0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 15:01:32 GMT 1
Yelena vidste, at hun i sager om dette, faktisk kunne være helt sikker på, at Caleb ikke ville blive skuffet. Tvært imod, så ville hun påstå at vide på forhånd, at han ville finde det befriende så snart han fandt ud af, at han altså sagtens kunne få et andet lod her i livet end at tilfredsstille grådige kunder. Nu havde hun jo selv siddet i det og det var ikke en rar tilværelse, så faktisk priste hun sig bare lykkelig for, at de nu endelig var i Imandra og var sammen. Hun vædede flygtigt sine læber og så roligt på ham. Hun kunne ikke benægte, at den sensuelle dæmon i ham ikke tiltrak hende, men faktisk havde hun vænnet sig til det, så hun opdagede det ikke så nemt. Hun blev også bedre og bedre til at stå imod, da det jo bare var Caleb, ikke? Men om ikke andet, så ville hun da hellere stille hans seksuelle sult fremfor 10 forskellige personer! Hun smilede morende til ham og strøg hans kind. "Det går nok," svarede hun kækt. Hun mødte hans blik og faldt kort i staver inden hun samlede sine kjoler op fra sengen og gik hen imod ham igen. Hun nikkede kortfattet og vendte om for at forlade værelset igen og gå ned til badeværelset, for hun forventede egentligt, at han selv fandt ud af at følge efter hende. "Det er der," sagde hun roligt. Ellers havde hun jo ikke foreslået det, vel? Det ville gøre godt med et bad, det var der slet ingen tvivl om! Hun så på døren hvor der hang et grønt skilt, hvilket betød, at rummet var fri. Hun åbnede roligt døren ind til badeværelset og hængte sit tøj over et stativ, der stod ved væggen. "Vender du skiltet på døren, så det røde vender ud?" spurgte hun ham og så sig over skulderen, da han kom valsende efter hende. Hun smilede forsigtigt. Mens han kom ind og lukkede døren, så gik hun hen til hjørnet, hvor der var en slags lille brønd. Hun satte en spand på krogen og hejste den roligt ned i vandet som hun trak én enkelt spand op. For med lidt vand, så kunne hun jo faktisk gøre det til mere vand. Hun kunne bare ikke skabe vand af luften. Hun bar spanden hen og hældte det op i karret hvor hun knælede ved siden og holdt hænderne ind over. På et splitsekund var hele karret fyldt op. Vandet var ganske vist ikke varmt, men det var ikke evner hun besad. Hun skubbede sig op at stå igen. "Har du en idé til hvordan vi kan få det varmt?" spurgte hun.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 15:20:43 GMT 1
Frygten for skuffelsen, gjorde at Caleb ikke gjorde sig nogen forhåbninger om noget som helst, og han stod meget gerne fast på det i den anden ende. Han var virkelig bange for, at han ville blive skuffet.. og meget endda, selvom hun virkede så sikker på, at det ikke var noget, som han havde brug for at være bange for? Det var slet ikke noget som han kunne forstå.. for det gav jo ikke ligefrem mening! Han smilede let. Han var måske dum, men kunne man egentlig klandre ham for at tænke som han gjorde? I hans øjne, så gav det hele jo faktisk ganske god mening, hvis han selv skulle sige det. ”Godt,” sagde han roligt, men let selvtilfredst. At hun så gerne ville have ham med i bad, gjorde ham ikke noget. Det var desuden heller ikke fordi at hun var i besiddelse af noget, som han ikke havde set før, for det var hun jo ikke. Han fulgte roligt med hende ind på badeværelset, som i sig selv, var ganske stort. Han stoppede op og vendte blikket mod skiltet på døren. Det var jo egentlig ganske smart, hvis han selv skulle sige det, og det kunne han godt lide.. Det var endda et sted, hvor folk havde privatliv også, for det var uden tvivl noget, som de havde manglet på bordellet, selvom de havde haft deres eget værelse og det hele, så var det jo stadig en tung og hård arbejdsrelation kunne man jo sige. Han vendte skiltet, så det var vendt med rødt, inden han trådte ind, og så at hun allerede var i fuld gang med at fylde karret. Han smilede let for sig selv. ”Så skulle det være gjort,” sagde han med en rolig stemme, inden han trådte hen mod hende og hen mod karret, som hun havde fået fyldt op med det kolde vand. Han smilede let for sig selv. ”Nok er jeg en dæmon.. men jeg er også en warlock,” sagde han med en rolig stemme. Han stak roligt hånden ned i vandet, efter han var gået i knæ ved siden af det. I takt med at han gjorde brug af sin magi, så gjorde han automatisk vandet varmere og varmere, så det begyndte at ryge. Ikke fordi at det var brændende, men dejlig varmt og nok til at slappe af.. Der valgte han at trække hånden til sig igen. ”Så skulle det være der,” sagde han roligt. Han rystede hånden og lod den falde slapt ned langs sin side igen.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 15:48:56 GMT 1
