånden tænksomt over hagen og de små skægstubbe der sad, som Jacqueline så godt kunne lide. "Delvist måske, men du kan sagtens blive ligeså stærk som en fuldblodet warlock," startede han og sænkede hånden fra hagen. Armene lod han hvile mod armlænene på stolen og han sad faktisk ganske godt. "Jeg vil træne dig, Caleb. Hvis du til gengæld vil sværge din loyalitet til mig," endte han. Det var et yderst fint tilbud om ikke andet.

[Deleted]

For Caleb var det virkelig en besværlig situation, for det var virkelig et generøst tilbud, og det var hans vej ud af bordellet og væk fra det arbejde, som han havde gjort igennem rigtig mange år. Han vidste slet ikke hvordan han skulle tage tingene, og han vidste ikke om det ville være en god idé, for som det stod lige i øjeblikket, så kunne han ikke tilbyde Lestat eller hans familie noget som helst med hans warlock-magi. Han havde jo bare lært sig småting, for det andet, var noget som han frygtede konsekvenserne af. Lestat var uden tvivl en god mand, som så det gode i folk, og som gav folk den chance, som de havde brug for, og som de havde fortjent.. Han vidste bare ikke, om han var manden til at tage imod det, for det var uden tvivl rigtig, rigtig stort, og det var noget som han faktisk havde det rigtig svært ved. ”Jeg ved ikke om det er for sent, Herre… Jeg er ved at være.. gammel af en dæmon at være.. eller hvad man nu kan sige at jeg er.. Jeg har aldrig øvet med det, jeg..” Han tav igen.. Alle ting, som han gjorde sig af tanker var næsten som det gik i opfyldelse i øjeblikket, og det var uden tvivl noget, som han faktisk havde det svært med for øjeblikket. Han vendte blikket mod ham igen. Han ville træne ham? Det var virkelig meget at forlange. ”Det er et meget.. generøst tilbud, Herre.. virkelig,” begyndte han med en rolig stemme. Det kunne godt være, at det var meget store ord, for det var det jo. Tungen strøg han let over sine læber. Han endte dog med at nikke. ”Jeg.. jeg sværger min evige loyalitet til Dem og Deres Familie, Herre.. Så længe jeg lever..” lovede han, inden han igen så mod ham. Det var ord, som han ville stå ved.

[Lestat De Lochér]

Lestat vidste godt, at det måtte være en svær situation. Det var jo noget af en omstilling. Men han havde jo selv gået igennem den igennem livet. Han havde både været konge. Arbejdsløs. Bartender, som et lille skridt opad og nu var han igen Herre i et stort hus og havde gang i en masse med handel, hvor han også samarbejdede med Det Magiske Marked i Dvasias. Alt var en omvæltning, men han havde jo fundet sig tilpas med det hele. Nu var det Calebs tur til at finde sig til rette i en omvæltning i hans liv, for det var uden tvivl på tide for ham at bryde fri af bordellet og komme her i stedet for. Han smilede venligt til ham, som de nu sad her og snakkede roligt om tingene, for det måtte være mest behageligt for ham. Han trak vejret roligt og pustede let ud, mens han så mod ham. "Er der noget, jeg har lært i mit lange liv Caleb, så er det, at man aldrig er for gammel til at lære. Man lærer jo faktisk noget nyt hele tiden og det er kun på tide, at du lærer at kontrollere din magi," svarede han stilfærdigt. Han mente sine ord. Hvis Yelena troede på ham, så troede han også på ham, for det var jo det mindste af det hele. Han trak på skuldrene. Der var ikke noget generøst over det. For ham var det jo bare et tilbud, der var på sin plads. "Nej, det er det egentligt ikke. Jeg tilbyder dig kun, hvad jeg mener, du kan håndtere," forklarede han ham roligt. Da han dog nikkede, så smilede han stort. Loyaliteten var fremsagt og det var jo glædeligt! Han rejste sig op og trådte hen til Caleb hvor han rakte ham sin hånd for at give hånd på det. "Glædeligt. Vi går i gang i morgen," endte han og nikkede bestemt. Det var slet ikke til diskussion! Han slap hans hånd, da han havde taget den. "Ellers nogle spørgsmål?"