Det var forståeligt for Yelena, at Caleb nok frygtede for at blive skuffet igen. Men det ville hun denne gang forhindre, da hun ønskede at gøre op for hendes tidligere fejl-forsøg. Men med Lestat i huset, så var hun faktisk helt sikker på, at hun kunne tillade sig at sige tingene reelt uden den mindste form for tvivl. Hun ville stå fast på, at han nok skulle falde til her og finde noget at lave. Alle havde flere ting de var gode til, han skulle bare finde ud af det med sig selv og med Lestat. Lestat fik faktisk det bedste frem i de fleste, for det kunne man jo se på Mirry og Joshua. Hun smilede til ham ganske roligt og fulgte ham med blikket, da han kom ind ad døren, selvom hun hurtigt vendte tilbage til at fylde karret. Det var et stort kar, større end de fleste steder, men det var noget som Jacqueline havde sørget for. Det var gode ved deres stab, ingen tvivl om det og derfor ville hun heller aldrig være nogle andre steder end her. Her fik de også lidt privatliv, da de kunne optage badeværelset og bede om ikke at blive forstyrret med skiltet, der var derude. "Godt," svarede hun ham roligt. Hun fulgte ham med blikket da han kom hen til karret og satte hånden ned. Det vidste hun jo godt, men hun havde bare ikke tænkt over det. "Når ja," sagde hun og grinte kort. Hun så til som han varmede vandet op og glædede sig allerede til at komme i, for det var længe siden hun havde fået et varmt og afslappende bad. Pludseligt vendte hun rundt og gik hen til en kommode i hjørnet, hvor hun åbnede skuffen. Hun tog et lille stykke sæbe ud og kom tilbage til karret og knælede. Hun sank hænderne i det lune vand med sæben og smuldrede det ud i vandet så det begyndte at boble lidt og der kom en sød duft af lavendel. "Sidste detalje," sagde hun og rystede hænderne over vandet. Hun skubbede sig op at stå igen og løsnede sin kjole som hurtigt røg af og hun skubbede den til side. Forsigtigt trådte hun op i karret og placerede sig cirka midt i, så han selv kunne vælge hvordan han ville sidde til. "Ahhh," sagde hun med en blød stemme og nød uden tvivl det varme vand.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 17:35:56 GMT 1
Caleb ville bare gerne have en plads i livet, som han kunne være komfortabel med, og det var bare ikke noget, som han havde fundet. Et sted, så var det vel fordi at han var bange? Bange for ikke at være velkommen nogen steder? Han vendte blikket roligt mod hende. Selve karret var temmelig stort, og langt større end det som man normalt så nogen steder, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han smilede let for sig selv. For nu så var de alene, og det var noget som faktisk passede ham selv ganske udmærket, hvis han selv skulle sige det. Han smilede let for sig selv, da han fik varmet vandet op. Selve warlocken brugte han sjældent, men han havde jo heller haft nogen til at træne det med ham, så han forsøgte selv i ny og næ, men det var godt nok ikke ofte, at han havde muligheden for det, men det gjaldt vel bare om at prøve og så gøre tingene, så godt som det man nu kunne? ”En af mine mange skjulte talenter,” sagde han med en morende stemme, hvilket bestemt heller ikke var noget som sagde så lidt. Han rettede sig op igen og vendte sig mod hende. Om han skulle springe i vandet med hende, eller om han skulle vente, eller hvad han skulle, vidste han ikke.. Han var slet ikke god til den her slags, men okay.. det var jo heller ikke ligefrem synderlig mange, som udviste nogen form for omsorg for ham. Der var Yelena.. men hun var godt nok også en af de få, som gjorde det. En smuk krop havde hun uden tvivl, og han selv måtte virkelig tage sig selv hårdt i nakken, for ikke at ende med at stå og stirre på hende, for hun var virkelig… unik i hans øjne, og han kunne jo heller ikke lade være med at gøre det! Han så ned af sig, inden han roligt begyndte at fjerne tøjet. Det var vel det som skulle til? Han smed skjorten og bukserne, og stod i ingenting. Han trådte varsomt op i karret, og satte sig op af kanten på modsatte side af hende. Han sukkede dæmpet. Det føles virkelig godt!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 18:07:18 GMT 1
Yelena håbede, at hun om en måneds tid eller to kunne se sig i spejlet og sige, at hun havde hjulpet Caleb og rådet bod på fortiden. Han fortjente uden tvivl noget bedre end hvad han havde haft igennem livet og det kunne han få nu. Hun havde en god fornemmelse om det hele og var sikker på, at Lestat kunne finde noget til ham her; måske endda opfinde et helt nyt job. Den mand gjorde jo faktisk hvad han syntes passende for at hjælpe andre, hvilket uden tvivl var et rygte der også nåede ud fra huset og gjorde vel huset velset i de øjne, der var venlige? Hun trak på smilebåndet og trådte roligt op i karret, da hun fik smidt tøjet. Det var et stort kar, nok større end i de fleste huse for tjenestestaben, men så vellidte var det jo trods alt her i huset. De fik karret stillet til rådighed og måtte jo så selv sørge for at hente vandet. Hun sænkede sig ned i karret og så op på ham, som hun bøjede knæene. Hun vidste, at hun var smuk, fordi hun stort set altid fik kommentarer i byen. Men hun troede bare ikke på dem, for hvordan kunne hun? Hun havde absolut ingen selvtillid for sig selv, medmindre hun faktisk havde et formål med det hele, som hvis hun var i sit es som jordemoder eller i et af hendes elementer. "Uden tvivl. Kan du meget med warlock evnerne?" spurgte hun nysgerrigt. Almene ting som det, havde de jo faktisk sjældent snakket om på bordellet, fordi der havde det altid været aftenens kunder med videre, der havde optaget snakken. Nu kunne de endeligt komme videre og hun glædede sig. Duften af den søde lavendel var beroligende for hende og hun følte sig allerede en smule renere af det varme vand. Hun kiggede ned i vandet og så ud af øjenkrogen, at han tog tøjet af. Hun syntes, at han var en flot mand... virkelig flot mand og hun fandt noget i hans arme, som hun aldrig havde med andre. Det huskede hun jo helt tilbage, fra da han havde været der for hende efter hendes ex-mand havde smidt hende ud. Hun møvede sig rundt i karret da han satte sig ned med ryggen op ad en side og satte sig på sine knæ hvor hun bevægede sig hen til ham. Hun satte sig overskrævs af ham, så han blev nødt til at have benene strakt under hende, men det var karret også langt nok til. Hun satte sig forsigtigt i hans skød, så de faktisk var meget intime men uden at have taget det endelige skridt for samleje. Hun lod hænderne falde mod hans skuldre og sad tavst, næsten og holdt vejret, fordi hun ville vide om hendes handling var ok. Hun flyttede blikket fra ham til forbi ham, fordi usikkerheden meldte sig.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 18:26:42 GMT 1
Om Caleb overhovedet kunne bruges på sådan et sted, havde han slet ikke nogen anelse om, og han turde ikke rigtigt at gøre sig nogen forhåbninger om noget som helst. Nu var han jo heller ikke ligefrem den mand, som satte de største krav til noget som helst, for han havde aldrig været i en situation, hvor det ville gøre nogen forskel af den grund Han rystede på hovedet til hendes ord. Han havde jo selv været alene om tingene siden han havde været ganske ung. Et sted, kunne man jo sige, at han var heldig overhovedet at være i live nu om dage, så det var vel heller ikke noget, som sagde så lidt igen i den anden ende? ”Jeg kan ikke påstå at jeg kan alverdens.. Jeg har jo kun haft mig selv at øve med. Jeg vidste, at det var en del af mig.. men jeg kan jo heller ikke træne det alene,” sagde han roligt. Det som han havde lavet, var småting, som man i den forstand, næsten kunne kalde for harmløse, så det var vel heller ikke så underligt igen, var det? Tøjet smed han og krøb stille op i karret og satte sig. I respekt for Yelena, så satte han sig i den modsatte side af hende, også selvom det var tydeligt for ham, at hun havde lidt andre planer om det, end det som han kunne sige sig, at have. Som hun kom ham i møde, vendte han hurtigt blikket mod hende, og specielt, da hun pludselig tog pladsen i hans skød. Automatisk begyndte hans hjerte at hamre og slå mod hans bryst som intet andet overhovedet, og det var næsten helt.. ubegribeligt i hans øjne, for han havde slet ikke forestillet sig den slags. Automatisk lod han hænderne forsigtigt søge til hendes hofter, idet han vendte blikket mod hendes skikkelse endnu en gang. Tungen strøg han let over sine læber, idet han vendte blikket mod hende. Hænderne mod hans skuldre, satte en tydelig sitren i ham, som han slet ikke kunne lade være med at bide sig mærke i.. Han nød det jo.. Han nød hvad hun gjorde. Han bed sig let i læben. De var så erfarende.. og nu sad de der..? Det var ikke rigtigt til at finde ud af. ”Jeg…”begyndte han stille. Han havde jo brug for hende.. Og det var svært for ham at sige. Han valgte varsomt at læne sig frem, hvor han yderst forsigtigt lod læberne møde hendes.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 18:58:36 GMT 1
Det var en underlig tanke, at Yelena nu skulle sidde der i karret med Caleb. De havde lagt sammen mange aftener, men uden decideret at røre hinanden. De var jo begge erfarne, Caleb langt mere end hende selv, men når de så stod der sammen, så var det som om de begge gik i baglås. For nu ville hun bare nyde tiden med ham, for når badet var slut måtte de ud af denne lille drømmeverden et øjeblik og så finde ud af med Lestat og Jacqueline, hvad Caleb skulle foretage sig her. Hun smilede forsigtigt og næsten genert, mens hun selv sad med en lettere rødlig farve i kinderne. Usikkerheden meldte sig mere og mere, hvilke jo bare var tegn på, at hun endnu var sit gamle jeg. Hun nikkede forsigtigt til ham og lænede kort hovedet tilbage, så håret røg bag hendes skuldre. Hun vendte blikket mod ham igen. "Klart," svarede hun. En tanke slog hende, men en tanke hun ikke ville sige højt. Lestat var jo warlock, så måske han kunne træne ham? Tanken kastede hun af sig for nu, men hvis Lestat ikke selv foreslog det, så ville hun lægge et ord ind. Hun vendte sig forsigtigt mod ham og selv kravlede hen til ham, nu hvor han selv prøvede at være respektfuld overfor hende. Men det var ikke hvad hun havde brug for. Hun havde brug for at mærke ham. Hun vendte dog nu blikket væk fra ham, fordi det usikre meldte sig. Hun kæmpede faktisk imod sig selv ved at blive siddende, men hun kunne heller ikke få sig selv til at trække sig væk. Hænderne mod hendes hofter satte en sitren i hende, men det var en behagelig sitren. Hun trak vejret dybt, som hun mærkede hvordan hendes hjerte galoperede i hendes bryst. Hun nød det... virkelig meget. Men hun vidste heller ikke, hvordan hun skulle fortælle ham det. Hun havde jo også bare kysset ham engang på bordellet... og så var det bare blevet lidt en vane. Hun strøg hænderne blidt over hans skuldre og ned over brystet, som hun mærkede hans flade konturer under hendes håndflade. "Jeg ve-," begyndte hun, men blev overrumplet af hans kys. Hun lukkede øjnene i og gengældte forsigtigt... efterhånden lidt mindre forsigtigt.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 19:14:52 GMT 1
Hvad Caleb kunne bruges til, andet end arbejde på et bordel, havde han slet ikke nogen anelse om, men det var nu heller ikke ligefrem det, som han ønskede at tænke på, hvis han nu selv skulle sige det. Alene den tanke om det, var noget som hurtigt kunne gøre ham lidt mere deprimeret, end et som godt måtte være i den anden ende. Lige nu var det Yelena som han tænkte på. Han kunne kun øve de små ting, for han var lidt bange for, hvad der ville ske, om han gjorde det anderledes, og det pludselig skulle blive så svært, at han ikke kunne styre det, og det derfor at han ikke forsøgte sig med det. Han trak let på skuldrene. ”Men jeg ville gerne,” sagde han med en rolig stemme, idet han igen vendte blikket mod hendes skikkelse, som hun sad der i karret ved siden af ham, for han havde skam ikke noget imod at være i vandet sammen med hende. Han kunne faktisk rigtig godt lide det, og det var noget som han virkelig forsøgte at bide i sig, for han kunne jo ikke ligefrem gøre det meget bedre for hans vedkommende. Hans hænder gled mod hendes hofter og sider, mest fordi, at han ikke rigtigt vidste, hvor han ellers skulle placere dem. Han vendte blikket mod hende. Det var egentlig sjovt, så erfarende som de begge var, men det var ikke noget, som nogen af dem, som sådan vidste hvad de skulle gøre noget ved. Han rystede på hovedet. Hun skulle ikke sige mere.. Det skulle hun virkelig ikke. Han kyssede hende, faldt selv mere og mere til ro med det, og fandt.. den selvtillid til at gøre det ordentligt. Han havde brug for hende.. Han kunne virkelig ikke undvære hende! Armene søgte mere omkring hende, kun for at trække hende tættere ind mod sin egen krop, uden at han slap hendes læber i kysset, for.. han ønskede det ikke. Øjnene gled roligt i.. At mærke hende så tæt på, gav ham en følelse af at være komplet, og det kunne han virkelig godt lide! Det var først efter længere tid, at han slap den kontakt med hende, og roligt trak hovedet til sig. Han smilede.. Han kunne slet ikke lade være!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 19:35:48 GMT 1
Yelena vidste, at Caleb kunne bruges til noget andet. Hvad det skulle de bare lige finde ud af. Men nu havde hun da en idé at forslå, hvis det var, at de ikke kunne finde ud af det selv. Hun vidste ikke lige hvad angående warlock delen i Caleb, men mon ikke det var brugbart? Hun smilede forsigtigt og nikkede stille, da han selv sagde, at han gerne ville lære mere. Måske Lestat kunne træne ham? Det var da en idé! Hun sad roligt over ham, mærkede hvordan det faktisk sitrede i hendes krop nu hvor hun sad så tæt på ham, men også, at hun ikke kunne trække sig. Hun kunne ikke uden ham, så det var befriende at vide, at han faktisk ville være her denne gang. At hun havde formået at få ham med denne gang var jo faktisk lettende for hende. Han formåede at lette hende, hvilket uden tvivl var utroligt. Hun klappede i, så snart han kyssede hende, for det var jo en bekræftelse i sig selv. Han ønskede hende, det begyndte hun da at tro på ligeså stille. Hun smilede en smule i kysset, for hun kunne godt lide det. Hun havde brug for ham, det var hun slet ikke i tvivl om, så derfor var dette også virkelig rart. Hun lod hænderne falde på hans bryst, som han trykkede hende tættere ind til kroppen. Kysset holdt hun med ham, som øjnene selv gled i og hun strøg fingrene over hans bryst. Som en naturlig reaktion, så kørte hun hofterne let over hans underliv. Hun havde jo lært et par tricks, men det var stadig underligt at tænke på, at skulle bruge dem overfor ham. Så for nu, så gav hun bare slip og lod tingene gå, som de gjorde. Hun sad helt opslugt i deres egen lille verden, så da han brød kysset, så vidste hun ikke helt hvad hun skulle gøre. Det kildede stadig i hendes læber fra kysset. Forsigtigt åbnede hun øjnene og søgte hans blik med sine mørkebrune øjne. Hun blinkede lidt og så på ham, fængslet af hele situationen. Forsigtigt plantede hun en række kys over hans kæbe og ned over hans hals, som hun lod hænderne udforske hans bryst og mave.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 20:00:38 GMT 1
Caleb havde kun Yelena i hovedet lige nu. I det store og hele, så var det virkelig vigtigt for ham at vide, at hun i det mindste kunne lide at have ham omkring sig, og at det var noget som hun kunne leve med, for så var alt det andet, faktisk fuldkommen lige meget, og det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt. Nu hvor hun sad der sammen med ham, så var det uden tvivl også det eneste, som han havde i tankerne. Det kriblede under hans fingerspidser at mærke hende, og det at hun var så tæt på ham. Kysset nød han virkelig, som noget af det bedste, som han længe havde oplevet, og med de hofterul som hun lavede, så var det noget, som nærmest fik hans mave til at trække sig gevaldigt sammen, for han nød det uden tvivl også! Han sukkede dæmpet og brød endelig kysset. Det var skam slet ikke fordi, at der var noget forkert i det, for det var der slet ikke.. Han sukkede dæmpet og med et smil på læben. At se hende smile… at se den røde farve i hendes kinder, var uden tvivl noget af det bedste af det hele, og det var noget, som han virkelig godt kunne lide at se. Han blottede halsen ved at lægge hovedet let tilbage, og lod armene forblive slapt om hende, uden at han lod hende stoppe hendes gøren. ”Hvad betyder det her, Yelena..?” spurgte han roligt, inden han igen vendte blikket mod hende. Der var så meget omkring ham lige nu, som meget hurtigt faktisk forvirrede ham, og det var ikke noget som han havde taget så nemt, for det var faktisk temmelig svært for ham, for igen så ville han ikke rigtigt gøre sig nogen forhåbninger om noget som helt, hvis det nu skulle vise sig, at være forkert. Smuk var hun virkelig, go han følte sig virkelig heldig over, at kunne få lov til at ligge der sammen med hende, også fordi, at det virkelig var noget som gjorde ham rolig.. virkelig rolig. ”Du er virkelig en smuk kvinde, kære..” endte han dæmpet. Han vidste jo hvad han gjorde ved folk, og han frygtede lidt, at det var det sensuelle som drev det her.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 20:14:18 GMT 1
Yelena glemte mere og mere at tænke på hvordan Caleb kunne blive integreret her, jo længere tid de sad sammen. Hun kunne virkelig godt lide ham, eftersom han var den eneste, der formåede at røre noget i hende. Sammenlignet med hendes ex-mand, der var han som sendt fra himlen til at beskytte hende og den tanke kunne hun godt lide. I hans arme, der følte hun sig tryg og sikker. Hun følte, at hun havde lov til at sige hvad der byrdede hendes hjerte. Hun følte, at hun kunne få lov til at have indflydelsen uden at blive slået i gulvet for at sige et eneste ord. Med ham, der var hun fri og den tanke bifaldt hun i høj grad. Han accepterede hende og det boostede hendes selvtillid betragteligt, for hun havde jo næsten ingen. Der var mange positive ting ved ham, de delte nu også nogle ting, så hun følte, at det kunne fungere. Hun ville gerne gøre krav på ham, aldrig dele ham med nogle igen, nu hvor hun havde chancen. Hun sitrede let i kroppen og stoppede kyssene, da han spurgte, hvad det betød. Hun vidste godt hvad det betød i hendes hjerte, men ville han være enig? Hun bed sig i læben og rettede sig forsigtigt op, som hun sad fuldkommen stille over ham og mødte forsigtigt hans blik. Hun sank en klump og prøvede at finde de rette ord, selvom hun ikke helt vidste, hvordan pokker hun skulle forklare ham det. Hun vædede sine læber og sad lidt forstenet foran ham, fanget i øjeblikket. "Det... betyder at... jeg ikke vil dele dig med nogen andre," prøvede hun. Gav det overhovedet nogen mening? De var kommet fra bordellet, hvor de ligesom ikke havde haft valget for det, men hun mente sådan.. for alvor, ikke dele ham. Hun ville gerne kunne sige 'han er min' til de andre på stedet. Fortælle Jacqueline, at hun faktisk havde fundet en ny. En hun kunne have et kærlighedsforhold med fremfor det, hun havde haft med sin ex-mand. Hun rødmede og så ned, så snart han nævnte det: der var den igen. At hun var smuk. Det var ikke noget hun selv troede på. "Det har jeg svært ved at tro på," svarede hun lavmælt. Hun kunne godt lide at sidde her med ham. Sammen med alle følelserne der boblede, så væltede lysten jo også op i hende, selvom hun prøvede på at holde igen, for hun ville ikke være drevet af hans sensuelle dæmon!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 20:52:36 GMT 1
Caleb var næsten som fanget i sin egen verden, med det som skete foran ham, og han måtte jo erkende, at han virkelig godt kunne lide fornemmelsen af det. Han sukkede dæmpet og med et smil å læben, for hvorfor skulle han da gøre andet? Han var langt mere rolig, og han følte, at han var i komfortable og trygge omgivelser i øjeblikket, og det var uden tvivl det bedste af det hele. Han sad i øjeblikket med en smuk kvinde, som han følte, at han kendte frygtelig godt.. en som han vidste, at han kunne dele frygtelig mange ting med, og det føles uden tvivl ekstremt befriende, at han faktisk var i stand til at gøre det, og faktisk kunne gøre det. Hans hjerte hamrede mod hans bryst, som intet andet overhovedet, for løgn var det jo heller ikke.. han var ikke nat til at være omkring nogen, som faktisk kunne sætte disse følelser og tanker i ham. Det føles helt underligt.. og han kunne slet ikke finde ud af det, og han hadede virkelig, når det var på den måde, at det hele skulle foregå. Hendes ord var noget som varmede ham dybt og inderst inde. Hun ville ikke dele ham? Det var en tanke, som han faktisk virkelig godt kunne lide. ”Du vil ikke dele mig..?” Han vendte blikket roligt mod hendes skikkelse igen og med et stille smil på læben. Han stod fuldkommen fast på, at hun var en smuk kvinde, og noget af det smukkeste, som han længe havde set, og så var han uden tvivl ligeglad med hvordan hun selv følte sig. Tungen strøg han let over sine læber.. Han vidste jo hvad han selv følte, men det var bare svært for ham at finde ud af det hele i længden.. Det var bare så mange følelser og så mange forskellige ting! ”Hvorfor skulle du da ikke være det? Du er en smuk kvinde, Yelena.. På alle måder,” sagde han roligt. Han hævede hånden roligt fra vandet, og strøg hende kun ganske kort og roligt over kinden. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være.. Hun var jo en smuk kvinde!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 21:44:03 GMT 1
Yelena sad i en verden lige nu, der ikke omhandlede nogle mørke afgrunde i hendes liv. Hun sad sammen med en perfekt mand, som virkelig formåede at gøre noget ved hende og for hende, som bare føltes rigtigt. Det var deres verden, hvor der ikke var nogle, der skulle blande sig. De skulle bare være dem, sammen, på alle måder, dele alt med hinanden og så faktisk bare være tillidsfulde og loyale. Hun var jo faktisk meget loyal som person, som hun også satte alle andre før sig selv og der var Caleb jo slet ikke en undtagelse. Hun stillede sig selv bagerst i køen, hvor folk efterhånden stod linet op efter hendes børn, for dem satte hun trods alt før resten. Hendes hjerte kunne ikke stoppe med at banke, men om ikke andet, så bankede det jo faktisk kun for ham. Han satte tanker og følelser i hende som ingen før og hun havde jo altid vidst det i hendes hjerte, det var bare først blevet bekræftet nu. Hun smilede varmt til ham, kærligt også og nød faktisk bare at sidde der. Intimt var det at sidde ham overskrævs uden at de faktisk var i gang i akten, men hun tænkte faktisk slet ikke over det. Så længe han var der, så kunne hun sagtens sidde helt blottet for ham. Hun rystede på hovedet hvor hendes brune hår dansede blødt omkring hendes skuldre. Hun strøg hænderne op over hans bryst og lod hænderne finde vej op i hans hår, som hun nussede blidt. "Jeg vil have dig for mig selv," svarede hun bestemt. Hun sad tæt på ham, næsten så hun blev skeløjet af at kigge mod ham, men alligevel med afstand nok til at hverken deres næser eller læber mødtes. Men hun kunne fornemme hans ånde mod hendes bløde hud og det kildede i hendes læber at få lov til at kysse ham igen. Denne gang havde han jo faktisk taget initiativet, hvilket jo faktisk også var en bekræftelse i sig selv. Det hele var forvirrende at få styr på, men så længe de var enige, så skulle det hele vel nok gå... ikke? "Fordi... jeg er ikke noget specielt Caleb." Et suk efterfulgte hendes ord som hun lod blikket falde, mens hun modtog hans strøg over kinden. Hun havde ingen høje tanker om sig selv, hun.. var der jo bare, ikke? Nok sagde alle, at hun var smuk, men det var som om det var at snakke for døve øre. Alligevel varmede det hende, at han også af alle, faktisk mente, at hun var smuk. "Hvad... betyder det her for dig, Caleb?" endte hun spørgende og hævede blikket igen til hans øjne, søgte... et svar.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 11, 2014 22:12:43 GMT 1
Som Yelena heller ikke havde høje tanker om sig selv, var det heller ikke noget som man kunne sige, at Caleb havde, selvom han jo godt kunne se ting, når han blev påpeget disse ting, og det var uden tvivl også noget af det, som gjorde sit for ham. Lige nu var det ikke alt det omkring ha, som han tænkte på, men derimod alt det som skete omkring dem begge to.. det at de sammen sad i det varme vand, hun sad tæt på ham, og i hans skød og hun berørte ham.. på en måde, som han slet ikke kunne forestille sig, at være blevet berørt før, og han kunne uden tvivl rigtig, rigtig godt lide det. Når det nu var sagt, så var det bare vigtigt for ham at understrege hvordan tingene egentlig hang sammen, for alt hvad han vidste, så kunne det jo være, at han fejltolkede det, og det ønskede han bestemt ikke med hende. Han trak vejret dybt, også mest for at holde det hele i sig, for det var på ingen måder nemt! Hendes ord, var noget som fyldte ham med en lettelse uden lige, og han kunne så sandelig godt mærke det! Han lukkede øjnene ganske let og vendte så blikket mod hende endnu en gang. ”Det er meget varmende ord.. Jeg.. vil heller ikke dele dig med nogen,” sagde han med en rolig stemme, også fordi, at det jo var ord, som han mente. Han fandt hende som en umådelig smuk kvinde. Han ville slet ikke høre på, at hun ej skulle være en speciel kvinde, for det var hun så sandelig! ”Naturligvis er du en smuk kvinde, Yelena.. Hvorfor skulle du dog ikke være det? Du har gjort fantastiske ting i dit liv.. Du har gjort mange ofringer for din familie og for dig selv. Og alligevel sidder du her med et smil på læben.. Det er noget som vi må gøre noget ved, min kære.. Du fortjener mere end nogen anden, noget at smile af,” sagde han roligt. Hånden strøg han roligt over hendes kind.. Han kunne jo lige så, godt lide at røre ved hende. At hun så skulle spørge ind til hvordan han havde det med tingene derimod.. var langt mere svært for ham.. For skulle han være helt ærlig, så var han vel mere.. bange for det? ”Skal jeg være helt ærlig..? Jeg holder forbandet meget af dig.. Og.. jeg ønsker ikke at noget skal ske dig.. Dit ve og vel over mit eget.. Jeg.. jeg tror jeg er.. forelsket,” tilføjede han dæmpet.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Feb 12, 2014 9:17:48 GMT 1
Yelena havde en meget lav selvværd, men det var vel heller ikke underligt fra den periode hun havde levet med sin ex-mand. Hun var jo blevet raseret og hjemsøgt af den mand i de år, det havde taget hende at give ham de børn han ville have, så havde hun stillet op mod hendes mand og så var hun røget på gaden. Det var vel ikke underligt, at hun faktisk var bange for at gøre noget for sig selv? For den ene gang hun havde prøvet, var det bare gået helt galt. Derfor brugte hun alt sit krudt på at sørge for andre og så glemme sig selv i mængden, for hun var jo ikke noget specielt. Hun kunne i hvert fald ikke se det. Lige nu følte hun sig dog bare godt tilpas sammen med Caleb. Nok følte hun sig tiltrukket af ham, men hun kunne til en grad godt afvise de dyriske følelser fordi hun mærkede efter i sit hjerte angående alt det andet, som jo i princippet var det, der talte i længden. Hun trak vejret dybt og pustede en smule ud, eftersom hendes hjerte stadig bankede kraftigt mod hendes bryst, dog ikke så direkte galoperende som før. Hun strøg fingrene lidt rundt i hans hår, mens hun mødte hans blik igen og smilede genert med de højrøde kinder. "Det er jeg glad for," svarede hun i en nærmere hvisken, selvom det burde være muligt for ham at høre. Hun mente jo, at hun ikke ville dele ham og det lød til, at han heller ikke ville dele hende, så det var jo kun en dejlig fornemmelse at sidde med. Hendes øjne flakkede over hans ansigt, da han begyndte på en længere smørere der efterlod hende nærmere mundlam, da hun ikke vidste hvad hun skulle svare til det. Hun mødte hans blik igen og låste sine øjne fast med hans, som hun modtog hans kindstrøg. Det føltes virkelig rart. "Jeg smiler kun på grund af dig," svarede hun og rødmede yderligere, hvilket man ikke skulle tro var muligt. Var her ikke ved at blive lidt varmt? Og vandet burde da køle ned efterhånden. Hun vædede sine læber en smule og lod vær med at modargumentere ham, men lod det ligge ved hendes ord. Hun kunne godt fornemme, at hun fangede ham lidt med hendes ord, men han måtte vel forklare det så godt han kunne? Hun havde næsten lyst til at græde ved hans ord og smilet bredte sig over hendes læber, for hun kunne da ikke lade vær! Hendes hjerte hamrede nu igen i hendes bryst og hun trykkede sig lidt ind til ham. "Jeg holder... virkelig... også meget af dig. Jeg vidste fra det øjeblik, jeg stødte på dig igen... At sådan skulle det være," endte hun blidt.
|
|